Kronik

Hvis vi vil have flere danske kooperativer, har vi brug for en selvstændig lov

I Danmark har vi kun få linjers lovtekst om kooperative virksomheder. Det fører til ideologisk prægede fortolkninger, misforståelser og misinformation, der kan undgås ved bedre lovgivning, skriver jurist Jan Uffe Bech
Den lagrede ost i Hjerm gamle kalkmine fra Thiese Mejeri bliver vendt en gang om ugen. Thiese Mejeri er ejet af andelshaverne. Når vi ikke har flere kooperative virksomheder i dag, end det er tilfældet, skyldes det blandt andet, at der kun findes få linjers lovtekst på området, skriver jurist Jan Uffe Bech.

Den lagrede ost i Hjerm gamle kalkmine fra Thiese Mejeri bliver vendt en gang om ugen. Thiese Mejeri er ejet af andelshaverne. Når vi ikke har flere kooperative virksomheder i dag, end det er tilfældet, skyldes det blandt andet, at der kun findes få linjers lovtekst på området, skriver jurist Jan Uffe Bech.

Morten Stricker

Debat
1. juli 2022

Som aktiv i den internationale kooperativbevægelse siden 1980’erne har jeg længe vidst, at myten om Danmark som foregangsland er falsk. Altså bortset fra, at de danske højskoler har dannet forbillede og ført til, at mange lande nu har specialiserede universiteter, som udfører fremragende forskning og udbyder uddannelser om kooperative virksomhedsformer på alle områder og niveauer. Samtidig er der i løbet af få generationer sket et massivt videnstab i Danmark.

Derfor glædede jeg mig også som mange andre til at høre de anbefalinger om demokratiske virksomheder, der blev offentliggjort på et pressemøde den 21. juni. På mødet blev der udtrykt stor begejstring for anbefalingerne på tværs af organisations- og partiskel, så der tegner sig allerede bred opbakning inden de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Ekspertarbejdsgruppens ni anbefalinger går på mere viden om og bedre kendskab til demokratiske virksomhedsformer generelt, enklere muligheder for medarbejdereje, også i forbindelse med generationsskifte, og øgede muligheder for at omdanne konventionelle virksomheder til demokratiske. Ud over det skal finansieringsmulighederne forbedres og åbnes for passive investorer i kooperative virksomheder efter svensk forbillede. Mulighederne for kommunikation mellem ledelse, ejere og medlemmer skal forbedres, og der skal udarbejdes anbefalinger om god ledelse i demokratiske virksomheder. Og endelig foreslås bedre muligheder for, at kooperative virksomheder kan sikre deres aktiver og bidrage til grøn omstilling.

Også jeg kan støtte anbefalingerne – på det generelle plan – men når det kommer til detaljerne, har jeg enkelte forbehold.

Vi mangler en selvstændig lov om kooperativer

Først og fremmest mangler jeg en anbefaling, der kan have afgørende betydning for effekten af de ni øvrige. Nemlig en selvstændig lov om kooperative virksomheder. For det har vi ikke, som Bertel Haarder også påpegede på pressemødet. Vi har cirka ti linjer i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder om de to eneste danske virksomhedsformer, som umiddelbart opfylder internationalt anerkendte kooperative principper: andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar.

Andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar i Danmark kan opfylde de internationale kooperative principper ved, at medlemmernes indflydelse og rettigheder ikke afhænger af kapitalindskud, men som udgangspunkt er lige efter princippet ’én person, én stemme’, at lovgivningen ikke kræver et bestemt minimum af kapital, men nok til, at virksomheden altid kan dække sine forpligtelser, at virksomhedens overskud og formue som udgangspunkt er kollektiv og forbliver i virksomheden, men at medlemmerne kan vedtage begrænset overskudsdeling, forrentning og udbetaling ved udtrædelse beregnet i forhold til den enkeltes bidrag til virksomhedens omsætning sammen med eventuelle personlige kapitalindskud, og endelig, at eventuelt overskydende formue ved opløsning af virksomheden typisk tildeles almennyttige formål.

Men at vi kun har de få linjers lovtekst om andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar åbner for ideologisk prægede fortolkninger, misforståelser og misinformation. Som for eksempel i Erik Hørlycks juridiske lærebog Dansk Andelsret fra 2000, der stadig er den mest anerkendte på området. I bogen anerkender Erik Hørlyck, at det måske virker lige så naturligt, at medarbejderen, der leverer sin arbejdskraft, kan være andelshaver i et andelsselskab, som at landmanden, der leverer sine svin, kan være det. Men han mener, at tankegangen fra en praktisk synsvinkel er kunstig.

Opfattelsen strider mod grundlæggende internationale principper, men har alligevel fra andelsbevægelsens start medvirket til, at erhvervs- og skattemyndighederne har afvist medarbejdere som medejere af andelsselskaber og foreninger med begrænset ansvar, så de i stedet har måttet ty til unødvendigt komplicerede og kapitalkrævende konstruktioner som fondsejede aktieselskaber og lignende.

Det er den enkle forklaring på, at vi ikke har flere kooperative virksomheder i Danmark.

For omkring ti år siden lykkedes det dog at få godkendt først Center for Vild Analyse A.M.B.A. som andelsselskab og derefter Analyse & Tal F.M.B.A. som forening med begrænset ansvar. Siden er flere kommet igennem Erhvervsstyrelsens nåleøje, men det er stadig ikke nemt.

Derfor undrer det mig, at ekspertarbejdsgruppen ikke allerede nu anbefaler en selvstændig dansk lov om kooperative virksomheder. Det er ellers et centralt element i opfordringer fra blandt andet FN, EU og International Labour Organization (ILO) om fremme og ligestilling af kooperativer med andre virksomhedsformer, som for længst er fulgt i resten af verden, også af såkaldte udviklingslande.

Vi skal inspireres af EU og Norge – ikke af Sverige

Jeg støtter ikke ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at hente inspiration i svensk lovgivning om kooperativer, som er uklar, kompliceret og uanvendelig i international sammenhæng.

I 2003 blev EU-regler for andelsselskaber (SCE) vedtaget, så andelsselskaber, der har hjemsted i ét EU-/EØS-land, kan have medlemmer i alle medlemslande. Reglerne åbner for, at passive investorer kan indskyde kapital på almindelige vilkår og have op til 25 procent af stemmerettighederne. Derudover åbner det for at udbyde andele uden stemmeret, men med ret til at komme med indstillinger til ledelsen og til forrentning og dividende, så alle borgere kan få indflydelse og deltage i finansiering af andelsselskaber på enkle måder, herunder gennem crowdfunding.

I 2008 trådte den norske lov om samvirkeforetak (samvirkelova) i kraft. Samvirkelova er en selvstændig lov om kooperative virksomheder, der har samme detaljegrad som den norske lovgivning om andre virksomhedsformer. Loven bygger på de internationale kooperative principper og indgik i en samlet beslutning om at ligestille kooperative virksomheder med andre virksomhedsformer på alle områder i forhold til information, vejledning og rådgivning, registrering og kontrol, beskatning, finansierings- og støttemuligheder. Loven indeholder også regler, der hindrer utilsigtet udbetaling af bundne reserver til medlemmerne og overflødiggør et særligt tilsyn, som ekspertarbejdsgruppen foreslår i anbefalingen om aktivsikring.

Ved udgangen af 2019 var der registreret i alt 5.843 kooperative virksomheder efter samvirkelova i Norge. I Danmark var der på samme tidspunkt registreret 2.091 andelsselskaber og andelsforeninger, heraf er mange boligfællesskaber. Oven i det danske tal kommer et ukendt antal virksomheder, som i praksis følger kooperative principper, uden at det fremgår af cvr. Derfor er disse virksomheder heller ikke genkendelige som kooperative hverken i Danmark eller udlandet.

EU-reglerne og den norske samvirkelova kan ikke kopieres uden videre, men sammen kan de give inspiration til en selvstændig dansk lov om kooperative virksomheder, der forener det bedste af alle verdener.

Alt godt på denne klode er ikke opfundet i Danmark, selv om vi gerne vil tro det. Ifølge FN er kooperativbevægelsen verdens største folkebevægelse, målt efter antallet af deltagere med demokratisk indflydelse, og samtidig er det én af de vigtigste drivkræfter i virkeliggørelsen af FN’s 17 Verdensmål. Danmark er mere end velkommen i det globale fællesskab. Vi skal bare tage imod invitationen.

Jan Uffe Bech er jurist

Information.dk/deltag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ikke bare andrlsbevægelsen og højskolerne, arbejder-cooperationen blev længe regnet som arbejderbevægelsens tredje ben. Fagforeninger-Partiet-Cooperationen. Min fars generation var desværre den sidste der tænkte på den måde :-(

Dorte Sørensen, Erik Pedersen, Jan Uffe Bech, Ervin Lazar, Annette Chronstedt og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Ja vi må have andele. Så vi kan betale vores del af underskuddet fra inflationen og den kommende recession. Velstand i det økonomiske system, vi i dag har. Er mere afgjort af de forskellige valutaers og værdipapirs værdi i forhold til hinanden. Produktionen er uendeligt meget større i et lande som Kina og Indonesien mf. Men deres penge er mindre værd. ( endnu ) bør tilføjes. Det søger altid mod balance . - Den usynlige hånd - .