Læserbrev

Udsatte mænd bliver andenrangsborgere, når mandekrisecentre droppes på grund af nabofrygt

Mænd på krisecentre er ofre for vold – ikke udøvere af den. Men naboernes fordomme om beboerne afholder lokalpolitikere fra at give plads til at oprette mandekrisecentre. Det bidrager til at sprede skræmmebilleder, skriver administrerende direktør i Forenede Care, Stine Louise Eising von Christierson, i dette debatindlæg
Køge Kommune var klar til at åbne det femtende mandekrisecenter på landsplan, men naboerne argumenter fik dem til at ændre mening.

Køge Kommune var klar til at åbne det femtende mandekrisecenter på landsplan, men naboerne argumenter fik dem til at ændre mening.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
2. juni 2022

Desværre! I kan ikke etablere jeres kvindekrisecenter her i byen. Vi har lyttet til nabohøringerne, og det gør indtryk på os, når naboerne siger, at de er bange for, at kommende kvindelige beboere er kriminelle, og at de faktisk hellere ville have en rockerborg liggende end et kvindekrisecenter.

Er ovenstående melding svær at forestille sig? Så er der en god grund. Det er nemlig ikke kriseramte kvinder, der har modtaget den, men derimod mænd i samme livssituation.

For ovenstående forløb har netop udspillet sig i Køge Kommune, hvor vi stod klar til at åbne et af landets få mandekrisecentre i Lille Salby. Det ville blive mandekrisecenter nummer 15 på landsplan – til sammenligning findes der i dag 77 kvindekrisecentre. Men Køge byråd sagde nej. Naboernes argumenter vejede tungest.

Jeg er som ansvarlig for det afviste mandekrisecenter virkelig trist over, at vi som samfund byder udsatte, sårbare borgere så ringe behandling og så nedværdigende omtale. Hvornår blev udsatte mænd til andenrangsborgere?

På mange måder er vi en bananrepublik, når det kommer til ligestilling på det her område. Faktisk i en grad, så det kun er kvinder og ikke mænd, der ifølge Servicelovens § 109 har mulighed for at søge midlertidigt ophold på krisecentre, når de bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet. Det til trods for, at estimeret 19.000 mænd årligt udsættes for vold i nære relationer.

Hvad end forklaringen er på Køge byråds beslutning, så hænger ansvaret ikke på naboerne. Det er en politisk beslutning at droppe krisecentret i Lille Salby, ligesom det er en politisk beslutning at have en lovgivning, der i høj grad er med til at stigmatisere mænd i akutte livskriser.

Derfor er vi nødt til at gøre op med den stigmatiserende fortælling om udsatte kvinder som ofre og udsatte mænd som potentielle overfaldsmænd. Det kræver en større politisk indsats, en holdningsændring, en ændring af den diskriminerende lovgivning og sidst, men ikke mindst fornuftige lokalpolitikere, der tør bidrage til at hjælpe udsatte borgere i stedet for at sprede skræmmebilleder af mænd i krise.

Stine Louise Eising von Christierson er administrerende direktør i Forenede Care

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inge Lehmann

Hvor er mange danskere dog frygteligt snæversynet og migorienteret.

Denne her sag har ikke noget, at gøre med hverken specielt kvinde eller manderettigheder.

Enhver med bare to hjerneceller kan forstå, at et krisecenter for voldsudsatte mænd ikke fører til vold i nabolaget.

Det der er tale om er beskyttelse af nabolaget mod enhver forandring. Det er udtryk for ekstrem nimby.
Frygten for vold er et eksempel på et pseudoargument.

Gert Friis Christiansen

Jeg mener, at der skal være lige muligheder for krisebehandling for såvel mænd som kvinder :-)

Jeppe Lyngsø Bundgaard

"Hvornår blev udsatte mænd til andenrangsborgere"?

Ligestilling har altid betydet " noget kvinder skal have mere af". Det har aldrig drejet sig om mænds vilkår.
Man glemmer, at det faktisk er meget lille andel af mændene, der er direktører, bestyrelsesformænd, politikere, du ved toppen af kransekagen.
Man glemmer at det er en forsvindende lille del af mænd, der er voldsmænd, voldtægtsmænd, mordere osv.
Et stort flertal af mænd er på bunden af samfundet. De er ensomme, ikke gode nok og begår selvmord tre gange så ofte selvmord som kvinder.
Den største forskel er, at kvinders problemer bliver taget seriøstog forsøgt løst, mens mændenes ignoreres, glemmes eller som i ovenstående tilfælde bliver nødprioriteret politisk på grund af fordomme fra bedsteborgere.

Kaj Emil Koman-Mejer, Torben Skov og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
John Kierans

Kan beslutningen egentlig undre, når vi samtidig har en regering med støttepartier, der helt entydigt går ind for kønsdiskrimination?

Eksempelvis var regeringen ganske hurtig til at bevilge ekstra penge til krisecentre i forbindelse med corona-krisen, idet man (sikkert med rette) ræsonnerede, at al det ophold i hjemmet nok ville øge familiekonflikterne og dermed behovet for krisecentre. Men det var specifikt og udelukkende ekstra støtte til kvindekrisecentre - og det skyldes ikke, at man blot havde "glemt" de andre.

Jeppe Lyngsø Bundgaard og Jens Christensen anbefalede denne kommentar