Kære Information-læser: Vi ved godt, at vi ideologisk set måske ligger et stykke fra hinanden. Ikke desto mindre har vi fundet en sag, som vi kan kæmpe for sammen. Vi prøver ikke at besnære dig til at stemme konservativt (selv om du er mere end velkommen). Vi håber blot, at vi kan overtale dig til at råbe dine egne politikere op.
Regeringen har sammen med sine støttepartier og Dansk Folkeparti vedtaget et lovforslag, der betyder, at unge mennesker fra næste år vil blive tvunget ind på gymnasier, som de ikke har lyst til at gå på. Regeringen kalder godt nok manøvren for en »fordeling«, men der er altså tale om decideret tvang.
En algoritme skal reducere de kommende gymnasieelever til simple tal i et excelark, som så kan flyttes rundt alt efter forældreindkomst. Hvis ens forældre tjener lidt for lidt eller lidt for meget, bliver der set stort på ens prioriteter, og så risikerer man at blive tvunget ind på et gymnasie, som man ikke har lyst til at gå på.
Regeringen giver kun den garanti, at gymnasiet ligger maksimalt en times transporttid fra elevens adresse. Vel at mærke hver vej. Formålet er selvfølgelig lighed og inklusion, men helt ærligt: Er vi virkelig parate til at opofre individets frihed i jagten på millimeterlighed i et regneark?
Børn fra lavindkomstfamilier bliver ramt
Og hvis man tror, at tvangsfordelingen alene kommer til at have konsekvenser for nogle få børn fra ressourcestærke familier, så tager man fejl. Erfaringen viser, at børn af forældre med lav indkomst også bliver ramt.
I Århus Kommune har man forsøgt sig med et lignende eksperiment på folkeskoleområdet, hvor tosprogede elever, som var dårlige til dansk, blev fordelt mellem skoler, så de ikke udgjorde en for stor procentdel af hver klasse.
Selv om tanken bag sikkert var sympatisk nok, så var resultatet en katastrofe. De tosprogede børn, der blev flyttet til nye skoler, klarede sig dårligere, end dem der fik lov at blive på deres lokale skole, og de blev i højere grad ramt af mistrivsel, hovedpine og mavepine.
Med andre ord rammer tvangsfordelingen alle elever, som bliver en del af den. Og det er vel ikke så underligt. Vi kan da godt forstå, at man som ung helst vil gå på det lokale gymnasie tæt på sine venner og familie. Hvad er der egentlig galt med det?
Mange på venstrefløjen taler ofte om deres bekymring for dagens ungdom. At de unge er for pressede, for stressede og klemt af en nulfejlskultur. I så fald er det sidste, de har brug for vel at blive en ufrivillig del af regeringens tvangseksperiment?
Det bliver svært at skifte gymnasie
For det er ikke svært at forestille sig, at det kan føre til øget mistrivsel blandt de unge, når de fremover ikke længere kan vælge deres eget gymnasie. Derfor gør det kun ondt værre, at regeringens nye aftale også indebærer, at muligheden for at skifte gymnasie bliver betragteligt reduceret.
Tidligere kunne man skifte gymnasie, hvis der var ledige pladser på den ønskede skole. Men den mulighed har regeringen fjernet. Det går jo ikke, at eleverne skifter væk fra det gymnasie, som man lige har tvunget dem ind på. Det synes i hvert fald at være devisen.
Fremover vil det således kun være muligt at skifte gymnasie, hvis man mistrives. Og man skal mistrives i sådan en grad, at rektor vurderer, at man mistrives. Det er ikke nok, at man har et ønske om at gå et andet sted. Det er ikke nok, at man ikke føler, man lærer nok eller savner sine kammerater fra lokalområdet.
Men hvor meget skal man mistrives for at få lov til at skifte gymnasium? Hvor mange gange skal man gå grædende i seng? Hvor ofte skal man mobbes? At det overhovedet er relevante spørgsmål, er helt absurd.
Hvis du, kære læser, stadig sidder tilbage med en flig af tvivl og tænker, at der må være en mening med galskaben. At regeringen har sit på det tørre. At tvangspolitikken er vendt og drejet og kvalitetssikret. At regeringen ikke ville spille hasard med dine børns fremtid. Så tager du desværre fejl.
End ikke regeringen er bekendt med konsekvenserne af deres indgreb i det frie valg. Faktisk er tallene bag aftalen så usikre og utroværdige, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil længe nægtede at udlevere dem.
Dertil har eksperter i Politiken kritiseret aftalen og kaldt den et teknokratisk makværk, som slet ikke baserer sig på erfaringer og forskning. De ligefrem advarer om, at »flere unge vil komme socialt til skade, føle sig mere ensomme, miste deres fodfæste med frafald som konsekvens og dermed deres fremtid og uddannelse.«
Er vi virkelig nået til et sted, hvor vi accepterer eksperimentel tvangspolitik, som hverken baserer sig på erfaring eller forskning? Skal vi virkelig acceptere, at unge mennesker får inddraget deres frihed i jagten på en eller anden arbitrær excel-logik?
