Kronik

Depp vs. Heard-sagen viser, hvordan vi alle er sovset ind i vores forudindtagede holdninger

Debatten om retssagen mellem Hollywood-skuespillerne Johnny Depp og Amber Heard illustrerer, hvor svært det kan være for os at acceptere information, der ikke stemmer overens med vores verdensbillede, skriver ph.d.-studerende Filip Kiil i denne kronik
Mens politisk ståsted tilsyneladende ingen rolle spiller, er alder den altafgørende skillelinje i holdningen til Depp vs. Heard: 52 procent af unge under 30 tror udelukkende på Depp, mens kun otte procent tror på Heard.

Mens politisk ståsted tilsyneladende ingen rolle spiller, er alder den altafgørende skillelinje i holdningen til Depp vs. Heard: 52 procent af unge under 30 tror udelukkende på Depp, mens kun otte procent tror på Heard.

Cliff Owen

Debat
3. juni 2022

Onsdag aften vandt Johnny Depp retssagen mod sin ekskone Amber Heard, der blev dømt for ærekrænkende udtalelser. Den debat, der har været om sagen mellem de to amerikanske Hollywood-skuespillere, udgør på mange måder et fint mikrokosmos for den polariserede politiske virkelighed, vi befinder os i i internettets tidsalder. Ud over at være forfærdelig spændende i kraft af sit true crime-element, sit farverige persongalleri og sine slibrige detaljer om rige og berømte, er sagen en glimrende case til at illustrere en række psykologiske bias, vi mennesker udviser, når vi indoptager information og danner holdninger til samfundsmæssige og politiske forhold – bias, som vi alle bør være på vagt over for.

På overfladen er der tale om et civilt søgsmål mellem to parter, som hver især anklager hinanden for ærekrænkelse og partnervold. Men sagen er særskilt interessant på grund af dens ekstreme offentlige bevågenhed. TikTok-videoer, der støtter Depp, har fået mindst 18 milliarder visninger, og i USA har ’Depp mod Heard’-artikler i gennemsnit haft fem gange så mange brugerinteraktioner som artikler om krigen i Ukraine. Dertil kommer, at sagen er blevet politiseret, idet Heards advokater og en række medier eksplicit har kædet sagen sammen med #MeToo.

Jeg forsker i psykologisk bias i holdningsdannelsesprocesser, og jeg vil i det følgende præsentere nogle af disse i kontekst af den celebre retssag. Jeg har gennemgået en lang række debatter på Reddit.com fra grupper, som støtter enten Johnny Depp eller Amber Heard, og vil trække på kommentarer fra disse i det følgende.

Bevismaterialet vurderes ud fra, hvem man støtter

Støtter af begge skuespillere demonstrerer en tydelig ’forudgående holdningsbias’. Det betyder, at man vurderer information, der går imod ens forudgående opfattelser, som værende svagere og mere utroværdig end information, der støtter dem.

Et ekspertvidne, der diagnosticerer Heard med en personlighedsforstyrrelse, vurderes eksempelvis som troværdig og kompetent af Depps støtter, men som korrupt og uduelig af Heards støtter. Når en anden ekspert senere hævder, at Depp har en personlighedsforstyrrelse, byttes rollerne om.

Begge lejre demonstrerer ligeledes en såkaldt ’selektiv attributionsbias’, hvor for eksempel lydoptagelser, der inkriminerer den ene part, betragtes som uvæsentlige af dennes støtter, men som værende af afgørende vigtighed blandt den andens støtter – og vice versa.

Der er også meget klare tegn på en stærk såkaldt ’selektiv eksponeringsbias’, hvor folk isolerer sig i grupper med folk, der har samme holdning som dem selv, og ekskluderer folk, der udfordrer deres synspunkter. De nedvoterer for eksempel kommentarer, der stiller spørgsmål til det ensidige narrativ, som efterhånden opstår på alle internetfora, der enten holder med Depp eller Heard.

