Læserbrev

I stræben efter en stram udlændingepolitik glemmer de borgerlige ordentligheden

De borgerlige partier har historisk påberåbt sig at være dem, der kæmper for værdier som ordentlighed og retsstat. Det bør vi holde dem op på, for så snart værdierne kommer på kollisionskurs med udlændingepolitikken, breder der sig en larmende tavshed, skriver studerende Christin Bihl Winum og fuldmægtig Nikolaj Gam-Pedersen i dette debatindlæg
Debat
9. maj 2022

Der kommer et tidspunkt, hvor vi bliver nødt til at insistere på, at udlændingepolitikken handler om mere og andet end bare udlændinge. For den handler også om mere fundamentale værdier som ordentlighed og retsstat.

Historisk har især de borgerlige partier påberåbt sig at være beskytterne af disse værdier. Men så snart værdierne er på kollisionskurs med udlændingepolitikken, breder der sig en larmende tavshed i den borgerlige lejr.

Det undrer os, at de borgerlige partier ikke bliver holdt op på parolerne om ordentlighed og retsstat, som de ofte pryder sig med. 

Vi er nået dertil, hvor de borgerlige partier uden tøven går med på regeringens nyeste påfund: at etablere en flygtningelejr i Rwanda. Et land, som udøvede folkemord, da vi var børn. Et land, hvor man arresterer og myrder journalister og oppositionsledere. Her vil vi lade asylansøgere sidde og rådne op. Hvor er alle de borgerlige politikere, som normalt slår sig op på ordentlighed?

Vi er nået dertil, hvor der er politisk flertal for, at fem børn potentielt kan dø i en syrisk fangelejr, fordi man ikke vil lade deres mødre stå til ansvar i en dansk retssal. Hvor er alle de borgerlige politikere, som normalt har fuld tiltro til, at retsstaten kan håndtere kriminelle og terrorister?

Vi er nået dertil, hvor vi ikke rynker på næsen over, at Danmarks fanger sendes til Kosovo. Et land, der ikke er forpligtet af menneskerettighedskonventionerne. Et land, hvor fængselsbetjente bruger spark og knytnæveslag til at skabe respekt. Hvor er de borgerlige politikere, som normalt gør sig til talsmænd for menneskerettighederne?

De borgerlige partier har i jagten på at fremstå stramme på udlændingepolitikken glemt grundlæggende borgerlige værdier som ordentlighed, retsstat og menneskerettigheder.

Det er på tide, at de borgerlige partier viser, at årtiers forsvar af disse værdier ikke bare har været tom snak. For det er nemt nok at have principper, hvis de er gratis. Principfast bliver man først, når man forsvarer dem på områder, hvor de ikke nødvendigvis er populære.

Christin Bihl Winum er studerende på Aarhus Universitet

Nikolaj Gam-Pedersen er fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Jacobsen

Manual for borgerlig ordentlighed

Dette er demokrati i Danmark anno 2022: (Nuværende gældende praksis for neoliberal demokrati)

Enhver krise skal benyttes til at skabe ulighed. Krisetilstand skaber uundgåeligt stærke monopoler på magt og viden. Disse monopoler kan modbalanceres af medier der er kritiske, og netop for at undgå dette, skal alle medier privatiseres. For alt i verden gælder det om at bevare uligheden og fattigdommen på nuværende niveau, samt formuerne på ejernes hænder. På længere sigt handler det om at forøge uligheden og fattigdommen.

Overklassen skal have frihed, derfor overføres samfundsbyrden til middelklassen. Overklassen skal sidde i råd og udvalg i ministerierne for at fjerne enhver lov der belaster overklassen økonomisk set. Der skal lægges maksimalt pres på så mange som muligt for at få flere penge til de rige. Alle borgere skal bidrage med så meget som muligt, derfor skal fritiden indskrænkes. Friheden skal afvikles for borgerne, men ikke for toppens vedkommende. På den anden side af en aktuel krise bliver der ikke tid til at puste ud, derfor skal friheden afvikles.

Lovgivning er en sag mellem Folketinget og erhvervslivet. Borgerne skal naturligvis ikke indblandes i lovarbejdet. Al forberedelse til love skal foregå i hemmelighed, således at de befolkningsgrupper som lovene kommer til at omhandle, ikke kan protestere eller blande sig.

Når der er Folketingsvalg skal alle politiske partier vise interesse på det sociale område, for at forhindre venstrefløjen i at få politisk indflydelse og omfordele til de lavere klasser. Efter valget kan partierne bare ignorere ethvert valgløfte.

De rige kommuner skal tiltrække ressourcestærke familier og skubbe fattige ud af kommunerne. Desuden skal der i stedet for, over flere omgange, bruges trecifrede milliarder på kulturprojekter af samme grund. Det almennyttige boligsystem skal føres væk fra underklassen og over til middelklassen. Boliger som de fattige kan betale, skal rives ned eller renoveres, således at lejen kan mere end fordobles. Så vidt muligt skal der kun bygges almennyttige boliger med en husleje som kun middelklassen kan betale, hvis muligt til en pris som kun den øvre middelklasse har råd til.

Den sociale sikring for arbejderklassens vedkommende skal fjernes, dette skal ske langsomt og i etaper, for at undgå generalstrejker. Et flertal af de politiske partier skal tilslutte sig den neoliberale ideologi, der siger at arbejde er helligt. Erhvervslivet skal altid fodres. Dem som ikke kan arbejde, skal stå i kø til et arbejde, dette for at sænke lønningerne for dem som er i arbejde - altså de lavtlønnede af dem naturligvis. Dem udenfor arbejdsmarkedet skal stresses så meget som muligt, gerne til de dør, det sparer overførselsudgifter.

