Kronik

Så længe fartgrænserne ikke håndhæves, har alle grund til at være bange i trafikken

Det er en kapitalistisk illusion, at biler skaber frihed, og at fartgrænser skulle begrænse den. For fart dræber. Vi har de tekniske muligheder for at skabe en sikker trafik, men det kræver, at politikerne og politiet prioriterer det, skriver historiker Søren Rønhede i denne kronik
Politikerne bør gøre mere for at sikre sikker trafik, skriver Søren Rønhede, for Folketingets ’vanvidspakke’ kradser kun i problemets overflade.

Politikerne bør gøre mere for at sikre sikker trafik, skriver Søren Rønhede, for Folketingets ’vanvidspakke’ kradser kun i problemets overflade.

Michael Bager

Debat
6. maj 2022

»Det irriterer mig, at min veninde Anna er skrækslagen for at køre bil,« skriver Fahad Saeed den 11. april i en klumme. »Hvorfor er der så mange kvinder, der er bange for at køre bil?« spørger han.

Det er der gode grunde til, selv om Fahad Saeed opfatter sin venindes frygt som »irrationel«.

Jeg kender også en kvinde, der er bange for at køre bil, men alligevel gør det. Hvis mænd også havde denne indstilling, kunne trafikken blive mere sikker. Gennemgående har kvinder nok en mere udviklet forestillingsevne end mange mænd, og det er måske derfor, at mænd er mere risikovillige i trafikken og derfor er involveret i flere ulykker, end kvinder er.

Så realistisk set, har Anna grund til at være bange, selv om det ligger uden for mange mænds forestillingsevne.

Mandemyter om frihed

Der er flere grunde til, at bilismen er blevet så udbredt. Mandemytologisk skyldes dens udbredelse markedskræfterne. Det er et af de store illusionsnumre.

Da massebilismen slog igennem i USA i 1920’erne, kunne markedskræfterne nemlig ikke klare det alene. De blev hjulpet på vej af lovgivning, som favoriserede bilerne over de sporvogne, der ellers effektivt og sikkert havde fået amerikanerne fra A til B i rigtig mange af de voksende storbyer. København fulgte efter i 1960’erne, hvor venstresocialist og sporvognsborgmester Willy Brauer forestod sporvognenes afskaffelse – en kraftig forringelse af Københavns offentlige trafik.

Siden har den grænseløse og verdensødelæggende mandebeundring for amerikanske værdier klaret resten. Fantasiløse, selvhævdende mænd har altid haft let ved at abstrahere fra virkeligheden, herunder bilismens farlighed. For i modsætning til især kvinder er mænd ofte overbevist om, at de har styr på det hele.

Man siger, at bilen skaber frihed. Men det er et udtryk for den kapitalistiske frihed, hvor retten til at træde andre under fode er fremtrædende.

I gamle dage gik danske mænd med våben – det blev også anset som frihed. Følte man sig truet eller gået for nær, blev der trukket blank. Det førte ofte til manddrab, som man betalte sig fra. Det første slag mod denne ’frimandsret’ var Kong Knuds Manddrabsforordning fra 1200. Den var inspireret af kirken, som længe havde bekæmpet disse hedenske vaner og rettigheder. 

At bære våben anses dog ikke længere for at være en frihedsret i Danmark – menneskets liv sættes højere end mandens ære.

Farlige situationer er hyppige

Alle forældre – selv bilister – er nervøse, når børnene skal i skole og til fritidsaktiviteter. Den nervøsitet skaber endnu mere bilisme; forældre tør ikke lade børnene gå og kører derfor børnene rundt i stedet – til fare for selvtransporterende børn.

Jeg kender ingen kvindelig bilist, som ikke vil kunne berette om farlige situationer fremkaldt af afstumpede mænd og i voksende grad desværre også af kvinder. Det sidste er dog ret sjældent.

Her kommer to eksempler.

Eksempel nummer et:

I en bil fra Jylland til Sjælland. En bilist lægger sig tæt bag os. Det er en kvinde, som presser. Hvis der sker noget, der kræver opbremsning, er begge biler kaput – og næppe kun bilerne.

Hvad er der at gøre? Jeg kører lige under den tilladte hastighed, men sætter farten gradvist ned, og kvinden reagerer som forudset. Hun svinger pludseligt ud i overhalingsbanen og drøner derudaf.

Der er modgående trafik i sigte, så hun må op i fart – til langt over det tilladte, men hun når lige ind i inderbanen et stykke forude.

Pludselig ligger en ny bil lige bag os. Nu er det er en mand, der presser. Metoden bliver igen bragt i anvendelse. Modgående trafik er dog ikke synligt i sigte, for den bakke, vi er på vej opad, spærrer for udsigten. Også den mandlige galning slipper fra sin hasarderede overhaling med livet i behold, på trods af det manglende udsyn.

Da vi når broen, er den ene af de to utålmodige bilister inden for synsvidde igen. Mere havde han altså ikke fået ud af dén overhaling.

Eksempel nummer to:

For cyklister er det hverdagskost, at en bilist passerer tæt forbi uden at sætte farten ned. Det er jo langtfra alle strækninger, der er forsynet med cykelsti. Jeg ved af egen erfaring, at det kan koste mange års bestræbelser at få etableret en cykelsti – selv på en skolevej.

Når bilister farer tæt forbi en cyklist, er det igen fantasiløsheden og den begrænsede forestillingsevne, der gør sig gældende. Manglende evne til at sætte sig i cyklistens sted. Det er selvfølgelig forstærket af den udbredte forjagethed, vi ser i dag.

En morgen ser jeg, at bilen, der tangerer mit venstre ærme, er en politibil. Jeg sætter en forfølgelse i gang, og jeg har heldet med mig. Politibilen holder ved posthuset, og jeg venter tålmodigt uden for på delinkventen.

Da han kommer ud af posthuset for at genoptage kørslen, passer jeg ham op: »Det er ikke passende at køre så tæt forbi en cyklist,« siger jeg, men får svaret: »Jeg kørte ikke mere, end jeg må.«

Så må jeg fortælle ham, at den tilladte hastighed er den maksimale. Hastigheden skal ifølge færdselsloven under alle forhold tilpasses omstændighederne. Det siger han ikke noget til; han har for travlt med at komme ind bag rattet, men jeg når lige en slutreplik: »Når politiet kører ulovligt, er det ikke så mærkeligt, at andre også gør det.«

Teknikken er der, men viljen mangler

Da bilismen slog igennem i 1960’erne og 70’erne, nåede man op på meget høje dødstal.