Både Depp- og Heard-tilhængere udtrykker en dyb forundring over, at folk i den anden lejr overhovedet er i stand til at fortolke bevismaterialets troværdighed og vigtighed så åbenlyst forkert og tilskriver dette, at tilhørere af den anden gruppe ligger under for bias. Dette er desværre forventeligt, da forskning viser, at vi generelt vurderer os selv som objektive, mens vi vurderer dem, der er uenige med os, som biased – vi er altså langt bedre til at se andres fejl end vores egne.

Heldigvis viser forskningen også, at dette delvist kan kommes i møde, hvis vi bliver gjort opmærksomme på, at psykologiske bias påvirker alles tænkning; inklusive vores egen.

Støtter fremstilles fejlagtigt som ekstremister

Tilhørere på begge sider opfatter i overraskende grad modparten som værende ekstremister. På fora, der støtter Amber Heard, beskrives ’Depp stans’ – folk der støtter Johnny Depp – som tilhørende den ekstreme højrefløj, mens deltagere på fora, der støtter Depp, beskriver Heard-støtter som ekstremistiske eller ligefrem fascistiske feminister.

En del etablerede medier, eksempelvis BBC og DR’s Deadline, har desværre bidraget til narrativet om Depp-tilhængere som tilhørere af den yderliggående højrefløj og Trump-støtter.

Den tilgængelige data viser dog, at begge sider tager grueligt fejl i deres vurdering af den anden lejrs sammensætning. En nylig Yougov-meningsmåling med et tilnærmelsesvis repræsentativt udsnit af den amerikanske befolkning viser, at der ingen forskel er på, hvor tilbøjelige republikanere og demokrater er til at tro hver af de to skuespillere. Mens politisk ståsted tilsyneladende ingen rolle spiller, viser den altafgørende skillelinje sig at være alder: 52 procent af unge under 30 tror udelukkende på Depp, mens kun otte procent tror på Heard. For folk over 65 år er det kun 12 procent der udelukkende tror på Depp, mens tre procent tror på Heard.

Men hvorfor antager mange, herunder journalister og redaktører, at der er tale om Trump-støtter mod #MeToo-aktivister?

Én mulig forklaring er, at vi er vidne til et såkaldt ’perceptuelt bias’, hvor man systematisk overvurderer, hvor ekstreme, og forskelligartede fra én selv, de, man er uenig med, er. Forskning viser, at folk på begge sider af det politiske spektrum har overdrevne opfattelser af, hvor ekstreme holdninger tilhørere af andre partier har. Folk overvurderer også, hvor forskelligartede tilhørere af andre partier er fra dem selv på en række parametre.

Dette perceptuelle bias får os til at føle os mere distancerede fra vores politiske modstandere, end vi egentlig burde, og det er en væsentlig årsag til følelsesmæssig polarisering, hvor folk udvikler stærkt negative følelser over for medborgere, der har andre politiske holdninger end dem selv.

Det er vigtigt, at journalister ikke bidrager til dette fænomen ved at overdrive og stereotypisere tilhængere af forskellige synspunkter, da forskning desuden indikerer, at følelsesmæssig polarisering er en vigtig årsag til erosion af demokratiske normer og institutioner.

Ubehaget over argumenter, der udfordrer ens holdninger

Hvorfor er det vigtigt at kende disse psykologiske biases?

Det er det, fordi vi alle er påvirkede af dem, uanset om vi er klar over det eller ej, og fordi de i lige så høj grad er på spil, når vi tager stilling til vigtige politiske sager, som når vi tager stilling til Depp vs. Heard.

Til daglig er vi alle så sovset ind i vores egen måde at se verden på, at det kan være umuligt at se, hvor omfattende vores egne biases egentlig er. Det kan også være smertefuldt at acceptere, at verden måske ikke er så entydigt i overensstemmelse med vores ideologi, som vi gerne vil have den til at være. Ved at betragte en på mange måder ligegyldig sag som Depp vs. Heard kan det måske være lettere at reflektere over egne biases og fejlslutninger, end hvis det handlede om flygtningepolitik eller skattelettelser.

