Kronik

Jeg bliver vred over at høre, at jeg som modstander af ny sort infrastruktur er imod udvikling

Det er forkert at fastholde en klimafjendsk, skadelig og vækstfokuseret tilgang til infrastrukturudvikling, fordi det er det, man plejer at gøre. Jeg bliver vred over at høre, at man som modstander er imod udvikling. Jeg er for ægte udvikling, der løser vores problemer, skriver marketing manager Bodil Just i denne kronik
Politikernes forslag til en udvidelse af Aarhus Havn skaber ikke forandringer til det bedre, skriver Bodil Just i dagens kronik.

Politikernes forslag til en udvidelse af Aarhus Havn skaber ikke forandringer til det bedre, skriver Bodil Just i dagens kronik.

Tobias Nicolai

Debat
10. maj 2022

»Det er næsten sådan med Silkeborgmotorvejen, at man gerne vil have to. Sådan er det med al infrastruktur og forandring: Man ønsker det som udgangspunkt ikke«.

Sådan kunne man læse i denne avis den 30. april i en artikel om havneudvidelsen i Aarhus. Ordene kommer fra havnedirektør Thomas Haber Borch, når han udtaler sig om Storebæltsforbindelsen og Silkeborgmotorvejen, som er blevet mødt med kritik af borgere, inden de blev anlagt:

»Hvad får dig til at sige, at det er forandringen, folk kritiserer, og ikke for eksempel antallet af lastbiler?« bliver han spurgt, og svarer: »Det er min egen vurdering. Forandringer er vi som mennesker ikke særlig glade for. Sådan er det. Der er ikke bygget en vej eller en bro i Danmark, så vidt jeg ved, uden at nogen har været negative.«

Eksemplerne med modstand mod Storebæltsbroen og Silkeborgmotorvejen bliver også hevet frem igen og igen af tilhængere af en fast Kattegat-forbindelse fra Ringsted via Samsø til Aarhus, et megaprojekt med 100 kilometer højhastighedsjernbane, 77 kilometer firesporet motorvej på land samt to nye broer med jernbane og motorvej på i alt 40 kilometer.

Man bliver virkelig vred over at høre, at man som modstander er imod udvikling og ikke ønsker forandring. Som om fortalerne er de visionære helte, mens vi andre er neglebidende borgere, der ikke ved, hvad der er godt for os og Danmark.

Forsømmer det store udviklingsspring

Thomas Haber Borch, Anders Kühnau, Jakob Bundsgaard og andre tilhængere af megaprojekter er faktisk dem, der ikke ønsker forandring og ægte udvikling. Det er folk som dem og andre politikere, der kører videre i det kendte spor med flere motorveje, nye broer og større havnearealer uden at tage ansvar for Danmarks virkelige udfordringer: stigende trafiktrængsel, CO₂-udledning, helbredsskadelig trafikstøj samt presset på natur og klima.

De formår ikke at tage det store udviklingsspring og visionært sætte gang i den grønne omstilling. Det går alt for langsomt. De holder fast i en vækstfokuseret tankegang, som belaster både mennesker, natur og klima, fordi det er det, de plejer at gøre.

Hvordan har I tænkt jer at løse trængselsudfordringerne i Aarhus med stigende trafik, især hvis havneudvidelsen og en Kattegat-forbindelse bliver bygget? Hvad er jeres visioner for at dæmpe stigningen i biltrafik og i stedet øge den kollektive trafik? Hvordan skal Aarhus reducere CO₂-udledning og fremme folkesundheden? Hvordan vil I optimere brugen af vores nuværende infrastruktur? Vi vil rigtig gerne se forandring og udvikling på disse områder.

Silkeborgmotorvejen støjer og gør folk syge

Jeg har selv familie og venner i Silkeborg, og ja, de kommer hurtigere til Aarhus på motorvejen, men har også fået konstant støj i haven. En Google-søgning og gennemgang af TV Midtvest indslag og artikler viser, at det langtfra er alle i Silkeborg, der er glade for motorvejen, og at beboere har været igennem en hård kamp med Vejdirektoratet, Silkeborg kommune og Christiansborg på grund at støjgener.

To år efter indvielsen af Silkeborgmotorvejen måtte Vejdirektoratet nemlig dels erkende, at trafikmængden var hele 70 procent større på strækningen fra Funder Kirkeby til Silkeborg, nemlig 17.000 biler i døgnet i stedet for 10.000, og at den støjdæmpende asfalt ikke virkede efter hensigten. Kun 21 borgere har fået medhold i en erstatning på den enorme sum af cirka 25.000 kroner – primært til støjisolerende vinduer, men intet andet. Fem år efter indvielsen har borgere i Buskelund, som har motorvejen liggende kun 200 meter fra deres grund, endnu ikke fået opsat det lovede støjværn.

Interviewede familier har symptomer på stress som følge af støjen, må sove med ørepropper og er bekymrede for nye forskningsresultater, som viser, at påvirkning af længerevarende trafikstøj giver øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, Alzheimers og demens.

Oven i det bryster politikerne sig af, at anlægsprisen for Silkeborgmotorvejen kun blev 4,1 milliard kroner – hele 1,5 milliarder billigere end oprindeligt planlagt. Måske skulle man fra start have budgetteret med ordentlig støjdæmpning på hele strækningen.

