Klumme

Kun ét svalepar er vendt tilbage til haven i år. Jeg tror, de mangler insekter at spise

Normalt har vi fornøjelse af fem svalepar eller mere, der bygger rede hos os. Men i år er kun ét par vendt tilbage, og de har også fået et lille kuld unger. Jeg er bekymret for, om det skyldes, at der bliver færre og færre insekter, de kan leve af, skriver journalist Karen Syberg i denne haveklumme
Svaler i fodringstid under tagskægget på et stråtag på Bornholm. Svalers foretrukne spise, insekter, er i tilbagegang over hele kloden. I 2019 viste en global undersøgelse, at 40 procent af insektarterne var i tilbagegang, og at en tredjedel af alle insektarter var truede.

Svaler i fodringstid under tagskægget på et stråtag på Bornholm. Svalers foretrukne spise, insekter, er i tilbagegang over hele kloden. I 2019 viste en global undersøgelse, at 40 procent af insektarterne var i tilbagegang, og at en tredjedel af alle insektarter var truede.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Debat
13. juni 2022

Plask! siger det i havedammen. Det er svalen, der så at sige slår smut med sin krop hen over vandoverfladen. Hvor de øvrige fugle fra solsorte til sumpmejser og spurve bader henne i den laveste ende, hvor der lige er vand nok til, at de kan pjaske og baske med vingerne, så foretrækker svalen et bad i flugten. Nogle gange kommer den ikke langt nok ned, men uanset om den rammer eller ej, så vender den i luften, beskriver en bue hen over dammen og dykker ned igen. Fire-fem-seks gange – mindst. Det er meget underholdende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kjeld Christensen

Jamen, det er måske en tragedie, som Karen Syberg her beskriver som et vemodigt træk af tidernes ændrede vilkår. En sommer uden svaler er jo ikke nogen rigtig sommer. Jeg bor i landlige omgivelser og har kun enkelt gang set svaler i luften, da en tordenbyge var i anmarch. Og ikke nær så mange, som ellers kunne forventes under sådanne forhold. Kan det mon få nogle klima-indifferente til at vågne?

Anne-Marie Krogsbøll, Peter Beck-Lauritzen, Gitte Loeyche, Eva Schwanenflügel, Ditlev Palm, Christian Mondrup, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Asger Lind Poulsen

Kære Kjeld. Jeg ville ønske at flere ville opdage at klimaets ændringer ikke er skyld i alt det som går galt i verden. I vores lille land dyrker landbruget på ca. 66% af det samlede areal. Der kommer meget gift (planteværn kaldes det) ud på disse flader, samt neonikotinoider m.v, dvs. at insekternes muligheder for levesteder er svært begrænsede. Biodiversitetskrisen i Danmark laver vi såmænd selv. Men den er såmænd også universel. Vi mennesker har det med at misbruge og ødelægge naturen.
Tænk om vi ikke sprøjtede vores marker, og undlod at bruge 80% af de opdyrkede arealer til svinefoder. Svin som der er alt for mange af, og som via deres gylle ødelægger så meget biodiversitet i naturen. Tænk om vores natur fik det bedre.
Aldrig har så få, ødelagt så meget, for så mange.
Der er nok at gøre, lige om hjørnet, kæmp med i en miljøforening, der er flere i landet, og forhåbentlig kommer der flere til.
Klimaændringer er ikke skyld i alt det onde.

Med venlig hilsen
Asger Lind Poulsen

Jan Brunchmann, Anne-Marie Krogsbøll, Alan Frederiksen, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jeppe Lyngsø Bundgaard

Jeg oplever faktisk flere insekter i luften i år end tidligere år, når jeg går mine lange ture. Forruden på bilen vidner også om en øget aktivitet.

David Zennaro

Ok, hvor er det henne, for jeg og andre har oplevet det modsatte?

Når det er sagt, så tror jeg på, at insekterne nok skal vende tilbage. Måske ikke de samme som nu, men jeg tror på, at der kommer nogle andre. Når der er en niche i det økologiske kredsløb, så bliver det fyldt ud. Men der kan sikkert godt gå nogle år.

erik pedersen

Klima / biodiversitet; katastrofer der går hånd i hånd. Der er en sammenhæng . Hvilken der kom først er underordnet