Enkeltsager, der kommer i aviserne/medierne, skal man tage sig af, men alle andre lignende sager kan man bare ignorere, medmindre sagerne eller de involverede tilhører en af de privilegerede og forgyldte samfundsgrupper.

En samfundsgruppe, som befinder sig i bunden, skal alt tages fra. Et mindretal kan man tage alt fra, uanset følgevirkningerne. Men et mindretal, der har mange penge, skal fodres, uanset hvor mange penge de har i forvejen. Underklassen, som ikke er i arbejde, skal drænes for enhver indkomst. Disse penge skal gives til dem som er i arbejde.

Alle kommuner skal stresse underklassen maksimalt, samt forfølge og overvåge dem, bl.a. på de sociale medier. Medarbejderne i kommunerne skal belønnes med op til 100.000 kr. Dette for at anspore denne nyttige praksis. Underklassen må ikke have bare noget som ligner en retsstilling. Dette er en flere hundrede år gammel tradition, og dette må aldrig laves om. Lovgivning på det sociale område skal opbygges som en myretue; enhver ny lov skal lægges ovenpå de gamle love, således at ingen kan overskue retsstillingen. Ingen gammel lov på det sociale område må fjernes, og en forenkling af nuværende gældende love skal forhindres - således forhindres enhver følelse af retsstilling.

Dem fra underklassen, skal altid betragtes som kriminelle som udgangspunkt, og så mange som muligt skal i fængsel, samt overvåges på internettet til enhver tid, døgnet rundt. Omvendt må medlemmer fra overklassen, som er så uheldig at havne i konflikt med loven, aldrig fængsles.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Inger Pedersen, Egon Stich, Lillian Larsen, Hans Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Lov og orden uden retssikkerhed er totalitært styre som vi ser det i diktatur.

Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Cand. Mag. og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen skriver i Kritisk Debat:

"Det er faktisk et totalitært træk, når politikere ignorerer erfaring og selv omskriver virkeligheden til en ideologisk og erfaringsløs pseudovirkelighed!

Det fastslog den berømte politiske tænker Hannah Arendt i sin politiske tænkning.

Allerede i en artikel fra 1946, ”The Image of Hell”, skrev hun: ”Havde nazisterne stillet sig tilfredse med blot at fremføre et anklageskrift mod jøderne og at udbrede påstanden om, at der findes under- og overmennesker, ville de næppe have haft held til at overbevise common sense om, at jøderne var undermennesker. (…) For at blive troet måtte nazisterne fabrikere virkeligheden selv og få jøderne til at se ud som undermennesker” (17).

Nu afdøde professor i idéhistorie, Hans-Jørgen Schanz, har givet en god forklaring af, hvad hun mente:

”Dette, at virkeligheden fabrikeres og common sense systematisk sættes ud af kraft, er et af de vigtigste formelle træk ved ideologi – og den basale årsag til, at normalitet perverteres. (…) Og så er det karakteristisk for ideologier, at de rummer påstande, som ikke bare er uafhængige af erfaringen, men tillige suspenderer erfaringens mulighed, eller rettere: Ideologierne erstatter de fem sanser og optræder selv som en sjette sans. Endelig bygges de formelt op i kraft af et andet, som regel pseudovidenskabeligt, aksiom (…), der er immunt over for videnskabelig eller erfaringsmæssig problematisering. Dette aksiom tages dødsens alvorligt i bogstaveligste forstand, både i form af den konsekvenslogik, der udfoldes med aksiomet som præmis og i kraft af den skruppelløshed, hvormed logikken i praksis sættes igennem” (18).

Det er tankevækkende, at denne beskrivelse i så høj grad er dækkende for den nuværende beskæftigelseslovgivning for syge, herunder tænkningen om sygemeldte og forvaltningspraksis i kommunerne. De har jo faktisk taget lovgivningen dødsens alvorligt! Der er sygemeldte, der når at dø undervejs i systemet, eller som pga. den ofte endeløse arbejdsprøvning mv. bliver så psykisk og fysisk pressede, at de overvejer eller begår selvmord! Og så er systemtænkningen altså kommet for langt ud af en tangent!"

"Reformer af førtidspension har svækket respekten for den empiriske virkelighed"
http://kritiskdebat.dk/reformer-af-foertidspension-har-svaekket-respekte...

Det er nøjagtigt det samme, der er foregået med udlændingepolitikken siden DF fik indflydelse på de neoliberale politikere.

Noget for noget; udlændingestramninger til gengæld for skattelettelser og nedskæringer, for at gøre socialpolitik til beskæftigelsespolitik, for at indføre love om 'ghettoer', hvor de ringest stillede og de etniske minoriteter smides ud af deres egne boliger, der sælges til private eller nedrives, for at kriminalisere hjemløse og tiggere, for at tvangsudsende flygtninge til diktaturstater, fortsæt selv.

Nationalismen og neoliberalismen går hånd i hånd, og har altid gjort det.
For det handler om at umenneskeliggøre dem, man vil af med, mere eller mindre langsomt..

Eva Schwanenflügel

Rettelse: i sidste afsnit skulle der stå 'liberalismen', ej 'neoliberalismen'.