I de seneste 15 år har jeg fulgt en udvikling, der har rystet mig i min grundvold og gør, at jeg bliver nødt til at råbe op.
Jeg har arbejdet i det sociale system i 15 år. De første to år som projektleder for en arbejdsmarkedsafdeling, derefter 11 år i et jobcenter, halvandet år som vikar i forskellige jobcentre og endelig et halvt år hos en privat aktør, der arbejder med folk på offentlige ydelser for jobcentret og forsøger at få dem i arbejde. Jeg har i hele perioden arbejdet med de mennesker, der er længst fra arbejdsmarkedet, og ved meget om disse menneskers baggrunde for at være tilknyttet det offentlige system.
Jeg har set de allerdårligst fungerende mennesker i vores samfund blive presset til at blive endnu dårligere, og jeg har set politikere på Borgen italesætte og lovgive på grundlag af den logik, at jo færre penge, man har ret til at få, når man kommer i kontakt med det offentlige system, desto mere sandsynligt er det, at man kommer i ordinært arbejde. Det er vist det, der hedder regnearksledelse. Det er det mest tåbelige, jeg i mit liv har hørt, og det må være et resultat af, at politikerne befinder sig virkelig langt fra den enkelte borger i landet.
Men det er jo borgerne, der vælger politikerne, så holdningerne kommer vel fra borgerne.
Jeg ved da også fra mit arbejde, at masser af mennesker – også en del af dem, der arbejder i jobcentrene – synes, at dårligt fungerende mennesker på offentlige ydelser er dovne, egoistiske, dumme og mere af samme skuffe.
Når man lukker af for empati og medfølelse
Jeg har fået at vide af kolleger i et jobcenter, at jeg ikke måtte engagere mig følelsesmæssigt, for det var der ingen, der kunne tåle. Heldigvis er jeg ikke god til at høre efter, når folk siger noget vrøvl. Men jeg ved nok om psykologi til at vide, at hvis man lukker af for at føle medfølelse og empati over for et andet menneske, holder de op med at være rigtige mennesker inde i ens psyke, og så er der lukket op for, at man kan behandle folk, som man vil, uden at føle dårlig samvittighed.
Jeg meldte mig til årlige møder med Arbejdsmarkedsstyrelsen, som i dag hedder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, da man gerne ville tale med medarbejdere, der arbejdede med rigtige, almindelige borgere for at høre, hvordan det var at arbejde med lovgivningen i dagligdagen. Jeg har præsenteret historier fra det virkelige liv for arbejdsmarkedsudvalget i den kommune, hvor jeg arbejdede. Begge dele fordi jeg har haft den måske naive tro, at hvis de ansvarlige rent faktisk vidste, hvad der foregik, ville de tage ansvar og handle på det. Ved de lejligheder, jeg omtaler, har tilhørerne siddet med åben mund, efter at jeg havde fortalt nogle historier fra dagligdagen. De sagde selv, at de ikke vidste, at der var nogen i Danmark, der havde det sådan. Men de glemte det åbenbart samme dag efter arbejdstid, for der blev intet gjort.
Faglighed var en by i Rusland
I de 15 år har jeg haft én god chef. Efter fire år gik hun ned med stress, og så var hun fornuftig nok til at sige op. Jeg har også haft en chef, der ikke turde tage beslutninger og bad mig om at tage dem for hende. Jeg har arbejdet halvandet år uden nogen chef overhovedet. Jeg har set overordnede ledere, der så ud til at synes, at vi ville have sådan en fantastisk arbejdsplads, hvis bare ikke det var for alle de skideirriterende medarbejdere, der ville have lov til at bruge penge på borgerne. Og jeg har set kolleger hænge fast i årevis – og har gjort det selv – fordi man kommer til at have så meget selvforagt på grund af det, man er med til, at tanken om at kunne få et andet job ser helt umulig ud i ens hoved.
Samtidig er det, der bliver italesat, at ’vi taler hinanden gode’, og at jobcenteret generelt er en glimrende arbejdsplads. Og ja – det kunne være værre: I min tid hos privat aktør samarbejdede jeg med et jobcenter, hvor faglighed var en by i Rusland, hvor man sendte borgere i virksomhedspraktik på virksomhedspraktik i både to og tre år – så jobcenteret lavede gratis arbejdskraft – og hvor svaret, da jeg indledte en samtale med en sagsbehandler om muligheden for en revalidering til en nydiagnosticeret autist, der også havde PTSD, var »han skal da ikke tro, at der bare er frit valg«. Denne mand ville efter min overbevisning kunne tjene mere end gennemsnittet, hvis han fik lov at tage en treårig it-uddannelse dedikeret til mennesker med autisme på revalideringsydelse. 80 procent af uddannelsesinstitutionens afgangselever blev nemlig fastansat i skolens netværk af virksomheder. Men det pågældende jobcenter ville tilsyneladende hellere beholde ham på kontanthjælp.
Det hele handler om penge
Jeg har oplevet en uendelighed af disse historier, så jeg er vred. Jeg er vred over, hvor nedprioriterede mennesker i problematiske situationer er i Danmark, og jeg er endnu mere vred over, hvordan de bliver set i den brede befolkning. Jeg er vred over, at det, der er indlysende for mig – at vi skal investere i folk på den lange bane, så de kan blive en del af samfundet (igen) – tilsyneladende ikke er indlysende for mange andre end en del af de mennesker, der omgås de svage borgere til daglig. Og jeg er især vred over, hvordan pengene bliver fordelt i Danmark.
