Folk

Danmarks nye højredronning er pressesky over for kritiske medier

Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik
Velkommen til FOLK, Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat
28. juni 2022

Ellemann giver en sidste salut, mens alle venter på, at Kristian Thulesen Dahl melder sig under Inger Støjbergs faner. Samtidig venter også Politiken på at tale med netop Støjberg, hvilket ifølge Dansk Journalistforbund er problematisk

Uffe Ellemann: Han levede som stridsmand og gik bort som en statsmand, men en statsmandsbegravelse ville han ikke ud i. Bisættelsen sker i dag fra Holmens Kirke – efter at en sidste salut til offentligheden blev ytret i posthumt tv-interview.

Kristian Thulesen Dahl: Alle venter bare på, at den gamle DF-chef melder sig under Inger Støjbergs danmarksdemokratiske faner. Men da hævn er en ret, der bedst serveres kold, trækkes afskedens pine ud – til størst muligt ubehag for den nye partiledelse.

Inger Støjberg: Ubehag føler den nye højredronning til gengæld selv over for Politikens journalister, til hvem hun nægter at give interview – systematisk partilederboykot af udvalgte seriøse medier er en strategi, der hører til sjældenhederne.

Tine Johansen: Den mistanke ligger nær, at avisen skal straffes for at kaste kritisk lys over politiske beslutninger, der viste sig strafbare. I så fald er den selektive skyhed – ifølge forkvinden for Dansk Journalistforbund – ’dybt problematisk’.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

“Posthumt tv-interview”? Mon ikke det er optaget inden?