Det mener vi ikke. Og det håber vi heller ikke, at du gør.
Mette Abildgaard er politisk ordfører (K)
Mai Mercado er undervisningsordfører (K)
Gitte Willumsen er uddannelsesordfører (K)
De unge der får mere end 1 times transporttid fra ders hjem til gymnasiet er sikkert kun dem der allerede har en times transporttid til nærmeste gymnasium.
De borgerlige partier har selv, mens de var i regering, på boligområdet indført "tvangsflytninger" og nedrivning af boliger ved at udpege ghettoer. De erkendte dengang, at man var nødt til at "blande" befolkningsgrupper for at få bedre integration og undgå tilslutning til bander osv. Var det ikke imod det frie valg?
Nu må de unge så ikke "blandes" på gymnasierne, for at undgå at fx gymnasier i udkanten af de store byer må lukkes pga flugt fra uddannelsesstederne.
Der er jo som nævnt en nødudgang ved mistrivsel.
Er det ikke bare for let at være i opposition?
Dette er ikke et ideelt forslag, men der hvor vi bor Midt i Jylland, langt fra storbyer, er det en kæmpe forbedring - Tænk engang at man kun risikere 1 times transport!
På det lokale gymnasium, ved jeg at der er elever der med den nuværende elevfordeling er tangsfordel fordi det på papiret er det tætteste gymnasium, så er det bare synd at der ikke er direkte transport, så transporttiden er oppe på 1,5 timer hver vej, og det er op til flere gymnasier med betydelig kortere transport tid.
Så for os er resultatet at langt de fleste ikke længere skal frygte hvor de bliver sendt hen, men kan vælge det der rent faktisk kan lade sig gøre.
Det er godt at se en gruppe konservative åbent vedkende sig at bekymring for børn og unges velfærd især er et venstrefløjsanliggende., som Konservative så åbenbart undtagelsesvist kobler sig op på i dette spørgsmål. Men det er alligevel forbavsende at erfare at deres traditionelle bekymring for det nære samfund og de tætte relationer er forduftet. Ganske vist skriver de smiskende "Vi kan da godt forstå, at man som ung helst vil gå på det lokale gymnasie tæt på sine venner og familie. " Men de undlader at påpege at et af de centrale formål med forslaget er at sikre eksistensen af mindre gymnasier i lokalsamfund uden for de store byer. Og at den tendens fordelingen skal modvirke er at unges tilbøjelighed til at søge mod store gymnasier i større byer langt væk fra venner og famile. Naturligvisikke pga. at man kan få bedre undervisning dér - det ville jo være en skandale med en sådan forskel i kvaliteten - men bl.a. på grund af at gymnasierne bruger midler, der skulle gå til undervisning, på at brande sig selv med glitrende markedsføring.
Men det er da dejligt at De Konservative nu er imod tvangsforanstaltninger. Det varsler et forfriskende opgør med store dele af partiets traditionelle politik, som andre her i kommentarsporet har påpeget.
Skift fra en uddannelse til en anden er et skifte i livet, og det er en åbning imod en større verden, bestående af andre indsigter og andre mennesker.
Det er en befrielse! Man slipper ikke dem, man kender - slet ikke i dag, hvor man har dem med sig overalt på sin telefon - men man kommer i nye interessefællesskaber og møder andre unge, som man måske i højere grad har interesser til fælles med end dem, man mere eller mindre tilfældigt og geografisk bestemt har været bundet til i 9-10 år.
Det er helt rigtigt som Inger Jensen peger på i sin kommentar, at de borgerlige partier intet problem har med at 'tvangsblande' befolkningsgrupper i boligområder for at fremme integrationen. Men boligpolitik er undtaget for princippet om det Frie Valg?
Det passer ikke, at der ikke er forsket i tvangsflytninger/busing af elever.
I 1966 skrev sociologen James Coleman en rapport til den amerikanske kongres, hvor han konkluderede, at fattige sorte børn klarede sig bedre akademisk i integrerede middelklasseskoler. Hans resultater gav et sociologisk grundlag for den udbredte tvangsflytning/busing i USA af elever for at opnå 'racial integration' i skolerne. Det medførte stærk modstand fra forældre både hos de hvide og de sorte.
I 1975 lavede Coleman en ny rapport hvor konklusionen var, at busing havde forringet de offentlige skoler, fordi de hvide elever og deres forældre flygtede til forstæderne for at undgå integration. I USA har man siden stort set opgivet busing som integrationsinstrument.
Så tvangsflytning af elever er gennemprøvet. Med begrænset succes. Ikke kun i USA men i mange lande i Europa. Konceptet kan skubbe til udviklinger der allerede er i gang, men kan ikke selv skabe udvikling. Formodentlig vil regeringen opdage at balancen er hårfin: For mange fattige på en skole, og velhaverbørnene vil smutte. Og egentlig burde de Konservative være lykkelige for eksperimentet vil i sidste instans gavne privatskolerne. Det er en udvikling der allerede er igang.
