Kommentar

Rune Lykkeberg: Socialdemokratiet er 90 procent konkurrencestat og ti procent Anker Jørgensen

Mette Frederiksens regering skulle være en ny begyndelse for det røde Danmark. Efter tre år kan vi konstatere, at uligheden er steget, de progressive skatter er aflyst, og opgøret med fattigdom ikke kommer til at finde sted, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg
Efter tre år med Mette Frederiksens regering kan vi konkludere, at det røde har tabt, skriver Rune Lykkeberg.

Efter tre år med Mette Frederiksens regering kan vi konkludere, at det røde har tabt, skriver Rune Lykkeberg.

Per Rasmussen/Ritzau Scanpix

Debat
18. juni 2022

Det blev ikke sagt direkte eller vedtaget offentligt, men der var efter folketingsvalget i 2019 en underforstået kontrakt mellem Socialdemokratiet og venstrefløjen: Mette Frederiksen lovede venstrefløjen at være økonomisk rød og klimamæssigt grøn, og de lod hende være sort i udlændingepolitikken. Begge parter talte om det som en ny begyndelse.

Det var for ingen af dem et uproblematisk kompromis: Socialdemokraterne frygtede, at den grønne maksimalisme ville øge uligheden mellem udkant og centrum, mellem industriarbejdere og symbolanalytikere. Og venstrefløjen vil insistere på, at man ikke kan adskille udlændingepolitik og kampen mod ulighed – særligt fordi der længe har været konsensus om at skabe så stor ulighed mellem danskere og flygtninge, at det bliver uattraktivt at flygte til Danmark. De skulle gøres fattige. En økonomisk retfærdighed, som ikke er humanistisk, bliver meget let nationalistisk.

Men det var et kompromis, begge parter kunne leve med. Socialdemokratiet, fordi det gav dem mulighed for at lave en etpartiregering og gennemføre det opgør med Thorning-regeringens konkurrencestat, de havde lovet. Og venstrefløjen, fordi de alligevel ikke havde stemmer til at påvirke udlændingepolitikken væsentligt. Og fordi det gav dem mulighed for at bidrage til at reformere den danske kapitalisme, bekæmpe ulighed og gøre Danmark til en global grøn avantgarde. Denne regering fremstod som den bedste vej til indflydelse i årtier for venstrefløjen.

Konflikterne i forståelsespapiret

Forståelsespapiret, som var et manifest for overenskomsten mellem venstrefløjen og Socialdemokratiet, annoncerede en »ny og progressiv retning for Danmark«. Først og øverst stod grøn omstilling, velfærd og kamp mod ulighed. I det hele taget var opgøret med ulighed, som ifølge papiret var »stigende i Danmark«, og en kapitalisme, hvor »hvidvask, skattesnyd og massiv skattegæld« havde »svækket den danske samfundskontrakt«, centralt. Socialdemokratiet havde i Danmark er for lille til store forskelle lovet at tage fra de rige og give til fællesskabet ved at beskatte indtægter fra formuer, aktier og de rigestes arv. Inspirationen fra Piketty var tydelig.

Men De Radikale var også med i forståelsespapiret, og det skabte endnu en konflikt: De røde ville skabe lighed, men De Radikale ville ikke sænke arbejdsudbuddet. Det ord nægtede venstrefløjen at skrive ind, så i stedet blev der skrevet, at reformer ikke måtte gå ud over beskæftigelsen. Denne spænding mellem en ny tids ambitioner og den gamle ordens dogmer fordrede original politisk nytænkning. Eller et minimalistisk bureaukratisk mesterstykke, som tilgodeså begge parter uden at reformere systemet.

Begge konflikter i forståelsespapiret blev udstillet i denne uge, da regeringen og støttepartier præsenterede deres aftale om et nyt kontanthjælpssystem. De afskaffede kontanthjælpsloftet. Men erstattede det med en såkaldt »indkomsttrappe«. Som Stine Brix fra Dansk Socialrådgiverforening konkluderede: »Kontanthjælpsloftet afskaffes ikke – men ændres og får et nyt navn. Små forbedringer – men fattigdom består. Desværre.«

Der er forbedringer, som vil gøre en forskel for nogle af de udsatte og usynlige i velfærdsstaten. Men konflikterne mellem økonomisk retfærdighed og udlændingepolitik, mellem afskaffelse af fattigdom og opretholdelse af administrativt defineret arbejdskraft førte ikke til politisk originalitet. Overordnet fik alle lidt, og intet blev forandret. Og det, der skulle have været en ny progressiv retning, fremstår nu som 90 procent konkurrencestat tilsat ti procent barmhjertighed a la Anker Jørgensen.