Formanden for Rådet for større færdselssikkerhed, fabrikant Svend Bergsøe, arbejdede ihærdigt for generelle hastighedsgrænser. Modstanden var dog uovervindelig. Billobbyen satte lighedstegn mellem frihed og fri hastighed og benægtede ihærdigt og imod al fornuft, at fart dræber.

Hastighedsgrænserne kom dog alligevel i 1970’erne, for nu skulle der spares på noget, som er mere kostbart end menneskeliv: de dyre benzindråber.

Og ganske forudsigeligt faldt antallet af trafikdræbte meget hurtigt. Derfor blev hastighedsgrænserne gjort permanente. Men der har altid været problemer med overholdelsen – både fra politiets og politikernes side. For begge gælder det, at prioriteringen af opgaven burde være højere.

Rent teknisk er det muligt at producere mere sikre biler. I nogle nye biler er der for eksempel installeret udstyr, så bilen selv holder afstand – og går i stå, hvis føreren vil fremtvinge en farlig situation.

Der kunne spares menneskeliv, hvis afstandsautomatik var obligatorisk. Eller hvis registrering af hastigheden var det. Teknisk kan man endda afskære bilisten fra at køre over en bestemt hastighed.

Men der kan altså også fortsat gøres en del juridisk.

Allerede i 1979 påpegede juraprofessor Preben Stuer Lauridsen i Politiken, at danske domstole bedømte uagtsomme manddrab meget mildt, når de blev foretaget med bil. Som eksempel fremhævede han en sag, hvor manddrab var forårsaget af vanvidssejlads. Den blev takseret til en langt højere straf, end sammenlignelige sager med biler gjorde på det tidspunkt.

En oplagt mulighed for at tage fat i problemet var Folketingets ’vanvidspakke’. Men den kradser kun i problemets overflade. Den er symbolpolitik som så meget andet. Lovændringerne rammer kun særligt ekstreme former for bilisme, men der skal betydeligt mere til for at civilisere bilismen som sådan.

Siden 1960’erne har Rådet for større færdselssikkerhed skiftet navn til Sikker trafik. Navneændringen udtrykker en mere ambitiøs målsætning. Trafiksikkerheden skal ikke bare være større. Trafikken skal være sikker. Og sikkerhed i trafikken er i sigte med de tekniske muligheder, vi har i dag. Så nu er det kun viljen, der mangler.

Det kræver blot, at politikerne prioriterer tryghed, sikkerhed og ansvarlig kørsel højere end såkaldt frihed. Og indtil da har Anna stadig god grund til at være bange for at køre bil.

Søren Rønhede er historiker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Fint med forslag til sikrere trafik og generelt går uheld og trafikskader meget tilbage i disse år. Vejene bliver bedre, ligeså biler og deres teknik, som anført i artiklen. Hvert trafikuheld er et for meget. Trafikuheld kan desværre ikke undgås, slet ikke, som følge af førers selvvurdering, manglende vedligehold og uforudsete adfærdsmønstre/fejltagelser. Politiets kontrolforanstaltninger har påvirket kørselskulturen og hastigheden på vejene. Men sålænge to tonstunge køretøjer sættes i fart, vil der altid være risiko for uforudsete sammenstød og personskader. Desværre. Nul uheld og skader er nok ikke muligt. Idioter kan man heller ikke undgå i trafikken, ligeså provokerende adfærd samme sted.

Ole Olesen, Rasmus Kristiansen, Carsten Bjerre og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Måske skulle kørekortet ikke være livsvarigt fra man er 18 til man er 70 ?

En praktisk køreprøve - gerne i egen bil - hvert femte år kunne måske øge bevidstheden om at køre ordentligt.

En halv time hvert 5. år (måske lidt oftere, efter de 70 år) sammen med en politimand eller en autoriseret kørelærer er vel ikke alverden.

Så kunne den prøve-sagkyndige måske sige: "Ved du hvad hr. Hansen, jeg synes ikke du skal køre bil længere. Nu får du et midlertidiget kørekort, der gælder de næste par måneder, så du kan få klaret de praktiske ting, du har planlagt i god ro og orden, men så er det altså slut". Så er det ikke lægen eller børnene, der skal give den ubekvemme besked.

De unge/yngre mennesker kan også blivet 'nudget' til at tænke sig lidt om, hvis de regelmæssigt skal 'testes' i deres kørefærdighed og kendskab til færdselsloven.

Det er tankevækkende at for at blive erhvervs-chauffør skal man være 21 år OG have haft kørekort i mindst ét år forinden. Og så skal man op til en lidt strammere køreprøve end den normale hr./fr. Danmark skal igennem.

Med andre ord: en regelmæssig køreprøve praktisk/teoretisk med passende mellemrum. Teori-delen kan jo med moderne teknologi klares via internettet.

Ja ja, så kan der stå en erfaren bilist ved siden af, og hjælpe med de rigtige svar - men formålet: at opnå opmærksomhed på, hvad færdselsloven går ud på, er jo alligevel nået.

Rasmus Kristiansen, Aase Rønhede, Inge Lehmann og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Carsten Bjerre

Jeg har læst artiklen flere gange og kan stadig ikke tro mine egne øjne. Skribenten kan da ikke leve på samme planet som mig? Jeg har den stik modsatte oplevelse af trafikken og håndhævelsen af fartgrænserne som ham... Som det nævnes i kommentaren over, er både biler og veje blevet meget mere sikre gennem årene. Dødstal og meget tilskadekomne i trafikken er lavere end nogensinde, så jeg kan slet ikke genkende artikelskrivers holdninger.
Nu ved jeg jo ikke, hvor i landet skribenten har sin daglige gang, så noget af forskellen af oplevelser kan selvfølgelig bunde i det.