Jeg synes godt I kan skrue ned for Excel- og frihedsretorikken, for den er ikke nødvendig.
Det er et fuldstændig grotesk forslag, som regeringen er kommet med. En ting er tvangsfordeling, men at åbne op overfor, at man med en anonym algoritmebeslutning kan pålægge unge 2 timers transporttid til deres gymnasium hver dag, er et overgreb.
Familier (og andre borgere) vælger i meget høj grad bopæl ud fra overvejelser om transporttid. Så hvis man bor et sted i dag, hvor der er lang transporttid for ens børn, så er der stort set noget man selv har valgt. Ligeledes vælger folk at bo i byer for at minimere selv samme.
Dette langsigtede valg kortslutter regeringenen fuldstændigt med forslaget. Det er lovgivning med tilbagevirkende kraft og indbygget komplet uforudsigelighed, hvilket vi normalt har tradition for i Danmark at afholde os fra. Med god grund.
Der forsøges i de hidtige kommentarer at gå i store ringe rundt om problemet, tydeligvis af mennesker, det ikke kommer til at gå ud over.
Frit valg er ikke det kloge valg, set fra skatteydernes vinkel, når det gælder uddannelser samfundet betaler. Det udsulter de offentlige skoler fordi statens elevtilskud flyttes til den private skole.
For ikke alt for mange år siden havde vi skoledistrikter med et givet optageområde, hvilket betød at børn fra alle samfundslag blev undervist sammen. Der blev ikke taget hensyn til race, køn, religionsopfattelse, forældres indkomst m.v. blot fordi nogle politikere havde fikse idéer om den "idéelle skole", set fra deres perspektiv. En sådan skole er en utopi og ikke på nogen måde gavnlig for vores fælles forståelse for hinanden. Elever (og deres forældre) kan lige så godt vendes fra, at der er frit valg på alle samfundets hylder.
I "gamle" dage var der ikke noget frit valg, udover selvfølgelig, at sætte børnene i privatskole. Passer det ikke de snerpede kunne man vælge en privatskole, dog mod at betale hele regningen selv.
Husk på, at Grundloven taler om "ret" til undervisning men ikke ret til at kræve samfundets betaling for undervisning på skoler, efter eget valg.
For mig at se hænger muligheden for at vælge en fri grundskole sammen med åndsfrihed. Dertil er folkeskolen blevet stedse mere mishandlet af uduelige politikere, senest med folkeskolereformen og lærer-lockout'en, som til sammen udgør en af de største politiske skandaler i nyere tid. Og - den hænger på Socialdemokratiet. De vil dog fortsat ikke tage ansvar for miseren. I stedet vil de nu tvinge alle til at lide under følgerne af deres egne fejl.
Det samme gør sig gældende for gymnasierne. Det "problem" de nu forsøger at håndtere er jo afstedkommet af en fejlslagen integrationspolitik, som går helt tilbage til 90'erne, og efterfølgende ignorering af problemerne (også fra borgerligt hold).
Ved man at det øger de unges mistrivsel?
Er det ikke god læring at arbejde sammen med nye ansigter, det skal de unge mennesker der videre uddanner sig efter endt gymnasietid, de kan jo ikke videre uddanne sig med deres venner allesammen.
Rune Stilling . Ja problemérne bunder i tidernes fejlslagne integrationspolitik (alle partier), men det er jo ikke nok at konstatere det ..... nu er det så alvorligt at handling er nødvendig ..... vel hellere sent end aldrig.
Ingen ændringer uden nogen "rammes", ....og det er vel også formålet :)..... og en times transport er ikke urimeligt for gymnasielever ! ........ og ingen (rigtige) venner mistes på den konto :).
Efter gymnasiet vil de alle alligevel spredes til div uddannelssteder.
Private skoler fik i 1946 forhøjet tilskuddet til 80% af udgifterne, som blev betalt af staten. Siden er satsen faldet lidt men flere og flere sætter børnene i privatskole. Ikke mindst i byer hvor der er mange indvandrere. Det tog man ganske roligt indtil gymnasierne også blev domineret af indvandrerunge. Mens man tidligere sorterede rosset fra så går alle der vil nu på et gymnasium. Uha. Pæredanske unge gider ikke at gå sammen med kammerater hvis ungdom for pigernes vedkommende er strengt kontrolleret og drenge der gør som det passer dem . Racisme ? Sådan er det bare. Mon ikke antallet af privatgymnasier skyder op?
Sørgeligt at der er så mange debattører, der reagerer ideologisk og derfor ser det som nødvendigvis at placere sig som modsætning til de konservative skribenter. I stedet for at åbne op for empatien og se at det er en løsning, der kun vil bidrage til den dårlige trivsel for vores unge. Hvorfor har vi så travlt med at straffe den unge generation i disse tider?