Jeg blev skilt for mange år siden – før Anders Fogh Rasmussen indførte den liberalistiske måde at se på mennesker på – og blev alene med et treårigt barn. Jeg gik op på bistandskontoret for første gang i mit liv, og i løbet af 14 dage havde jeg fået en anden børnehaveplads, bistandshjælp og en lejlighed at bo i. Før jeg fik børn, havde jeg boet i USA et par år, og jeg var derfor ganske klar over forskellen på Danmark og USA, når det handlede om velfærd. Og jeg var taknemmelig for, at jeg blev hjulpet igennem den krise, min skilsmisse var, og taknemmelig for, at det kunne lade sig gøre som borger i Danmark. Jeg kom i arbejde efter tre måneder, fordi jeg havde et sted at bo og en institutionsplads til mit barn.
I dag er min taknemmelighed over for systemet erstattet af skam og harme. Skam over, at vi behandler mennesker i krise så elendigt, at jeg får lyst til at emigrere til New Zealand, som tilsyneladende har en empatisk premierminister, der kan drage omsorg for de mennesker, hun er statsleder for. Og harme over, at det hele handler om penge. For det gør det – man skal bare arbejde i systemet i en uge for at vide det.
Jeg kan ikke slås mod systemet længere. Jeg har set en af mine gode og dygtige kolleger blive knækket, fordi han sloges for de mennesker, han var sagsbehandler for. Desuden er det jo faktisk de danske borgere, der har godkendt denne indretning af systemet. Så det er jer, jeg må tale til.
Det er mit håb, at du, som læser dette, i et øjeblik kan lægge din trang til tryghed og din angst for den store verden væk og finde noget medfølelse frem, og ja, tak – også gerne noget vrede.
Og hvis du bliver vred, nu hvor du tillader dig selv at tænke på alle dem, der bliver behandlet dårligt i systemet, vil du så ikke handle på det, når der er valg igen? Det er os, der skaber vores og hinandens livsomstændigheder. Tag noget ansvar.
Ellen-Birgitte Zorn, tidligere beskæftigelsesmedarbejder
Tak for indsigten, som vi godt vidste. Dybt kritisabelt! Hvem har etableret dette system?
Et "bonus-system"/gratis arbejde til erhvervslivet? Tilbage til fagforeningrne med arbejdsanvisningen. Hvem skal betale for de "nedbrudte" menneskeskæbner? Dobbeltudgift for samfundet: jobcentret og den nedbrudte! Hvilke politikkere er idioter i dette idioti? Stå ved jeres ansvar og lav systemet funktionelt og humant!
@ Ellen-Birgitte Zorn
Tusind tak for dit harmfulde og åbenhjertige opråb.
Det er på høje tid, at beskæftigelsesmedarbejdere og socialrådgivere tager bladet fra munden og kalder en spade for en spade, og et sadistisk system for ondskab.
Tag dig sammen, du danske vælger, og se hvad der faktisk sker i dit land, hvor nogle er meget mere lige end andre, og flertallet hytter deres eget skind undtagen måske ved juletid.
Men hvem er det, vi skal stemme på? Når de får magt, ændrer de sig jo.
Jeg ER vred. Eller som det hedder her, hvor jeg kommer fra, gal. Gal over hvordan både politikere og befolkning vælger at lukke øjnene for, hvad de politisk bestemte systemer gør ved mennesker.
Det skal betale sig at arbejde, er mantraet. Om man er syg, gammel, nedslidt, udbrændt eller ramt af alverdens ulykker, så skal man arbejde. Men der er ingen der stiller krav om, at der også er arbejde tilgængeligt for syge, gamle, nedbrudte, udbrændte eller ulykkesramte borgere. Nixenbixen. Det er somom politikere slet ikke har fattet, at mennesker ude i samfundet skal ANSÆTTES i et job.
Jeg er gal og vred og harmfuld. Og jeg ved præcis hvad Jobcentrene gør mod mennesker.
Men jeg aner ikke hvor jeg skal rette vreden hen eller hvordan jeg skal handle på den. Jobcenteransatte er jo for en stor del at sammenligne med fængselsbetjente. De passer bare deres arbejde.
At stemme hvert 4. år på et parti, som har et fælles mål om at komme i regering og derefter sagtens svigter deres løfter til de vælgere, de bejlede til før valget.
Hvordan kan vi ændre tingenes tilstand og stoppe politikersupporteret fattigdom i Danmark? Jeg vil gerne deltage!
Som indehaver af en autismediagnose (Aspergers syndrom) blev jeg særlig rørt over historien om den ny-diagnosticerede autist, som blev nægtet revalidering. Jeg er så heldigt stillet, at da det var relevant for mig, befandt vi os i de gode, gamle dage i slutningen af 80'erne. Jeg blev tilkendt revalidering, blev løftet ud af min selvmedicinering (stofmisbrug på jævnt dansk) og endte i en it-stilling med en løn over gennemsnittet. Samfundet kunne have fået en stofmisbruger på kontanthjælp men ville hellere have en skatteyder med et godt liv. Det var smart tænk. Den gang. I de gode, gamle dage.
