Kan det virkelig passe, at politikerne igen vil skære i dimittendsatsen?
Allerede inden regeringen sammen med De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne aftalte at skære i nyuddannedes arbejdsløshedsdagpenge, kritiserede vismændene i De Økonomiske Råd forslaget for at forsøge at løse konjunkturbestemte rekrutteringsudfordringer med vedvarende forringelser af dagpengesystemet. I april konkluderede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at tidligere nedskæringer på dimittendsatsen har haft begrænset effekt på dimittendledigheden, og for en uge siden var De Økonomiske Råd klar med kritik af regeringens dagpengeberegninger.
Alligevel ser det ud til, at et flertal i Folketinget tirsdag stemmer for at forringe nyuddannedes dagpengerettigheder.
Lad mig begynde med at slå fast: Debatten om dimittendsatsen handler om at sikre et attraktivt dagpengesystem for alle – ikke mindst de fremtidige generationer. Hvis ikke dagpengesystemet er en attraktiv forsikringsordning, risikerer vi, at opbakningen til dagpengesystemet, og dermed opbakningen til flexicuritydelen af den danske model, ryger.
At bevare tilliden og opbakningen til den danske model vejer tungere for mig, end et forsøg på at finde en hurtig model for at øge arbejdsudbuddet – dette uanset, hvor stor eller lille gevinst regeringen tror, at de får ud af det. At De Økonomiske Råd nu påpeger, at de forudsætninger, som politikerne har lagt til grund for aftalen, ikke holder vand, understreger kun, at politikerne er på vildspor.
Konkret bemærker De Økonomiske Råd blandt andet, at Finansministeriets dagpengemodel afviger fra forskningslitteratur på området, at flere punkter ikke understøttes empirisk og »i udpræget grad (er) baseret på ad hoc antagelser, der betyder, at virkningerne må karakteriseres som værende meget usikre«.
Der vil altid være usikkerhed, når man forsøger at lave regnemodeller, der forudser menneskers fremtidige adfærd. Men når man bruger de regnemodeller til at lave reformer, der får alvorlige konsekvenser, så bør vi kunne forvente, at de er i orden.
Det store spørgsmål er nu, hvordan de partier, der har stemt nedskæringerne igennem, forholder sig til vismændenes kritik. Er de villige til at risikere opbakningen til dagpengesystemet, uden garanti for, at der kommer noget som helst godt ud af det?
Lisbeth Lintz er formand for Akademikerne
Det er slemt nok, at politikerne vil skære i dimmitendsatsen, men at gøre det i en situation, hvor priserne stiger så meget er helt forrykt. Samtidig har man hævet kørselsfradraget, hvilket gavner mennesker, der er i arbejde. Tænk det finder sted under en såkaldt "rød" regering.
Hvad er der sket med SF? Da jeg stemte på dem 1980erne var det et ræverødt parti. Siden Gert Petersen stoppede som formand er de gradvist rykket mere ind mod midten. Radikale og Socialdemokratiet, der var arkitekterne bag velfærdsstaten, står i dag for en politik, der er asocial og usolidarisk med de svageste i samfundet.
Jeg faldt over denne sjove video med "sømandsbossen" Preben Møller Hansen, der bliver irettesat af folketingets formand. Dengang var der arbejdere i folketinget.
https://www.dr.dk/bonanza/serie/353/diverse/55429/preben-moeller-hansens...
Det virker som pip i papkassen.
Qui bono - Hvem skal det gavne?
Jeg hørte i radioen at udbetalinger til dimmitender er 3-doblet over en årrække. Er det korrekt?
Der er kommet mange flere dimittender ud på arbejdsmarkedet I 2009 blev 46.502 dimittender færdige med deres uddannelse. Men takket være større årgange og større indtag på uddannelsesstederne er det årlige antal dimittender steget gennem årene. I 2019 var der 71.801 dimittender. Det er 25.000 flere dimittender end i 2009.
Men så er antallet dimmitender kun steget med 50%, mens udbetalingerne er steget med en faktor 3 (300%)
Der mangler en forklaring!
Find forklaringen selv, Henning Kjær. Du kan godt selv. Du vil bare hellere ha det hele serveret og selv da vil du sidde og brokke dig over at der ikke er asier til.
Det er slet ikke meningen, der skal være dagpenge til andre end middelklassen, der har råd til private lønforsikringer.
Om føje år er underklassen 3-doblet, og fagforeningerne på museum.
Inde på akademikernes fagforening har de lagt et par minimumsbudgetter ud for leveomkostninger på landet/ i Kbh for en dimittend, har jeg lige opdaget.
Budgettet er månedligt for 2021 - altså INDEN inflationen røg i vejret.
https://www.akademikerne.dk/dimittend/