I foråret sendte DR en serie i tre afsnit om kryptovaluta. Den portrætterede kryptomilliardæren og udenlandsdanskeren Niklas Nikolajsen. De fulgte ham i hans Bentley, på hans slot, og når han købte vin til 30.000 kroner flasken. DR viste, hvordan han kommer med privatfly til København og shopper for hundredtusinder kroner sølvtøj hos Georg Jensen.
På handelsgymnasiet, hvor jeg arbejder, har jeg vist serien til mine elever. Og de fascineres af rigdommen. DR følger i serien også gymnasieelever og økonomistuderende, der handler med krypto.
Men DR bliver desværre mikrofonholder for Niklas Nikolajsen alias Bitcoinpiratens promovering af kryptovaluta og firmaet Bitcoin Suisse. For Niklas Nikolajsen har travlt med at vise sin rigdom – og DR lader ham gøre det. Niklas Nikolajsen ved, at det pyramidespil, han spiller, bygger på, at andre skal fascineres og ride med på kryptobølgen. Og det tillader DR, når de viser hans flamboyante køb, der blandt andet tæller en kampvogn og en ø.
Det tænder de unges drømme.
Hvor er de kritiske spørgsmål fra DR? Hvorfor bor Niklas Nikolajsen mon i Schweiz? Hvor meget betaler han i skat? Hvor mange har tabt penge på at handle med ham? Hvorfor kalder han sig for hacker og pirat? The Economist har afdækket eksempler på smarte iværksættere, der har udbudt en digital mønt. Når tilpas mange er solgt, og værdien er vokset, veksler svindlerne dem om til dollars og lukker.
I udsendelserne medvirker professorer og en repræsentant for Danmarks Nationalbank. Professorerne falder ned i tekniske detaljer. Økonomen fra Nationalbanken mener ikke, at kryptovaluta er penge, men der er jo også grænser for, hvad en embedsmand tør sige. Den opulente pirat stjæler billedet.
Krypto ødelægger fællesskabet
En stats møntenhed er ikke kun et betalingsmiddel, det er også et styringsinstrument, der kan fremme fællesskabets interesser. Det kan være ønsket om stabile priser, fuld beskæftigelse, økonomisk vækst, balance på valutaregnskabet og rimelige sociale forhold.
For at møntenheden kan sikre noget af det, skal den være troværdig, accepteret og delelig. Hvis den er det, kan borgerne anvende mønten til at købe varer og tjenesteydelser samt spare op. Værdien skal være stabil, og derfor opkøber og sælger nationalbanker også deres mønt for at skabe forudsigelighed. Prisen på kryptovaluta reguleres ikke. Derfor kommer der kraftige udsving på flere procent dagligt, som giver store gevinster og tab. Derfor er de ikke egnet til handel, for hverken ejer eller modtager af kryptovaluta ved, hvad de kan købe i morgen.
Danmarks Nationalbank skal sørge for sikre stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system. Det gøres ved at føre en fast kronekurs over for euroen. Målet er at holde en lav inflation. Nationalbanken ønsker en lav inflation, fordi høj inflation skaber usikkerhed og ulighed. Derfor overvåger professionelle uvildige økonomer pengeudstedelse, rente og kreditforhold.
I dårlige tider kan en stat vælge at devaluere sin mønt. Så bliver landets varer og tjenesteydelser billigere i udlandet, hvilket fremmer eksport og beskæftigelse. Det er noget mange lande har benyttet sig af gennem tiderne. Et land kan også revaluere, altså forøge valutakursen, for at lægge en dæmper på inflationen. Efter krige og kriser er det ofte umuligt for stater at betale sin gæld, og derfor vælger de at trykke flere penge. Som blandt andet Piketty har beskrevet, inflationerede stater sig ud af gælden for at komme i gang med genopbygningen efter Anden Verdenskrig.
Staters møntenheder reguleres altså politisk under hensyn til vigtige samfundsøkonomiske mål. Jo større en rolle kryptovaluta får, jo sværere får stater ved at styre samfundsøkonomien.
Når det gælder bitcoin, er der ingen, der ved, hvem der har skabt valutaen. Satoshi Nakamoto beskrev første gang bitcoin i 2008. Men navnet er et pseudonym, og ingen kan finde personen bag. Rygter går på, at vedkommende skal findes i Rusland. En algoritme bestemmer, at der udstedes 21 millioner bitcoins. Men hvorfor lige denne mængde? Hvorfor har man overhovedet skabt bitcoin? Bitcoin er næppe skabt af et folkestyre med en demokratisk forfatning. Hvilke interesser varetager udstederne af de mange kryptovalutaer? Det er svært at sige, men det er nok ikke samfundets. Tænker de på fællesskabet? Eller handler det kun om simpel berigelse? Jeg gætter på det sidste.
