Kommentar

Selv tak, Danske Bank: Finanskrisens bankpakker kostede skatteyderne milliarder

I mange år har højrefløjen og finanssektoren påstået, at finanskrisens hjælpepakker til bankerne endte med at være en god forretning for staten. En undersøgelse fra Rigsrevisionen peger nu på, at skatteyderne betaler en milliardregning for at redde bankerne, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar
Frank Aaen (EL) har i sit hverv som statsrevisor fået en hidtil mørkelagt bankpakke frem i lyset, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar – her ses Frank Aaen ved et pressemøde med statsrevisorerne i 2021.

Frank Aaen (EL) har i sit hverv som statsrevisor fået en hidtil mørkelagt bankpakke frem i lyset, skriver Pelle Dragsted i denne kommentar – her ses Frank Aaen ved et pressemøde med statsrevisorerne i 2021.

Ida Marie Odgaard

Debat
11. maj 2022

120 milliarder gode danske kroner. Det er prisen på en hidtil hemmeligholdt redningspakke for bankerne, som blev gennemført efter finanskrisen. Gælden, som svarer til omkring 20.000 kroner for hver eneste dansker, er staten først færdig med at afdrage på i 2039.

Det er venstrefløjsnestoren Frank Aaen (EL), der i sit hverv som statsrevisor har fået den hidtil mørkelagte bankpakke frem i lyset. I oktober sidste år bad han rigsrevisionen om at undersøge et dramatisk forløb, som fandt sted i starten af finanskrisen, og forleden kom resultatet, som både afslører skiftende regeringers misinformation af Folketinget, og reelt også punkterer en sejlivet myte om, at bankpakkerne endte som en god forretning for danskerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Harald Viuff

Hvor er det godt at sådan noget ikke kan foregå i et sundt og oplyst demokrati som det danske...
Øhh...
PS. Tusind tak for indsatsen

Dan Jensen, Peter Marckwardt, Lise Lotte Rahbek, Rudy Jensen, Jette Steensen, David Zennaro, Per Selmer, Morten Larsen, Peter Gløde, Kim Petersen, Espen Bøgh, Karen Grue, Tina Peirano, Steen Obel, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Eva Ethelberg, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jørgen Larsen, Kim Andersen, Dorte Sørensen, Jens Larsen, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen, Ib Christensen, Peter Mikkelsen, Peter Wulff, Jan Guldager, Mogens Holme og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Tak til Frank Aaen - en mand der forstår sin opgave som Statsrevisor - hvad laver de andre "Statsrevisorer" egentligt?

Alle burde have en interesse i at holde fanen højt:

"Danmark kåres igen-igen til verdens mindst korrupte land "

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/1/damark-kar...

P.G. Olsen, John S. Hansen, Jette Steensen, Inger Pedersen, Per Selmer, Kim Petersen, Espen Bøgh, Karen Grue, Tina Peirano, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Jens Larsen, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen, Gitte Loeyche, Ib Christensen, Jørgen Tryggestad, Peter Wulff og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Thomas Helbo Hansen

Når man lovliggør korruption, er det vel ikke korruption længere?? ..

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Inger Pedersen, Jens Ole Mortensen, Espen Bøgh, Ejvind Larsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak til Pelle. Det er ganske uforståeligt, at universitetsuddannede økonomer ikke kan blive enige om, hvorvidt der er tale om et plus eller et minus. Henrik Sass kaldte det engang for Danmarkshistoriens største røveri.
Er sexchikane et overgreb eller et personalegode? Nå, det har vi dog godt kunnet finde ud af. Det må vi også kunne med 100 mia.kr.

Nu drejer det her sig om penge, og det er fint, at EL gør opmærksom på miseren, men jeg har behov for, at EL melder mere ud om en samfundsforandring, for i virkeligheden vil EL vel have udfaset pengeøkonomien, eller hva’? Jeg har lige læst Det kommunistiske Manifest, og det var fantastisk. Det synes jeg, vi skulle gennemføre. Den personlige ejendomsret til alt andet end sin tandbørste og sin cykel er af det onde. Vi kan bare tænke på boligmarkedet, og de formuer nogle sover sig til. Målet for os må ikke være at blive rigere, men mere ansvarsbevidste over for Jorden og vores efterkommere. Det er sand kommunisme, og jeg synes, vi skal indføre en før-sovjettisk kommunisme.