Hele det absurde system bunder i politiske mantraer som 'ret og pligt' og 'det skal kunne betale sig at arbejde', som begge rummer et væsentligt element af paranoid mistænkeliggørelse. Og mistilliden har tydeligvis klangbund i brede dele af den arbejdende vælgerbefolkning.
Rationalet synes at være, at mennesker på overførselsindkomst har VALGT at være på overførselsindkomst fordi det er mest bekvemt. Den psykologiske mekanisme i den arbejdende del af vælgerbefolkningen - og derfor også hos de toneangivende politikere - er, at mennesker udelukkende er drevet af at maksimere forholdet mellem økonomi og indsats.
Det er udtryk for et både amputeret og primitivt menneskesyn - og en afgrundsdyb mangel på forståelse for hvad det vil sige at være udenfor, at være ekskluderet som et stykke værdiløst drivgods i det store fællesskab.
Og dermed er der nærmest ingen grænser for hvor perverterede systemer, flertallet kan insistere på.
Tak for dit input! Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt.
Desværre har New Public Management sejret - også i Danmark. Livet administreres lige fra fødsel til død af kontrol og penge. Medfølelse og medmenneskelighed er erstattet af ordet anerkendelse, der betyder at vi ikke rigtig behøver at involvere os.
Vi lever i en paradoksal tidsalder, hvor krænkelseskulturen griber om sig, men hvor retorikken om mennesker på kontanthjælp, indvandrer, arbejdsløse, flygtninge mv tilsyneladende ikke hører under den.
Jeg synes at man sagtens kan lade sig inspirere af systemet i London i stedet for at have jobcentre, da jeg tror vi bliver nødt til at acceptere at det her system er for systemets skyld fremfor borgerens velfærd.
Problemet med at bruge private aktører til denne gruppe af borgere, er ofte at det ikke kan betale sig at hjælpe da en rekrutteringsagent normalt får det der svarer til 3-6 måneder af arbejdsmodtagerens løn, såfremt de kommer igennem prøveperioden.
Jeg foreslår at staten skal give tilskud til private jobkonsulenter når de formår at finde jobs til denne gruppe af borgere, så det kan svare sig at bruge den ekstra tid og mindre kompensation de får, uden statslig understøttelse. Dernæst er der problemer med HR kulturen i danske virksomheder. Der er mange minoriteter der ikke bliver ansat pga navn alene, samt at der er et fokus på at skrive hvorfor man er egnet til et job er en hindring for de fleste jobansøgere. Denne rubrik bliver for det meste slet ikke læst alligevel, og i karrieredanmark foregår de gode job gennem netværk fremfor at det er baseret på kvalifikationer. Denne netværkskultur er yderligere en hindring for borgergrupper der ikke er en del af majoriteten, og skaber effektivt set et a og b hold for jobmarkedet. Dem med penge og netværk, skriver sjældent jobansøgninger men får derimod jobs gennem deres netværk. Dem uden netværk og mange med minoritetsidentitet skal igennem et system, der slet ikke bliver brugt til at matche de kandidater der passer bedst til jobbets krav og karrieremuligheder. Et mere aspekt der bør modarbejdes er fokus på at de bedste job kræver kandidat niveau, når de kvalifikationer man har brug for, slet ikke er det der bliver lært på kandidaten. Det lader til at det fremfor alt andet er på kandidaten hvor netværk skabes til resten af karrieren.
Derfor foreslår jeg at vi bør give private jobkobsulenter / rekrutteringsagenter en ekstra bonus fra staten hvis de formår at finde et job til udsatte og minoriteter.
Vi bør afskaffe kandidaten og i stedet for give alle en gymnasiel uddannelse samt bachelor (det giver ikke mening at dømme folk ude så tidligt i livet).
Vi bør gøre det strafbart at kræve billede og andre detaljer. Kun CVet bør være et krav, og cvets format bør standardiseres så ingen bliver dømt ude på forhånd.
Til sidst bør vi overveje at udfase SUen og i stedet for bruge pengene til målrettet at støtte dem der bryder sociale skel, og dem der ikke kommer fra boglige hjem. Dette bør derfor blive suppleret med at flytte universitets institutioner derhen hvor disse borgergrupper bor, så man gør det nemt og synligt at gøre brug af disse tilbud.
Jeg synes også det kan give mening at bruge fagforeningerne til at ændre kulturen vedr CV og ansættelseprocesser. Fik jeg sagt at alle de her jobcentre bør lukkes ned så hurtigt som muligt? :)
Stort tak for dit vidnesbyrd Ellen-Birgitte Zorn
Essensen af denne kronik kunne være skrevet af en person der kerer sig om flygtninge- og udlændingepolitikken!
Det er deprimerende fx i bus, tog, supermarked at vide at flertallet af mine medpassagerer/med-kunder er fortærende ligeglade med den officielle mishandling der sker af de svageste af vore medmennesker, uanset herkomst..
Hvordan ændre den status, når landet regeres af tallet 90, af at opnå flest stemmer, ligegyldigt hvilke, og regeres af mennesker med det fokus?