Hvis vi ønsker at træffe politiske valg på baggrund af korrekte opfattelser af, hvordan verden forholder sig, bør vi hver især reflektere over, hvilke af vores opfattelser der potentielt hviler på et tvivlsomt grundlag.

Vi bør overveje, hvor vi har en tendens til at undgå at høre modparten, fordi det føles ubehageligt, eller fordi vi synes, de er åndssvage eller utroværdige. Det ubehag, man oplever, når man hører stærke argumenter, der udfordrer ens holdninger, bør man måske betragte som et signal om, at der her er noget information, det er vigtigt at blive klogere på.

Nogle bodybuildere påstår, at smerte er svaghed, der forlader kroppen. Når man lytter til politiske modstandere, bør man måske tænke, at ubehag er uvidenhed, der forlader sindet.

Filip Kiil er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Kun to mennesker ved hvad der reelt er foregået i det forhold.

David Zennaro, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Det er vigtigt, at journalister ikke bidrager til dette fænomen ved at overdrive og stereotypisere tilhængere af forskellige synspunkter, da forskning desuden indikerer, at følelsesmæssig polarisering er en vigtig årsag til erosion af demokratiske normer og institutioner".

Det er fint nok, at kronikkens forfatter forsker i psykologisk bias i holdningsdannelsesprocesser, men det er i den sammenhæng en afgørende mangel, at mediernes afhængighed af markedsmekanismer ikke inddrages, da i særligt i forhold til den sag, som der eksemplificeres ud fra.

Mere fundamentalt set er det ikke journalister, men de medier, som de er ansat hos, der overdriver og stereotypiserer, og det gør de, mere eller mindre bevidst, fordi det gælder om at skabe historier, der sælger i kraft af den opsigt og de følelser, der i en sådan sammenhæng aktiveres hos mediernes brugeres.

I en vis forstand lever mange af de etablerede medier af at bekræfte deres brugeres. forudgående holdningsbias, og i en vis forstand gør de det, fordi de lever på markedsmekanismernes vilkår.

De sociale medier har fået en særlig magtfuld position på mediemarkedet med hensyn til at bekræfte deres brugeres forudgående holdningsbias. Udbredelsen af mere ekstreme og mere følelsesladede holdninger i kommunikationen fremmes ved hjælp af selektion med brug af algoritmer, fordi det giver de sociale medier en konkurrencefordel i relation til reklame - og annoncemarkedet.

Når medier i høj grad har kommerciel fordel af følelsesmæssig polarisering, bidrager de også på forskellig måde til erosion af demokratiske normer og institutioner.

Mediernes journalister bringer ikke kun opsigtsvækkende nyheder, de bidrager også i høj grad til at skabe dem, fordi det sælger. F.eks. har politiske journalister en særlig sans for at fornemme mindre uenigheder og personlige modsætninger mellem folketingsmedlemmer og partier.

En "dygtig" journalist forstår ved sin kommunikation og brug af oplysninger at få sådanne uenigheder og modsætninger til at bryde ud i "lys lue". Det sælger.

Undertiden bidrager politikerne dog også selv bevidst til at "bære brænde til bålet".

Per Kortegaard, David Zennaro, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Bjørn Pedersen, Jan August, Steen Hartov, Troels Ken Pedersen, Hanne Ribens, Thomas Højmark, Lise Lotte Rahbek, Svend Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Depp vs. Heard-sagen viser, hvordan vi alle er sovset ind i vores forudindtagede holdninger"

"Alle" er så ikke korrekt. Jeg er lykkeligt uvidende og derfor ikke forudindtaget. Men alle der følger med i sladder er formodentlig sovset ind i det.

Flemming Berger, Kenneth Krabat, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Jens Christensen, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Svend Jespersen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Udover måske en forudindtaget "indsovsning" er det mest bemærkelsesværdige i sagen vel det faktum, at der er kommet en retskendelse mod defamation/injurier, altså at det ikke er uden risiko offentligt at ytre sig æreskrænkende, når man ikke kan påvise det rigtige i ens påstande. Dén mulige konsekvens har man ellers hidtil ikke set meget til i MeToo-sager.