Lise Lotte Rahbek, Per Selmer, Kim Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"bankpakkerne endte som en god forretning for danskerne."

Måske man skulle kigge nærmere på hvem / hvilke danskere det var en god forretning for, for at vide hvem politikerne anser for danskere.

Resten anses vel blot for nyttige idioter når stemmeurnerne besøges.

Ete Forchhammer , Inger Pedersen, Per Selmer og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tusind tak til Frank Aaen, hvor er det godt han er statsrevisor!

Men som sædvanligt kommer afsløringen for sent til at det får konsekvenser for de sandhedsudfordrede politikere..

Og hvordan kan det være, at staten stadig er bundet til Danske Bank efter den lavine af skandaler den har været årsag til???

Steen K Petersen, P.G. Olsen, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Ete Forchhammer , Per Selmer, Espen Bøgh, Karen Grue, Tina Peirano, Niels-Simon Larsen, Steen Obel, Thomas Tanghus, Ib Christensen, Ejvind Larsen og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Axel Hammerschmidt

"Finanskrisens bankpakker kostede skatteyderne milliarder"

Nå gjorde den det?

Hvordan vil Information dokumenterer det, når læseren skal have online abonnement til både Berlingske og Politiken?

Cheers

Axel

Axel Hammerschmidt

PS. Det havde nok kosted endu mere ikke at gøre nodt.

Cheers

Axel

Axel Hammerschmidt

Oops!

. . . "ikke at gøre nodt."

Der skulle selvfølgelig stå: ikke at gøre *noget*!

Cheers

Axel

Ivan Breinholt Leth

Hvor er Jens Winther, Thomas Andersen og et par andre neoliberale debattører i dette forum mon blevet af? For nogle år siden forsøgte de ihærdigt at gøre mig til grin, fordi jeg påstod, at de 30-årige statsobligationer, som staten udstedte i forbindelse med bankpakke 2 vil koste staten 120 mia kroner i 2039. Jeg citerede den gang Claus Hjort Frederiksens Økonomisk Redegørelse, Maj 2009, side 178:

“Kreditpakken finansieres således ikke ved at optage lån i år, men ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank. Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordinære udstedelser af det 30-årige lån i 2008.... Der er med Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter givet mulighed for et statsligt kapitalindskud i penge og realkreditinstitutter på ca. 100 mia. kr. i ny kernekapital fra staten, såfremt alle kreditinstitutter fuldt ud benytter sig af tilbuddet.” (Kreditpakken var bankpakke 2 i Frederiksens terminologi)

I utallige forklaringer og samråd efter forløbet påstod Krtistian Jensen, at salget af 30-årige statsobligationer udelukkende skyldtes, at man ville øge Nationalbankens valutareserver for at opretholde den faste kurs over for euroen. Det pudsige er, at uanset hvilken hensigt der var med bankpakke 2, havde den den effekt, at den ville styrke Nationalbankens valutareserve og dermed medvirke til at holde kronens binding til euroen, eftersom pensionskasserne trak nogle udenlandske investeringer hjem for at købe obligationerne.

Piopio skrev: "Det var altså ønsket om at forsvare fastkurspolitikken og sikre staten likviditet, og ikke ønsket om at låne penge til bankerne, der var motivet til at udstede de mange obligationer, lød det fra Kristian Jensen." Og Kristian Jensen blev citeret for følgende: "Det er korrekt, at indeståendet på statens konto cirka blev fordoblet, fra, fra 100 milliarder kroner i midten af 2008 til 200 milliarder kroner i midten af 2009 som følge af udstedelsen af den 30-årige statsobligation. Det er en stigning, som på daværende tidspunkt blev vurderet til at være hensigtsmæssig, fordi der var et massivt pres på kronen og en enorm usikkerhed omkring statens likviditetsbehov.” https://piopio.dk/kristian-jensen-gar-i-rette-med-claus-hjort-om-bankpakke

