Kommentar

Vi skal ikke være ukritiske over for Zelenskyjs selviscenesættelse

Putin iscenesætter sig selv, når han sidder for enden af sit meterlange bord. Det samme gør Zelenskyj, når han holder taler i hele verden. Det er hyklerisk at rose Zelenskyjs iscenesættelsesmetoder, mens vi tager afstand fra Putins selv samme, skriver ph.d.-studerende Alberte Bové Rud i denne kommentar
I sin tale i anledning af befrielsesdagen formåede Zelenskyj dygtigt at sammenfiltre ukrainske og danske krigserfaringer, alt imens han talte til danskernes medfølelse og rummelighed.

I sin tale i anledning af befrielsesdagen formåede Zelenskyj dygtigt at sammenfiltre ukrainske og danske krigserfaringer, alt imens han talte til danskernes medfølelse og rummelighed.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
7. maj 2022

Zelenskyj er på mange måder Putins modsætning, men de kan begge forstås inden for rammen af den stærke karismatiske leder. Zelenskyjs kommunikative succeser i denne ukrainske skæbnestund skyldes netop, at han forstår at iscenesætte sig som en nationalhelt, en landsfader og en statsmand. Akkurat som Putin forsøger i Moskva.

For enden af sit meterlange skrivebord troner Putin faretruende. I tv-transmitterede taler skræmmer han sin omverden med sit udtryksløse ansigt og sin egenrådighed. Han er den type leder, vi siden Anden Verdenskrig har gjort alt for at undgå.

Efter at have bevidnet farligheden af Hitler, Mussolini og andre folkeforførere blev den stærke leder vist uden for døren og tabubelagt i en demokratisk kontekst. Tanken om, at et specifikt menneske er mere berettiget til nærved uindskrænket magt, harmonerer ikke med den demokratiske kongstanke. Netop derfor betragter mange Putins ledelsesstil som en afsporing af demokratiet og en påmindelse om farligheden af den karismatiske leder.

Zelenskyjs opførsel derimod understreger den karismatiske leders kvaliteter, når han bjergtager befolkninger og skaber entusiasme. Den ukrainske præsident har siden krigsudbruddet talt til sin omverden på en måde, der har rørt og overbevist beskuerne.

Når han har talt til politiske forsamlinger rundt om i verden, har han fået stående klapsalver, og hans ord har vakt genklang i ukrainske såvel som udenlandske medier. Forventningsfuldt tog tusindvis af danskere opstilling for at lytte til hans røst, da han talte ved årsdagen for Danmarks befrielse. Og når han deler uformelle film af sig selv på sociale medier, svømmer kommentarsporene over med begejstrede tilkendegivelser.

Zelenskyjs meritter fra underholdningsbranchen har tjent ham godt i hans politiske embede, og han har bevist den politiske vigtighed af iscenesættelse – og her kommer det Zelenskyj til gode. Den indsigt må vi ikke desto mindre huske, at andre politikere af mindre sympatisk karakter også har givet os – tænk bare på Trump og Berlusconi.

Det er hyklerisk at rose Zelenskyjs iscenesættelsesmetoder, mens vi tager afstand fra Putins selv samme.

Zelenskyj er en hyggelig helt

Vesten betragter Zelenskyj og Putin forskelligt, ikke alene fordi vi grundet krigens afsæt naturligt anser Putin som skurk og Zelenskyj som helt.

Zelenskyj iscenesætter også sig selv anderledes jovialt og tiltalende. Putin præsenterer sig selv som mystisk og distanceret, dér for enden af bordet. Det bestyrkes af hans fortid som KGB-agent. Han er milevidt fra den almindelige russer, der hverken har adgang til hans ræsonnement eller detaljer fra hans privatliv.

Zelenskyjs fremmeste kvalitet er, at han er nærværende. Han forekommer at være som alle andre. Familiefotografier af ham med kone og børn har cirkuleret på sociale medier, og han er i sine optrædener synligt emotionelt påvirket af den gru, hans land gennemlever. Den menneskelighed placerer den karismatiske leder på niveau med den befolkning, vedkommende har magt over.