Carsten Nørgaard

Konceptet ”bias” er jo interessant. Forfatteren måtte godt have brugt mere tid på at underbygge selve det koncept, for faktisk var det dér, jeg synes teksten var svagest. Den skarpe phd-studerende ved, hvad der er op og ned, og med udgangspunkt i en slags videnskabeliggjort ”psykologisk objektivitet” er det så vedkommendes opgave (og evne?) at crawle løs på nettet for at finde de steder, hvor folk skriver løs på en måde, som… ja vel bare ikke stemmer overens med denne kvasi-ideologiske opfattelse af det ”neutrale” i spørgsmål om menneske og samfund, som jo er andre størrelser end når man fx at måler og vejer på energi og masse. Hvis der er et solidt grundlag for en teori om bias (som vel må kræve en objektiv teori om det objektive med, som kan anvendes på genstandsfeltet), så kender offentligheden nok ikke så meget til den, og så bliver det en forskningsformidlingsmæssig førsteprioritet lige at få det på plads i sit skriv.

Ellers kan man jo nemt få indtryk af, at alt det her bias-værk har samme problem, som de uformelle logiske fejlslutninger har. I den engelsktalende verden elsker man at slynge omkring sig med anklager om, at en andens kommentar er ”logisk ugyldig”, fordi den (måske, måske ikke) indeholder en uformel fejlslutning. Men uformelle fejlslutninger kan godt være logisk gyldige, hvorimod fejlsutningen ”appeal to fallacy” faktisk er en *formel* fejlslutning, dvs. at den i sig selv nedbryder den logiske sammenhæng mellem præmis og påstand/konklusion.

Kan man ikke hurtigt blive offer for et ”bias bias”, hvor man ser bias overalt? Og hvor sikker viden, hvor objektiv, er forestillingen om bias? Det er rent videnskabsteoretisk, at teksten står svagest.

Stadig en bedre tekst end meget andet, der gives spalteplads til. Men jeg ved faktisk ikke, om jeg blev klogere, udover det her med statistikkerne.

Når beviserne ikke duer, hvad skal vi så bruge retsvæsenet(uvæsenet) - når det alligevel tager fejl ifølge befolkningen flertal, eller hvad juryerne er kommet frem til.

De(juryerne) udvælges frasorteres i mange tilfælde grundet bias, - men det kan man måske helelr ikke regne med??

Jonathan Larsen

Superspændende læsning!

Mads Jakobsen

Ja, der er bias, og det var det Amber Heard regnede med lige fra starten. Hun sagde, på bånd, til Jonney Deep at: "They Won’t Believe You Because You’re A Man."

Det har hun fået ret i.

Deep blev fyret fra alle hans projekter (mens Heard stadig er ansat i sine film serier), og han måtte betale millioner til advokater og efterforskere for at kunne fremlægge fysiske beviser på at Heard løj.

Og hvad er resultatet? Nu siger folk " Kun to mennesker ved hvad der reelt er foregået i det forhold."

Det sagde I ikke om Weinstein. Dér var ingen brug for retsager, beviser og "de var nok lige gode om det" snak. Dér var offrenes påstande nok til at udløse konsekvenser for en Hollywood serial abuser.

David Zennaro

Nej, det gjorde vi ikke, for der var der mange kvinder, som enslydende fortalte om overgreb. Og journalister, havde undersøgt sagerne i bund. Så det er en helt anden sag. Jeg er så gammel, at jeg kun kender Depp, men jeg er overbevist om, at de har haft et rædselsfuldt ægteskab. Man kan kun ønske for dem, at sagen kan afsluttes og de begge kan komme videre.

Herdis Weins, erik pedersen, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Ikke noget overraskende her, men meget godt at blive mindet om.

Det er derfor samtalen er så uendelig svær. Det er en disciplin de færreste mennesker - mig selv inklusive - behersker til fuldkommenhed.

jens christian jacobsen

'..Ved at betragte en på mange måder ligegyldig sag som Depp vs. Heard kan det måske være lettere at reflektere over egne biases og fejlslutninger, end hvis det handlede om flygtningepolitik eller skattelettelser.'
???
For så er der 'plads' i hjernen, når man reflekterer over helt ligegyldige forhold som den omtalte retssag? Og det er der ikke, når vi 'tænker på' flygtninge og skattelettelser (sic)?'
Tæller denne kronik mon på forfatterens publikationsliste?

Torben Larsen

Der er her tale om meget vigtig forskning, af samfundsmæssig betydning. Det er en god artikel, som minder os alle om holdningers validitet. Emnet er aktuelt mht. videnskabelige holdninger, som netop ikke er overfladiske og heller ikke er funderet væsentligt i bias. Dog er selv disse holdninger ikke fuldstændige, som viden bør være, men har ofte en præmis , som ikke er modbevist. I juraens verden, med alenlange lovtekster tilstræber man en lignende validitet til konklusionen på en retssag. Der er et stort problem, hvis der ikke er faktuelle beviser i sagen. Her forekommer det mig, at man ikke altid afviser sagen, men dømmer efter sandsynligheden for et arguments rigtighed . Bias-fælden aktiveres.

Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Jeg håber, at alle er enige om at det er lige ubehageligt, at blive slået på uanset om man er en mand eller kvinde, men måske er det udtryk for en bias, at der er så lidt interesse for artikler der omhandler mænds behov, f.eks artiklen om mænds problemer ved at få et krisecenter i torsdagsudgaven. Det havde nok affødt større interesse, hvis det var kvinder der var i den position.

jens christian jacobsen

@Torben Larsen m.fl.
'...Emnet er aktuelt mht. videnskabelige holdninger, som netop ikke er overfladiske og heller ikke er funderet væsentligt i bias. Dog er selv disse holdninger ikke fuldstændige, som viden bør være, men har ofte en præmis , som ikke er modbevist.'
??? Jeg må være dum, for det er sort snak - har læst sætningen 6 gange. Nu gætter jeg gennem spgsm. og så må Torben eller Eva hellere end gerne korrigere, hvis jeg er på vildspor:
Er en videnskabelig holdning (ellers?) overfladiske? Men de er 'heller ikke funderet i bias' Jeg opsummerer: En videnskabelig holdning er hverken ovefladisk (gennem den studerendes kommentar?) eller fuldstændig men har en præmis som ikke er modbevist (?) Ved at være overfladisk? Fuldstændig - hvad det så end betyder..?
Nej, jeg står af...

Mads Jakobsen

David Zennaro, hvis du ikke kan lide eksemplet Weinstein, hvor hele den vestlige verden blev bedt om at drage konsekvenser på baggrund af én Hollywood persons handlinger, så tag istedet Kevin Spacey. Eller Louis C.K. Eller Jonny Deep selv.

Alle blev de fyret fra deres film projekter, selvom der hverken var blodige billeder, eller "ha ha, ingen vil tro dig" optagelser. I modsætning til eksemplet Amber Heard.

Torben Larsen

jens christian jacobsen ; hej
Videnskabelige holdninger er teorier, som er godt underbygget . De er altså ikke overfladiske påstande. Der kan godt være konkurrerende teorier, med samme validitet, men funderet på en forskers valg af præmis. Der er teorier man kan li' eller modsat. Holdningerne er ikke altid sikker viden, men har en sandsynliggjort præmis. Teorien kan omvendt næsten sandfærdiggøre præmissen, hvis der er overvældende indicier og iagttagelser i dens favør. Retsvæsenet benytter sig af dette, når dommen fældes på baggrund af sandsynligheder. Teoriens forudfattede tendenser eller påstande er ikke modbevist, trods alle mulige grundige forsøg. Intet er overfladisk ved videnskabelige holdninger. Jeg undskylder en tendens til personlig overfladiskhed, i mit første indlæg. Jeg er enig i at det ikke er tydeligt nok.