Det lykkedes i 19 at gøre “klima” til et hovedtema for valget.
Vil det lykkes næste gang at gøre “menneskelighed og empati” til valgets tema? lykkes at overdøve mantraet om “arbejde, arbejde, arbejde” også hvor der ikke er noget arbejde eller nogen arbejdsformåen?
Måtte denne kronik hjælpe det skift på vej.
Gad gerne se ueendeligt mange flere tilslutninger til denne kroniks synspunkter. Hele den ånd og holdning mennesker dopes med støtter mishandlingen. Og den finder sted hårdest mod de svageste men alle jeg påstår alle også - måske især - "milliardærerne" er invalideret i deres menneskesyn. Det er denne invalidering som der skal gøre op med. Den har haft mange navne gennem tiderne. Samlet kaldes det dødssynder: grådighed, hovmod, dumhed (= mental dovenskab). Senere taltes om tingsliggørelse. Mennesker skulle benyttes ligesom ting, Mennesker tænkte og handlede som mekaniske dukker styret af blindt begær. De der støtter kronikken er dem der er ved at vågne op og ved at bevæge sig ud af flertallets følelses invaliditet.
To ting, det er så sandt at vores såkaldte velfærdssystem efterhånden har udgangpunktet i midlet (pengene), frem for målet som burde være det hele menneske!
Om det kan hjælpe lidt ved jeg ikke, men må jeg foreslå at alle der har ret til dagpenge og blive arbejdsløse i første omgang varetages af deres a-kasser. Jeg tror at a-kasserne vil være meget bedre til målrettet at finde rigtige arbejdspladser til deres medlemmer, samt generelt have en meget bedre forståelse for den enkeltes situation, behov og ikke mindst ønsker.
Dem som så ikke har indbetalt til en a-kasse eller dagpengeperioden er udløbet, de skal så varetages af det offentlige eller andre, men nok i en helt anden konstruktion end i dag.
Der bør foretages en fair og ikke mindst hurtigere udredning, for hvis man er på kontanthjælp i bare et år, så er der andre ting i vejen, og så bør man midlertidigt "fredes" og placeres på en borgerløn, hvor man i stedet for at straffes og presses f.eks. bør have samtaler med en psykolog og andre kloge mennesker.
Herefter kan man så på fair og medmenneskeligvis tage en beslutning sammen om vedkommende har brug for uddannelse eller et andet seriøst og opbyggende forløb, for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, eller om vedkommende vitterligt skal tildeles en permanent borgerløn/førtidspenson.
Hvis man bliver tildelt en permanent borgerløn/førtidspension skal man dog altid have den rettighed, at man kan søge et permanet arbejde og hvis man så får det, så bortfalder borgerlønnen. Dog vil jeg anbefale at man skal have fast arbejde i måske 5 år, før retten til at vende tilbage på borgerlønnen helt bortfalder og man så igen skal igennem et forløb.
Men som det fremgår af artiklen, så nedbryder jobcentrene i dag en del mennesker frem for at hjælpe dem, tvang, pres og sanktioner føre sjældent noget godt med sig, frivillighed, gode tilbud, saglig og opbyggene rådgivning kan i stedet være en god hjælp, og igen her bør psykologer med mere komme meget mere ind i billedet, for vi er alle forskellige, vi kan ikke alle reddes over en kamp, vi motiveres af forskellige incitamenter og vil samtaler med professionelle være til afgørende gavn efter min bedste vurdering.
Luk alle jobcentre - i dag!
Kontanthjælp eller dagpenge - man finder meget bedre selv et job.
Og hvis man er syg, kontakter man sin læge.
Tak for at råbe op.
Har selv oplevet systemet fra den forkerte side af bordet, og det har været en skræmmende oplevelse.
Ved dog ikke, hvem man kan stemme på for at ændre forholdene. Uanset om det er kommunal eller folketingspolitikere, så er de jo forfærdede over forholdene, når de hører fortællinger fra det virkelige liv, men reel vilje til at ændre noget, har jeg svært ved at se.
Der er politiske partier der peger på menneskelige løsninger inden for området og stemmer derefter:
Rådighedspligten foreslår Alternativet skal fjernes helt. Det vil stille jobcentrene frie og give medarbejderne mulighed for at bruge deres faglighed.
Samtidig skal der køres forsøg med Borgerløn i frikommunerne for at finde de mindst administrationstunge løsninger og mest enkle måde at sikre et eksistensgrundlag til de svageste borgere.
Tak for en god kronik. Jeg er meget berørt over det menneskesyn, som du har mødt i dit arbejde. Jeg er selv socialrådgiver og har bestræbt mig for at behandle borgerne ordentligt.
Der sker en forråelse af en, hvis man ikke møder andre godt, det et ikke godt relationen og meget skidt for en selv.
Tak for at give dig tid og for dit arrangement.
På tide at vi slår igen. Måske skulle man konsekvent omtale forhøjelse af arbejdsudbuddet som sænkelse af lønnen?
Og tvungen aktivering som løntrykkeri?
Måske vil nogle flere vælgere vågne op, og se at det absurde beskæftigelsessystem også skader dem selv.
Bo Jensen
Framing er en god begyndelse.
