Adrian Hughes mener, at det er »provokerende at skulle forholde sig til« pronomenerne ’de’ og ’dem’ »i en verden, hvor vi kæmper mod krig, klimaforandringer og ulighed«. Men hvorfor lægger han så op til debat om det og giver det mere opmærksomhed?
I Berlingske fraråder Adrian Hughes DR »at overtage den særlige tiltaleform« med henvisning til De/Dem – men her er der noget helt galt. Den DR-artikel Adrian Hughes henviser til, handler om mig. Og jeg har aldrig bedt om at blive tiltalt med De/Dem – og det er der nok heller ingen andre nonbinære, der har – jeg vil derimod gerne omtales med de og dem.
I dag tiltaler vi nærmest kun kongelige med De og Dem. Her ændrer vi på ordene i tiltalen – altså når vi snakker til nogen: ’Har De en god aften, Deres Majestæt?’ Når vi bruger pronomenerne han/hun/de og hans/hendes/deres, så er det i omtale – altså når vi taler om nogen: ’hun gik en tur’ og ’de kyssede mig’. Der er altså temmelig stor forskel på tiltale og omtale.
Vi bruger faktisk allerede de/dem som tredjeperson ental i daglig tale, ofte uden at vi lægger mærke til det. Skal et firma på en teambuildingtur, uden at vide hvilket køn instruktøren er, siger folk »Gad vide, hvilke opgaver de vil have os til at klare«. Personalegruppen ved godt, at der kun er en person, men da de ikke kender kønnet på personen, bliver pronomenet ’de’ brugt.
Hvis man bruger de/dem om enkeltpersoner, »skaber det simpelthen forvirring«, siger Adrian Hughes, der også er vært på radioprogrammet Klog på sprog. Man må gå ud fra, at det er et program, der er lavet til folk, som er nysgerrige og interesserede i det danske sprog, og her ville det da passe helt perfekt ind at snakke om, hvordan man bruger pronomener – især når det er noget, mange synes er svært.
Berlingske fremhæver et stykke i DR-artiklen, hvor de mener, man kan blive forvirret – de peger på en forvirring mellem deres og sin. Men her er faktisk tale om en fejl fra DR’s side, for i den possessive form skal man stadig bruge sin, så længe man henviser til subjektet i sætningen – men det er den samme forvirring, der kan være omkring hans/hendes og sin. Og så er det måske en forvirring, der opstår, fordi vi ikke lærer om de/dem som tredjeperson ental i skolen, og dermed er det nyt for mange – men hey, det er da noget, vi kan lære af, og så kan vi blive et klogere og mere informeret folkefærd.
Preben Frederiksen er efterskolelærer, dragqueen og nonbinær.
Jeg har læst indlægget flere gange - og er stadig forvirret ?
"Skal et firma på en teambuildingtur, uden at vide hvilket køn instruktøren er, siger folk »Gad vide, hvilke opgaver de vil have os til at klare«. Personalegruppen ved godt, at der kun er en person, men da de ikke kender kønnet på personen, bliver pronomenet ’de’ brugt."
Refererer 'de' i eksemplet ikke til organisationen bag instruktøren? Eller til ledelsen, der har hyret instruktøren? Hvis man vil have det til at handle om instruktørens ønsker/planer på en kønsneutral måde, så ville spørgsmålet da lyde »Gad vide, hvilke opgaver instruktøren vil have os til at klare«.
Ak ja, den danske grammatik er i en tvivlsom forfatning. Synes Preben Frederiksen har ret, når han siger, ‘hvorfor bringer Adrian H det op, hvis han alligevel ikke synes, det er vigtigt?’ Har selv to piger i 7. og 8. klasse, og nej, der bliver ikke undervist i fx refleksive pronomener: sig, sin, sit. Den gennemsnitlige, danske folkeskolelærer kan ikke selv finde ud af dette, hvorfor det gamle skoleeksempel desværre gælder, ‘han tog hans hat og gik hans vej’. Vi blev i skolen spurgt, ‘skal folkesproget styre ordbogen, eller skal ordbogen styre folkets talte sprog?’ Gad vide om den sproglige udvikling fra Holberg’s tid til nu tilsvarende vil være den samme om 300 år?
Henrik Jandorf
"Han tog hans hat og gik hana vej"
- er såmænd bare jysk...
I min barndom brugte vi aldrig sin, sit og sine.
Det er der så nogle andre, der siger, vi skal - og så har vi forvirringen; for hvem er det, der bestemmer sproget?
Det er at slippe alt for nemt om ved sagen at hælde ansvaret over på Folkeskolen, d`herrer.
Jeg er godt tilfreds med, at nogen endelig reagerer over den forsumpning og forvirring visse grupper forsøger sig med i disse år i forhold til vores sprog. Hvis ikke det bremses, bliver der meget, de får lov til at smide på bålet, hvilket næppe er til gavn for ret mange, men til ulempe for langt de fleste.
Jeg synes, at Adrian Hughes gør det virkelig godt. Og så er det jo ingen skam at have charme. Men derimod er det nok redaktionen og eksperterne fra dansk sprognævn, der er lidt slatne. (Sprogfilosofi ville ikke være af vejen sagde filosoffen surt) Fornylig blev jeg sur over udsendelsen med dansk og grønlandsk. De to sprog er forskelligt opbygget - suffikser behøver ikke den udstrakte brug af copulaet. Altså: manden 'er' fisker kontra mandfisker. Så tror da pokkers der skulle være lidt sprogvanskeligheder - det giver forskellige måder at tænke på.
Dansk er ikke noget konservativt sprog, faktisk har det hidtil været et af de europæiske sprog, som har forandret sig mest. Og mon ikke det også vil være sådan i fremtiden. Så de/dem kommer ind i sproget, uanset om I råber eller skriger. De unger har allerede taget det til sig, så der er ingen vej tilbage. Og det ved de i øvrigt også i Dansk sprognævn.
Har selv to piger i 7. og 8. klasse, og nej, der bliver ikke undervist i fx refleksive pronomener: sig, sin, sit. Den gennemsnitlige, danske folkeskolelærer kan ikke selv finde ud af dette, skriver den formentlig ikke gennemsnitlige Henrik Jandorf.
Ja så, hvad er det læreren ikke kan finde ud af ? At sige jeg vasker mig eller du vasker dig, eller han vasker sig og eller hvad ? Jeg er ikke helt med.
Desværre er det ikke kun pronomener Adrian Hughes - og mange andre med ham - har problemer med. Også forskellen på transitive og intransitive verber er tilsyneladende ukendt. Ligeledes brugen af promener som henholdsvis subjekt og objekt i en sætning, hvilket fører til en sætning som følgende (hørt i et sekretariat) "Mig og Peter skal til et kundemøde. Vil du bestille en taxa til Peter og jeg" !
Om udtrykket "han tog hans hat og gik hans vej": ja, det bruges af nogle jyder, og det er dermed ikke rigsdansk. I øvrigt er hele sætningen "han tog hans hat og gik hans vej og så ham ej tilbage" det er altså ikke jysk, men en humoristisk læresætning om brugen af "sin" og "sig"