Svaret på min påstand om at Kristian Jensen løj var: "Det er det samme hver gang med dig! Jeg skriver, at bankpakkerne alle for længst er tilbagebetalt og afviklet (FAKTUM). Du svarer, at et 30-årigt statslån ikke er tilbagebetalt. Det var ikke et statslån, men en obligationsudstedelse fra Nationalbanken. Desuden har finansieringen af bankpakken ikke noget med bankerne at gøre. De har tilbagebetalt al deres gæld fra bankpakkerne - og staten har tjent en minimum god håndfuld milliarder på den affære. (FAKTUM)." (Citat af debattør Jens Winther i dette debatforum 23. januar 2020. Winther er udannet økonom fra KU)

Det kunne være interessant, at vide hvad disse højreorienterede debattører i dag har at sige til deres fordrejninger af kendsgerninger.

Steen K Petersen, Olaf Tehrani, Kasper Pedersen, Kim Petersen, Tina Peirano og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hovsa! Wither uddannet økonom. Om han er udannet, tør jeg ikke udtale mig om.

Olaf Tehrani, Tina Peirano og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De udstedte statsobligationer blev i øvrigt købt af danske pensionsselskaber og skatten på afkastet heraf må også være endt i statskassen, hvis man skal hele vejen rundt.

Espen Bøgh

Axel Hammerschmidt, 11. maj, 2022 - 16:28

Forkert Axel, regeringen, VK skulle have ladet markedskræfterne løse sagn, - sådan som de plejer at slå på er det bedste i et liberalt markedsorienteret land.

Danske bank var blevet opkøb, og andre havde taget kunderne og forpligtelserne via køb så banken kunne dække sine tabte spekulationer, - man kørte med gearing 35, altså havde man lånt så mange gange sine værdier for gevinst, som banken stod til at tabe.

Staten kunne også være trådt ind og have opkøbt dele af Danske Bank selv, - f.eks. Dankortet, og andre dele hvis det ansås for en rimelig god forretning, - og det havde også fulgt gode liberale synspunkter, som de liberale partier ellers plejer, at være så gode til at belære andre om og stå helt fast på overfor alle andre, som lærdom når de misforvalter deres penge / værdier.

- Disse selvforherligende og vedrevidende liberale slingrer desværre ret så meget i deres egen forståelse af tingenes sammenhæng, så det er naturligt at tænke på - om der overhovedet selv ved noget om det de taler om, - siden de ikke selv vil benytte deres viden konsekvent i sager som disse.

- Den gode pengeforvaltning er jo den bankerne fortæller til deres kunder, som læring, - når kunderne handler uagtsomt og uforsigtigt med deres værdier, og gerne vil låne penge i banken bagefter.

Det var Anders Fogh Rasmussens tåbelig økonomiske politisk der var med til at slå bunden ud af økonomien, med et vildt overophedet boligmarked - hvor bankerne "selv trykte penge" lånte ud til huspriser der steg hurtigere end en runraket, men som der produktionsmæssigt(indtægt ved salg af produkter) ikke var dækning for i dansk økonomi.

Rudy Jensen, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Johan Kirk
11. maj, 2022 - 20:52

Afkastet på statsobligationer har i årtier været meget lav. Tror du, at beskatningen af afkastet på de obligationer, som pensionskasserne købte løber op i 120 mia kroner?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Larsen

Liberalismen hylder den "usynlige hånd" Hvis der er konsekvenser regulerer markedet sig selv. Men i stedet gik man ind med planøkonomi, som enhver liberal burde hade, men ikke når det kan redde ens egen røv, åbenbart. Så resultatet blev at markedet intet lærte ! For to big to fall, gjorde sig gældende ! Derfor sidder vi snart i den samme situation igen.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Inger Pedersen, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Espen Bøgh
11. maj, 2022 - 21:44

I 2012 afholdt staten et møde med repræsentanter for de største banker. Ud af mødelokalet kom en rystet Henrik Sass Larsen og sagde "Danmarkshistoriens største tyveri". Vi fik aldrig at vide, hvad det var præcist, der rystede Sass Larsen. Lene Espersen blev spurgt af en enkelt vågen journalist, hvorfor staten ikke fik en upside, men hun svarede blot, at hun ikke kunne referere fra et lukket møde, og så blev der ikke stillet flere pinlige spørgsmål.

