Læserbrev

Stem nej: Godhjertede venstreorienterede bliver stukket blår i øjnene af jasiden

Jasiden lokker med myter om vetoret, men oftest stemmes der slet ikke. Hvis vi skal være realistiske, så ønsker de danske politikere vores deltagelse i EU’s militære missioner, ellers ville de ikke anbefale et ja, skriver medlem af Rød-Grøn Ungdom Emil Samaras Eriksen i dette debatindlæg
Debat
30. maj 2022

»Vi kan da trække EU’s missioner i en langt bedre retning, hvis vi sidder med om bordet«. Sådan hører jeg tit de venstreorienterede japartier hævde. Det er sympatisk, for bør enhver ræverød internationalist ikke omfavne samarbejde?

Desværre ligger der en farlig tendens bag, hvor man trækker sin egen tro på forandring ind over EU’s magtmekanismer. Her vil jeg gennemgå tre argumenter for, at godhjertede venstreorienterede ikke vil skabe positiv indflydelse ved at afskaffe forsvarsforbeholdet.

For det første: Myten om medbestemmelse. Man skal jo være med for at få indflydelse? Tjoh, vi har jo et forbehold, en protest mod missionerne. Hvis vi siger ja den 1. juni, siger vi derimod ja til missionerne og de dødsfald, der følger med. Vi kan ikke ændre missionernes grundlag, for dem bestemmer EU. Jasiden siger, at vi selv kan vælge, om vi vil deltage, og det er rigtigt. Men hvis vi skal være realistiske, så ønsker de danske politikere vores deltagelse, ellers ville de ikke anbefale et ja.

For det andet: Der er en grund til, at der aldrig bliver stemt i lokalet, fordi det cleares andetsteds, hvor et lille land som Danmark har meget begrænset indflydelse. Det politiske pres i lokalet vil gøre os til nikkedukker, ikke kritikere. Der er ellers behov for seriøs kritik af eksempelvis missionen i Middelhavet, hvor EU har medvirket til tortur og fængsling af flygtninge i Libyen. Og selv da Tyskland trak sig ud, stoppede missionen ikke.

For det tredje: Myten om vetoret. Alle lande kan teoretisk set nedlægge veto. Det er selvsagt ikke populært, og denne mulighed bliver ikke brugt. Hvis Enhedslisten fik 90 mandater, kunne vi forestille os brug af et veto, hvorefter EU med det samme ville nedlægge vetoretten. Næppe lige den positive magtfaktor, vi håber på at udgøre.

I stedet håber jeg, at vi vil kaste os ud i de FN-missioner, som konstant har mangel på ressourcer og mandskab, og som er stærkere forankret i menneskerettighederne. Jeg håber, at venstreorienterede vil genoverveje, om et ja vil føre til mere indflydelse, eller om vi blot kommer til at følge Tysklands eksempel, hvor vi kan ende med at trække os efter massiv kritik og blod på hænderne.

Men vi kan aldrig trække os helt, hvis først vi har stemt ja.

Emil Samaras Eriksen er medlem af Rød-Grøn Ungdom

information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Emil Samaras Eriksen

FN missioner .... Nej, Nej, Nej .... vi skal ALDRIG deltage direkte i
FN's militære missioner.

FN kan give et mandat, hvilket kan være forudsætningen for en dansk
deltagelse - ligesom det gælder for Irlands deltagelse i EU missioner.

Men FN er som organisation aldeles uegnet til at lede en militær mission,
som det kun al for tydeligt blev illustreret ved massakren i Srebrenica i 1995.

Hvis Nato vil tage imod et FN mandat, vil det generelt være langt være
at foretrække frem for EU som mandatar; men der kan sagtens være
missioner som ikke ligger til Nato, og som Nato derfor frasiger sig.

Så kan EU vælge at tage imod mandatet og samle en styrke fra villige
EU-lande - og så kan vi vælge at være med, hvis vi kan magte det
og i øvrigt er enige i formålet.