Men hvorhen går vi derfra, så vi når frem til en afskaffelse af det ensidige rådighedskrav, så det også gælder erhvervslivet, som skal give plads til alle de, som de i dag ikke vil ansætte.
En utopisk tanke i nutiden, men det kan da ikke passe, at borgerne skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet .. de har ingen forpligtelser i forhold til ansættelser eller socialt ansvar.
Foghregeringen, med Claus Hjort Frederiksen og Pia Kjærsgård i spidsen, klippede den gode gamle danske velfærdsstat i stykker
Spar jobcentre socialrådgivere helt væk. Borgerløn til alle.
Det "nemme" svar (som er umådelige stort og kompliceret) er vel, at jobcenteransatte skal aktivt organisere sig og herigennem bruge denne kollektive magt til at formulere både krav og alternative måder at indrette systemet på (de har den faglige og praktisk viden, en anden rationalitet) og selvfølgelig bruge de kampmuskler de derved har til at tvinge staten til i første omgang at begynde de nødvendige forandringer. Derved bliver det ikke den enkelte i systemet der kæmper en "isoleret" kamp og knækker halsen. Det er selvfølgelig ikke nemt eller nødvendigvis det man har lyst til, men hvad er alternativet?
Denne kamp skal jo heller ikke selv ses isoleret, men ses sammen med sygeplejerskernes, SOSU-assistenternes, folkeskolelærernes og alle de andre velfærdsstats faggrupper, der er blevet økonomisk underfinansieret og underlagt en neoliberal rationalitets styring. En fælles velfærdskamp? Er det ikke håbet og fordringen, hvor svær den end lyder? Sammen med dette kommer så de politiske alliancer, det parlamentariske spørgsmål (hvilke partier støtter denne kamp etc.), den ideologiske kamp gennem medieren i forhold til folkelig støtte osv. osv.
Jeg tænker bare at hvis systemet knækker den enkeltes kamp og hvis tiltroen til den firårige valghandling (i kraft den den statsform og type demokrati og partisystem vi har nu) begge ses eller erfares utilstrækkelige veje at gå, hvad så?
Ingrid Olsen, "Rådighedspligten foreslår Alternativet skal fjernes helt. Det vil stille jobcentrene frie og give medarbejderne mulighed for at bruge deres faglighed."
Godt konkret forslag. Hvis du laver et borgerforslag på det, har du min underskrift.
Ondskab er blot en af de midler der bliver anvendt i vores velfærdssamfund. Gratis arbejdskraft er så attraktivt at der er masser af ledige jobs.
Her det inde på livet, hvor praktik er vagter på 12 timer uden løn!
Ja, borgerløn til alle der beder om det. Det skal være frivilligt.
Modstand skal være konkret og under overskriften fælles solidaritet. Gå sammen.
Start med at stille krav til jeres fagforeninger om aldrig at lade de svage betale for forbedringer til de der trods alt har det noget bedre.
At Lisette Riisgård soglte de unge arbejdsløse ved reduktion i dimittendsats og længde for lidt Arne pension er kun et eksempel på en helt forkert holdning som hun og den øvrige top - bør væltes for.
Fortsæt med at kræve, at handicapkonventionen som DK har tiltrådt overholdes til punkt og prikke. Diskrimination fx. i jobcenteret skal straffes med kontante kæmpebøder til kommune m.fl.. Diskriminerende lovgivning og offentlig adfærd på arbejdspladser ligeså. Regering og folketing skal tvinges til at rette ind efter konventioners ord og intention.
Lad ikke pengelobbyisterne få lov til at dominere politikerne og købe magt og indflydelse i det mere og ofte mindre skjulte.
Kræv ændringer i lovgivning og realiteter - Revalidering skal f.ex. igen kunne opnås.
Rigtig godt at kalde tingene ved rette navn. lad Information blive husket på det !
Og jobcenter ansatte og socialrådgivere skal gøre som sygeplerskerne: Start gradvis . Hold faglige møder. Nedlæg arbejde under parolen liv, ære og velfærd , Pres socialrådgiverforeningen til at råbe mere op - i sidste ende stem med fødderne.
Konfronter politikerne - og stem efter dette som top prioritet i meningsmålinger og valg. Lad os middelklasse gøre en del af opinionsarbejdet og vise soliaritet.
Kald tingene ved rette navn.
Ideen med plageriet er at statuere et eksempel. Det er lettere at kontrollere arbejdsstyrken, når folk kan se, hvordan det kan gå.
Det er ligesom med modtagecentre i Rwanda.
Efter denne beskrivelse fra en person med lang førstehåndsindsigt er det kun løgnere og benægtere, der vil modgå den sande og reelle tilstand på området.
Mon ikke, der kan være nogle politikere, embedsfolk og lignende i blandt disse løgnere og benægtere?
Desuden tyder alt jo på at de, som har stablet dette nedværdigende og fattigdomsfascistiske system på benene, rent faktisk ønsker at det er præcis sådan det skal være og fungere for den uheldige borger, der er nødt til at henvende sig med håb om hjælp.
Velfærdssystemer i DK er præcist sådan skruet sammen at man ikke har nogen lyst til at gøre brug af dem, når man ellers har mest brug for dem.