"Verdensødelæggende mandebeundring for amerikanske værdier" og "fantasiløse, selvhævdende mænd, der abstraherer fra virkeligheden". Haha, jeg kan slet ikke tage det alvorligt. At mænd er fascineret af fart og spænding, muskelkraft osv. er vist ikke noget amerikanerne har opfundet. Så vidt jeg ved konkurrerede både de gamle romere og grækere i "sport" af forskellig art, hvor der blev konkurrereti netop det, så at en del mænd også er tiltrukket af fart og muskelkraft i biler, er vist ikke amerikanernes skyld, men noget helt naturligt. Det ligger åbenbart latent i os...

Jeg kører meget på de danske (jyske) veje, både landeveje og motorveje og det er da yderst sjældent, at jeg ser hasarderet kørsel nu om dage. Det sker faktisk aldrig. Så eneste grund til, at jeg ved, det sker, er at det står i medierne en gang imellem. I gamle dage syntes jeg det skete jævnligt. Faktisk synes jeg, det er lidt "skræmmende", så veldresserede vi alle er, sådan helt Orwellsk...

Jeg kender heller ingen kvinder, der er bange for at køre bil. De kører da lige så selvfølgeligt som mænd. (Nogle både mænd og kvinder bliver selvfølgelig mere forsigtige og usikre med alderen)

Og de forældre jeg kender til, kører heller ikke deres børn i daginstitution, fritidsaktiviteter og skole. Selvfølgelig cykler børnene selv, når de er gamle nok til det. Det drejer sig bare om at lære dem at begå sig i trafikken...

De "farlige" situationer, som skribenten nævner på en køretur i Jylland, skaber han jo selv ved at køre under den tilladte hastighed. Det skaber irritation hos andre bilister, som derfor vil forsøge at overhale... Man kan derfor diskutere, hvem der er mest "afstumpet". Dem som prøver at følge trafikken, som politiet anbefaler, eller dem, der, vel af angst for at få en fartbøde, kører lidt mindre end den tilladte hastighed, selvom det irriterer medtrafikanterne og forventer, at alle andre gør lige som ham. Politiet fraråder jo netop at køre på den måde af samme grund. Husk på, at de fleste, hvis ikke alle, speedometre i biler viser en lidt højere hastighed, end der faktisk køres. Så hvis man gerne vil overholde begrænsningerne, uden at genere sine medtrafikanter unødigt, kan man efter sit speedometer køre 82, 83 km/t. Så vil man i virkeligheden køre omkring 80km/t.
Eksemplet med, hvor lidt der nogle gange vindes ved overhalinger og den slags, vidner endnu en gang bare om en manglende evne til at sætte sig ind i, at der findes andre tankemåder end ens egen...

Jeg er ikke helt sikker på, hvilke situationer skribenten tænker på, når det gælder eksemplet med at være udsat cyklist. Som jeg læser det, ønsker han at bilister sætter farten ned til cykeltempo, når man skal forbi en cyklist. Det vil vist også skabe farlige situationer, eksempelvis på en landevej...

Det med, at det skulle være illusorisk, at bilen giver frihed, er jeg ikke sikker på, at beboere og især ældre i tyndt befolkede områder er enige i. I hvert fald har jeg snakket med en del ældre, der var blevet så gamle, at de måtte af med deres bil. De siger samstemmende, at det medførte et meget stort tab af frihed for dem...

Der nævnes en "ret til at træde andre under fode". For mig at se, er det jo netop det samme skribenten ønsker at gøre med dem, der tænker anderledes end ham selv...

I artiklen agiteres der for højere straffe og mere kontrol "for at civilisere bilismen som sådan" Hold da op. Jeg har da aldrig oplevet en mere civiliseret trafik end i disse år og kontroller udføres alt for nidkært efter min mening...

Egentlig anså jeg det for spild af tid at kommentere på artiklen, da jeg tror, at skribenten og jeg er så forskellige i indstilling til tingene, at det ville være nytteløst, men på den anden side synes jeg så ikke, at det skulle stå uimodsagt...

Som der sikkert fremgår, er jeg altså helt uenig i skribentens betragtninger.

Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er altså sjovt: Når man klikker på linket i Kronikken:

https://fdm.dk/nyheder/trafik/2021-12-2021-brager-igennem-med-historisk-...

... kommer man bl.a. frem til følgende:

"Sikkerhedens triumf

Antal trafikdræbte toppede for 50 år siden. I 1971 mistede 1.213 personer livet i trafikken. Siden er trafikken mere end fordoblet, men antallet af trafikdræbte er faldet markant - med næsten 90 procent."

Hele artiklen, som kronikøren linker til, beskiver hvordan trafikken er forøget samtidig med at antallet af trafikdræbte er faldet markant.

Så angsten for at køre bil hos nogle potentielle, og usikre, bilister kan altså ikke begrundes med fakta - årsagen må findes i psykologien.

Ole Olesen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Reinholdt, uffe hellum og Carsten Bjerre anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er tankevækkende, at Kronikøren er historiker, og at han henviser til begivenheder i '60'erne og '70'erne samtidig med at i det link han anvender, er der tale om trafiktal fra nutiden.

Og ja-ja, jeg er selv så gammel, at jeg kan huske sporvognene i København og de bilfrie søndage. ;)

Inge Lehmann

Min erfaring er, at danske bilister har meget svært, at køre efter forholdene.

Og når kontrol af overtrædelser stadig anses som uretfærdigt ekstra skat af rigtig mange, får man i hvertfald ikke fat i idioterne.

Jeg må desværre erkende, at først brug af biler til terrorangreb, har åbnet flere folks øjne, at det er et tonstung våben.

Men så længe der stadig "ustraffet", er en betragtelig andel, der anser trafikloven som vejledende og der ikke er mærkbar kontrol vil der opstå farlige situationer.

Folk skal ikke gravalvorligt efter uheld kunne sige ved is på vejbanen, at de da kørte efter forholdene når de kørte maks hastighed eller at det er tågen, der gjorde de kørte ind i de forankørende.

Vi har brug for en holdningsændring af samme kaliber, som sprit bag rattet, i Danmark.

1000 vandvidsbilister på kun et år, viser, der er behov for akut handling.

Prioriterede indsatsområder kunne være kontrollen af billisterne og stille udvidede krav til opnåelse af kørekort med fokus på, at lære at køre efter omstændighederne og at disse ikke automatisk er lig med maks hastighed.