Hvad vi ved er, at regeringssiden gik til forhandlingerne med et krav om en upside deal (staten skulle have en andel i et fremtidigt overskud til gengæld for lån og garantier), og at de kom ud fra forhandlingerne med ingenting.

Hvad der egentlig skete, ved kun de der, der deltog i mødet. I dag sidder Danske Bank takket være staten på en kapital, som udgør 120 procent af Danmarks BNP. Dvs. banken er stort set urørlig. Selv hvidvask af penge for Putins mafia, kan banken slippe af sted med uden retslige konsekvenser. Hvad var Danske Bank mon værd i 2012? Formentlig ikke mere end, at den danske stat kunne have nationaliseret den med fuld kompensation i overensstermmelse med Grundloven. Så var vi måske sluppet for at have en bank, som medvirkede til at finansiere Putins forbrydelser og hans krig?

Det som er den finansielle sektors styrke i hele verden er, at de også har et fast ideologisk tag i de politiske beslutningstagere og i befolkningen generelt. Det er lykkedes dem at bilde flertallet ind, at finansskapitalen er uundværlig for samfundsøkonomien, og at vi er nødt til at anvende milliarder på bail outs, hver gang de har spekuleret verdensøkonomien sønder og sammen med deres derivater.

Sidst det lykkedes dem, at bringe Danmarks økonomi på randen af et sammenbrud, kostede det ifølge Rangvid Rapporten umiddelbart samfundet 200 mia kroner og et tilsvarende beløb per år i nogle år efter finanskrisen. Hvor meget mon vi skal betale for den næste boble, de skaber?

Steen K Petersen, Palle Jensen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Rudy Jensen, Inger Pedersen, jens rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth

Først og fremmest, skønt at se dig tilbage på Information i fuldt vigør, du har været savnet!

For det andet, kunne du mon repetere din viden om inflation her, og hvordan du mener, Danmark burde reagere på den?

jens christian jacobsen

... og når så Rigsrevisionen kritiserer 'skiftende regeringer' at at have misinformeret FT - så sker der ingenting?Jeg går ud fra at Pelle Dragsted ville vide, hvis der var mulighed for at retsforfølge flere ministre for at have overtrådt gældende lovgivning. Men det lader ikke til at være tilfældet.
Tilbage sidder vi her i kommentarsporet sammen med Pelle Dragsted og vrider hænder og er helligt forargede. For andet kan vi åbenbart ikke gøre?
Eneste reelle konsekvens: Stem blankt. Flertalsdemokratiet har endnu engang bevist, at det ikke kan garantere retfærd til befolkningen og et ærligt og gennemsigtigt demokrati!

Søren Kramer

Skuffende at statsrevisorerne revisorerne ikke tager fat i den manglende betaling fra bankerne på risikoen for staten og skatteyderne.
Bankpakke 0 var eks. I praksis til Danske Bank, som ellers var gået konkurs. Fordi de var eksponeret. Risikoen var reel. Skatteyderne skulle altså have fået den markedsværdi værdi som Danske Bank har i dag, fordi skatteyderne tog risikoen. Reelt set blev der jo taget pant i hele befolkningens formue.
Ærgerligt at det perspektiv lader vente på sig.

Espen Bøgh

Ivan Breinholt Leth, 11. maj, 2022 - 22:56

Tak for gennemgangen, og hvad angår Rangvid rapporten så mener jeg at huske, beløbet der blev angivet som tabt for Danmark i forbindelse med krisen, og som et forsigtigt skøn at være 450 mia.

