Kommentar

Elev- og Studenterbevægelsen: Unge skal vælge uddannelse ud fra præferencer, ikke popularitet

Vi har et optagelsessystem, som giver unge indtryk af, at uddannelser med høje adgangskvotienter er de bedste og giver dem bedst chance for succes. Et nyt system bør i stedet bidrage positivt til den sociale mobilitet og mindske karakterpres, skriver ni elev- og studenterorganisationer i dette fælles debatindlæg
Som samfund skal vi vise elever og studerende, at vejen til det gode liv og en ønskværdig fremtid ikke hænger sammen med, om man har udnyttet sit gennemsnit fra sin ungdomsuddannelse, skriver ni elev- og studenterorganisationer.

Som samfund skal vi vise elever og studerende, at vejen til det gode liv og en ønskværdig fremtid ikke hænger sammen med, om man har udnyttet sit gennemsnit fra sin ungdomsuddannelse, skriver ni elev- og studenterorganisationer.

Mathias Eis Schultz

Debat
8. juni 2022

En gruppe gymnasieelever bliver bedt om at skrive alle de videregående uddannelser, de kender, ned på et stykke papir. Minutterne går, og alle skriver derudaf. Da tiden hører op, og de er færdige med at skrive, får de præsenteret top ti over de uddannelser med de højeste adgangskvotienter. Og skræmmende nok havde mange af elevernes lister det tilfælles, at det var netop disse uddannelser, der stod på dem.

Hvordan kan vi gang på gang blive overraskede over, at unge søger så tydeligt mod bestemte uddannelser, når optagelsessystemet skævvrider vores syn på uddannelser?

Allerede i 2019 lavede man en undersøgelse af optagelsessystemet, og resultaterne var slående, men desværre ikke overraskende: Flere og flere gymnasieelever vægter karakterer over læring og venner. Det går ud over fordybelsen, dannelsen og fællesskabet, hvilket er det vigtigste på vores ungdomsuddannelser. Ansøgere til videregående uddannelser ændrer deres prioriteter efter adgangskvotienter, og optagelsessystemet medvirker til fravalg af professionsbachelorer. Vi kender problemerne, men hvorfor er det så svært at løse dem?

Popularitet og prestige styrer uddannelsesvalget

Optagelsessystemet er et komplekst problem, og dens nuværende udformning har mange ulemper – den giver et unuanceret billede af både eleverne og uddannelserne, hvor begge vurderes på en grænsekvotient. Den absolut største udfordring er, at lige nu har vi ikke et system, der åbner døre og peger eleverne i retning af alle mulighederne. Derimod har vi et system, der skaber et narrativ om, at høje adgangskvotienter er lig med succes. Det narrativ bliver sjældent udfordret, selv om adgangskvotienter jo bare siger noget om forholdet mellem, hvor mange studiepladser en uddannelse har, og antallet af ansøgere.

Hvis vores videregående uddannelser fortsat skal være et frigørelsesprojekt, der er tilgængeligt for de mange og ikke kun for de få, er det helt afgørende, at optagelsessystemet ikke favoriserer dem, der kommer fra hjem med klaver i stuen og Information på køkkenbordet. Der er brug for styrket vejledning hele vejen igennem. Det gælder både for børn af akademikere, der gerne vil være lastvognsmekanikere og kontorassistenter, og børn af ufaglærte, der gerne vil være biologer og jurister.

Som samfund skal vi vise elever og studerende, at vejen til det gode liv og en ønskværdig fremtid ikke hænger sammen med, om man har udnyttet sit gennemsnit fra sin ungdomsuddannelse. Det nuværende optagelsessystems grænsekvotienter skaber et billede af, at de høje grænser er lig med prestige, frem for hvad det i virkeligheden er; en popularitetsboble, som vi i høj grad har brug for bliver sprængt.

Vi skal være bedre til at italesætte de mange muligheder, der er på de forskellige uddannelser og vejlede bredt i systemet – for når det kommer til uddannelse, er der ikke noget, der hedder ’at vejlede op eller ned’. Vi ser på nuværende tidspunkt, at ansøgning om optagelse på videregående uddannelser ofte sker uden den nødvendige forståelse for studiet.

Et nyt optagesystem, der bidrager til social mobilitet

Der er behov for en kulturændring i samfundet, når størstedelen af unge forbinder en prestigefyldt uddannelse med høje adgangskvotienter. En kulturændring er dog ikke nok til at ændre det forhold. Der er brug for en omstrukturering af optagelsessystemet, bedre vejledning og større gennemsigtighed om indhold og arbejdsforhold på de uddannelser, de unge overvejer.

Vi ser med stor interesse på flere af de ideer, som har floreret i debatten. Det gælder blandt andet forslaget om et karakterloft på 9, såfremt man er opmærksom på at skabe et fair system, som ikke presser unge til at tage en beslutning for hurtigt, mens de er på ungdomsuddannelsen, og udviklingen af mere socialt retfærdige parametre i kvote 2-optaget.

Vi tror dog ikke på, at den samme model vil virke i alle dele af uddannelsesystemet. For eksempel vil de studerende på de kunstneriske uddannelser bedømmes på deres evner til at skabe kunst, hvorimod de lærerstuderende har gode erfaringer med optagelsessamtaler med fokus på motivation og personlig karakter. Det nye optagelsessystem skal give plads til denne forskellighed.

Selv om løsningerne er forskellige, skal de grundlæggende værdier og ambitioner for, hvad optagelsessystemet skal kunne, være de samme. Det skal være retfærdigt, bidrage positivt til den sociale mobilitet og mindske karakterpres. Det fortjener fremtidens studerende.

Alma Tynell er forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Julie Kølskov Madsen er formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Maria Bøge Blenstrup er formand Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Charlotte Gøtstad Sørensen er forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Caroline Holdflod er forperson for Lærerstuderendes Landskreds

Mikkel Bøgh Eriksen er forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Lene Boye Andersen er formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

Esben Bjørn Salmonsen er forperson for Studenterrådet ved Københavns Universitet

Julie Lindmann er forperson for Danske Studerendes Fællesråd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alan Frederiksen

Fint debatindlæg. At mindske karakterpresset og sikre større social mobilitet finder jeg helt centralt. Mistrivsel hos unge pga. karakterpresset har der været skrevet meget om, men den sociale mobilitet i uddannelsessystemet oplever jeg er et forsømt emne i debatten.

Oplysningerne er fra 2019, fundet på KL´s hjemmeside:
"Flere og flere unge får en ungdomsuddannelse, men bag det glædelige budskab står det dog klart, at vi ikke er blevet bedre til at bryde den sociale arv, snarere tværtimod. En ny Momentum-analyse viser nemlig, at andelen af unge, der som 25-årige har fået en ungdomsuddannelse, er faldet med 2,9 procentpoint fra 1998 til 2018, når det gælder unge, hvis forældre ikke har fået en ungdomsuddannelse. "
https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2019/nr-2/social-mobilitet-paa-uddann...

Ideelt set burde der ikke være adgangskrav mht. karaktergennemsnit på vores uddannelser.