Det betyder, at Zelenskyjs lederskab umiddelbart lader til at harmonere med det demokrati, han indgår i. Det er sandsynligt, at Zelenskyj er oprigtig og reel, når han lægger vægt på netop disse kvaliteter. Men vi kan ikke med sikkerhed vide det. For uanset hvad er der tale om en velovervejet koreografi, som vores begejstring for Zelenskyj ikke må skygge for.

I sin tale i anledning af befrielsesdagen formåede han dygtigt at sammenfiltre ukrainske og danske krigserfaringer, alt imens han talte til danskernes medfølelse og rummelighed. Foruden at etablere et klart narrativ om sig selv og sin nations overlevelseskamp iscenesætter Zelenskyj dermed også os – de udenforstående sympatisører – på en måde, der appellerer til vores selvopfattelse. Vores begejstring bestyrkes af hans begejstring for os. Det er formidabelt kommunikativt arbejde af Zelenskyj, og det gør det endnu mere nærliggende at elske ham.

Vi behøver ikke skose Zelenskyj for denne optrædelses- og henvendelsesform, og intet tyder på, at Zelenskyj vil træde ud på autokratiets mørke sti, som Putin har gjort. Men deres iscenesættende metoder er nært beslægtede. 

Begge har de etableret sig som enestående ledere i tæt berøring med folkesjælen og med deres nationers skæbne på deres skuldre. Begge lader de til at være nærmest uudskiftelige. De former og udnytter mediedækningen af deres lederskab, de er uhyre opmærksomme på at skabe overskrifter, og de taler til følelserne.

Derfor skal vi være opmærksomme på, at de metoder, Zelenskyj ofte roses for at benytte, ville blive betragtet som manipulerende i hænderne på andre med et andet ideologisk udgangspunkt. Det er blindt at være ukritisk over for, at selvfremstilling netop er iscenesættelse, og det er dumdristigt ikke at stille spørgsmål ved troværdigheden af hans optræden.

Den karismatiske leder kan både genfortrylle og aflive demokratiet. Det lader til, at Zelenskyj ønsker det første, og Putin har gjort det sidste. Men vores begejstring for Zelenskyj må ikke sløve vores evne til at se ham klart.

Alberte Bové Rud er ph.d.-studerende og forsker i politikeres selviscenesættelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Det er ikke svært at få øje på teatret på begge sider og når det kommer til Zelensky holder man jo ekstra øje, fordi man kender hans fortid - lidt ligesom man gjorde med Regan - hvornår trækker han pistolen? Men altså ikke desto mindre, jeg vil bare gerne vide præcis hvor mange nazister der egentlig er i Ukraine, for hvis det ikke er ret mange, så er krigen stadigvæk fuldstændigt ude af proportioner.

Willy Johannsen

Putin sætter sig selv i scene for en ond sag.
Hvad vi kan se dagligt.
Zelenskij bruger de virkemidler, han nu engang har, for Ukraines folk og frihed.
Det gør en afgørende moralsk forskel.

Christa Una Ryholt, Lillian Larsen, Steen Bahnsen, Peter Hansen, Helle Lodberg Christensen, Ib Gram-Jensen, Carsten Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, Annette Chronstedt, erik pedersen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Jakob Bonde, Ole Olesen, Jytte Rasmussen, Jacob Nielsen, Frederik Schwane, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Jens Christensen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er hyklerisk at rose Zelenskyjs iscenesættelsesmetoder, mens vi tager afstand fra Putins selv samme.

Hvem roser ham for hans "iscenesættelse" og hvori består hykleriet ? Er det ikke hvad de siger og GØR, som er afgørende for vores opfattelse af personen og det som han repræsenterer ?
Hvad nu hvis Zelenskyj faktisk er ret ligefrem, skulle han så som Putin træde frem i imponerende gemakker med gardister i gyldne sale ? Zelenskyjs politik kan måske være farlig, men hans ligefremme stil er det ikke.

Steen Bahnsen, Anne-Marie Esmann, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Alvin Jensen, Jytte Rasmussen, Jacob Nielsen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Lars Jørgensen, Jørgen Larsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

En frygtelig masse ord om en meget banal pointe.

Ja, gu iscenesætter Zelensky sig selv, når han optræder foran et publikum. Hvem gør ikke det?

Forskellen på ham og Putin er blot, at Zelensky er ualmindelig god til det, mens Putin er ualmindelig ringe - især over for et vestligt publikum.