Det stemmer også ganske udmærket med mine egne oplevelser i forbindelse med andre sager, - at de fremkomne beløb oftest tales ned til omkring 1/3 - 1/4 af det rigtige beløb.

Så når du nævner 200 mia. så er det i underkanten.

Fran Aaen bider til det knaser :-)

Frank

Ivan Breinholt Leth

Espen Bøgh
Velbekomme. Det jeg skrev var, at Rangvid Udvalget havde beregnet, at finanskrisen umiddelbart kostede samfundet 200 mia kroner og et tilsvarende beløb per år i nogle år efter. Jeg kender ikke det præcise tal, men jeg skyder på omkring 600 mia kroner. Det svarer til ca. 20 klimaomstillinger. Derfor er det træls at høre politikere spørge om, hvor pengene dog skal komme fra til klimaomstillingen - og så meget andet.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Ivan Breinholt Leth, 12. maj, 2022 - 14:15,

Når jeg skriver 450 mia. fra Rangvid rapporten, så er det tallet jeg mener du skal gange med 3 - 4, og så bliver det 900 - 1.200 mia., så når du har taget til klimaomstillingen, så byg en 5 - 6 Supersygehuse, og storebæltsbroer og Fejmerbælt forbindelse med 6 spor i hver retning, - og så har du endda en pæn sjat tilbage til pensionsister og hjemløse.

Ivan Breinholt Leth

Eva Schwanenflügel

Mange tak. Jeg læser nu mest Information på biblioteket, så derfor er jeg altid bagud i forhold til at kommentere. Lige nu er jeg på vej til Hamburg så det bliver meget kort, og det bliver muligvis slettet, fordi det ikke er relevant.

Inflationen beregnes af Danmarks Statistik og anføres i forbrugerprisindekset. Det er den officielle inflation. Sidste år steg ejendomspriserne med 13 procent. Den inflation er et resultat af bankernes skabelse af penge til spekulation i ejendom. Ca 75 procent af de penge bankerne skaber som kredit går til køb af boliger, og de fleste af boligerne er ikke nyopførte. Dvs. pengemængden vokser mere end de konkrete værdier, som pengene repræsenterer = inflation. Men denne inflation indgår ikke i forbrugerprisindekset, og den problematiseres sjældent. Min indvending er, at bankerne ikke bør have lov til at skabe så høj en inflation. Det er mildest talt irriterende at høre på, at flere penge til pensionister og kontanthjælpsmodtagere vil skabe inflation, når den meget høje inflation, som bankerne skaber overhovedet ikke nævnes. Som jeg skrev ovenfor, er bankernes kapital vokset så meget pga statens bail out under finanskrisen, at det vil være umuligt at nationalisere dem inden for Grundlovens rammer. Men staten kan nationalisere pengeskabelsen og dermed reducere inflationen. Eller m.a.o. man kunne lade pensionister, kontanthjælpsmodtagere o.a. med små indkomster skabe inflationen i stedet for bankerne.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ivan Breinholt Leth

Tusind tak for gennemgangen, det var rart lige at få genopfrisket.

God rejse til Hamburg :)

Steen K Petersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Uden tvivl vigtige og kritiske betragtninger fra Leth om finanskapitalens værdiskabelse. Der er dog et par ting, jeg ikke forstår.
Bankerne finansierer spekulation i boliger, men boligprisernes himmelflugt er de sidste 8-9 år isoleret til netop - boliger. Der har i samme periode ikke været en inflation af betydning i resten af samfundet. Som nu.
Mit spgsm til Leth er derfor: Det kan næppe kun være boligen som spekulationsobjekt, der pludselig sætter gang i al anden inflation. Skyldes det Ukraine- konflikten? Eller?
Og hvorfor vil det være umuligt inden for Grundloven at nationalisere bankerne - men ikke pengeskabelsen ( hvad det så end er)?

