Klumme

Er Vesten blevet storartet igen – ja og nej

Der er kollektiv beruselse over den nye enhed i Vesten i kampen mod Putin og Rusland. Men det, der svækkede Vesten i verden, var politiske sammenbrud derhjemme. Og kilderne til de interne kriser er ikke løst af krigen, de bliver snarere radikaliserede, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
»Vesten lever. Stærkere end nogensinde før måske,« sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S) 1. maj. Det sidste er i hvert fald forkert, for de globale reaktioner på krigen i Ukraine understreger, at nye stormagter følger deres egne geopolitiske mål, og udstiller, at Vestens relative magt i verden bliver mindre og mindre.

»Vesten lever. Stærkere end nogensinde før måske,« sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S) 1. maj. Det sidste er i hvert fald forkert, for de globale reaktioner på krigen i Ukraine understreger, at nye stormagter følger deres egne geopolitiske mål, og udstiller, at Vestens relative magt i verden bliver mindre og mindre.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
14. maj 2022

De vestlige ledere virker berusede over enheden i Vesten. Efter indledningen på århundredet præget af splittelsen mellem det gamle Europa og det såkaldte nye Europa over krigen i Irak og fortsættelsen, der førte til valgsejre til politikere, som ville afmontere de vestlige institutioner, fejres den fælles front i kampen mod Putin som en genforening:

»Vesten lever. Stærkere end nogensinde før måske,« sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S) 1. maj. Det sidste er i hvert fald forkert, for de globale reaktioner på krigen i Ukraine understreger, at nye stormagter følger deres egne geopolitiske mål, og udstiller, at Vestens relative magt i verden bliver mindre og mindre.

Det første er til gengæld rigtigt. Det er ikke længe siden, at USA havde en præsident, som ikke ville garantere den ubetingede loyalitet mellem NATO-medlemmer, og som ifølge en rådgiver ville have trukket sit land ud af den nordatlantiske forsvarsalliance, hvis han havde genvundet magten. Samme præsident var i øvrigt entusiastisk cheerleader for alle, som ville splitte den Europæiske Union.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henrik Rose

Vestens neoliberalister - med markedet som tyran - har dikteret outsourcing af forsyning til lande, som de naive neoliberalister troede ville tilpasse sig vesten. Men som endte med at svigte eller blive decideret fjendtlige.

Markedskræfterne er ikke garant for demokrati og fred.

Michael Larsen, Inge Lehmann, Espen Bøgh, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Hans Larsen, Henrik Ilskov-Jensen, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Inger Pedersen, Mette Møhl og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Siden industriens barndom har adgangen til energi, råvarer og ureguleret vareomsætning været kimen til de fleste konflikter og krige i verden.
Resultatet er elendighed og fattigdom for mange millioner mennesker og en fortsat uhæmmet forbrugerisme i den rige del af verden, hvor de mange er på evig blind jagt efter nyt overflødigt lort i forskellig indpakning.
Krigshysteriet fra de vestlige ledere i hellig forening er uden tvivl også afledning fra de sociale problemstillinger i de enkelte lande, der ikke gøres noget ved, og kun til gavn for de militær-industrielle virksomheder i de samme lande.

Søren Bak Sørensen, Michael Larsen, Espen Bøgh, Torben Nielsen, Tina Petersen, Erik Boye, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Kai Birk Nielsen, fin egenfeldt, Ejnar Søndergaard, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Gitte Holmen, Anders Graae, Holger Nielsen, Jette Steensen, Hans Larsen, Henrik Ilskov-Jensen, Torben Arendal, Ejvind Larsen, Inger Pedersen og Hanne Andreasen anbefalede denne kommentar
Hanne Andreasen

Martin, det er godt brølt løve!!

Torben Nielsen, Holger Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Kommentar: Artikler, der prøver at se fremtiden for sig er vigtige. Dels fastholder de vesten i en refleksion over sig selv, dels giver de stof til mulige freds-slutninger. “Verden ændrer sig “ siger man ofte. Ja men man skal vist nok være klar til at gribe fat i “noget”. Forleden læste jeg at noget så enkelt som Finland og Sveriges optag i NATO ville kunne give anledning til overvejelser om ændringer i NATO. Det finder jeg interessant. Hvilken vej kan de ændringer tænke sig at dreje sig? Jeg spørger udfra en blanding af uvidenhed og håb: Kan den ændring og så den der med at skabe fred om energi- og fødevareforsyning med Rusland være vestlige elementer i en freds-forhandling?

Karsten Nielsen

Ja – vi befinder os i en følelsesmæssig brandert! Ophidset og forført af selvretfærdig indbildning af egen godhed. Det er så sølle med alle de flag fra Ukraine med bombastisk, hovedløs tilslutning til den ene part - uden at turde se i øjnene, at vi i vesten på ingen måde ”lever”.” Liv" vil noget andet end underkaste sig uovervejet tilslutning og oprustning på et frygtsomt og ikke-analyseret grundlag, opskalere konflikt og indføre andre tåbelige tiltag med uforudsigelige konsekvenser både for os selv og andre. Ægte ”liv” baserer sig ikke på impulsive værdier, som den øjeblikkelige ”fælles front”. Grundlaget svigter i denne opfattelse – nemlig det faktum, at krigen nok er Ruslands ansvar alene – men ikke konfliktens. Her bidrager – og bidrog NATO, især USA. Men det vil du ikke se i øjnene, Rune! Ej heller vores politikere, der af mangel på ægte værdier hellere udsætter os alle for udslettelse end søge indsigt i egen rolle og påtage sig den forbandede (og selvvalgte) pligt at afslutte både krig og konflikt.

Søren Bak Sørensen, Michael Larsen, Tina Petersen, Erik Boye, Lars Løfgren, Inger Pedersen, Steen K Petersen, Hans Aagaard og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

@Karsten Nielsen Du skriver i dit udmærkede indlæg at: "Grundlaget svigter i denne opfattelse – nemlig det faktum, at krigen nok er Ruslands ansvar alene – men ikke konfliktens. Her bidrager – og bidrog NATO, især USA". Udsagnet er jeg enig i, men hvor er det du ser at RL ikke vil se det i øjnene -og vil han ikke det?

Søren Bak Sørensen

Det er nu rart med kritisk selvrefleksion. Det er uhyggeligt i hvor høj grad vi mangler konsekvensetik i spørgsmålet om krigen i Ukraine. Jeg er ikke ung længere og kan i den forstand være kold i røven som Biden med udsigt til atomudslettelse. Jeg har levet et liv, men det har mine børnebørn ikke. Har vi mistet evnen til at overveje konsekvenserne af vores handlinger. Lyt til den danske brigadegeneral, der prøver at råbe os op om hvor ekstremt farlig situationen er. Vi har grund til at være bange, vi skal være bange på menneskehedens vegne.

Espen Bøgh

Efter krigene i Afghanistan, Irak / Syrien(og IS) samt libyen i Nordafrika, og de hovedpiner det afstedkom politisk bagefter, opstod en politisk forsigtighed overfor nye militære eventyr i frelserklæder, med baggrund i løgn og selvbedrag, som man måtte erkende var virkeligheden i stedet for løgnen.

Man blev tilbageholdende med nye engagementer - "langt fra hjemmet" i fællesskab og med de forkerte intentioner og slutninger, man ikke ville gentage.

Krigen i Ukraine med Ruslands invasion bragte Europa sammen igen, for det ikke noget der skete tusinder kilometre fra "hjemmet", men derimod en krig der foregik ved bagdøren til vor hjem, og dermed aldeles nærværende - det indre spørgsmål var jo; "vil det brede sig?".

Det kunne samle Europa og dets borgere, ikke til direkte deltagelse i krigen, men derimod hjælp økonomisk og militært til krigen mod den russiske invasion af Ukraine og dets demokrati, og ikkemindst den fare det kunne udgøre hvis Rusland lykkedes med at indtage hele Ukraine, og derved true vore demokratier politisk.

Som sædvanlig ville Amerika da også være med til at sende våben og penge til Ukraines kamp mod den russiske invasion.

De russiske ideologeres spådomme om vestens moralske sammenbrud efter fiaskoerne udenlands, viste sig at være en fejlfortolkning, ligesom det viste sig at være en politisk militær fejlfortolkning af den "mægtige russiske hær som verden største", - en myte der opstod efter 2. VK under Stalin, og som var blevet fastholdt, - men også falslåst politisk, så den ikke blev udviklet økonomisk, teknologisk og intellektuelt.

Ved 9. maj paraden ser vi Putin med dusinvis af pensionerede geriatriske generaler, og andre generaler med farverige medaljer der fylder hele brystkassen, som bevis på deres militære dygtighed.

Rusland invasion af Ukraine med og i den gammeldag krigsånd og metode, har vist sig totalt ligegyldig overfor en moderne udviklet krigsførelse med teknologiske overlegne våben, - der næsten har skud halvdelen af den russiske hær på a. 100.000 mand i sænk, og fremtidsudsigterne med de nye våben fra vesten, begynder det at ligne et snarligt nederlag.

Et genvalg af Trump som Amerikansk præsident, indvarsler en helt ny tid i langt mere diktatorisk ånd fra Amerika overalt i verden, og med usikkerhed overfor aftaler og allianer som vi skal indstille os på, - men tiden bliver mærkelig tvedelt i den forstand, - "hvor samarbejde og venskab går hånd i hånd med en kniv i ryggen fra amerikansk(republikansk/Trump) side"("Amerika First" hedder monokulturen)!

Udsigten til et demokratisk Amerika er noget i horisonten der sker, - autokratiet med bestikkelse bliver endnu mere fremherskende og med de store industrier som medspillere uanset indenfor hvilket økonomisk område de kommer fra.

- Deres overtagelse af den politiske styring bliver og glider hen imod Margaret Atwood fortælling om samfundet "Gilead i "Tjenerindens fortælling""

Trump politiske "testamente" hos republikanerne med Mitch McConnell som politisk leder for artiet, har allerede taget springet mod denne tilstand, der politisk betyder man arbejder hen imod - "alt eller intet", og hvor sidste led(intet) ikke er en mulighed.

Denne tilstand betyder dog også samtidig, den ikke kan / må anfægtes demokratisk i fremtiden, - så lange republikanerne vil det.

Kampen om jorden ressourer er allerede i gang - "op i revyen" med klimaet, for troen om overlevelse for de rige på deres præmisser er de sikre på, og det vil de være til sidste åndedrag.