Robert Reich: Vi må bekæmpe magtmisbrug, uanset om det er Putin eller techgiganterne, der udøver det

Igen og igen støder jeg ind i folk, der er overvældede over at se så mange – tilsyneladende ikke indbyrdes forbundne – forfærdelige ting ske på én og samme tid. »Hvordan kan så meget gå så galt?« spørger de.

Men faktisk er disse ting forbundne. Og forstærker hinanden. Og udgør i den forstand en indlysende udfordring for et anstændigt samfund.

Putin invaderer Ukraine. Trump nægter at erkende valgnederlaget. Højreradikale politikere i USA og Europa opflammer hvid nationalisme. Tv-kommentatorer sår had og mistro til indvandrere. Politikere lægger LGBT+-aktivister for had. Magtfulde mænd chikanerer og begår overgreb mod kvinder. Abortforbud skader kvinder. Politi dræber ustraffet uskyldige sorte mennesker. Direktører indkasserer rekordoverskud og eksorbitante bonusser, men spiser deres arbejdere af med magre lønninger og fyrer dem, hvis de organiserer sig fagligt. De rigeste mænd i verden ejer også de mest indflydelsesrige medieplatforme. Milliardærer yder enorme kampagnebidrag (læs: lovlig bestikkelse), så vores lovgivere ikke hæver skatterne.

Magtmisbrug

Hvad forbinder alt det? Der er tale om magtmisbrug i alle tilfælde. Og det sker på et tidspunkt, hvor magten og velstanden er koncentreret på få hænder.

Det er vigtigt at se det overordnede mønster, fordi hver af disse former for overgreb tilskynder til andre overgreb. At stoppe dem – at gå op imod alle former for mobning og brutalitet – er afgørende for at bevare et civiliseret samfund.

Gennem historien har civilisationens centrale kamp været mod de magtfuldes brutalitet. Naturtilstanden er en vedvarende krig, hvor kun de stærkeste overlever – hvor livet, med den engelske filosof Hobbes’ ord, er »grimt, brutalt og kort«.

Uden normer, regler og love, der forhindrer den stærke i at angribe eller undertrykke de svage, er ingen af os sikre. Så lever vi alle i frygt. Selv de mest magtfulde lever i frygt for at blive angrebet eller afsat.

Civilisation er det modsatte af naturtilstand. Et civiliseret samfund tillader ikke de stærke at brutalisere de svage. Ansvaret for alle, der søger et anstændigt samfund, er at bevæge sig så langt fra naturtilstanden som muligt.

Grader af magtulighed er forventeligt, selv i et civiliseret samfund. Nogle mennesker er større og stærkere end andre. Nogle er hurtigere i sind og krop. Nogle er mere karismatiske. Nogle har færre skrupler.

Nogle grader af ulighed i indkomst og formue kan være nødvendige for at tilskynde til hårdt arbejde og opfindsomhed, som alle nyder godt af.

Men når ulighederne bliver for store, inviterer de til overgreb. Sådanne overgreb inviterer til yderligere overgreb, indtil samfundet degenererer til en overlevelseskamp, hvor kun de mest magtfulde kan hævde sig. Et helt samfund – ja, sågar verden – kan synke ned i kaos. Hver gang de stærke mobber de svage, bliver den sociale sammenhængskraft sat på prøve. Bliver mobningen ikke inddæmmet, begynder sammenhængskraften at gå op i limningen.

Ingen er fri, hvor brutalitet hersker

Nogle hævder en moralsk ligeværdighed mellem dem, der søger social retfærdighed, og dem, der ønsker at beskytte individuel frihed, mellem ’venstre’ og ’højre’. Men der findes ingen moralsk ligeværdighed mellem mobbere og mobbeofre, mellem tyranni og demokrati, mellem brutalitet og anstændighed – ingen ’balance’ mellem social retfærdighed og individuel frihed.

Intet individ kan være frit i et samfund uden retfærdighed. Der kan ikke være nogen frihed, hvor brutalitet hersker. Kampen for social retfærdighed er den mest grundlæggende af alle, fordi den definerer, hvor langt en civilisation er kommet fra den hobbesianske naturtilstand.

Et civiliseret samfund stopper brutalitet, holder de magtfulde ansvarlige og beskytter de sårbare. Putin skal stoppes. Trump skal holdes ansvarlig. Højreorienterede politikere, der opfordrer til hvid nationalisme, skal fordømmes og stemmes ud af embedet.

Hadprædikanter, der giver næring til racisme og fremmedhad, skal fordømmes og rammes økonomisk. Magtfulde mænd, der begår overgreb på kvinder, skal retsforfølges. Kvinder skal have sikre midler til at afslutte graviditeter, de ikke ønsker. Politi, der dræber uskyldige sorte, skal stilles for retten.

Topchefer, der behandler deres medarbejdere dårligt, skal afsløres og straffes. Milliardærer, der bestikker lovgivere for at sænke deres skatter eller fritage dem fra regler, skal sanktioneres, ligesom lovgivere, der accepterer sådanne bestikkelser.

Alt dette er, hvad civilisationen kræver. Det er det, kampen handler om. Det er derfor, denne kamp er så afgørende vigtig.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen