Kommentar

Flere skal være demokratiske medejere af deres arbejdsplads, hvis vi skal øge produktiviteten

Vi har i årtier haft faldende vækst i produktiviteten, hvilket er bekymrende, uanset om man ønsker øget velstand, bedre velfærd eller mere fritid. En demokratisering af vores arbejdspladser vil formentlig være den bedste produktivitetsreform, skriver Enhedslistens Pelle Dragsted i denne klumme
På tværs af de industrialiserede lande har økonomer og regeringskommissioner i årevis forsøgt at udvikle svar på, hvordan produktiviteten igen kan øges. Det mest åbenlyse svar er ifølge Enhedslistens Pelle Dragsted demokratisering og medejerskab af vores arbejdspladser. Og det er man bedre til i andre lande. På billedet ses Can Battlo kooperativet i Barcelona.

På tværs af de industrialiserede lande har økonomer og regeringskommissioner i årevis forsøgt at udvikle svar på, hvordan produktiviteten igen kan øges. Det mest åbenlyse svar er ifølge Enhedslistens Pelle Dragsted demokratisering og medejerskab af vores arbejdspladser. Og det er man bedre til i andre lande. På billedet ses Can Battlo kooperativet i Barcelona.

Thomas Vilhelm

Debat
9. juni 2022

80 procent. Så mange af verdens lønmodtagere føler sig ikke engageret eller decideret uengageret i deres arbejde. I Vesteuropa er tallet skræmmende 88 procent, mens kun 12 procent er engageret i deres arbejde. Det er resultatet af Gallup Internationals seneste årlige arbejdsmarkedsundersøgelse, State of the global workplace. Danmark er ingen undtagelse. Vi ligger med 20 procent engagement lidt over gennemsnittet i Vesteuropa, men på samme lave niveau som resten af verden.

Det er bekymrende tal. De fleste af os drømmer nok om, at vores arbejdsliv skal være meningsgivende og engagerende. Det udgør imidlertid også ud fra et rent økonomisk perspektiv et enormt tab. Gallup anslår selv, at denne tilstand af manglende engagement på globalt plan koster – og hold nu fast – 7.000 milliarder dollar i tabt produktivitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Ja, er der noget arbejdsgivere elsker at diskutere, så er det ØD.

Lise Lotte Rahbek

Produktivitetsforbedringer og øget vækst... til at gå ned i arbejdstid og producere det samme?
Men hvad ER det for varer, der skal produceres mere effektivt? Er det marketingsafdelingerne der skal producere nogle flere annoncer? Er det udviklingen af dimser, som gør det "smartere" at skælle en banan, er det massefremstillingen af maskiner, som har en forudbestemt (kort) levetid og ingen mulighed for reparationer?! Er det affaldssektoren, som skal vækstes, er det stål-og betonforarbejdningen, som går for langsomt?

Vi har ikke brug for at vækste kvantitet. Vi har brug for at vækste KVALITET

Susanne Kaspersen, Finn Kjeller, Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, erik pedersen, Morten Balling, jens christian jacobsen, Steffen Rahdoust Boeskov, Peter Knap og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Hvad med al snakken om det "grønne", klima, og hele spørgsmålet om menneskets belastning af omgivelserne?
Her ikke nævnt, så meningen er vel at det er et spørgsmål der fuldstændigt kan isoleres fra produktionen?
I mandags hørte jeg bl.a. Jakob Ellemand som dog kom ind på netop de spørgsmål. Løsningen var, forstod jeg, at der kom et grønt erhvervseventyr.
Så er det fra Venstres side såvel som fra Enhedslisten i grunden de ældre ideologiske standpunkter der styrer, med en smule pyntegrønt på toppen?

Rasmus Kristiansen, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Arne Thomsen

Jo, medarbejderejerskab af virksomheden, hvor man arbejder, og det engagement det giver, lyder for mig helt rigtigt.
Dog mindes jeg Bryggeriet Stjernen
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-ti...
"Det svigtende salg kombineret med arbejdernes modstand mod rationaliseringer fører til Stjernens endelige likvidation i 1964. "
Så der er nok nogle faldgruber at tage vare på - og det skulle vel også være muligt.

jens christian jacobsen

Den oprindelige ide med Økonomisk Demokrati (ØD) var ideologisk-økonomisk og bestod af to dele:
1. Størsteparten af lønsummen skulle forblive i virksomhedernes som aktiekapital - ejet af medarbejderne. De fik sæde i virksomhedens bestyrelse og med tiden ville de udgøre en bestemmende del i virksomhederne.
2. Der skulle nationalt etableres en central og national udviklingsfond, hvor arbejdsgiverne skulle indbetale en del af medarbejdernes løn. Udviklingsfondens midler skulle gå til sektorvise produktivitetsudviklende og innovative tiltag og fondsbestyrelsen blev udpeget af staten og fagbevægelsen. Fonden kunne udover at være ideskabende selv investere i virksomheder på almindelige markedsvilkår.
I 1973 regnede Anker Jørgensen med at indbetalingerne til fonden i løbet af en årrække ville stige til ca 10 milliarder. Det svarer vel til ca 20 gange så meget idag.
Hver medarbejder i landet fik sit eget fondsbevis svarende til vedkommendes andel i fonden. Pengene kunne ikke umiddelbart hæves. Først efter syv år, ved død af familien eller ved det fyldte 67. år.
Der var flere spændende og uudviklede aspekter ved ØD. Men ideen blev som den slags ideer er blevet det i Danmarkshistorien skudt ned lige så snart den var formuleret. Det gjaldt både for SF og socialdemokraterne selv. De turde ikke indføre socialisme ad bagdøren. De borgerligere partier var naturligvis imod.
Interessant at Pelle Dragsdal fra tid til anden tager ideen op - uden at kalde den ØD.
Sporene skræmmer sikkert. Ideen burde være mere relevant end nogensinde.

Rasmus Kristiansen, Arne Albatros Olsen, Steen Obel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar