Fra i morgen vil alle, der har noget at skulle have sagt, være folkelige på Bornholm. Det gælder også mange folketingsmedlemmer, så Folketinget har sat alle sejl til, fremgår det af programmet
FolkemødeFOLK: Naturligvis skal FOLK foromtale Folketingets folkelige tilstedeværelse på Folkemødet på Bornholm, som indledes i morgen. Hvis man brænder af lyst til at høre, hvorfor Lars Løkke Rasmussen eller Bjarne Laustsen gik ind i politik, er Folketingets telt rette sted at være.
Folk på Folkemødet: Som om det ikke er nok, underholder også Karen Ellemann og Ida Auken om emnet. Eller mød »Folketingets nyeste talenter«, som der står om et arrangement med Morten Dahlin, Samira Nawa og Niels Flemming Hansen. Man kan også høre Eva Kjer Hansen læse tal op i EU-banko.
Folkemødets folk: Mogens Jensen, Rosa Lund og Mette Abildgaard vil delagtige folk i, hvordan »de bedst får input og inspiration fra borgere og ’virkeligheden’«. Og som et afbræk i veltaleriet: Aaja Chemnitz Larsen, Aki-Matilda Høegh-Dam og Peter Skaarup taler om Ukraines betydning for Arktis.
Folkeformand: Første mand på tingets folkemøde: Henrik Dam Kristensen causerer om at være valgt til »landets mest ærefulde post«. Endnu klinger de positive ord fra debatten 9. juni, da han traditionelt takkede folkevalgte og medarbejdere for et konstruktivt samarbejde: »Fortsat god dag.«
Venstre, De Konservative og LA, har planer om at tage med Jeff Bezos og Elon Musk til månen, for at afholde deres næste Folkemøde.
Bliver de mon deroppe?
Det kunne man jo håbe på ;)