USA er på vej mod en politisk katastrofe. Ved efterårets midtvejsvalg tegner flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet til at komme på republikanske hænder.
Vi taler om et ekstremistisk parti, hvis ledelse undergraver demokratiets orden, ignorerer klimakrisen, ønsker den forfatningsmæssigt sikrede ret til abort omstødt, modsætter sig stigninger i minimumlønnen, går efter flere skattelettelser, vil konsolidere og udbygge oligarkiet og modarbejder enhver stramning af våbenlovgivningen.
Hvis vi skal undgå katastrofen, er der ingen vej udenom: Det Demokratiske Parti må hitte på en anden strategi end den nuværende.
Tab af arbejdervælgere
Hvor demokraterne igennem snart mange år har måttet se tilslutningen vige i den hvide arbejderklasse, ser samme tendens nu ud til at slå igennem blandt sorte, asiatiske og latinamerikanske arbejdere.
Gejsten i det demokratiske vælgerbagland er på et lavpunkt. Også de unge mennesker, der var med til at vælge Joe Biden og andre demokratiske politikere i 2020, er demoraliserede – og vil sandsynligvis ikke stemme i noget stort omfang ved midtvejsvalgene den 8. november.
Go Bernie
Noam Chomsky om Bernie Sanders: Bernie Sanders bliver betragtet som radikal og ekstremistisk. I virkeligheden er han i bund og grund en "new deal" mainstream demokrat. Hans standpunkter ville ikke have overrasket præsident Eisenhower. Det Eisenhower stod for dengang bliver i dag anset som meget radikalt. Sanders standpunkter bliver i høj grad støttet af offentligheden. Hans holdninger til skat og "health care".
https://www.youtube.com/watch?v=jtCnkorj0ak
Bernie Sanders viste sig desværre at være et blålys, der gik ind for "vote blue no matter who" til rigtig mange hårdtarbejdende amerikaneres skuffelse. Amerikanere, der havde doneret rekord mange penge til hans kampagne via "small donations". Bernie lagde sig flat ned i primær valgene, og sagde, at Biden godt kunne slå Trump. Fra det øjeblik gik hans kampagne i vasken. Det er egentlig paradoksalt, da de fleste amerikanere, går ind for mange af hans politikker, så som Medicare for all, eftergivelse af studiegæld, højere skatter til dem der tjener mere end 1 million dollars om året og så videre.
Det demokratiske parti er en meget magtfuld organisation, og det er mange år siden, de repræsenterede andet end rige donorer. De repræsenterer ihvertfald ikke den amerikanske arbejder, som derfor flygter i armene på mere populistiske politikere.
Selv de "progressive der blev valgt ind sidst, som AOC, er faldet til patten og stemmer med demokraterne i stedet for at bruge deres mandater som vægtstang for forandring, som lovet. Sørgeligt. Eneste udvej er et tredje parti, fordi demokraterne er et håbløst foretagende, selv med kontrol af kongressens to kamre.
Hvem skal så afsløre Demokraterne, som et parti for de rigeste?