Institut for Menneskerettigheder fremlagde i marts en rapport om etnisk profilering hos dansk politi. Rapporten viser, at minoritetsetniske borgere i højere grad bliver sigtet, men at de sjældent findes skyldige.
Dette er udtryk for en uoverensstemmelse mellem hvem, der profileres som kriminelle, og hvem, der faktisk dømmes, som indikerer en mulig diskrimination i dansk politiarbejde. Selv om rapporten bygger på 2,5 millioner sigtelser og afgørelser, udtalte Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg i TV Avisen den 20. marts, at politiet ikke diskriminerer, men bare arbejder efter en ’politinæse’.
Denne politinæse er dog ikke så værdineutral, som Brandenborg påstår. Det oplevede jeg, da jeg en dag befandt mig i en moddemonstration til Rasmus Paludan.
Foran os gik Paludan, men politiet havde skabt en afgrænsning mellem vores demonstration og hans. Politimanden foran os skubbede mine venner tilbage, så de ikke krydsede over afgrænsningen. Alligevel befandt jeg mig pludselig i afgrænsningen mellem politiet og Paludan.
Forundret kravlede jeg under banneret til vores demo igen: Kan jeg som den eneste komme helt tæt på Paludan? Jeg krydsede flere gange over grænsen uden at blive stoppet – jeg var som kryptonit for de ellers altseende politiøjne: Hvorfor kunne de ikke se mig? Jeg gik så langt som at læne mig op ad en politimand, mens jeg råbte: »Se, jeg er usynlig!«
Jeg mener, at den oplevelse, jeg havde med politiet, hænger sammen med min hudfarve. Blandt mine venner var flere brune mænd, og den behandling, de fik, var markant anderledes end min – selv om jeg var langt mere provokerende.
Der var ingen konsekvenser for min adfærd, selv om jeg med overlæg besværliggjorde politiets arbejde. Samtidigt risikerede politiet potentielt Paludans sikkerhed ved at lade mig komme så tæt på.
Det er vigtigt, at vi, der nyder godt af vores hvide privilegium, italesætter racisme og den særbehandling, vi får i kraft af vores hudfarve. Når vi forholder os tavse, er vi en del af problemet.
Johanne Luise Jakobsen studerer antropologi
Eneste forskel på Johanne og hans venner var altså hudfarven. Måske, hvis Johanne er omkring 2 meter høj og vejer 120 kg, så virker han for skræmmende på politifolkene, der måske har lovet konen at komme sikkert hjem. Selv ville jeg holde mig langt væk fra Paludans provokationer. Tænk hvis han bare stod der og brændte bøger af helt for sig selv, og ikke en skid mødte frem, hverken vrede demonstranter eller politifolk. Mon han så ikke blev træt af det?. Jo, det tror jeg nok!
Kære Johanne
Hvad hvis jeres hudfarver havde været byttet om, så du var en enkelt sort kvinde, og dine venner var en flok hvide mænd? Så havde politiet selvfølgelig følt sig mere truet/prioriteret flokken af mænd over en enkelt (sort) kvinde.
Du påstår at det handler om hudfarve. Du undlader at diskutere det faktum, at du er *en enkelt kvinde*, og dine brune venner er *flere mænd.* Set fra politiets synspunkt, er en flok mænd, uanset hudfarve, naturligvis en potentiel større fysisk trussel end en enkelt kvinde.
Fordi de er stærkere end dig. Ikke fordi de er sorte.
Jeg er overrasket over, at en universitetsstuderende, kan skrive et læserbrev, og totalt forsømme at forholde sig til dette simple spørgsmål. Du kunne godt have indkluderet grunden til jeg tager fejl, i dit læserbrev. God videnskabelig redelighed, som du kender fra uni.
Jeg er ikke ude på at udskamme dig. Yours truly.
Uddybning:
Når jeg skriver "du kunne have indkluderet hvorfor jeg tager fejl," mener jeg:
Du kunne have forklaret i dit læserbrev, hvorfor du ikke medtager køn og antal personer, i din overvejelse om, hvorfor politiet gik hårdere til din venner, end dig.