Når politikerne igen skærer i dimittendsatsen, går de direkte imod De Økonomiske Råd

Kan det virkelig passe, at politikerne igen vil skære i dimittendsatsen?

Allerede inden regeringen sammen med De Radikale, SF, DF og Kristendemokraterne aftalte at skære i nyuddannedes arbejdsløshedsdagpenge, kritiserede vismændene i De Økonomiske Råd forslaget for at forsøge at løse konjunkturbestemte rekrutteringsudfordringer med vedvarende forringelser af dagpengesystemet. I april konkluderede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at tidligere nedskæringer på dimittendsatsen har haft begrænset effekt på dimittendledigheden, og for en uge siden var De Økonomiske Råd klar med kritik af regeringens dagpengeberegninger.

Alligevel ser det ud til, at et flertal i Folketinget tirsdag stemmer for at forringe nyuddannedes dagpengerettigheder.

Lad mig begynde med at slå fast: Debatten om dimittendsatsen handler om at sikre et attraktivt dagpengesystem for alle – ikke mindst de fremtidige generationer. Hvis ikke dagpengesystemet er en attraktiv forsikringsordning, risikerer vi, at opbakningen til dagpengesystemet, og dermed opbakningen til flexicuritydelen af den danske model, ryger.

At bevare tilliden og opbakningen til den danske model vejer tungere for mig, end et forsøg på at finde en hurtig model for at øge arbejdsudbuddet – dette uanset, hvor stor eller lille gevinst regeringen tror, at de får ud af det. At De Økonomiske Råd nu påpeger, at de forudsætninger, som politikerne har lagt til grund for aftalen, ikke holder vand, understreger kun, at politikerne er på vildspor.

Konkret bemærker De Økonomiske Råd blandt andet, at Finansministeriets dagpengemodel afviger fra forskningslitteratur på området, at flere punkter ikke understøttes empirisk og »i udpræget grad (er) baseret på ad hoc antagelser, der betyder, at virkningerne må karakteriseres som værende meget usikre«.

Der vil altid være usikkerhed, når man forsøger at lave regnemodeller, der forudser menneskers fremtidige adfærd. Men når man bruger de regnemodeller til at lave reformer, der får alvorlige konsekvenser, så bør vi kunne forvente, at de er i orden.

Det store spørgsmål er nu, hvordan de partier, der har stemt nedskæringerne igennem, forholder sig til vismændenes kritik. Er de villige til at risikere opbakningen til dagpengesystemet, uden garanti for, at der kommer noget som helst godt ud af det?

Lisbeth Lintz er formand for Akademikerne