Rasmus Kristiansen, Finn Egelund, Hanne Ribens, Aase Rønhede, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Det er korrekt, at færre bilister dør. Men det er pga at bilerne er blevet sikrere for bilisterne.

De sidste års tal kan man ikke rigtig bruge pga corona, ud over det gav et pænt fald i trafikuheld. Med undtagelse af stigning af solouheld grundet forhøjet fart, der ligger gemt i tallene.

Og fri mig for undskyldningen om at man er til fare fordi man ikke kører maks eller over. Jeg ville sige det er typisk, fordi man anser makshastighed lig med at køre efter omstændighederne.

Antallet af selvoplevede røvpulere ved hver kørsel de sidste par år vidner ikke om bedre kørsel.

Og i min omgangskreds frygter forældrene for deres børns liv pga trafikkulturen. Børn der ikke for lov til at gå eller cykle selv på farlige veje nedsætter også automatisk antallet af ulykker.

Ps forhøjet fart er ikke kun betydende for trafikuheld men også forhøjet miljøsvineri samt støjforurening.

Rasmus Kristiansen, Hanne Ribens, Aase Rønhede, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Bjerre

@Inge Lehmann 13.22 - Igen har jeg den stik modsatte oplevelse. Langt de fleste, jeg oplever, kører fint efter forholdene. Om det er anderledes i København, eller andre større byer, skal jeg ikke udtale mig om. Jeg bor i en mellemstor provinsby i Jylland.

Og jo, når kontroller udføres på ikke farlige steder, ser jeg dem som irriterende ekstraskatter. Ved skoler og farlige steder er det helt på sin plads, men på en øde landevej, eller en nattetom byvej uden trafik, skal et øjebliks skuen ud i trafikken, i stedet for på speedometret, ikke give flere tusinde kroner i bøde. Det er simpelthen svineri :-(

Og nej, hvis man er skyld i uheld pga. glat føre eller tåge, har man jo netop IKKE kørt efter forholdene...

At der har været 1000 vanvidsbilister på et år, siger vist mere om en vanvittig lov, end om en ændring af folks kørevaner. Så vidt jeg ved, kaldes det vanvidskørsel, hvis du kommer til at træde lidt hårdt på speederen, når du sætter i gang og der dermed kommer hjulspin. Det er da det rene vanvid i mine øjne at det skulle være vanvidskørsl. Det samme, hvis du kører motorcykel og du igen giver lidt gas ved start og motorcyklen letter forhjulet...

Jeg har vist udtalt mig om, hvad jeg mener med at køre efter forholdene, så nej, jeg synes ikke, vi skal have mere kontrol og flere krav.
Der hvor jeg kunne bruge en holdningsændring, er mht. brug af mobiltelefon under kørsel. Jeg har en formening om, at det er skyld i flere ulykker end fart...

Carsten Bjerre

@Inge Lehmann 13.35 - De soloulykker, du skriver om, er det jo netop ikke dokumenteret, hvad årsagen er. I mange tilfælde kan jeg læse, at det er unge kvinder, der er omkommet i sådanne ulykker. Det synes jeg aldrig, at man så før i tiden. Det er kommet efter mobiltelefonens indtog. De vil simpelthen ikke lade være med at bruge dem under kørsel. Jeg forstår så ikke, at de ikke benytter "handsfree", som de fleste biler da vist er udstyret med i dag. Men det gør de ikke, kan man se på landevejene...

Og nej, jeg vi ikke "fri dig for undskyldningen om, at man er til fare, når man kører mindre end tilladt". Politiet fraråder jo netop den slags kørsel, selvfølgelig forudsat, at forholdene tilsiger det. Hvis du vil være "fri for andre mennesker indvirkning på din kørsel", må du leje Jyllandsringen og køre der for dig selv...

Hvis du jævnligt oplever, at andre bilister kører for tæt på dig, kunne du jo prøve at tænke over, hvorfor mon de gør det... Jeg har et par tips til årsagen, hvis du er interesseret.

Hvad folk gør med transport af deres børn, vil jeg lade være deres egen sag, men jeg går ind for, at børnene lærer at begå sig i trafikken. Alt andet er da for farligt på lidt længere sigt...

Inge Lehmann

Mmmh jeg tror det siger alt, når man mener vanvidskørsel skyldes en vanvittig lov og folk kun trykker lidt hårdere på speederen.

Solouheldene blev undersøgt og billisterne kørte for hurtigt. Ifølge min viden var det typisk mandlige billister.

De røvpulere jeg har oplevet, er typisk på motorvejen hele vejen fra det mellem jyske og til københavn. Det er når en lastbil overhales med 135-140 km/h. Det hænder ikke sjældent, at røvpuleren blinker med lyset. Jeg har oplevet også tit at blive overhalet højre om.

Der er noget der heder fartblindhed. Dvs det er meget sandsynligt, at hvis man kører for hurtigt på et "sikkert" sted, gør man det også på et farligt sted. Det er nok derfor mange forældre, der bringer poderne, bliver snuppet af politiet ved skolerne.

Beboerne de "sikre" steder er sikkert også glade for den ekstra larm og forurening de habituelle fartkriminelle forårsager.

Hvis man ikke kan holde sig til loven og dermed tage hensyn til alle andre i trafikken burde det være en selv, der tager turen til Jyllandsringen.

At hastighedsoverskridelserne opfattes som et problem vidner de mange ønsker fra mange almindelige beboere om at få fotovogne. Når de bliver opstillet viser målingerne, at de var berettiget.

Hvad angår politiet, er deres anbefaling en del af problemet og ligner mere victimblaming. Det er svært at ændre kulturen med at biler har foret, selv blandt politibetjente.

Og enig der er øjensynligt sket et skift i forhold til, at have fokus på kørslen og ikke andet. Topmålet jeg har set var en kvinde, der parallelparkerede samtidig med hun skrev en sms på en godt befærdet vej.

Og opmærksomhedsforstyrrelsen er ifølge min erfaring ligeligt fordelt mellem kønnene.

Ps det er egentlig ikke farten der dræber. Det er at man overhovedet ikke kan nå, at reagere når man laver fejl eller er uopmærksom. Folk kører simpelthen tit i blinde. Ingen laver ikke fejl og derfor dræber farten.

