Mit gamle hjemland, Somalia, på Det Afrikanske Horn, sulter og tørrer ud på en skala, der udkonkurrerer mands minde. Det er nærmest banalt at påpege, at det er rigtige mennesker, der dør. Rigtige børn, mødre, fædre, søstre, brødre, vores søstre og brødre i menneskeheden, hvordan vi end vender og drejer vores verdensbillede. Det er så trivielt og forblommet at sige det, at man nemt kunne mistænke mig for bare at være selvpromoverende på grundlag af mit nødlidende ophav. Trivielt, og netop derfor ved jeg efterhånden ikke, hvad jeg skal synes om verden.
Det siges, at summen af laster er konstant, hvilket vel også må gælde for os som art på en større, kollektiv skala. Men noget siger mig, at verden for tiden snarere er inde i en form for eksponentiel udvikling, hvad angår kynisme, forskruethed og dårligdomme. Den frie verdens frie massemedier, som er ejet af den überrigeste klasse, har i fælles flok bestemt sig for at trække vores opmærksomhed massivt i retning af krigsfrygt og Ukraine, nu hvor coronafrygt ikke er så populært mere. Plottet er forudsigeligt som en Star Wars-film: det er de gode mod de onde, og vi er de gode.
Tak for denne rammende skideballe, Sofie Jama.
Du har fuldstændig ret i det hele, desværre..
”Det er den gamle kulturs stolthed, at den kan analysere solen og veje alle universets stjerner. Dens skændsel og fallit er, at den ikke har formået at veje brødet ud til den sultne mund. Her, fra bunden skal I tage ved, om I vil skabe en ny kultur.”
Sådan talte Martin Andersen Nexø til cirka 17.000 mennesker ved folkemødet i Dynæs i 1913 og bemærkningen er desværre fortsat yderst aktuel, som også Sofie Jama's debatindlæg viser.
Det er en skændsel. Og årsagen til alle lidelserne er nok klimaforandringer, der medfører konflikter og krige, der gør en fælles indsats umulig. Og det er altid de samme, der virkelig lider, som du levende beskriver. Men turen skal nok komme til os, og vores børn, for man kan endnu ikke flygte fra kloden, selvom kampmilliardærerne arbejder hårdt på det, så de igen kan lade resten i stikken.
TAK. Jeg bøjer hovedet i skam.
Tak for det tragiske indlæg- der kan ikke tilføjes noget.
Tørken er der og kun de rige kan sætte processer i gang med hjælp til selvhjælp, og de vil ikke fordi deres egen magt og tryghed er vigtigere.
At menneskene eller læs deres magthavere så i det store område selv fortsætter ad den onde vej samtidig gør
tragedien endnu større.
Kære Sofie Jama.
Tak for at sætte et humanistisk dilemma til skue.
Et område, hvor omfanget af menneskets arealanvendelse går langt ud over områdets kapacitet, og dermed også overskrider alle bæredygtige grænser, kan ikke permanent reddes ved tilskud af føde. Det vil blot øge problemets omfang på lang sigt.
Vores trang til at hjælpe vil konstant skabe udfordringer, med mindre årsagen er menneskabt fx ved krig. At nogen kan eller burde betale for at afværge katastrofen, er ikke problemet. Den manglende bæredygtighed i områdets anvendelse er det egentlige problem.
Det væsentlige er ikke skyldsspørgsmålet på kort sigt, men dog på lang sigt.
Om det så er krigen i Ukraine, Somalias regering, eller Somalias egen befolkning.
Men væsentligt er det, om medierne oplyser tydeligt nok om .den humane katastrofe.
Jama påpeger, at al opmærksomhed har drejet sig om Corona i et par år, og nu om krigen i Ukraine. Men denne manglende interesse der udvises, skyldes nok også at vi i denne del af verden med overflod, er alt for optaget af vort eget liv eller pseudoliv .
Som Jama skriver;
" den trans-humane , digitaliserede, AI-definerede, centralt overvågede parallelle teknologidimension, vi mere og mere befinder os i, er mere virkelig end den biologisk-fysiske verden" . Godt sagt skal det lyde her fra.
Jeg bøjer mig også i skam. Det har jeg gjort længe. Jeg har også skrevet om der herinde. Så sent som i går sad jeg og så debat om afskaffelse af forsvarsforbeholdet. MF og andre mente at det også skulle kunne bruges til at sætte en stopper for migrantstrømme fra Afrika. Jeg får den sædvanlige kvalme. Og den bliver stærkere dag for dag. Sofie Jama rammer igen hovedet på sømmet. Verden må skamme sig og se at komme igang med alternativ produktion af mad her og nu samt begynde for alvor at få Afrika og andre fattige kontinenter med på vognen. Hvad fanden bulder vi os ind. Zelinsky og Putin kan se at få gang i fredsforhandlinger. Det er ikke svært. Men vi har et USA der igen har tabt sutten. Vi kan ikke bruge dem til noget. Vi skal ikke opruste vi skal igang med at ændre den utilgivelige verdensorden hvor rige folk boltre sig, medens mill. sulter. Vi kan godt.