Velfærd for hvem?
Man burde omdøbe fra "Velfærd" til "Skrub af færd". Det ville værre tættere på sandheden.
@Ellen Birgitte Zorn
Tak for en helt præcis diagnose af Jobcenter systemet. Det er ikke til at bære, at vores Velfærdsstat med fuld politisk accept har udviklet sig til en incitamentsmaskine, der ødelægger borgernes selvværd og destruerer deres fremtid.
Endnu mere trist er det at se forfaldet: den fladpandede politiske debat og forsvar for systemets logik ( udbud af arbejdskraft i et regneark skal fremmes for enhver pris ligegyldig hvor elendig og dårligt borgeren bliver stillet )
Et system som er finansieret af de ledige selv over dagpenge og over skatten.
Hvordan kan såkaldte borgerlige politikere hæve sig helt op ad enhver anstændighed og nægte deres ansvar at de er forpligtet til at gribe ind, når en given offentlig institution udvikler sig til et dysfunktionelt Elfenbenstårn for projektmagere private tilbud af alle slags og for en administrativ beskæftigelsesmaskine uden nogen som helst gavn for de borgere, de var sat i Verden til for at hjælpe.
Det burde være hævet over Partipolitik at se behovet for at få ændret det fejlslagne Jobcenter system nu.
Gemmer der sig bagved den lille kynisme fra vælgerne på tværs når jeg har mit på det tørre og sidder i et fedt job, så kan fanden tage de dovne og dem som ikke gider at bestille noget. Er det den underliggende musik som får politikerne til at lovprise de intetsigende og ødelæggende udbudsregneark, hvorefter den mest syge borger skal prygles igennem 117 ordninger for at vride lidt billig arbejdskraft ud af vedkommende.
Tak Ellen for dit sandhedsvidne her- du er ikke alene vi er mange som ser med dyb bekymring på denne udvikling for den er ikke enestående til kun at handle om Jobcenter.
Tænk på omsorgen for vores Ældre medborgere hvor et presset system efterhånden afslører omsorgssvigt som ingen troede muligt
I Det Danmark som vi alle holder af.
VH
KFK
@Efterlysning
Parti efterlyses, som ved det kommende valg tager denne sag op og som dagen efter valget.
fortsat kæmper for en mere anstændig og bedre behandling af vores medborgere som uforskyldt er uden arbejde og gerne vil i gang igen eller som ønsker at trække sig tilbage, fordi kræfterne og psyken ikke rækker mere til nutidens meget hårde brutale og lidt rummelige arbejdsmarked.
Nyt parti efterlyses til det Kommende Folketingsvalg.
VH
KFK
Er pensioneret fra et langt arbejdsliv som socialrådgiver. Har set disse ubehagelige ting ske startende under den borgerlige regering med Klaus Hjort som beskæftigelsesminister. Det bedste i vores uddannelse - kravet om helhedssyn forsvandt over nat, fordi der skulle være vandtætte skodder mellem økonomi og aktivering. Det har været en jammer at følge.
Først og fremmest stor tak til Ellen-Birgitte Zorn!
Der er én politiker, hvis navn for mig står som største medansvarlig for disse elendige tilstande i Jobcenter-regimet, og som jeg ikke har set nævnt her i tråden: METTE FREDERIKSEN.
Det er hendes konstante mantra med 'Ret og pligt', det er hende, det gennemførte en benhård reform på området, skar ned på de antal år (ved at halverede dem), man måtte være på dagpenge, indførte 'ressourceforløb' og alt det, det førte med sig.
MF står for mig som symbol for den mishandling, der blev igangsat i dette system, hvor selv livstruede og uhelbredelige kraftsyge indkaldes og skal igangsættes. Der er ingen værdighed tilbage. Overhovedet.
Ja. Folk spiser deres forsikringer op for at slippe for systemet. Jeg er en af dem.
En har nævnt Alternativet som det parti, der gør sig stærke for at afskaffe rådighedspligten. Det er korrekt, og især Torsten Gejl er en fantastisk og utrættelig forkæmper for de mennesker, der berøres og/eller tilintetgøres af dette umenneskelige system.
Jeg mener, han stiller op i Jylland. Måske værd at se, hvem han er og hvad han står for.
Morten: Det er ikke af villet ligegyldighed at rige mennesker ignorerer Danmarks fattige børn og de fattige voksnes kampe i jobcentrene.
Sokrates: Øh jow…
Morten: Men ikke udelukkende villet ligegyldighed, gamle jas…
Sokrates: Øh nej…
Morten: Sokrates, jeg har læst alt hvad du har sagt. Det er mere end man kan sige om selv dig.
Sokrates: Platon var dygtig.
Morten: Og Johannes Sløk en enestående formidler af jeres begges tanker.
Sokrates: I dag må vi sige at vi har vundet tilstrækkelig kulturel kapital til at fastslå at kun pseudointellektuelle ikke forstår at had henhører til cyprianus og proces og sagtens kan sameksistere med stille kærlighed i hjertet.
Morten: Du mener en fødselsdagsfejring uden lys og kage?
Sokrates: Jeg mener en fødselsdag helt uden fejring.
Morten: Hold du bare sådan en fødselsdag, kære gamle Sokrates. Husk at invitere Platon!