Rasmus Kristiansen, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Carsten Bjerre

Jeg kan se, at vi er så langt fra hinanden, at det ikke giver nogen mening at fortsætte snakken. Jeg vil bare igen minde om, at når man gentagne gange oplever, at ens medtrafikanter ligger tæt bag ved en og/eller blinker med lyset, og overhaler højre om, så er der jo en grund til det. Jeg vil anbefale at kigge indad... Følg trafikken, hold til højre, overhal hurtigt og sving ind til højre hurtigt efter overhalingen, så kører det uden problemer...

Steffen Rahdoust Boeskov

Det er ikke en kapitalistisk illusion per se, men snarere et spørgsmål om magt og social status.

Jo mere magtfuld du er, desto hurtigere tillader samfundet dig at bevæge dig, fordi din tid er vigtigere end almuens. Dette gjaldt både i Sovjet og i Vesten.

Nu til dags er det selvfølgelig blevet helt absurd med rumrejser og lign.

Bilismens forbandelse er, at den ødelægger alt anden færdsel. I et samfund domineret af bilen bliver det umuligt at færdes ved egen kraft.

Det er udelukkende pga subsidier at det er hurtigere at køre i bil end på cykel.

Hvis man medregner al den tid man bruger på at betale sin bil og alle de omkostninger, der er forbundet med at have bil, så vil man aldrig kunne komme op på 25 km i timen. Og helt galt går det, hvis man også medregner konsekvenser for miljøet og for den personlige velvære.

Med en omskrivning af José Antonio Viera-Gallo: "Revolutionen [opr. socialismen] kan kun komme på cykel"

Rasmus Kristiansen, Finn Egelund og Aase Rønhede anbefalede denne kommentar
Steen Hartov

Man kunne jo starte med, at alle overholdt fartgrænserne og de øvrige færdselsregler….

Rasmus Kristiansen, Finn Egelund, Inge Lehmann og Aase Rønhede anbefalede denne kommentar
Dennis Baggers Laursen

Som vestegns-proletar, der er afhængig af cyklen for at komme til og fra arbejde, kan jeg bekræfte, at der findes et stort mørketal når det kommer til ulykker og nærvedulykker for cyklister. Som cyklist er man vant til at blive betragtet som andenrangsborger (bare se hvordan teknisk forvaltning prioriterer. Det er ikke ualmindeligt at se lyskryds, hvor der er 4 baner til biler, og nul(!) til cyklister). Derfor orker man ikke at kontakte politiet, når man igen-igen har måtte hakke bremserne i for ikke at blive kørt ned af en højresvingende billist. Så sent som i dag, på vej hjem fra arbejde, var det kun min konstante opmærksomhed, der gjorte, at jeg ikke blev kørt ned (af en varevogn på gule plader i øvrigt) - og det var oven i købet i et kryds, hvor der er separat lysregulering for højresving. Med andre ord: varevognen ignorerede ikke bare sin vigepligt, og var nær ved at forårsage en personpåkørsel - nej, dey skete også for fuldt rødt.
Jeg overvejer snart at cykle med bodycam, og så melder jeg samtlige lovbrud til politiet.
Jeg er ved at få nok af at de elitære billister betragter os cykel-proletarer som andenrangsborgere!

Rasmus Kristiansen, Finn Egelund, Inge Lehmann, Aase Rønhede og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
uffe hellum

@Dennis - de fleste mennesker skelner imellem den tid, der bruges på at skabe indtægter, for eksempel på at køre på arbejde eller levere varer, og den tid, der bruges på underholdning, som leg ved stranden eller børns transport til fritids-underholdning.

Det er tænderskærende provokerende at blive kategoriseret som "din tid er ganske ligegyldig". Det ses når en "cykelrute" er 10-20% længere end den direkte vej, eller når et kryds afvikler cykeltrafik langsommere end personbiler, for man skulle jo nødigt påvirke trafikken, altså de der værdiskabende biler.

Jeg synes, vi skal arbejde henimod en prioriteringsændring, så varer leveres til distributions-centre og direkte til mit hus, og mit arbejde udføres fra sommerhuset eller lokalt i landsbyen. Så kan vi helt naturligt behandle alle privatbilister som lege-tid, for de er sikkert bare på vej til og fra sommerhuset; hvis de arbejdede ville de være hjemme eller på cykel.

Jeg har lige nu ca 100km til ro-klubben hver vej, så jeg bruger da en bil, men det har intet med arbejde at gøre; det er bare for at udskyde mit personlige forfald.

Held og lykke med body-cam :-) Jeg tror endnu aldrig, politiet har taget en civil anmeldelse om trafikforseelse med andet end humoristisk sans. For nogle år siden blev jeg antastet af en vred dame, som bestemt mente, at jeg have parkeret forkert, og som stolt havde "anmeldt" forseelsen. Den flinke betjent forklarede, at jeg måske burde parkere anderledes for at undgå "sådan nogen", uden at kategorisere den vrede dame yderligere. Jeg tror i princippet, hun havde helt ret, men galsindede borgere bliver altså normalt ikke taget alvorligt. Jeg er altid ufattelig høflig overfor betjente, uanset om jeg har ret eller ej.

Aase Rønhede

alias Søren

@Peter Beck-Lauritzen
Trafikuheld kan om ikke så lang tid undgås med selvkørende biler, hvormed førers selvvurdering sættes ud af kraft. Med ny teknik minimeres betydningen af uforudsete adfærdsmønstre/fejltagelser.

@Rolf Andersen
Faktisk burde kørekortet - for mænd - først erhverves senere end ved de 18 år. 21 år er en god idé.