Kryptospekulanterne ser staten som fjenden
Niklas Nikolajsen giver også udtryk for, at hans drømmesamfund er superliberalistisk. Altså et samfund uden et sikkerhedsnet – hver mand er sin egen lykkes smed. Men hvorfor stiller DR ingen kritiske spørgsmål til ulemperne? Med Nikolajsens vulgære forbrug viser DR kun fordelene – som langtfra er opnåelige for alle.
I højtudviklede velfærdsstater går en stor del af nationalindkomsten til velfærdsopgaver. Men nationale myndigheder har svært ved at følge, hvad der sker på computere rundt om i verden. Og når det er vanskeligt at spore gevinsterne fra bitcoins i Rusland, Kasakhstan, Kina eller Iran, bliver det også svært at beskatte dem, når de handles på tværs af landegrænser. Derfor betyder kryptovaluta, at stater mister indtægter og styringsinstrumenter.
Der er en årsag til, at der betales skat i Danmark. Demokratisk valgte politikere har besluttet, at nogle hensyn skal fremmes. For eksempel sundhed, uddannelse, lighed, beskæftigelse, infrastruktur og klima. Men det glemmer kryptospekulanterne, for de ser stater som fjender. I Niklas Nikolajsens univers må man klare sig selv, hvis man skal have en uddannelse eller bliver syg.
Kryptoentusiasterne har også tillid til det frie marked. Men hvem bestemmer så størrelsen af udbuddet? Kan der produceres flere kryptoer, hvis efterspørgslen er stor? Er prisdannelsen fri eller er det manipulation og monopoler? Hvorfor spørger DR ikke ind til det?
Behov for oplysning om bagsiden
Det er også velkendt, at kryptovaluta anvendes af forbrydere og terrorister. Ved hackerangreb skal virksomheder ofte betale i kryptovaluta, fordi det er sværere at spore. Det giver altså en åbenlys mulighed for kriminalitet.
Kryptovaluta er heller ikke et godt sted at opbevare sparepenge, fordi kryptovalutabørser bliver hacket, ejere glemmer koder og harddiske går i stykker. Kryptovalutatransaktioner over grænser er måske billigere og hurtigere end de traditionelle banker, som entusiasterne i øvrigt vil afskaffe. Problemet opstår, når kryptovaluta skal omveksles til almindelig mønt. Så skal der nemlig betales gebyrer. Niklas Nikolajsen synes at have travlt med at veksle bitcoins om til mursten, antikviteter, guld og sølvfade. Er det, fordi han frygter, at pyramidespillet vil krakke?
Dertil er kryptovaluta heller ikke klimavenligt. Elon Musk kundgjorde i foråret 2021, at nu kunne man købe en Tesla med bitcoin, men han afskaffede muligheden, da det gik op for ham, hvor meget energi bitcoin faktisk kræver. CO₂-aftrykket svarer til Argentinas! Elon Musk fik da bitcoin til at stige og siden falde.
Men skal kryptovalutaer så forbydes?
Når en virksomhed udbyder aktier, er det for at få kapital til en produktion eller service. Når obligationer udbydes, er det for at låne penge til for eksempel boliger, vindmøller, broer eller sygehuse. Det skaber vækst og beskæftigelse. Investeringer i kryptovaluta kan derimod sammenlignes med et lotteri. Formålet er kun at få en personlig gevinst.
Men forbud er ikke løsningen. Det er også lovligt at investere i guld, porcelæn, malerier og gamle biler. Løsningen er derimod oplysning og undervisningsmaterialer om kryptovaluta. Og det ansvar håber jeg, at DR vil tage på sig. De kan starte med at producere en ny udsendelse om krypto, hvor der stilles kritiske spørgsmål.
Peter Gorm Larsen er gymnasielærer i International Økonomi og Samfundsfag på Thisted handelsgymnasium
Super god artikel - ja, lad os få noget mere objektiv oplysning om kryptovaluta, der ikke handler om at falde på halen for hurtig rigdom.
Tak for en god artikel, jeg forstår ikke, at blandt andet politikere, centralbanker og private banker ikke i langt højere grad forholder sig til hvad de mener om cryptovalutaer.
Artiklen er så fejlbehæftet, at jeg snart ikke ved, hvor jeg skal starte.
Vi tage den fra bunden:
"Dertil er kryptovaluta heller ikke klimavenligt"
Det kommer an på, hvilken metode, der bruges til at viliderer transaktioner på blockchain. Proof of work vs proof of stake. Bitcoin bruger proof of work, hvilket kræver store datacentre til at "mine"(validere) tranaktioner. Denne teknologi er ikke holdbar, hvilket er grunden til, at Bitcoin ikke overlever på længere sigt.
Andre nyere kryptovalutaer bruger proof of stake, der er meget mere energieffektive.