Det røde har tabt

Efter tre år med Mette Frederiksens regering kan vi konkludere, at det røde har tabt. Uligheden er ifølge Danmarks Statistik ikke faldet, den er tværtimod steget. De progressive skatter, som blev lovet, er ikke blevet realiseret, og kapitalismen har de opgivet at reformere. I en kronik grundlovsdag skrev Mette Frederiksen, at »nu håndterer vi i fællesskab en ny krise« og anbefalede en regering hen over midten. Her var ulighed ikke nævnt med et ord.

For venstrefløjen kan denne periode fremstå som et historisk løftebrud. Man kan også kalde det helt ubegribeligt opportunistisk og utroværdigt. Men som historikeren Henrik Berggren sagde her i avisen for nylig: »Det har altid kendetegnet socialdemokraterne, at de er utroligt pragmatiske.« Og, kan man tilføje: De har grundlæggende kun én kontrakt med sig selv: Det er, at de vil have magten i Danmark.

Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asger Brandt

Overstyret konklusion

Overskriften er nok retorisk smart, men sagligt set er den overstyret, og har ikke belæg i den analyse, den udspringer af. Her er det jo også netop de radikale, der gøres til ansvarlige for det konkurrencestatstypiske: Fokus'et på arbejdsudbuddet.

Mette Frederiksens socialdemokrati har (modsat Helle Thornings) vist sig at være en hel del mere end ti procent Anker Jørgensen. Hvad der overses er, at han (og socialdemokratiet) aldrig har været overdrevet optaget af dem, der står udenfor arbejdsmarkedet.

Den klassiske socialdemokratiske værnen om solidariteten er for så vidt intakt. Solidariteten har bare sine grænser. Den omfatter kun etniske danskere, og socialt hører den op, hvor arbejderidentiteten forsvinder. Det er arbejderen Arne, der omfattes af Mette Fs kærlighed, ikke kontanthjælpsmodtageren Fatima.

Arbejderismen er ikke en generel medlidenhedsideologi; den er en (nostalgisk) dyrkelse af industrisamfundets værdier og kultur, men netop herved adskiller den sig også fundamentalt fra konkurrencestatens udgangspunkt.

Til gengæld er det bestemt en korrekt analyse, at man aldrig skal undervurdere hverken pragmatismen eller lysten til magten hos socialdemokraterne.

uffe hellum, Rasmus Kristiansen, Søren Lind, Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, William Mannicke, Rolf Andersen, Alexander Bak, Michael Gyes, Holger Nielsen, Eric Mård, Steffen Gliese, Marianne Jespersen, Morten Bo Johansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Næ, næ, Socialdemokratiet er 100 procent konkurrencestat.

Der bliver heldigvis udvist LIDT ordentlighed, overfor de dårligst stillede borgere, men parolen er, at alle skal i arbejde.

Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Svenningsen

Spot on Lykkeberg. 100 % enig.

Susanne Kaspersen, Holger Nielsen, Eric Mård, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, erik jensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer , Per Klüver og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Og alt for lidt miljøminister Svend Auken

uffe hellum, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Freddie Vindberg, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth From, Jens Lysdal, Bent Larsen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Inger Pedersen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Per Klüver, Marianne Jespersen, Carsten Munk og Harald Viuff anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Man må lade Mette Frederiksen at det var fermt gjort som hun kunne snøre de tre støttepartier for tre år siden. Men mon ikke kortene vil være anderledes fordelt efter næste valg, så et da capo vil være håbløst?
Ærgerligt at chancen for en rødgrøn regering kan være forspildt, helt selvforskyldt, og tilsyneladende uden nogen beklagelse fra statsministerens side. Som om det vil være en lettelse at slippe af med de nuværende støttepartier… så meget for det rødgrønne perspektiv…
Mht. ulighed demonstrerer regeringen for tiden i udlændingepolitikken, at den slags mestrer den til fulde… om muligt bedre end den rigsretdømte fhv. minister Støjberg…. Man har vel sine forbilleder…