Sokrates: Mens jeg har dig, Morten…
Morten: Jeg er Morten. Du er Sokrates. Kan du ikke nøjes med Demeter? Sappho?
Sokrates: Hvad skriver du på din Android?
Morten: Det ved jeg ikke.
Sokrates: Vis mig det nu…
Morten: Kærligt mente spørgsmål til konkrete, navngivne journalisters filosofisk-menneskelige ballast.
Sokrates: Men vent.
Morten: Jeg blev vækket af min datter og min ekskone i dag og det var bare så dejligt. Sidenhen kom min Far og var med til at fejre mig. Og mine ekssvigerforældre ringede og sang fødselsdagssang. Det fyldte mig med aretæ.
Sokrates: Dejligt!
Morten: Og nu vil jeg skrive dette til Bent Winther.
Sokrates: BerlingskeWatch?
Morten: BerlingskeWatch. Min idé fra 21. juli 2021.
Sokrates: En idé der ikke blev meget af.
Morten: Ligesom mine andre idéer.
Sokrates: Shh. Klappe.
Morten: [Krammer Sokrates men skyder ham ublidt fra sig da Sokrates bliver for nærgående.]
Sokrates: Aretæ har intet at gøre med at sidde på Informations kommentarspor og komme med et eller andet perfidt og bittert.
Morten: Du kan ikke redde den. Du gramsede.
Sokrates: b.dk som en fragmenteret, journalistisk ondskabsbobbel. Er det dér vi er, for så gider jeg ikke være med.
Morten: Journalister under opsyn. Enkelt. Hør, hvorfor løber du væk?
Sokrates: Fordi jeg abonnerer på b.dk.
Morten: Du?! Af alle mennesker…
Britta Hansen:
Torsten Gejl som nævnes ovenfor er MF for Alternativet og gør en kæmpe indsats der.
Mig bekendt var det især de radikale der holdt fast i en halvering af dagpengeperioden?
Ingrid Olsen
Ja, de radikale havde indgået et forlig med "de blå" FØR valget - som de fastholdt som en betingelse for den økonomiske politik i videste forstand (frit efter hukommelsen).
Og da det viste sig, at markant flere faldt ud end forudset/lovet - var Vestagers hovne kommentar, at "det jo bare sådan, det er..."
De havde vel også deres at hævne med S og SF's lige så hovne forbrødring i stemmemæssige opgangstider, hvor "det er sådan det er, og de radikale kan take it or leave it" - (lige så frit efter hukommelsen...)
Citat efter en eller anden - jeg husker ikke hvem (endnu en gang fit efter hukommelsen):
Vær ordentlig mod dine konkurrenter/modstandere, mens du er på vej op.
Det er dem, du også møder på din vej ned igen!
Vis menneskelighed. Borgere der ikke kan arbejde, -hvis de f.eks. er nedbrudt af det arbejde de i mange år har udført, er IKKE andenrangsborgere, der skal straffes. De burde i stedet honoreres for det, de trods alt nåede at udføre. Borgere der er disponerede for lidelse, der IKKE er foreneligt med vores arbejdsmarked, skal heller ikke straffes. Problemet er, som skribenten giver indblik i, de medarbejdere, der skal administrere sygedagpenge og offentlig forsørgelse efterhånden er forstenede og uden empati med de mennesker, de egentlig burde repræsentere og forsvare. Desværre ser det ud til, at det er den slage der får ansættelse, og at fornuftige og retskafne forsvinder fra afdelingerne. Jeg har oplevet det, og er rystet.
Og hvem skal vi stemme på, hvis vi ønsker regimet ændret?? Næppe nogle af de i forvejen priviligerede mennesker, der stiller op til valg. Afstanden fra mennesker, der har råd, tid og overskud til politisk arbejde, og andre, der blot tænker på overlevelse er simpel hen for stor
Ja Mette Frederiksen videreførte jagten og ekstrem fattigdomsskabelse af de syge og satte sløjfe på. Men husk det er Claus Hjort Frederiksen der startede og lagde hele fundamentet.
Og husk næsten hele Folketinget bifalder det.
Min erfaring med de alternative er fra København.
Der viste de sig til ikke, at interessere sig for de svage og for ikke at have forstået den grønne omstilling.
De gik efter hvad der var moderne og fashionabelt.
Det er bedst illustreret ved alternativets borgmester, der bestilte arkitekt til at indrette kontoret med nye møbler til at være inkluderende.
Havde de forstået den grønne omstilling var arkitekten blevet sendt på jagt i de bugnende magasiner, som hver politiker efterlader.
De fleste alternative er hverken grøn eller sociale.
Inge Lehmann, ja, det er korrekt hvad du skriver. Men partiet er siden blevet brudt op, og Uffe Elbæk og Nico Grünwald er sammen med Sikandar Siddique medstiftere af Frie Grønne.
Tilbage i alternativet er som sagt specielt super-sympatiske Torsten Gejl og (for København) ligeledes meget aktive (især på Jobcenter-området) Troels Christian Jakobsen.
