Læserbrev

Tænk, at vi opfinder klimamundbind til køer, før vi begynder at spise mindre kød

Mundbind, der kan reducere metanudledningen fra køernes bøvser, er lappeløsningen over dem alle. Det er unaturligt for koen at have maske på, og det fastholder os i en naiv tro på, at vi ikke selv behøver at ændre vores vaner i klimakampen, skriver seniorrådgiver hos World Animal Protection Danmark Pernille Fraas Johnsen
Debat
1. juli 2022

Køer med mundbind. Det lyder som en joke.

Men det er ikke en dårlig vittighed. Firmaet Zelp har designet en maske af plastik, der spændes på koens grime over mulen. Koens bøvser suges op i et filter i masken, hvilket angiveligt skulle nedsætte udslippet af metan fra køernes bøvser med en tredjedel og sikre en bedre dyrevelfærd. Ifølge firmaet.

Metan er over 20 gange mere belastende end CO₂ og dannes blandt andet i koens vom, når foderet nedbrydes. Okse- og lammekød er markant mere klimabelastende end svine- og kyllingekød, da svin og kyllinger er enmavede dyr, der ikke udleder metan på samme måde.

Mundbind til køer falder om noget i kategorien af dårlige lappeløsninger, og man kan undre sig over, at nogen kan tro, at det er naturligt for en ko at bære maske, fra den er seks måneder og resten af livet for at blive mere klimakorrekt.

Men der er faktisk en anden måde, vi kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser på – en helt anden og meget mere human måde.

Vi kan spise mindre kød. Det gavner både klimaet og vores egen sundhed – og det er en simpel løsning. Et kig på de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen er et godt sted at starte. Det kød, vi så spiser, skal til gengæld være fra dyr opdrættet med god dyrevelfærd.

Svine- og kyllingekød er blevet kaldt det klimavenlige alternativ. Det er et kæmpe paradoks. Ofte er dyrevelfærden markant bedre i kvægbruget end i svine- og slagtekyllingeproduktionen, hvor hovedparten af dyrene opdrættes under ekstremt intensive forhold med fokus på hurtig vækst og effektivitet.

Virkeligheden for langt de fleste svin og slagtekyllinger er et liv i lukkede stalde på begrænset plads, hvor luftindtag og CO₂-udledning styres gennem filtre og automatik. Det er meget langt fra god dyrevelfærd, uagtet at det er en klimavenlig produktion.

Vi kommer ikke udenom, at vi skal mindske størrelsen af vores animalske produktion og dyrke mere menneskeføde end dyrefoder på vores marker for at genoprette et bæredygtigt fødevaresystem. Hvis det samtidig medfører fokus på holdbare klimaforbedringer i landbruget i stedet for lappeløsninger og mundbind til køer, er vi kommet et langt stykke.

Pernille Fraas Johnsen er ph.d. og seniorrådgiver i World Animal Protection

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Køer med mundbind. Det lyder som en joke" - men er det åbenbart ikke; i det mindste er opfindelsen endnu ikke sat i produktion. Det er heller ikke er en joke, at der forskes i at ændre kvægets foder/fordøjelse (i en unaturlig retning), for at få det til at udlede mindre metan.

Folk må gøre op med sig selv, om de vil producere eller bruge produkter fra køer og andre drøvtyggere, med den metanudledning det naturligt medfører. Og hvis ikke, må de lade være med at producere eller bruge produkterne.