Torben Skov, Bjarne Tingkær, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Elisabeth From, Jens Lysdal, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Inger Pedersen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Godt skrevet, Lykkeberg.
Den danske udgave af socialdemokratisme er opportunisme tilsat effektivisering og systemadministration.
Hvad skal vi dog gøre? Alternativet er de blås effektivisering af udbytning og mere ulyksalig kulturel og social individualisme.
Og med Ehl. fås tilskudspolitik og mindretalsfokus uden strukturforandringer. SF er bare klar til taburetter osv
Stem blankt! Så fortæller du sitet Christiansborg hvad du mener.

Også boligmarkedet har politikerne efter min mening gjort vildt meget kapitalistisk, så det er et pyramide spil med den typisk største investering man laver i sit liv. Så nogle har uden at gøre noget særligt tjent skattefrie formuer som de bl.a. kan bruge til CO2 udledende forbrug. Og købere der ikk har en friværdi eller en meget stor opsparring, risikere efter min mening utrolig meget.
Jeg synes ikke, at de utrolig lave renter og de nye former for lånetyper med bl.a. lang afdragsfrihed og fordele for forældrekøbere burde have været indført. Boligmarkedet burde altid have samme fair vilkår for alle generationer og man burde gå efter stabilitet og forsigtighed her, da det er et behov at have et sted at bo. Og ens livskvalitet kan afhænge af den bolig man har og om man er tryg ved ens økonomiske situation i boligen.
Jeg gad godt vide hvilke andre lande der er udover Danmark, hvor gevinsten ved et boligsalg er skattefri.

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Anders Reinholdt, Susanne Kaspersen, Nikolaj Lykke Nielsen, erik lund sørensen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hver gang der kommer en Socialdemokratisk regering, tror de røde der er flertal for at rulle alle ubehageligheder tilbage. Men nej, verden bevæger sig, og uden de forkætrede socialdemokrater er der ikke noget flertal for alle de gode gaver.

Inger Pedersen

jens christian jacobsen

"Stem blankt! Så fortæller du sitet Christiansborg hvad du mener."

Nej.
Du fortæller Ingen, at du ikke mener noget.

Peter Gløde, uffe hellum, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Socialdemokraternes DNA er hverken sort udlændingepolitik, rød omfordeling eller grøn klimapolitik.

Det er GRÅ bureaukratisk forvaltning - øget centralisering og øget offentlig kontrol af borgerne tilsat magtlyst for magtens skyld.

Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, John Andersen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Carsten Bjerre og Eric Mård anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Kampen om at skaffe resultater for de svageste, også når det er svært og upopulært, er kompasset for Socialdemokraterne. Målet er entydigt, midlerne er pragmatiske tænker jeg at S tænker. Artiklens analyse af rigets tilstand er svag og hviler på en tvivlsom påstand om, hvad røde partier håbede og troede efter sidste valg, der bragte S til magten. De centrale kampe på lovgivningsfronten står om at rulle fortidens synder tilbage, fx overgangen fra amter til kommuner som efterlod blandt andet handicapområdet i dyb krise og folk med handicap og pårørende i lidelse og frygt for fremtiden. Kommunerne har ikke bevist at de kam løfte området ,tværtimod. Det er en ægte negativ forskel for de svageste - de der er uden mulighed for selv at forandre deres situation. Kampen er hård og forligsbelagt.

Poul Erik Pedersen, Susanne Kaspersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Holger Nielsen

Hvad gør vi, der er oppe i årene, og har været med til, at bygge det danske velfærds samfund op? De blå vil forringe vores økonomi, og de røde vil ikke røre en finger, for at forbedre den. De vil børnene - ja, men hvad med de ældre - og andre udsatte? Der skal bruges mange penge alle andre steder, men det nære miljø det bliver glemt, for der er ingen vælgere i dem, men vi kan jo gå over i den anden grøft, men det bliver jo bare ikke bedre for dem der har mindst. En foreslår at stemme blank, men der er det problem, at så er det jo de samme folk, der bliver siddende på magten, og så forbliver det som det har været ide sidste 40 år. Fremtiden ser sort ud for hele landet.

Steen K Petersen, erik jensen, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Freddie Vindberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Inger Petersen
At stemme blamkt er til forskel fra ikke at stemme en tillidserklæring til demokratisk indflydelse - man ulejliger sig hen til stemmeboksen - men er samtidig en advarsel til magthaverne om, at valgmulighederne ikke er gode nok. Det er derfor politkerne ved dagens parlamentsvalg i Framkrig er bekymrede for det stigende antal blanke stemmer ved franske valg.
Når du skriver: 'Du fortæller Ingen, at du ikke mener noget' så er det jf ovenfor en dum bemærkning. Jeg fortæller,at jeg ikke finder alternativerne gode nok.
Men held og lykke ved kommende valg med at stemme på den Nødvendige Politik - i den ene eller den anden forklædning.

Kim Houmøller

Mette red højt på Coronabølgen, men drukner nu borgerne. Kan nogen forklare mig forskellen på Mette Frederiksen og HTS?

Mette F kan være sikke på hun ikke får min stemme senest i 23.

Ingen kompensation for de stigende fødevarepriser, selv om statskassen aldrig har fået så meget ind i fødevaremoms!

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Ingen regering kommer nogensinde til at lave ”rød” økonomisk politik med de radikale som støtte parti.

Så meget for ”magtfuldkommenhed”.

Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Socialdemokratiet forlod socialismen som ide allerede med partiprogrammet i 1913 og har efterfølgende været fremragende forvaltere af det kapitalistiske samfund når de har haft regeringsmagten.

Torben Skov, Peter Bryde Poulsen, Susanne Kaspersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Opgøret med fattigdom kommer ikke til at finde sted, ikke med nogen Socialdemokrat som statsminister, aldrig nogensinde. Dette har vi vidst i flere generationer. Men der er nogle her i landet som er for ukritiske overfor politikernes spin og løgne. Og netop nu op til det næste folketingsvalg, maler alle partier sig røde, for at forhindre vælgerne i at stemme på de få partier som kæmper en forgæves kamp, for at give de nyfødte en fair chance. Uligheden skal stadig øges, dette er en bevidst plan, intet medlem af Folketinget er uvidende om dette.

Vi har endvidere en flok meningsdannere med formuer, som med al den magt de har, vil føre den næste KVR-regering til ministerposter. SF får en lang næse, for at have været for naive, eller er de vel vidende om, at S ikke er sociale? Den hjernevask som foregår i Nordkorea, dem som udfører den er de rene amatører, i forhold til de danske højtuddannede, højtbetalte sociopater som er ansat i lobbyfirmaer, konsulentvirksomheder og i toppen af visse medier.

Landet er for årtier siden gået i sort. Støjberg, Tesfaye, Kaare Dybvad Bek. Alle tre har de stået, eller står for, den samme monstrøse udenrigspolitik. Er det de tre personer, som har et ønske om at smadre livet for hundrede tusinde mennesker? Eller er det de ansatte i ministeriet som omstøber Støjberg, Tesfaye eller Kaare Dybvad Bek, efter samme form, for at skabe den destruktive gerning?

Hvor i består monsteret? Er det landet selv, der er blevet monstrøst? Ligger det latent i befolkningens natur, fra tusinde års krigsføring, magtkampe og udnyttelse af de magtesløse? Eller er der i enhver befolkning nogle få psykopater der nyder at smadre andre, eller sociopater som bare er totalt kolde overfor andre menneskers vilkår? Finder de vej til netop de magtposter, hvor de kan få udløsning for deres mørke behov, når de rette forhold viser sig? Udlændingepolitikken fortsætter, hver dag giver danskerne deres samtykke. Den danske sjæl er monsteret.

Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jeg synes at det vi har brug for er en regering, som vil lade være med at støtte pseudoarbejde. Alt for mange er ansat til enten ingen reel værditilførsel eller negativ værditilførsel til samfundet. Vi ved jo alle sammen godt hvad der skal til for at have et godt liv, så lad os målrette indsatsen mod at skabe det og så lade være med at underholde dem der trækker den modsatte vej eller står i tomgang. Målet er jo ikke bare at få eller holde folk i arbejde men at tiden bruges konstruktivt.

Rasmus Kristiansen, Søren Lind, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Steffen Rahdoust Boeskov og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar