Som forventet vandt Ukraine Eurovision Song Contest med deres kombination af folkemusik og hiphop. Krigen blev nævnt fra scenen, men det syntes EBU, der skulle være plads til.
Kalush Orchestra I: Med det højeste antal seerpoint, en Eurovision-sang nogensinde har fået, vandt den ukrainske hiphopgruppe lørdag aften Eurovision Song Contest. Ukraine stod til en fjerdeplads, da deltagerlandenes fagjuryer havde afgivet deres point, men fik så 439 point ud af 470 mulige.
Kalush Orchestra II: Stemningen på det ukrainske Eurovision-hold var tydeligvis mere alvorlig end hos alle de andre, der ikke har en krig, de skal hjem til. Rapperen Oleh Psiuk sluttede bandets optræden af med en opfordring: »Jeg beder jer alle sammen: Hjælp Ukraine, Mariupol og Azovstal. Lige nu.«
EBU: Politiske tilkendegivelser af enhver art er ikke tilladt til Eurovision Song Contest, men EBU »opfatter de kommentarer fra Kalush Orchestra og andre optrædende, der udtrykker støtte til det ukrainske folk, som humanitære snarere end politiske«, udtalte en talsperson ifølge The Guardian.
Eurovision-deltagere: Ukraines vindersang »Stefania« er en kærlighedserklæring til en mor, som nok også skal forstås som moderlandet. Det islandske band Systur havde klistret ukrainske flag på deres instrumenter, men ellers var showet sig selv – med et fjollet indslag fra Norge og Grækenland klædt i hvidt.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Tulles første opgave for Port of Aalborg må ligge ligefor
2. juli 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblikNu skydes folkefesten til 180 millioner skattekroner endelig i gang
1. juli 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblikUffe Ellemann var ikke de sorte sydafrikaneres bedste ven
30. juni 2022Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik