For mig har John Lennon-hittet Imagine altid været populær af de forkerte grunde: En verden, hvor vi alle skulle »leve som en«, ville være vejen til helvede.
De, som klynger sig til pacifisme i lyset af det russiske angreb på Ukraine, sidder fast i deres egen version af Imagine. Forestil dig en verden, hvor spændinger ikke længere løses via væbnede konflikter … Europa har i tre årtier lullet sig ind i en sådan Imagine-verden og ville ikke vide af den brutale virkelighed uden for kontinentets grænser. Nu er det på tide at vågne op.
I det, som nu ligner langvarig dødvande, gør Rusland små fremskridt imod et endemål, der nu deklareres klart: Når Putin sammenligner sig selv med Peter den Store, behøver vi ikke længere at læse mellem linjerne: »Umiddelbart var han (Peter den Store, red.) i krig mod Sverige og tog noget fra det … Men faktisk tog han ikke noget, han kom tilbage … Han kom styrket tilbage … Det er klart, at det nu også er faldet i vores lod at vende styrket tilbage.«
For en gang skyld har han ret i det meste. Og først og fremmest i hovedpointerne.
Men han er og bliver en joke.
Hvorfor han er en "venstreintellektuel stjerne" forbliver en gåde.
Jeg kunne formulere mig bedre med tømmermænd, fnat og corona.
Så: hvorfor skal vi egentlig ustandselig læse hans synspunkter i Information?
John Lennons sang om en verden, hvor der hverken er himmel eller helvede, nationer eller privat ejendomsret - kort sagt alt hvad der skiller menneskeheden - har altid været en filosofisk drøm. Den var ikke ment som en politisk programerklæring. Når man ikke skal være konkret med hensyn til at udpege løsninger på verdens problemer, er det nemmere at være kunstner og poet. Men det dybest set nihilistiske altomfavnende verdensbillede han opstiller, står mere for mig som et mareridt end en drøm. Vi har alle brug for en vis grad af forudsigelighed, faste værdier og at høre hjemme et sted sammen med nogle bestemte mennesker, selvom vi måske ikke er klar over det selv. Den vision, hvor individet opløses i massen, og vi alle er en, virker mere som noget, Goebbels kunne have fundet på.
Så rigtigt
Fredsnaivismen er livsfarlig
Verden bliver fattigere af krig - spildte liv og værdier.
Men verden bliver endnu fattigere når vi ikke længere kan forestille os en verden uden krig.
Selvom vi nu helt tæt på ser krigens rædsler - får det os ikke til at tage afstand til krig.
Vi foretrækker krig som løsning på konflikter.
Kan vi blive fattigere.
Dem der siger de kæmper for fred og frihed har kun ført os tættere på krigen og truslen om udryddelse.
Derfor ligger håbet i forhandlinger og fredelige løsninger ikke på det modsatte.
Løsningen på konflikten er klar. De store russisktalende områder som Krim og Donbas skal have et udstrakt selvstyre eller rettere sagt, det skulle de have haft for mange år siden. Men hvis den løsning ses som et knæfald for Putin, er der kun krigen tilbage, og det er der, vi er. Det bliver en krig uden ende.
FN var desværre for svagt til at stå for en række folkeafstemninger, og derfor har vi krigen, der kan udvikle sig videre og videre med værre og værre våben. Mareridtsbomber kaldes nogle, for ikke at nævne a-våben.
Det er en fuldstændig sindssyg situation, vi står i. Ingen kan give op. Alle må fortsætte til den bitre ende.
Zizek er tit et muntert indslag, men her bringer han ikke lys over sagen. Det er sørgeligt, at problemet ikke kan løses på fredelig vis med forhandlinger og ændring af grænser. Vi er ude i selvdestruktion her.
Menneskets tragedie er stadig omkring ideen om grænser, magt og gengældelse mod overgreb samt idene om våben og magt for at holde et sikkert greb og ens eget.
Jeg er buddhist og absolut tilhænger af pacifismen samt ikke-vold i mit sind og tankegang.
Men verden og menneskene i den tror som beskrevet på det andet og reelt kan jeg sagtens se en form for retfærdighed i det vi gør for Ukraine lige nu.
Men perspektivet på sigt er og bliver lidelse og et vanvittigt misbrug af ressourcer.
Putin og hans kompagner er i deres tankegang så langt væk fra Lennon og Gandhi som man kan være. Men at vore magthavere og deres vælgere ikke kan se nødvendigheden for at forske i mindre lidelsesfulde handlinger for at bevare fred er en gåde!
Slavoj Žižek har fuldstændig ret - og jeg må tilstå, at jeg godter mig (så ringe er jeg...), når et venstreintellektuelt koryfæ river masken af sine egne disciple.
Zizek plejer at snakke i spindelvæv og uld, men denne gang er han klar i mælet. Hvis ikke europæerne stopper Putins imperialisme, banker russiske tropper på et tidspunkt på vores egen dør. Rusland vil afpresse, ind til de bliver stoppet. De har mindst 1600 atomsprænghoveder klar til afsendelse. Dem bruger de i presssion mod Europa.
Jeg vil vædde med, at USA ved hvor de er opstillet, og de har med garanti regnet ud, hvor mange der stadig er funktionsduelige. Men det fortæller de ikke europæerne. Derfor må Europa selv udvikle en Iron Dome over det europæiske landområde. Vi må selv uskadeliggøre den russiske atomtrussel. Slovakiet og Polen er allerede gået i gang. Og Ukraine skal naturligvis have al den hjælp de beder om.
Pacifisme er smuk, når det synges. Og grimt og skamfuldt når Chamberlain-epigoner i dag vifter med 'traktater' og i kor råber: Peace in our time!
“ … Europa har i tre årtier lullet sig ind i en sådan Imagine-verden og ville ikke vide af den brutale virkelighed uden for kontinentets grænser. Nu er det på tide at vågne op. “
Det må vel siges at være en sandhed med begrænsninger.
Europa, i skikkelse af EU, fører den strategi, at lade kommende medlemmer indrette sig med demokratiske institutioner.
Europa, i skikkelse af NATO, eller suveræne stater, har deltaget i brutalt virkelige operationer uden for kontinentets grænser.
Og hvis ikke Ziteks opfattelse af det passende venstreorienterede synspunkt i tiden, er en model af det der udtrykkes i Imagine, trænger jeg til høreapparat og læsebriller:
“ … fra et venstreorienteret synspunkt kæmper Ukraine for global frihed, inklusive for russernes frihed. Derfor banker hjertet på enhver sand russisk patriot for Ukraine. “
Udmærket I ikke-pacifister, men hvordan får I jeres sejr bragt i hus? Det melder hverken Zizek eller I noget om. I mener jo, at Ukraine og det øvrige vesten skal vinde på traditionel maner ved, at en af parterne giver op, og hvis det ikke bliver os, så Putin. Inden han giver op, kan han nå at gøre endnu mere skade.
Vi er i lommen på Putin, trods mange advarsler. Det kapitalistiske system er sådan, at man køber til laveste pris, og derfor kan Putin stadig køre os rundt i manegen. Han graver bare Rusland og Sibirien op for råvarer og sælger dem billigt. Kina gjorde nogenlunde det samme med slavefabrikkerne. En masse billigt lort som vi købte.
Jeg mangler i den grad realistiske løsningsforslag fra ikke-pacifisterne her i forummet: Hvordan får vi skabt fred? Jeg er kommet med mit forslag højere oppe.
Krigen bringer også skam over os på forskellig måde og bringer os i dilemmaer: “Der går en sjov film i biografen, skal vi ikke gå ind og se den, ha, ha, ha. Vi kan også gå ud at spise, ha, ha, ha”. Imens sidder folk rystende af skræk og angst i kældre og metroer i Ukraine.
Hvis krigen skulle gå hen og brede sig, har ikke alle en kælder at gå ned i. Bare tanken, ikk’? Selvfølgelig vil det gamle sammenhold vise sig, men hver granateksplosion er en nervemæssig rystelse, der giver mærker på sjælen resten af livet.
Nu er der Tour de France om et par dage og ha, ha, ha. Vi har det jo meget godt, og i dag er det 23 grader. Temperatur på 50 grader viser sit røde ansigt og kommer nærmere på Danmark, og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, og nu er der også krig, og den må vi støtte, men det giver mere co2, og vi havde ellers lige besluttet, at det skulle gå den anden vej. Der kommer mere kul på nu.
Der rables hos Zizek og der rables i kommentarsporet. Klassisk Information. Zizek er forholdsvis autoritær og har intet problem med rød stues romantiseren af vold, som de revolutionære har gjort til en del af deres kultur lige siden Marx. Dagbladets læserskare har det også med at være statssocialister, så tvang er helt fint med dem, når bare der tvinges på den ønskede måde. Fra et marxistisk udgangspunkt er der ingen grund til at forholde sig nuanceret til begrebet pacifisme, så det gør Zizek ikke. En akademiker, som ikke forholder sig nuanceret til grundlæggende begreber indenfor det, han vil tale om. Det er ellers et ganske flertydigt begreb, og når nu mange pacifister trods alt anerkender selvforsvar i en krise (inklusive på samfundsniveau) så kan man ikke læse Zizeks kommentarer som meget andet end en anledning for statssocialisterne til at hive en af deres gamle stråmand ud af skabet. Man må smede, mens jernet er varmt.
Man behøver faktisk kkke engang tænke særligt klart, når man er Zizek – der er fri adgang til spalteplads i Informeren givet éns røde celebrity-status. Således åbner ”stjernefilosoffen” op med en falsk ækvivalens mellem en verden, hvor folk løser konflikter uden vold, og en verden, hvor alle er helt ens. Det er noget sludder, men afslører selvfølgelig, hvor central volden er i Zizeks egen verdensopfattelse. Den ligger helt nede i det, der skaber identiteten, så uden den ville identiteten blive opløst. Zizek er for samfundsudviklingen, hvad dogmatiske klimanægtere er for den globale opvarmning. Volden er hans ”kød” og ”diesel”, og uden den går verden simpelthen af lave.
Det er også noget mærkeligt dørvogteri, at alle dem, som Zizek er uenig med, simpelthen skal udelukkes fra kategorien ”venstrefløjen”, som en anden gang fnidder i en organisation som Jehovas Vidner. Der er noget ganske helligt og frelst over den Zizek, vi ser her, og det står da i skærende kontrast til en person, som både har skrevet og indspillet film, som netop problematiserer ideologi.
Men min kommentar skal ikke give indtryk af, man skal tage det for alvorligt. Der er så meget, Zizek siger. Som her, hvor han i 2016 siger på TV, at han ville stemme på Trump, fordi det ville være godt for det amerikanske demokrati, og Hillary er totalt mere farlig, og Trump ”vil ikke bringe fascismen til USA", og han ville åbenbart også stemme Trump selv om, at han allerede dengang havde sagt, at han ville nominere højreorienterede til højesteretten. https://youtu.be/b4vHSiotAFA
Det kan man så reflektere over her i 2022. Så ja, Zizek snakker som altid løs og røven går, men lad jer nu ikke rive med af cirkusset. Og hvis nogen er til det pacifistiske eller på nogen som helst måde synes noget andet end Zizek, så er det helt legitimt. Han skal bare have spalteplads. Ryst på skuldrende og kom så hurtigt tilbage til virkeligheden.
De krigsliderlige i USA, EU og NATO er gået totalt amok. De bruger tusindvis af milliarder på militæret og vil nu bruge endnu mere, som kunne være brugt til at skabe fred. Men nej, USA har som mål at svække Rusland og vil nu have NATO ind i kampen mod Kina. Siden 2015 har USA tilført milliarder i militært isenkram til Ukraine, selvom om Merkel og sikkerhedseksperter har advaret om at det er en direkte trussel mod Rusland. Det er totalt idiotisk og udtryk for magtsyge.
Jens Rendbøll, men vi er enige om, at det er Putin, der har invaderet Ukraine, ikk?
GIv Fredspartiet en vælgererklæring. Fokus på nedrustning er vejen frem.
@Tino Brahmer Svendsen - 29. juni, 2022 - 18:30
"GIv Fredspartiet en vælgererklæring. Fokus på nedrustning er vejen frem."
Hvad er "Fredspartiet"s program? At Vesten skal afruste, så Putin kan skabe "fred" som i Mariupol?
Hvor er det dog til at brække sig over at hylde krig som “realistisk nødvendighed” og i samme åndedrag som “heroisk kamp for friheden og demokratiet”, når det kommer fra intellektuelle og andet godtfolk som aldrig har set eller lugtet krigens rædsel. At støtte de stakkels ukrainske folks kollektive selvmord er jo barbarisk. At miste en søn, en far, eller en broder - for ikke at tale om bedsteforældre, moderen og barnet, sker kun en gang per person og smerten varer resten af det levede liv. Hvor er det hyklerisk let at acceptere krig hvor drenge skyder drenge fordi de ældre (drenge) børn ikke kan finde ud af at tale sammen normalt. Hvor er krig meningsløst i hvilken som helst afskygning andet end for aktionisterne i det militær-industrielle kompleks. Hvorfor er det så svært og næsten forkert at afvise krigen? Ja jeg forstår det ikke. Hvad skete der med vores humanisme, vores respekt for livet og at beskytte livet for enhver pris?
Erik Vittrup
"Hvorfor er det så svært og næsten forkert at afvise krigen? "
En noget ulogisk tankegang, synes jeg. Fordi det er naivt at afvise krigen, da det ikke er dig, der har besluttet den - endsige igangsat den, og vi kan jo ikke lade som om den ikke eksisterer i en ægte strudsetaktik.
Det er desværre aggressoren - her Putin - der bestemmer om vi skal i krig. Det eneste vi kan bestemme er, om vi vil overgive os til aggressoren eller kæmpe for vores ret til vores egen definerede frihed.
Du kan så skælde mig ud over, at jeg, til enhver tid, foretrækker at være en del af det fantastiske danske samfund end at være en russisk undersåt. Men det er velsagtens det valg, du står i, og jeg er med på, at nogle her på siderne foretrækker Putin fremfor vores danske samfundsstruktur. Det gør jeg bare ikke.
Frederik Schwane: Pas nu lige på det der enten eller.
Hvor ser du løsningen henne?
@Kim Abildskov: Er nu mere til fiskekrogsfænomenet ;-)
https://preview.redd.it/ipw1tkw2v06z.png?auto=webp&s=3224615a4ad2dbe4355...
Frederik Schwane:
Kort: hvad er vigtigst æren og modighed i forhold til kompromis og medfølelse?
Har vores "helt " i Ukraine al æren og har vesten egentlig ikke skubbet til ilden? ingen tvivl det største Ansvar!
@Erik Vittrup - 30. juni, 2022 - 06:45
Hvor er det dog til at brække sig over at hylde krig som “realistisk nødvendighed”
Enig!
Vi skulle hellere hylde "en militær specialoperation" som "realistisk nødvendighed"!
Eller har jeg misforstået dig?