Niels Makholm

Det bliver også et NEJ fra mig, fordi, det kan ikke være rigtigt: "at der først skal betales op til,- de mindst 2%, af den danske BNP, vedr. NATO-samarbejdet, - samtidig med at der skal bruges betydelig flere ""kontingent penge"" til EU's nye udrykningsstyrke," (på de foreslåede 5000 soldater.) Dobbelt kontingentet, er "spildt krudt." Alene medlemskabet, af NATO, må være tilstrækkeligt, for at klare fremtidens behov for sikkerhed, ellers er jeg overbevist om, at der bliver alt for mange til, at bestemme, og dem, er der jo i forvejen, for mange af.

Kim Petersen, Magnus Falko, Mogens Holme, Ole Olesen, Steen K Petersen, erik jensen og Carl S. Rasmussen anbefalede denne kommentar
Peter Hottenroth

Og så er der for det fjerde myten om, at USA vil vende Europa ryggen i fremtiden. En forestilling, der er et analytisk fejlgreb og dybt ahistorisk, men som vi også hele tiden skal vartes op med.
Forholdet til England – Special Relations – gør det aldeles utænkeligt, at USA skulle trække sig fra arenaen. Amerikanerne vil aldrig lade deres angelsaksiske stammefrænder i stikken. Trump eller ej. Nøglen til en dybere forståelsen af den sammenhæng er alene givet med et hurtigt overblik over engelsk og amerikansk udenrigspolitik over de sidste århundreder.

Englænderne er mestre i magtbalancepolitik – det styrende princip i engelsk udenrigspolitik i forhold til kontinentet – og England vil altid være modstander af den stærkeste magt på det europæiske fastland. England vil aldrig kunne leve med nogen form for hegemoni i Europa. Englænderne gik op mod Filip II af Spanien, Louis XIV, Napoleon, Wilhelm II, Hitler, Stalin og nu…. Putin med sine imperieambitioner. Engelsk udenrigspolitik er en historisk bunden opgave og kan umiddelbart prognosticeres. England er nødt til at stoppe en ekspanderende stormagt på kontinentet.

England er samtidig så tæt forbundet med USA historisk set, at man næppe ville kunne forestille sig amerikanerne på sidelinjen som tilskuere til et England, der kommer til kort. Dertil er forholdet alt for tæt. Vi husker alle, hvordan den franske præsident de Gaulle ikke ville have England med i EF, fordi han anså dem for en trojansk hest for USA. Og to gange i sidste århundrede intervenerede USA militært til fordel for England i to verdenskrige. Det vil de til hver en tid gøre igen.

Når ja-siden derfor argumenterer for, at vi bliver nødt til at tilslutte os EU’s forsvarspolitiske samarbejde (FUSP), fordi vi ikke kan være sikre på det amerikanske engagement i Europas sikkerhed i, er det hentet ud af den blå luft. England og Norge bidrager i øvrigt relativt mere til europæisk sikkerhed, end Frankrig og Tyskland nogen sinde vil og kan komme til at gøre. Og England og Norge er ikke med i FUSP.

Magnus Falko, Mogens Holme og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Vibeke Døssing

Tak for et oplysende indlæg

Torben Siersbæk

Emil Samaras Eriksen leverer tre argumenter for at vi skal stemme nej i morgen:

Medbestemmelse er en myte. Den gælder kun indtil 1. juni!??? Vi er ikke med nu, derfor er det noget vrøvl. Efter 1. juni, HAR vi medbestemmelse vedrørende alle aktiviteter - og VETORET(se senere). Hvad Emil Samaras Eriksen påstår er, at danske poltikere ØNSKER at deltage (de blodtørstige bæster), selv om de fromt siger noget andet.
Var der nogen, der sagde konspirationsteori?

Beslutninger træffes uden for de besluttende organer.
Der bliver forhandlet - og besluttet - alle andre steder end i "lokalet". Og på de "besluttende" møder er vi bare nikkedukker.
Var der nogen, der sagde konspirationsteori?

Vetoretten er en myte.
"Alle lande kan teoretisk set nedlægge veto. Det er selvsagt ikke populært, og denne mulighed bliver ikke brugt." Vetoretten vil ikke brugt, fordi det ikke er ... populært???
Var der nogen, der sagde konspirationsteori?

Pas på hvilke mærkværdige spekulationer, I abonnerer på!