Apropos støjdæmpning, så bemærk ordet. Det hedder støjdæmpning, fordi man i bedste fald kan dæmpe støjen, men aldrig fjerne den. Så stop med at male et ensidigt rosenrødt billede af Silkeborgmotorvejen!

Storebæltsbroen overskred anlægsbudgettet

Storebæltsbroen er nok det anlægsprojekt, som har givet størst samfundsmæssig gevinst for Danmark, da den blev åbnet i 1998. Her var det oplagt at forbinde veje til henholdsvis Nyborg og Korsør med en bro, så færdsel mellem landsdelene blev lettere.

Så lad os bare blive enige om, at den bro var en rigtig god idé på det tidspunkt. Men det skal dog bemærkes, at opførelsen af Storebæltsbroen faktisk overskred budgettet med hele 57 procent ifølge Rigsrevisionens gennemgang, og dermed er det åbenlyst, at projektet blev vedtaget med urealistiske økonomiske rammer. Og så sørgede man endda ikke for budget til tilstrækkelig støjdæmpning for fynboerne.

Ifølge forsker i megaprojekter Bent Flyvbjerg overskrider ni ud af ti projekter budgettet med gennemsnitligt 28 procent, så Storebæltsbroen er et grelt eksempel på dårlig budgettering.

Vi kan frygte, at en Kattegat-forbindelse også vil blive solgt for billigt, for at samfundsnytten skal syne så høj som mulig. Vi vil næppe kunne få samme samfundsmæssige gevinst gennem driften en gang til som med Storebæltsbroen.

Vi bør handle på vores viden

Kattegat-projektet har været mange år undervejs, og i mellemtiden er verden blevet en anden, og vi har ny viden, som vi må og skal handle på.

Vi ved fra Vejdirektoratet (og også konkret fra Silkeborgmotorvejen), at motorveje skaber mere bilisme og dermed skaber endnu mere trængsel, som er ineffektivt for den enkelte borger og for samfundet.

Vi ved, at vi skal reducere CO₂-udledninger med 70 procent inden 2030 og være klimaneutrale i 2050. Alle megaprojekter belaster med store CO₂-udledninger i anlægsfasen. En fast Kattegatforbindelse vil udlede tre mio. tons CO₂. Det er næsten dobbelt så meget, som alle projekterne i trafikforliget fra 2021 vil udlede. Hvert projekt synes måske ikke som en stor andel af den samlede udledning, men samlet trækker de os længere væk fra 70-procents-målet.

Vi ved, at trafikstøj er belastende og helbredsskadelig for medborgere, der udsættes for den i og ved deres hjem. Og vi ved, at en Kattegat-forbindelse vil gøre permanent skade på naturen på Vestsjælland, Røsnæs/Asnæs, Samsø, i og ved Odder og i Aarhus Kommune.

Så jeg er vild med forandring, men det skal være til det bedre, og det er hverken havneudvidelsen eller Kattegat-forbindelsen for Aarhus eller for Danmark. Vi må kunne skabe et samfund og en økonomi i trivsel uden at skade medborgere, natur og klima, men det kræver nytænkning og mod fra politikere og erhvervsledere.

Bodil Just er marketing manager og medlem af foreningen Kattegatforbindelse – Nej Tak

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

ANBEFALET!!!

Hans Ditlev Nissen, uffe hellum, Arne Albatros Olsen, Claus Høeg, Merete Andersen, Maya Drøschler, Lillian Larsen, Per Bøggild, Torben Heinskou, Hans Houmøller, Søren Lind, Jes Thomsen, Peter Bryde Poulsen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

Helt enig. Faktisk, tror jeg, skal vi være MINDRE mobile i fremtiden. Arbejde mere hjemmefra eller i små, lokale arbejdsfællesskaber (de, der kan), flytte kontorarbejdspladserne ud af de store byer, investere i offentlig transport, afskaffe bilisme i bycentrummerne.

Flere motorveje er usigeligt fantasiløst.

uffe hellum, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Peter Nissen, Steffen Gliese, Lillian Larsen, Ole Henriksen, Per Bøggild, Lise Lotte Rahbek, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Dejligt med så sagligt et indspark.

Man må håbe, ordene også når frem til og forstås af beslutningstagerne og får indvirkning på deres beslutninger.

Arne Albatros Olsen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Bøggild

HØRT!!!

ingemaje lange

Godt skrevet!

erik pedersen, Peter Bryde Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Bruun

Tak Bodil Just. En Kattegatforbindelse er en kulsort investering helt i modstrid med en grøn omstillingstanke. Netop omstilling er nøgleordet - ikke mere af det samme gamle gøgleri om vækst og mere vækst.

uffe hellum, erik pedersen, Peter Nissen, Carsten Munk, Søren Lind, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Udvikling kræver fremskridt, og det er ikke fremskridt at øge og øge den hast, hvormed mennesker forbruges og nedslides i samfundet. Der er brug for mere tid til restitution, og den får man ikke som koncentreret billist, men som vegeterende tog- eller buspassager.

uffe hellum, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Peter Nissen anbefalede denne kommentar
uffe hellum

@Steffen Det er endnu bedre IKKE at være passager. Selve ideen med at centralisere arbejdspladser, i stedet for at arbejde hjemme eller arbejde lokalt, er forældet og skadelig.