Med baggrund i smålig og nidkær mistænksomhed - og uden at inkludere alle de ting, der skal spille sammen for at have et velfungerende arbejdsmarked - har politikerne skabt et monstrøst kontrol- og straffesystem, som kværner og ødelægger mennesker og skubber dem endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
Jobcentrene er notorisk ringe til at flytte ledige fra ledighed til rigtige jobs på det etablerede arbejdsmarked. Det er der mange årsager til - og jobcenter-komplekset er i sig selv én af årsagerne. Og dermed må det indlysende spørgsmål være hvorfor skal samfundet bruge 13,6 mia. kr. om året på den såkaldte beskæftigelsesindsats? Hvorfor skal vi alle være med til at finansiere et cirkus, som ikke blot er ringe til at skaffe mennesker rigtige jobs, men tillige virker på en måde, der destruerer de mennesker, som er sagesløse ofre for et dysfunktionelt system?
Det beskæmmende svar er nærliggende: For at imødekomme mistænksomheden hos det arbejdende flertal.
Samfundet - flertallet - er tilsyneladende parat til at bruge svimlende mange penge på golde kontrol- og straffeforanstaltninger, uden skelen til om 'indsatsen' overhovedet virker efter den postulerede hensigt.
Man kunne anlægge et radikalt anderledes perspektiv, blot som et tankeeksperiment: Hvis man nedlagde hele den såkaldte beskæftigelsesindsats ville man frigøre 13,6 mia. kr. om året. Det svarer til knap 200.000 kr. pr. ledig i Danmark. Det rummer i sig selv nogle helt andre, opbyggelige perspektiver i forhold til efteruddannelse, coaching og en langt mere frugtbar kontakt til det etablerede arbejdsmarked.
Men der er måske noget, jeg har misforstået?
Hvor er det synd for de debattører herinde som har forståelse for problemstillingen, men som slet ikke har nogen at stemme på. Jeg tænker at de fleste så desværre er nødt til at stemme det samme som de plejer.
Det er jo ikke rigtigt når man siger at der ikke er nogen på Christiansborg der forsøger at ændre på disse urimeligheder.
Jeg er ikke i tvivl om at de der skriver sådan, oprigtigt gerne vil ændre det. Men sandheden er bare at der er andre ting de hellere vil.
Tusind tak Ellen-Birgitte for at stå frem som DIG. Jeg har selv været ansat i det statslige AF siden arbejdsmarkedsreformen i 1994 og var med som TR for erhvervsvejlederne ved sammenlægningen af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats i 2007, og var ansat på Jobcenter Frederiksberg til 2014, hvor jeg gik på pension. Jeg er i dag med i faggruppen bag beskæftigelsesordfører Troels C Jakobsen og FM Torsten Gejl for Alternativet, og jeg kan love, at vi efter sommerferien kommer med et forslag, som, det glæder mig at se, opfylder rigtig mange af de ønsker, der er i kommentarsporet. Jo, der er politikere, som vil gøre op med “Ret-og-Pligt” og “Yde før du kan nyde” retorikken. Læs bl.a. Torsten Gejls debatindlæg om Fremtidens Jobcenter. Der er link til det lige under kommentarsporet. Jeg kontakter dig Ellen-Birgitte.
Til anbefaling - så er Ellen-Birgitte Zorn med i et længere indslag på P1-morgen lige nu, hvor hun får lov at uddybe sine oplevelser i jobcentrenerne.
Hej Ellen-Birgitte..
Står hjemme og flipper pandekager og netop nu hører dig på P1 morgen kl 08.29 blive interviewet.
Hvor er det dog fantastisk stærkt og smukt af dig. Et virkeligt stærkt interview.
Uha-da.., Jeg kunne da heller ikke undgå at blive noget berørt/ rørt, have en dyb medfølelse.
Fantastisk stærkt af dig Du gennemførte interviewet i dag på p1 morgen og stillede op så kort tid efter kronikken her i Information.
Du svarede meget meget flot og ganske præcist.
Indlevende, rammende, empatisk, sympatisk m.m.
Virkeligt beundringsværdigt. Virkeligt stærkt. Så smukt .Tak mange gange. Respekt
Hav det rigtig godt Ellen-Birgitte. Du har gjort det formidabelt. Fremragende.
God Lørdag. Pas på dig selv.
De bedste hilsner.....
.., og hvis Jeg må " være så fræk " og må få lov, ja undskyld mig, så tror Jeg, Jeg " kan " svare og ønske dig det bedste på vegne af De fleste herinde, på den " mindst ringe ".
Masser af roser/ rosende ord din vej Ellen-Birgitte.
Super, på P1 morgen i dag og kronikken her.
Undskyld mig.. ( men indrømmer det " da " gerne ), at/ hvis det blev en anelse sentimentalt/ rørstrømsk medfølelsen i tidligere indlæg.... Men heyy, sådan er det nu bare :)... Lev med det :D.. .Sådan er det jo :P..
Vil smide fodlænken hjemme, har været i gang i 8 timer nu. Må ud og stråle, sole og skinne om kamp med/mod Vores alt og allesammens livgivende " lede "stjerne. Tager cyklen til bageren og hjem"ge"bringer et gulerodsrugbrød ( har jo tidligere "ge"bagt pfannkuchen.., tolles ).
God dag
Tusind tak Ellen-Birgitte for at stå frem som DIG.