Dertil kommer, at budskaberne - trods alt - gør en forskel.

Lillian Larsen, Ruba Altawil, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Steen Bahnsen, Peter Hansen, Ib Gram-Jensen, Christian de Thurah, Carsten Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Anders Olesen, Steffen Gliese, Jytte Rasmussen, Jacob Nielsen, Gunnar Gunnarsson, Svend Jespersen, Inger Pedersen, Tina Peirano og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Zelenskyjs tale blev kun transmitteret på udendørs storskærme i Århus og København, og nogle aspekter af situationen kræver det muligvis éns fysiske tilstedeværelse for at kunne registrere. Det er ikke sikkert, at aspekterne kommer med i billedet, hvis man alene følger talen over en skærm i hjemmet, sådan som mange i Danmark af praktiske grunde har været henvist til at gøre.

Blandt tilhørerne var der ukrainere. De kom mest i grupper, værdige, disciplinerede, i godt humør trods al modgangen. Dem talte Zelenskyj også til, foruden danskerne. Han talte ikke kun til de fysisk fremmødte ukrainere i Århus og København, men i grunden til alle de millioner af ukrainere, som krigen har sendt på flugt til Danmark og andre lande.

Hvis man i øvrigt har den samme vurdering som undertegnede af rollefordelingen i krigen, får man herved et formålsfællesskab med den ukrainske præsident og de ukrainske tilhørere. Han beder Danmark om bistand til at forjage aggressoren, men han ønsker også at indgyde de landflygtige ukrainere mod og fremtidshåb. Han fortæller ikke kun Danmark, at vi som en befriet nation har en arv at videregive til andre lande, der kæmper for samme sag. Han fortæller også - mere underforstået -sine ukrainske tilhørere, at ligesom Danmark og Vesteuropa blev befriet i 1945, vil Ukraine blive det på et tidspunkt.

Også Putin har holdt fjernsynstransmitterede taler om krigen, men fra et andet udgangspunkt. Zelenskyjs tale til Danmark var offensiv, uden i øvrigt at være aggressiv. Zelenskyj ved på forhånd, at hans sag er rigtig, og at mange af hans tilhørere er enige med ham.

Putin derimod er defensiv og passivt aggressiv. Han skal forsvare sit valg af krigen. Den russiske propaganda går i alle retninger til hele verden, men Putin kan ikke følge op på det, og han nøjes med at tale til sit eget folk i en lukket, indadvendt og bagudvendt kontekst. I det mindste dér, verbalt, i sit eget beskyttede område, kan han nå sit mål om at få tiden til at gå baglæns og vand til at løbe opad.

Christa Una Ryholt, Lillian Larsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Morten Pedersen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Eric Mård, Alvin Jensen, Ole Olesen, René Arestrup, Herdis Weins og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Zelenskyy spiller en helt central rolle for en leder af et land under angreb fra en udefrakommende fjende. Han ved, at han er garant for sammenholdet i sit land: forsvinder han taber Ukraine friheden. Og alt hvad han gør handler om at sikre hjælp til forsvar af sit land.

Jeg har ærlig talt svært ved at se andet end en mand, der gør alt for at redde sit land.

jens peter hansen, Christa Una Ryholt, Ruba Altawil, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Steen Bahnsen, arne tørsleff, Carsten Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Anders Olesen, Jakob Bonde, Steffen Gliese, Ole Olesen, Jytte Rasmussen, Herdis Weins, René Arestrup og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Bonde

Titusindvis hvis ikke hundredetusindvis af mennesker er blevet myrdet af Putins blodtørstige slagterhær, millioner mistet deres levegrundlag og er på flugt fra Putins diktatur og så skal man høre på sådan en gang talentløst sladder om at Ukraines præsident Zelenskyjs er i gang med at selviscenesættelse sig selv. Ukraine kæmper med livet mod en på papiret langt overlegen modstander der kun med latterlige argumenter som at de vil “befrie” Ukraine fra nazister og at Ukraine skulle være en trussel har invaderet et andet selvstændigt land. Ligesom at der stadig er folk der mener man skal takke Sovjetunionen for at “befrie” central og Østeuropa. Jeg tror gerne de vil have været fri for at få nok et andet rædselsregime ind. Det er ikke et eller andet “woke” kursus på RUC. Det er rigtige mennesker der død uden grund hver dag så stop venligst. Rusland kan stoppe krigen på et øjeblik hvis de trækker sig ud af Ukraine.

Frederik Schwane, Steen Bahnsen, Morten Pedersen, Carsten Bjerre, Peter Beck-Lauritzen, Emil Davidsen, Gunnar Gunnarsson og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Zelenskyj Putin Nato's ledere er langt fra helte, de har valgt krigen, i hvert fald fravalgt freden, da det var mulig at finde en forhandlingsløsning. resultat masser af uskyldige dræbte, det gælder også soldaterne. Virkelige helte, er f.eks de danske politikere der i 1940 valgte, Danmark ikke skulle udsættes for masser af unødvendige dræbte. Det er altid de uskyldige der betaler prisen, for ledernes urealistiske ambitioner.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Michael Gudnæs, Steen K Petersen, Anders Graae, Elisabeth From, Anders Reinholdt, Niels Vest-Hansen, Torben Arendal og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

En meget begavet og relevant artikel. Zelenskij er den rette person på posten i den nærende krigssituation. Det var Churchill også i UKs krig mod Hitler-Tyskland. Men efter krigen tabte hans Konservative til Labour. De meget negative kommentatorer til artiklen har ikke sat sig tilstrækkeligt ind i hvor manipulerende og tvetydig en person Zelenskij er. Man bør ikke være for naiv

Palle Yndal-Olsen, sys jensen, Viggo Okholm, Jan August, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Elisabeth From og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Wolfgang Mostert, det er rigtigt at Churchill blev skiftet ud ved valget efter krigen. Det er et særkende for demokratier, at ledelsen kan skiftes ud. At Zelinskyj skulle være tvetydig forstår jeg ikke. Han gør alt for at forsvare landet. Om det er klogt kan diskuteres, men det er da ikke tvetydigt.

Christian de Thurah

Javist benytter Zelensky og Putin sig i et eller andet omfang af de samme virkemidler - de fører f.eks. begge to krig - men unægtelig med vidt forskellig hensigt og grad af moralsk legitimitet.

Jeg er naturligt lidt skeptisk til Zelenskyj og kan ikke falde på halen for ham. Der vil komme skeletter ud af skabet når forgabelsen har lagt sig lidt mere.
Han er jurist. Mange mener han blev støttet af en oligark. Han brugte skatteparadis for ti år siden. Han er vel medejer af det produktionsselskab, der blandt meget andet skabte serien om "ham" og den rolle fortsætter han jo i - med samme produktionsselskab som producent af hans meget profesionelle taler på tv.

Han har efter sigende ikke fået gjort noget særligt mod den udbredte korruption i landet, og landet er stadig for mange så fattigt at mange også før krigen flygtede derfra. Det er ukrainere, der overtog de arbejdspladser, som polakker, der tog til Norden efterlod. Jeg ved ikke hvordan når nu Polen er EU.

Ukraine har nu kun ET medie - som han kontrollerer.

Hvad blev der af de private hære, betalt af oligarker, der bekæmpede russiskorienterede og Putin-støttede i de to østlige områder.

Og så videre.
Men alt dette betyder ikke, at jeg ikke støtter Ukraines frihed for Ruslands invasion. Vi skal blot, som antydet i artiklen her, forsøge at holde hovedet lidt mere koldt.

Steen K Petersen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, sys jensen, Anne-Marie Esmann, Pietro Cini, Peter Mikkelsen, Viggo Okholm, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Palle Holm

Som prinsessen sagde til sin mor, er du helt væk?

Din (påtagede?) forvrængede virkelighed bliver mere og mere komisk at være vidne til!

Lad os lige slå fast, det er Putin der har valgt krigen og det er jo ikke første gang. Det er ham med hans krigsforbrydende krigsførsel der i stor og unødig stil dræber civile.

Der forlængst forhandlet en løsning vedr. "ukraine problemet" f.eks. Budapest memmorandummet og andre internationale aftaler, inkl. folkeretten.

At Danmark overgav sig stort set uden kamp til nazisterne i starten af anden verdenskrig er ikker noget at være stolt af, det har måske endda været skyld i en forlængelse af anden verdenkrig, hvem ved. Samtidigt gjorde det også at russerne var lige ved at beholde Bornholm som betaling/bod fordi de mere eller mindre anså os som allierede med Nazisterne pga. den hurtige overgivelse.

Frihed og demokrati har en pris, hvis man bare er medløber og hytter sit eget skind, så findes der navne og betegnelser for dette som jeg her vil undlade at nævne.

Jakob Bonde, Emil Davidsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Peter Hansen:.
Det er relevant at gøre opmærksom på problematikker og vi har hver især forskellige opfattelser af mål og midler.
Lige nu er langt de fleste enige i at Rusland har en form for syg leder med et ret uhyggeligt menneskesyn.
Men at du mener at æren er større ved at holde fanen højt mod undertrykkere og med sikkerhed få stærkere lidelser og døde, er vigtigere end det at have modstand i sindet og så overleve. Jeg kan vist roligt sige jeg er dybt uenig og æren er langt fra det fagreste træ i skoven.
Det vendte sig i mig i 65 og 66,når vi på kasernen skulle høre det bræk om hvor feje danskerne var og at det var de få der kæmpede, som var helte uanset de aldrig oplevede det med mindre man tror på et liv et andet sted!

Anne-Marie Esmann

Endelig er der en som skriver at vi ikke skal falde i søvn med hensyn til Zelinsky. Det er ikke længe siden, at en ukrainsk professor og instruktør skrev, at han var blevet afskediget fra sin stilling fordi han var kritisk over for regeringen. Han mente at landet var blevet meget nationalistisk og han nævnte også dette med korruption som stadig var et problem. Jeg gider heller ikke høre på at jeg som borger er skyld i at børn dør i Ukraine. Der er rigtig mange børn i verden som dør, mistrives og er ramt hård på alle parametre. Denne krig gør problemet langt værre. Jeg må indrømme, at jeg heller ikke falder på halen over manden. Og så lige en ting. Sovjetunionen var helt fin, da de hjalp til med at vinde over Hitler. Vi måtte på det tidspunkt da have været vidende om hvor mange der blev brutalt myrdet under Stalin. Jeg synes vi er hykleriske, når vi begynder med USA i ryggen at tale om at smadre Rusland fuldstændig. Hvor tror man så de 144 mill. russere tager hen. Nej vel. I øvrigt mødte jeg er lille russisk selskab for nogle dage siden. De blev spurgt hvor de kom fra. De sagde Holland. Det er muligt men hollandsk talte de ikke. Jeg tror de var nervøse for at fortælle, at de var russere. Jeg fik det faktisk dårligt. Der må da også undre nogen af jer, at Zelinsky tilbageholder sin mandlige befolkning mellem 18 og 65 år. Og det er åbenbart ikke frivilligt. Nationalisme. Tænk selv. Jeg troede at det var soldater der udkæmpede krige?? Men jeg må have misforstået noget. Og en ting mere - hvordan vil man ende krigen? Hvor bliver fredsforhandlingerne af???

Steen K Petersen, Majken Munch, John Andersen, Palle Holm, Jan August, Palle Yndal-Olsen og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Pietro Cini

Jan August
Den oligark, der efter sigende har støttet Zelenskyj, hedder Ihor Kolomoisky.
Hypotesen understøttes af tysk-sproget Wikipedia om Kolomoisky, der henviser til en artikel i Sueddeutsche Zeitung.
Anne-Marie Esmann
Jeg er 100% enig med dig

jens peter hansen

I foråret 1940 da Danmark var blev besat tyskerne skrev Politiken: Churchill er en farlig mand. Nu skriver Putin-apologeterne det samme om Zelenskyj. Man græmmes.

Peter Hansen, Frederik Schwane, Jakob Bonde og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Gitte Loeyche

"Be not afraid of greatness. Some are born great; some achieve greatness and some have greatness thrust upon them"

Pietro Cini

For nu at citere den store russiske digter Pusjkin:
I ne osparivaj gluptsa’.

Birte Bune Smith

Jeg har forsøgt at klikke på teksten “ stødende kommentar” , men der kom ingen protest frem, som jeg troede, så derfor dette , Palle Holm:
de danske samarbejdspolitikere, der overgav Danmark til Nazityskland i 1940 uden kamp var IKKE helte, tværtimod. Og det vover du at skrive i den eneste ordentlige - men den gang illegale - avis, der faldtes.

René Arestrup

Under de nuværende omstændigheder er der vel ikke noget, der er tættere på at være ligegyldigt end hvorvidt Zelensky er korrupt eller ej. Han er Ukraines folkevalgte præsident og han spiller en hovedrolle i landets eksistentielle kamp mod en brutal invasionshær.

Men budskabet er måske, at russerne er rykket ind for at befri ukrainerne fra en korrupt præsident?

Eller en stofafhængig nazist?

Undskyldningerne for Putins invasion antager til tider noget, der minder om en særlig form for bizar komik. Helt bortset fra, at det også er dybt sørgeligt.

Peter Hansen, Christa Una Ryholt, Herdis Weins og Frederik Schwane anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

@Viggo Okholm

Men hvorfor var og er det andre der altid skal kæmpe og dø for vores frihed, værdier og demokrati, disse ting kan have en pris i ny og næ. Men hvis jeg forstår dig ret, så ville du have ofret disse ting for at undgå at dø, og så stillet dig tilfreds med at leve under et naziregime.

Hvad hjælper dine drømmerier om modstand, overlevelse osv. hvis du ikke lever, men er undertrykt?

Det er selvfølgelig ærlig snak hvis man ikke vil kæmpe for hvad man har kært, men så er man i min forstand også en fej kujon, medløber eller det der er værre.

John Kierans

@Anne-Marie Esmann

Som du selv skriver, må du have misforstået noget - og jeg er helt enig: Der er så mange "misforståelser" i dit indlæg, at man nærmest ikke ved, hvor man skal begynde.

Men vi kan da lige tage den med alliancen med Sovjetunionen under WWII: Sovjetunionen blev først alliancepartner i forlængelse af Tysklands invasion i 1941 - indtil da havde Sovjetunionen ikke gjort andet end at benytte krigen mod vest til at invadere en række suveræne nabostater. For de vestlige lande var dette både en gave og en trussel, idet tyskernes dermed skulle kæmpe på flere fronter, men samtidig ville få adgang til nærmes uanede ressourcer, hvis det lykkedes dem at knække russerne. Sovjetunionens store problem var mangel på våben, og dette kunne vestmagterne så levere. Til gengæld var den sovjetiske ledelse mere end villig til at levere menneskeliv i uanede mængder.

Derfor gav det masser af mening at alliere sig med Sovjetunionen - også selv om man ideologisk var langt fra hinanden.

Og lige for at udrydde en anden misforståelse: Amerikanerne har ikke talt om at "smadre" Rusland, men at give dem et så stort et militært nederlag, at de ikke er i stand til/har lyst til at gøre det samme igen. Der er en vis forskel mellem at ødelægge et land og så reducere dets militære formåen ...

Hanne Andreasen

Med skyldigt hensyn til USA,s "fredelige" hensigter, hvad var der lige med bomberne over, Nord Korea, Nord Vietnam, Hiroshima etc. Var det osse med fredelige hensigter? Hændelser set i relation til det, at bevare freden for den "frie" verden? Hvor fri den end måtte være? Ja jeg spørger bare! De snakker om fred, men taler for krig!

Hanne Andreasen

PS. Det er Hannes mand, Peter Blondin der skriver indlægget!

Pietro Cini

Lige tre kristne vidnesbyrd om den stadig hærgende Zelenskyj-feber:

1) 29.03.22 skrev Kristeligt Dagblads debatredaktør Johannes Henriksen: "Vi skal lytte til helten Zelenskyj , og vi skal tage den opgave på os, han stiller os."

2) 05.05.22 skrev sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen i samme blad i anledning af, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj aftenen før havde talt på storskærme i København og Århus :" Det var aviserne Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten, der havde kontaktet den ukrainske ambassade og foreslået, at Zelenskyj talte på netop den 4.maj, hvor vi markerer befrielsen i 1945".

3) Lidt i samme boldgade samme dag og i samme blad skriver chefredaktør Erik Bjerager bl.a. :"Det kan ikke være i hverken Europas eller USA's interesse at stå med ansvaret for, at Rusland svækkes så meget, at landet måske ender i anarki, som ved Sovjetunionens fald i 1991".