@Carsten Bjerre
Det er helt rigtigt, at dødstal og antallet af stærkt tilskadekomne i trafikken er lavere end nogensinde. At trafikken fortsat er farlig er ikke et spørgsmål om holdninger eller hvilken planet, vi lever på. Jeg er sjældent på tur uden at opleve mindst én bilist, som kører hensynsløst/uforsvarligt.
"Verdensødelæggende mandebeundring for amerikanske værdier" bør selvfølgelig ses bredt. Bilismen indgår i en den overforbrugende, forurenende adfærd, som truer klodens liv.
At mænd er fascineret af fart og spænding, muskelkraft osv. er selvfølgelig ikke noget amerikanerne har opfundet. Men de har været førende mht at forsyne disse “dyriske” tilbøjeligheder med det meget farlige våben, som bilen ofte er.
Du skriver, at “de farlige situationer, som skribenten nævner på en køretur i Jylland, skaber han jo selv ved at køre under den tilladte hastighed”. Så må vi lige se på, hvad der faktisk står i teksten:
“Jeg kører lige under den tilladte hastighed …”
Hvis fartgrænsen er 90, og hastigheden holdes lige under, på 85-90, er “irritation hos andre bilister, som derfor vil forsøge at overhale…” så berettiget? Den irritation opstår kun hos dem, der VIL køre for hurtigt.
Du læser teksten sådan, at jeg ønsker “at bilister sætter farten ned til cykeltempo, når man skal forbi en cyklist”. Det er endnu en fejllæsning. Hvor meget en bilist bør sætte farten ned, når han passerer en cyklist, afhænger af omstændighederne. Hensynsfulde bilister sørger for - hvor det er muligt - at holde pæn afstand til cyklisten. Så er behovet for fartnedsættelse ikke stort. Men passerer man meget tæt forbi, er det klart, at man skal meget ned i fart.
Selvfølgelig vil “beboere og især ældre i tyndt befolkede områder” opleve et tab af frihed, når de pludselig står uden den bil, de er vant til. Men dette tab kan afhjælpes vha den udmærkede flextrafik-ordning, som kan udbygges og bedres.
“At det skulle være illusorisk, at bilen giver frihed”, skal ses i det større perspektiv. Bilismen har skabt mere ufrihed end frihed i de mange bysamfund verden over, hvor bilen betyder forurening og ufremkommelighed. Samlet set vil en omfattende satsning på sporvogne og anden kollektiv transport være frihedsskabende for de store flertal.

“kontroller udføres alt for nidkært efter min mening…” er en afslørende sætning.

3. fejllæsning: Jeg skriver ikke, at jeg går ind “for højere straffe”. Straffe virker sjældent.

Du skriver, at du anser “det for spild af tid at kommentere på artiklen”. Så må jeg trøste dig med, at det ikke er spild af tid, for du udtrykker nogle udbredte holdninger, som har godt af at blive perspektiveret. Mange bilister har svært ved at løfte blikket fra deres egen kære bil; de mangler, hvad kaldes “sociologisk fantasi”, at kunne tænke i alternativer.
Jeg fristes til at spørge, om din “stik modsatte oplevelse” med udsigt fra en mellemstor provinsby i Jylland kan hænge sammen med, at Midtjylland har rekord i antallet af vanvidsbilister?
https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE13934623/midtjyske-politikredse-t...
Det glæder mig, at du “går ind for, at børnene lærer at begå sig i trafikken”. Er du opmærksom på, at børn skal være ca. 10 år, før de er i stand til at afstandsbedømme ?
Når du skriver, at “alt andet er da for farligt på lidt længere sigt”, viser du, at du godt ved, at bilismen ikke er ufarlig.
Du har ret i, at “når man gentagne gange oplever, at ens medtrafikanter ligger tæt bag ved en og/eller blinker med lyset, og overhaler højre om, så er der jo en grund til det”. Selvfølgelig er der en grund til det. Og hvis den, der gør det, kigger indad, vil han måske få øje på noget andet end egen ufejlbarlighed.

@Rolf Andersen
Selvfølgelig findes angsten for at køre bil også i det psykologiske. Men den er stadig baseret på fakta, så længe der ugentligt kan tælles alvorligt tilskadekomne og dræbte.
Det er faktisk foruroligende, at nogle bilister - typisk mænd - ikke ser noget foruroligende i over 100 dræbte på et år.

Rasmus Kristiansen, uffe hellum, Finn Egelund og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Der er INGEN fremtid for bilen!
Det er en ren forurenings egocentrisme.
Der er der ingen plads til en bil i fremtiden!

Sælg den "elskede" før den mister sin værdi.

Jeg bor endnu på Ærø hvor børn ned til 4-5 år tager bussen til friskolen. Øens eneste folkeskole har sin egen skolebus-ekspress (endda to stk. dagligt).

Alle dem med køretøj kører med hoved et andet sted og særlig hænderne. En telefon, drikkedunk, en energi-bar, en smøg eller en joint!

Desuden har vi en tradition, fordi vi kun er 6000 sjæle, at vi vinker når vi passerer hinanden.

Kongeriget er oversvømmet med små firhjulede. Der er trængsel derude, god fornøjelse med alt den spildtid.

Der er netop lagt nyt asfalt ude langs min lejede hus. Er det ikke 30 år siden at man besluttede at lys asfalt er fremtiden for det ikke tiltrækker varme? Det er knas tørt derude ligenu og det er bestemt ikke første gang i nyere tid. Tørke indekset er på 9,8 ud af 10. De utallige "sorte" veje er rene varme-puder igennem det danske "tørre" landskab.

Hvor ligger den tankstation som Utzon har tegnet?
Herning selvfølgelig!

Jeg boede der, da kørekortet med A, B, C og D forsvandt ud af mine hænder i 2013.
Jeg prøvede én gang at generhverve uden succes. Sinden har bilen ikke været en mulighed. Nu er jeg dobbelt ramt, da en pille som jeg åbenbart skal tage, ligesom for evigt, advarer mod at køre selv.

Jeg kender kvinder. De kan være lige så store røvhuller bag et rat. De værste er dem med ladcykel og en bil.

Moral, dobbeltmoral, luk øjne og øre. I fredags var der igen demonstration for klimaet. Siden Thunberg, corona og en krig er bilen, igen, blevet det kloge valg for ejerne. Ikke for klimaet, ikke for børnene, ikke for bæredygtigheden, ikke for bierne men kun for ejerne.

Rasmus Kristiansen, uffe hellum, Inge Lehmann og Aase Rønhede anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Citat Carsten Bjerre " og jo når kontrollen udføres på ikke farlige steder, ser jeg dem som irriterende ekstraskatter ........... skal et øjebliks skuen ud i trafikken, istedet for på speedometeret"

Perspektivering
Jeg anser det hensyn til de rige, som kontrol af butikstyverier og straf i de rige supermarkeder, som irriterende begrænsning på supplering i udligningen på mangelsituation hos fattige. Det der tages er pettitesser i forhold til supermarkedets indtjening og den lille øjebliks svækkelse i moralen ved akut mangel hos personen udgør ikke noget vi bør straffe. Det er en ekstra skat på hele Danmarks befolkning og forhindrer folk i at komme videre.

Vi bør alle selv bestemme, hvilke love vi vil overholde og hvor, ikke sandt? Og andre mennesker skal overholde mine fortolkninger af loven, som jeg ønsker ellers er de til fare for sig selv og mig.

Hvad er egentligt forskellen på, at straffe et øjebliks ikkeskuen på speedometeret ved skoler i forhold til en nattetom landevej?

Vil evnen til at justere sin hastighed blive bedre, når man ikke engang er i stand til det på en nattetom landevej.

uffe hellum

@Inge Lehman - Jeg tror du overforenkler 12:58. Der er to modstridende målsætninger for en færdselsbetjent:

- At sikre trafikken afvikles hurtigt og sikkert og konfliktfrit, ved at fjerne dem, der ikke passer ind i trafikken, fordi vi er for gamle eller for unge eller for berusede eller for aggressive, eller kører med en helt forkert hastighed.

- At knalde en masse bøder ud, som muligvis holder i retten, fordi der beviseligt er en overskridelse af pligten til at standse helt, eller den tilladte maksimalhastighed.

Hvis den sidste type betjent, som ikke ser sig selv som "en tjener for samfundet", hvis de rigtig skal maksimere antallet af bøder, så skal de naturligvis finde de steder, hvor hastigheden er skiltet lavere, end forholdene reelt tillader. Så kan man skrive en masse retsligt gyldige bøder, mange af dem til omsorgsfulde og fornuftige bilister. Helt uden at forbedre trafikkens afvikling eller sikkerhed.

I USA har rigtig mange betjente tydeligvis en politik med at "undersøge", dem der laver fejl, og så lade os gå, når de konstaterer at vi hverken er aggressive eller uhøflige eller har brun hudfarve. Som minimum reducerer de forseelsen til et relativt billigt niveau, men som regel lader de sådan nogle harmløse nogen som mig køre, helt uden videre sag.

Min svoger blev meget vred, da han kørte bagefter mig, men jeg havde familien med i bilen, så han blev stoppet og fik en voldsom fartbøde, selvom han bare trillede bagefter os, men han har sikkert været uhøflig, det fjols.

Hvis nogle danske betjente måler deres "produktivitet" ved at give bøder til ikke-aggressive bilister, så skader det mere end det gavner, efter min mening.

Inge Lehmann

Uffe Hellum jeg synes lidt udtalelsen med ikke lige at skue på speedometeret er en tilståelsessag. Man er forpligtet til at have evnerne til overholdelse af fartbegrænsningerne og burde efterhånden lære at kunne afstemme erfaringerne samt aflæsning af speedometer til den korrekte fart. Evnen burde ligge på rygmarven, men sjovt nok svigter evnen altid på "ufarlige" veje for visse personer. Og da den habituelle disrespekt ligger på rygmarven fejler den også konstant på f.eks. skoleveje.

Det er via erfaringsopsamling, at de farlige situationer er blevet defineret af lovgivningen. Så det største problem er igen, at folk ikke stoler på den og mener de selv ved bedre.

Faktisk er det tit fodgængere og cyklister på de ensomme nattetomme landeveje, der bliver ramt. Det er beboerne samt cyklister man ikke troede der var der, på de nattetomme byveje, der betaler prisen med større støjforurening og helbred.

Dansk politi var i en periode forpligtet af politikerne til, at udskrive et bestemt antal fartbøder og fængsle et bestemt antal bandemedlemmer. Derfor var der i periode altid fartkontroller i slutningen af året fordi politiet var bagud. Politiet var ikke glade for det og det blev ændret.

Jeg mener, der stadig er en 10 procents kulance på fartoverskridelserne pga evt måle og speedometer unøjagtigheder. Men alligevel har politiet ikke problemer, med ved hver kontrol at fange mange billister, der kører langt over det tilladte. Dvs det skyldes ikke politiets nidkærhed, at så mange bliver bonet.

Politiet kontroller faktisk ikke i det omfang som mange ønsker, da politiet ikke har ressourcerne til det.

Den gennemsnitlige fart man anbefales at køre, for at følge trafikken og få den til at glide, ligger over fartgrænsen. Sammenholdt med det, at folk vil have flere kontroller, tyder det simpelthen på, at mange billister bliver mobbet til at køre hurtigere end de ønsker.

uffe hellum

@Inge Lehman - Den trafikkultur, eller mangel på samme, du beskriver, er meget beskrivende for forskellen på dansk og seattle trafik.

I USA starter de fleste bilister som 15-16 årige, med et børnekørekort, hvor de allerførst ikke må køre alene, og derefter ikke må køre med flere end en anden ung i bilen. Det betyder at trafikken er mere inklusiv, og der er bedre plads til alle os, der i nogle situationer ikke kan køre hurtigt, enten på grund af uerfarenhed eller alderdom eller dårligt nattesyn eller usikkerhed på bjergkørsel.

Jeg har ganske enkelt aldrig set nogen herovre blive mobbet til at køre hurtigere, end de evner. Nogle bliver (meget sjældent) mobbet for at køre i den forkerte bane, men generelt er det helt OK bare at liste højre om de ældre bilister, som har vænnet sig til at køre i venstre bane, selvom evnerne ikke helt rækker længere. Vi skubber heller ikke til dem i kassekøen i supermarkedet, det er det samme. Vi har også en kultur, så dem der skal skifte bane, eller ud fra en sidevej, øjeblikkelig får lov. Der er jo absolut intet vundet ved at de holder og venter, eller bliver presset forbi deres afkørsel. Jeg har ALDRIG følt mig mobbet, når jeg standser for cyklister eller biler fra sideveje.

Vi har et byområde øst for seattle med en masse rethaveriske middelklassefolk, som hidser sig op og kører i vejen, men der er ikke et generelt problem. Her har jeg fået både hornet og arrigskab for den forbrydelse at tage passagerer op, et tids-tab på måske 30-60 sekunder. Men selv derovre, i det selvhævdende bellevue, er de fleste altså ret hjælpsomme og inklusive, når jeg laver fejl og har brug for hjælp.