Her er lidt om forskellen.
" Both consensus mechanisms help blockchains synchronize data, validate information, and process transactions. Each method has proven to be successful at maintaining a blockchain, although there are pros and cons to each. However, the two algorithms have very differing approaches.
Under PoS, block creators are called validators. A validator checks transactions, verifies activity, votes on outcomes, and maintains records. Under PoW, the creators are called miners. Miners solve complex mathematical problems to verify transactions; in return.
To "buy into" the position of becoming a block creator, investors need only to purchase the sufficient limit of coins or tokens required to become a validator for a PoS blockchain. For PoW, miners must invest in processing equipment and incur heavy energy charges to power the machines attempting to solve the computations.
The equipment and energy cost under PoW mechanisms are expensive, limiting access to mining and strengthening the security of the blockchain. However, PoS blockchains often allow for more scalability due to their energy efficiency".
Fra artiklen:
"Krypto ødelægger fællesskabet" Hvilket fællesskab? De riges kontrol med os på bunden?
"En stats møntenhed er ikke kun et betalingsmiddel, det er også et styringsinstrument, der kan fremme fællesskabets interesser. Det kan være ønsket om stabile priser, fuld beskæftigelse, økonomisk vækst, balance på valutaregnskabet og rimelige sociale forhold."
Stabile priser: stater er ikke i stand til at styre prisudviklingen. Det er geopolitiske hændelser som krigen i Ukraine, og multinationale, grådige firmaer, der driver prisudviklingen.
Rimelige sociale forhold: I DK er det staten, der har udhulet det sociale sikkerhedsnet gennem de sidste 30 år. Neoliberalismen har gået sin sejrsgang i selv Socialdemokratiet, der ikke længere varetager den almindelige borgers interesser. jeg kunne blive ved og ved.
Som SOSU hjælper knokler jeg røven ud af bukserne( til jer bliver 70 år) for en minimumsløn, der ikke har udsigt til at bliver bedre, tværtimod udhules den af prisudviklingen. Når jeg så bliver pensioneret eller er nedslidt, kan jeg sidde og rådne op på de sidste få år, jeg har tilbage efter udtjent værnepligt til staten.
Staters pengepolitiker er kun er til for den herskende klasse og for at bevare et system, der ikke længere er bæredygtigt. Derfor investere mange inklusiv mig selv i kryptovaluta. Det er fremtiden og hvis man laver sit hjemmearbejde og investere i de rigtige med et langt sigte, mindst ti år, er en bedre tilværelse mulig.
Lad os få guldfoden tilbage !!
Så kan private banker ikke, som nu, lave penge.
Nej, Jeppe Lyngsøe Bundgaard, og det, som er det værste ved kryptovaluta, er, at det fuldstændig fjerner forståelsen af formålet og indholdet i eksistensen til fordel for et rent kunstprodukt, der reelt er fuldkommen udtømt for værdi.
Allerede den herskende liberalisme har ødelagt evnen til at vurdere nødvendigheden og værdien af arbejde, men med fantasipengene bliver det kun endnu mere grelt.
MAN SKAL IKKE KUNNE INVESTERE I PENGE! Penge er intet, når det kommer til stykket.
Jo Steffen penge et værdi ! Valuta er værdiløs papir/tal i en computer, som bankerne skaber ud af fri luft
PS godepenge.dk forklarer det fint
Som jeg ser det er cryptovalutaer ikke gode for samfundet, og hvis ikke alle - så er flertallet af dem som jeg har forstået det meget skadelige for klimaet.
Jeg forstår ikke hvorfor, at man som privatperson ikke i stedet vælger at investere i fx nogle bæredygtige selskaber, forhåbentligt bliver der større efterspørgsel efter deres produkter i fremtiden.
Nej, godepenge forklarer det ikke særlig godt. Penge var et udmærket kommunikationsmiddel over afstande og upersonligt.
Men idag har vi muligheden for konkret kommunikation, for at vide, hvad nytte vores indsats i samfundet betyder, og hvordan vi kan hjælpe andre til at opnå lignende gode muligheder.
Vi kommer til at tænke på den måde, for vi er nået det punkt, hvor markedstanken vender op og ned på realiteterne i verden, og derfor må erstattes af en virkelighed uden myter.
Da man i sin tid indførte penge med en guldreserve opstod en af de første illusioner omkring penges værdi.
Dengang skulle man have en pose guld med ned i Netto for at købe et æble, men undervejs stødte man ofte på Dick Turpin et al, og de stjal guldet, de slamberter. I stedet kunne man nu deponere sit guld hos kongen og få et "tilgodebevis", som i praksis havde samme "værdi" som det guld man deponerede.
Derved skete der en fordobling af værdien af guldet. Det lå stadig hos kongen, og havde sin oprindelige værdi, men nu havde "tilgodebeviset" også en tilsvarende værdi.
Spørgsmål: Hvor i hulens navn kom den ekstra halvdel af den fordoblede værdi fra?!?
Her er historien om penge og deres fiktive værdi tegnet/instrueret af mesteren Richard Condie:
"John Law and the Mississippi Bubble"
https://youtu.be/diEVmQZ1QfM
Denne ti minutter lange film kunne de fleste lære ret meget af. Den er ikke særligt svær at forstå. Havde man gjort det havde man også forstået, hvorfor crypto valuta blot er endnu et pyramidespil/boble. Men ligesom i filmen lader mennesker sig stadig forføre af tanken om at de har en masse "værdi" i form af penge i banken, aktier, friværdi, Ethereum osv.
I praksis ejer de det de kan klamre sig til den dag den store boble kollapser. Prøv at stable en hær på benene, til at beskytte din ejendom, hvis penge først mister deres værdi. Hvordan skulle de dog miste deres værdi? På samme måde som cryptovalutaer pt. mister deres værdi.
Jeg har skrevet det her en milliard gange før, men penge er ikke værdi. Den ypperste værdi for individet, den som trumfer alle andre "værdier", er at blive ved med at være i live. Hvis du er ved at dø af tørst er en spand vand uendeligt meget mere værd end en spand diamanter. Værdi er vitale ressourcer. Den "værdi" økonomerne har opfundet med marginalteori mm. falder fra hinanden som enhver anden boble, når ressourcerne begynder at være knappe.
Hvis man tror at der stadig går lang tid, før boblen kollapser, så put disse faktorer ind i regnestykket:
Man kan ikke overleve uden mad. Energien i mad, den som får din krop til at fungere, er det som på varedeklarationen er skrevet som kulhydrat (sukker). Kulhydrat kommer typisk fra planter såsom majs, ris eller hvede. Hvis 1/3 af Verdens hvede kommer fra Ukraine eller Rusland, hvordan tror du så det kommer til at gå, når verdens kornlagre begynder at være tomme, og man ikke kan købe mere korn pga. krigen?
Et hint: Pengene mister relativ "værdi" ift. en sæk korn. Udbud og efterspørgsel. Og hvis du kender begrebet, hvordan mon så priselasticiteten er, på en vital ressource, som er svær at erstatte?
Kryptovalutaer er den rigtige vare der kom på det rigtige tidspunkt, - misforstå ikke dette udsagn som en slags hyldest til krypto valutaerne, for det er det overhovedet slet ikke.
Der var ikke flere aktier eller obligationer, kunstværker eller derivater at investere pengene i, som så ville vokse i stilhed - eller måske med raketfart som aktier nu og da gør, kryptovalutaerne var også den moderne lykkeridders hede drøm om hurtig rigdom, og så måtte man aceptere risikoen, der syntes minimal fordi produktet var endnu meget nyt og manglede at blive modnet til en plads i verden, - ikke blot som enhver anden valuta, men med fribytternes muligheder for transaktioner udenfor staten og stater kontrol eller medvirken.
Det betyder også som angivet i artiklen, at pengeværdien ikke er sikret af nogen stat, så hvis værdien falder over natten, og din løn du fik i går kan du ikke betale husleje med og samtidig have råd til købe mad for resten af måneden.
Modsat garanterer de enkelte stater deres valutas værdi fra dag til dag er den samme, - undtaget er dog de nævnte tilfælde hvor en regering må tilpasse deres valutaers værdi af politisk økonomiske årsager, men sjældent sådan at befolkningen mærker deres eksistens med bolig og mad er truet.
Udsvingene af krypto valutaerne er udtryk for netop det modsatte og hvor spekulation udgør en væsentlig del, - det legetøj for de rige, - oftest kun indtil fattigdommen forårsaget af et sammenbrud for krypto valutaen, eller direkte svindel, sådan som vi har set det, - og det på trods af alle forsikringer om det netop ikkekan lade sig gøre!
Det er uklart, om der skrives om valuta eller kryptovaluta. Mange virksomheder arbejder efter samme principper som krypotvalutaudbyderne.
Når jeg skriver, at det er uklart om der skrives om almindelig valuta eller kryptovaluta, så skyldes det, at mange af de samme problemer, der nævnes med kryptovaluta allerede eksisterer med almindelig valuta.
Mange trækker ressourcer ud af samfundet ved at investere eksempelvis i residenser i udlandet, også ikke EU-lande.
Jeg er vist nærmest enig med Peter Gorm Larsen, men jeg forstår ikke at han bebrejder DR at de viser virkeligheden. Man ser i udsendelsen, hvad jeg opfatter som, en opblæst nar, der tror på sin egen genialitet, og som hidtil kun har fået den bekræftet. Sådan er livet. Tak til DR for udsendelsen.