Kunstnerne Poul Pava og Kristian von Hornsleth har hjulpet deres kollega Ibi-Pippi Orup Hedegaard med at lave et støttemaleri, der kan finansiere hærværkssagen mod hende. Underligt nok har Uwe Max Jensen ikke bidraget med så meget som en dråbe urin.
Provokunstnere I: Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der har overmalet Jorn-maleriet ’Den forunderlige ælling’, får brug for penge til advokatsalærer og til den erstatning, der nok også skal betales. Til en begyndelse har hun nu tjent 175.000 kr. på et støtteværk med titlen ’Fuck Jorn’, skriver Jyllands-Posten.
Provokunstnere II: Værket er et maleri, som hun har malet sammen med kollegerne Poul Pava og Kristian von Hornsleth. På lærredet ses titlen, ophavsmændenes navne, en af Poul Pavas karakteristiske tændstikmænd og det billede af Ibi-Pippi i nyklækket æggeskal, der også blev klistret på Jorn-billedet.
Det kan godt være, at Jorns ælling er forunderlig, men den hedder “Den foruroligende ælling”.