Som sagt, vi har ikke mange kvota-betjente, de fleste tager bare de allerværste tumper, enten til en lille snak om samarbejdsevner, eller til en bøde, hvis de er uimodtagelige for fornuft. Og det virkelig fine ved det amerikanske system er, at de ganske små bøder tæller som et "uheld" for forsikringen, så det er meget, meget dyrt at have flere små bøder på kontoen; du betaler højere præmie i op til fem år.

Vores skole-vej-skilte er ret nemme at forstå: 30km/h, når der er børn, og her bruger vi ikke de små bøder. Nogle steder er der gule blinkende lamper, men jeg synes, det er skide smart, når folk SELV skal se efter, om der er børn. Kørekortet hænger i en ganske tynd tråd, hvis man har brug for at overhale en skolebus, der er ved at sætte børn af og på. Det har stort set løst problemet, med alle de forældre, der traditionelt har alt for travlt med at køre poderne i skole.

Inge Lehmann

Man hører altid om at franskmændene kører forfærdeligt.

Men som 20 årig fodgænger i Paris i 90' rene gik jeg forvirret over for rødt i et lyskryds. Det blev taget afslappet med en hel anden tolerance end i Danmark.

Derefter iagttog jeg trafikken lidt mere fokuseret. Kan være de kører skørt, men de var obs på deres omgivelser og reagerede hurtigt, samt hidsede sig ikke op over åbenlyse fejl.

I Danmark har jeg oplevet bilister, der bruger hornet overfor fodgængere i lyskryd med grønt for dem, fordi de vil hurtigere overfor rødt. Jeg er blevet råbt efter ud af bilvinduet om at bevæge mig hurtigere igennem det grønne lyskryds for mig, af en utålmodig bilist.

Man kan stille sig op ved et lyskryds og tælle hvor mange bilister der kører overfor rødt i Danmark. Nåde med den fodgænger eller cyklist der kommer i vejen, det er deres opgave at give plads til bilen.

Vi har et problem med dårlig kultur blandt et betragteligt antal bilister i Danmark.

Jeg er enig med skribenten, at første skridt må være, at den lovgivning vi har bliver anvendt konsekvent. Som din egen erfaring viser, virker lovgivning når man mener den alvorligt og kontrollerer den.

Jeg har taget mit kørekort i et andet EU-land. Der var der meget fokus på, at lære at køre efter forholdene og iagttage omgivelserne for at reagere. Som bilist var det ens ansvar, at passe på blødere trafikanter og ikke omvendt.

Ud fra min iagttagelse må kørekort i Danmark ikke have fokus på at køre efter forholdene og tage hensyn til bløde trafikanter. Derfor burde anden prioritet være, at stille større krav til at tage kørekort for nye bilister, med evt prøveperiode.

Aase Rønhede

alias Søren R.
@Inge Lehmann
Det er også min erfaring, at bilister i udlandet er mindre hensynsløse end hertillands.
Hvad kan det skyldes?
En særlig folkekarakter?
Fremmet af en systematisk indoktrineret historiebevidsthed, som gør de her danskere til noget helt særligt: fredelige (især når de går i krig) ?
Medier og presse med deres evindelige dansker-fokusering er ulidelige og ligner småstatsstorhedsvanvid.

uffe hellum

Danskere tager bilister alt, alt for alvorligt. Det er ufattelig nemt og sikkert at køre bil, alle kan nemt lære det. Det absolut eneste, det kræver, er hverken reaktionstid eller intelligens eller dygtighed, kun omsorgsfuldhed er nødvendig.
Enhver idiot kan køre sikkert, hvis de bare er omsorgsfulde og opmærksomme, og kan parkere utålmodigheden og konkurrencementaliteten og rethaveriskheden derhjemme.
Det kan sagtens lade sig gøre for 15-årige og 95-årige at køre sikkert og trygt i trafikken, HVIS vi kan skrue lidt ned for de "dygtige" unge mænd, der gerne vil først, og skru ned for de forkælede forstadskællinger, der tror at de er vigtigere end alle andre.
De farligste i trafikken er ikke børn, der laver begynderfejl, eller gamlinge, der pludselig drejer i en uventet retning. Dem kan man som regel genkende i forvejen, og holde afstand til, og give plads til.
De farligste er afstumpede kvinder og mænd, som føler sig berettiget til ikke at vente høfligt i kø ligesom alle andre, og som føler sig kaldet til at sabotere os andre, når vi har lavet en fejl, og er nødt til at skifte bane eller lave en ulovlig vending, eller vi bare er nogle snøvl til at parkere.
Det farlige er jo ikke, at lille Louise eller gamle Tobias bliver forvirret, og skal krydse fire baner for at komme af den rigtige afkørsel, men at en rethaverisk spade ligefrem ønsker at straffe dem for ikke at kende vejen ordentligt. Hvis alle bare giver dem masser af plads til at komme den forbi, så er problemet løst på et øjeblik.

John Kierans

Hvis (hvis) jeg gik ind for fri hastighed eller lignende, ville jeg være taknemmelig for skribentens udgydelser.

Indholdets kombination af misandriske og politisk letkøbte/uunderbyggede betragtninger miskrediterer i sig selv skribenten, og når det så kombineres med vedkommendes tydelige rethaveriske adfærd i trafikken er vedkommende et pragteksempel på en person, hvis opfattelse er så lidt afbalanceret, at de luftede synspunkter (også de mere fornuftige af slagsen) lynhurtigt kan afskrives som mere eller mindre ekstremistiske.

Aase Rønhede

alias Søren R.

@ John Kierans

"Misandriske" må bygge på en manglende vilje til at ville erkende, at mænd - statistisk - er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne.

"De politisk letkøbte/uunderbyggede betragtninger" bør dokumenteres med en præsentation af eksempler, hvis mangel i sig selv miskrediterer dig.

Min "rethaveriske adfærd" i trafikken mangler også at blive eksemplificeret.

"Ekstremistisk"= yderliggående bør kvalificeres: I forhold til hvad ?
Hvis du mener langt fra "mainstream" har du ret.
Bilmafiaen har jo længe sat dagsordenen.