Læserbrev

Tech-startups hyldes også, når de kikser. Hvorfor gælder det ikke kulturiværksætteri?

En virksomhed, der skaber en festival, bliver ofte taget for non-profit eller en hobby. Der mangler en anerkendelse af kulturiværksætterne som ægte virksomheder, der investerer penge, tager en risiko og måske mislykkes. Det skader kulturlivet, skriver Frederik Kjærgaard, medstifter af AiaSound, i dette debatindlæg
Debat
10. maj 2022

Danske iværksættere hyldes på stribe, og politikerne vil gerne have flere af dem. Alligevel hersker der en snæver opfattelse af, hvad en iværksætter er, som betyder, at en hel kulturbranche bliver overset som ’rigtige iværksættere’.

Hvad er mest iværksætter-agtigt: At finde på en ny fintech-løsning eller at grundlægge en virksomhed, der skaber oplevelser som for eksempel en festival?

Svaret på dette spørgsmål bør selvfølgelig være, at de to er ligeværdige, når vi taler iværksætteri. Grundtanken bag begge startups er jo den samme: Det handler om ens passion, hjertebarn og lysten til at skabe noget.

Desværre har jeg i en årrække oplevet, at mange betragter de startups, der laver kulturoplevelser, som alt andet end iværksætteri. De tror, det er nonprofit eller måske en slags hobby.

Folk har tendens til ikke at anse for eksempel festivaler for at være rigtige virksomheder og ved ofte ikke, at der sidder mange medarbejdere, som arbejder året rundt for at få et par enkelte dage til at gå op i en højere enhed. Selv mine egne venner blev overraskede, da de fandt ud af det.

Derfor kan folk mangle forståelse for, at det at få et kulturtilbud til at løbe rundt er lige så svært og risikabelt, som det er at drive en tech-startup. Men selv om du mislykkes med en tech-startup, bliver du hyldet for din iværksætterånd. Kulturiværksættere anerkendes ikke på samme måde for deres risikovillighed.

Når man arbejder med oplevelser, så rører det også noget særligt i mange folk, fordi den slags begivenheder kan nedbryde sociale barrierer og stifte tættere relationer på tværs af forskelligheder. Det husker man.

Men det betyder også, at hvis du tidligere har været til et arrangement, som året efter er væk, så lægger du mærke til det. Det efterlader stifterne i en sårbar position. For der er bare en forventning om, at man som kulturiværksætter skal levere fra første øjeblik, man indtræder på kulturscenen.

Jeg tror desværre, dette pres og manglende anerkendelse har direkte indflydelse på, hvor mange der kaster sig ud i kulturiværksætteri. Og dermed, hvor mange kulturtilbud der findes.

Det handler ikke om, at den enkelte kulturiværksætter skal klappes mere på skulderen, men om at ændre måden, vi snakker om det på, så det kommer os alle til gode.

Frederik Kjærgaard er medstifter af AiaSound

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her