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Christian Jacobsen
Boligpriserne faldt i kølvandet på finanskrisen, men ligeså staten havde bailed out bankerne, begyndte de at stige igen. Nej, det er ikke kun spekulation, som får priserne på ejendom til at stige. Den store stigning sidste år skyldtes også coronakrisen. Når folk føler sig usikre, er de mere tilbøjelig til at investere i ejendom - hvis de altså har noget at investere. F.eks. investerede mange i et sommerhus, fordi de regnede med, at det var slut med udlandsrejser.

Professor emeritus, Katarina Juselius, har i bogen "Økonomien og virkeligheden" beregnet, at ejendomspriserne i perioden 1983 til 2018 steg med over 300 procent. Det skyldes primært spekulation. Og det er ikke kun boliger, der spekuleres i. I 1970erne kunne en landmand købe en gård for omkring 1 million kroner. I dag er han nødt til at låne mellem 30 og 50 millioner kroner. Det er primært pga ejendomspriserne himmelflugt, at landbruget i dag er i økonomisk krise. Og det er primært pga landbrugets enorme gæld, at danske fødevarepriser ligger omkring 40 procent over EU's gennemsnit. Hver gang vi spiser, er vi med til at betale landbrugets gæld.

Grundloven fastslår, at privat ejendom kun kan eksproprieres mod fuld kompensation. Hvis du tager de tre største banker plus Nykredit, så besidder de tilsammen en kapital, som udgør omkring 300 procent af Danmarks BNP. Det siger sig selv, at det ikke er muligt at kompensere sådanne banker. Der findes dog en undtagelse, hvis virksomheden udøver væsentlig samfundsskadelig aktivitet. Pelle Dragsted brugte det argument, da der blev afsløret, at Danske Bank havde hvidvasket penge for Putins mafia. Han mente, at det var på tide at nationalisere banken.

Jeg har en gang skrevet en kronik i Information, om Danmarks historiens største privatisering. Hvordan er det muligt, at private banker, skaber de fleste af de penge, som cirkulerer i økonomien. Folketinget har aldrig debatteret en privatisering af pengeskabelsen. Det er tilsyneladende bare sket. Det er staten, det garanterer for pengenes værdi, og det er de private banker, som scorer profitten, når de skaber penge som kredit. Bankerne besidder ikke så mange penge, som de udlåner. Hvis banken har en gearing på 8 (ca. det som EU har fastsat), betyder det, at banken skal have 8 kroner, hver gang den udlåner 100 kr. Når du går ind i din bank for at underskrive en lånekontrakt, forlader du ikke banken med en pose penge. Dit lån består af et tal, som din bank har tastet ind i deres computer. Pengene er lige så luftige, som den luft du indånder, og hvis banken går bankerot forsvinder de penge, som den har skabt ligeså hurtigt som luften forsvinder fra en ballon, der springer - hvis altså staten som lender of last resort ikke træder til.

Eva Schwanenflügel, jens christian jacobsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Jens Christian Jacobsen

Min pointe var, at når Folketinget ikke formelt har givet bankerne lov til at skabe penge, så burde det ikke være noget problem for staten at føre pengeskabelsen tilbage til statens egen bank - Nationalbanken. Det er ikke en mirakelkur, som afskaffer økonomiske kriser, og selvfølgelig er der risiko for, at politikere kan misbruge pengemaskinen, men af to onder vælger man det mindste. Jeg tror ikke på, at staten vil begynde at spekulere i ejendom eller hvidvaske penge for en mafia, hvis staten igen kommer til at kontrollere pengeskabelsen. Det som mange overser i debatten om Putins krig er, at det er en lang række af vestlige banker, som ukritisk har taget imod de værdier, som Putin har stjålet fra det russiske folk. Der er hverken kontrol med pengeskabelsen eller med internationale kapitalbevægelser. Der er i det hele taget for lidt kontrol med finanskapitalen. Vi har selv bygget Putin op og gjort ham så økonomisk stærk, at han er i stand til at smadre Ukraine.

Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Sikke indsigt fulde viden om hvordan vores økonomi hænger sammen i disse indlæg og ikke mindst, hvordan vi som befolkning, igen, blev ført bag lyset.

TAK

Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar