Kommentar

Venstrefløjens ja til værnepligt for kvinder er misforstået ligestilling

Med ideen om værnepligt for kvinder argumenterer venstrefløjen reelt for, at kvinder skal stilles lige så ringe som mænd. Det er ren formalisme. I stedet for at udvide tvangsarbejdet og udbrede militarismen burde den være imod værnepligt som sådan, skriver historiestuderende Jonatan Svendsen
Det er udtryk for en forældet tankegang, at der skulle være forskel på mænd og kvinders kompetence i forsvaret, men det er også en forfejlet og forældet tankegang, at mennesker skal tvinges til militærtjeneste, skriver historiestuderende Jonatan Svendsen.

Det er udtryk for en forældet tankegang, at der skulle være forskel på mænd og kvinders kompetence i forsvaret, men det er også en forfejlet og forældet tankegang, at mennesker skal tvinges til militærtjeneste, skriver historiestuderende Jonatan Svendsen.

Magnus Hove Johansson

Debat
15. juni 2022

I begyndelsen af juni bekræftede Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre over for TV 2, at de er klar til at udvide værnepligten til kvinder. Fra de borgerlige partier er en sådan udvikling forventelig, men at i hvert fald nominelt socialistiske partier stiller sig op og støtter et forslag om at udvide værnepligten til også at omfatte kvinder, er et skridt i den forkerte retning for den progressive bevægelse i Danmark.

Jeg kommer til at tænke på en anekdote fra den feministiske aktivist, forfatter og professor Angela Davis. I bogen Are Prisons Obsolete? fortæller Davis om den selverklærede feminist og tidligere fængselsdirektør Tecla Miller, som ønskede større lighed mellem mænds og kvinders fængsler, og som derfor argumenterede for, at våbenarsenalerne i kvindefængsler skulle udvides, og at vagter skulle instrueres i at skyde efter fanger på flugt, ligesom i mandefængsler. Til dette skriver Davis: »Det slår ikke [Miller], at en mere produktiv feminisme også ville stille spørgsmålstegn ved omstændighederne for statsafstraffelse af mænd,« og at »paradoksalt nok vil efterspørgslen efter ligestilling med mænds fængsler i stedet for at skabe bedre […] muligheder for kvinder ofte føre til mere undertrykkende forhold for kvinder«.

Det samme kan siges om ideen om at udvide værnepligten til også at omfatte kvinder. En mere produktiv form for feminisme ville, for at parafrasere Davis, stille spørgsmålstegn ved mænds tvangsindføring i militæret.

Forældet tankegang

For ville den progressive holdning i dette spørgsmål ikke være modstanden mod det tvangsarbejde, værnepligten er, og imod den militarisme, værnepligten er et produkt af?

Hvis vi ønsker os større frihed, burde vi så ikke stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi accepterer, at unge mænd — og hvis ovennævnte partier lykkes med deres idé også kvinder — tvinges i uniform, og deres arbejdskraft udnyttes under truslen om bøde-, endda fængselsstraf?

Værnepligten er om noget en gammeldags idé. At nationens unge — og ældre — våbenføre mænd skulle stå klar, i det tilfælde at fjenden stod ved grænsen for »at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver«, som der står i grundloven. Det har stået der siden 1849.

Sidenhen er langt, langt de fleste af vores europæiske naboer blevet fri for deres værnepligt, eller også har de aldrig haft det. Hverken USA, Canada eller Australien har værnepligt, Indien og Kina heller ikke. Selv i Ukraine, et land, som er offer for et voldeligt og imperialistisk overgreb, har Zelenskyjs regering planer om at afskaffe værnepligten fra 2024.

Men de progressive partier i et land, som ellers har omdømme for at være progressivt, tager alligevel det repressive standpunkt og vil være med til at udvide værnepligten, for det er en, med Peder Hvelplunds (EL) ord, »forfejlet og forældet tankegang, at der skulle være forskel i forhold til, hvor kompetente mænd og kvinder henholdsvis er til at fungere i forsvaret«.

Ja, det er udtryk for en forfejlet og forældet tankegang, at der på den måde skulle være forskel på mænd og kvinder, men det er også en forfejlet og forældet tankegang, at mennesker skal tvinges til militærtjeneste.

Formalistisk lighedsideal

Uden at det skal lyde alt for munkemarxistisk, så er den holdning, de her lægger for dagen, et godt udtryk for, hvorfor Friedrich Engels i 1875 kaldte lighed et »ensidigt fransk koncept«

Uden at det skal lyde alt for munkemarxistisk, så er denne holdning et godt eksempel på, hvorfor Marx i 1875 skrev om lighed, at det er »kun et kunstord«, og Engels samme år kaldte det et »ensidigt fransk koncept«. Lighed som abstrakt idé har ikke meget hverken kritisk eller frigørende potentiale, men må derimod konkretiseres og analyseres i den specifikke situation. At ønske ændringer, som gør kønnene mere lige, uden at analysere, hvilken lighed der er tale om, er på grænsen til det vulgære. Hvis man ønsker denne formalistiske lighed, hvorfor så ikke kombinere den med friheden fra værnepligten? Altså, fritstille mænd fra pligten og lade dem, der vil, uanset køn, melde sig frivilligt til militæret uden at tvangsindskrive nogen eller pådutte dem en pligt gennem lovgivningen.

I stedet for at udvide tvang, i stedet for at udbrede militarismen, da bør de, der påstår at være progressive, tage standpunktet imod værnepligten som sådan.

Venstrefløjen kan forfølge frigørende mål uden at appellere til abstrakte ideer om lighed. Men med et formalistisk lighedsideal ender man her med at argumentere for at tage frihed fra kvinder og gøre dem lige med mænds – i denne henseende – dårligere position.

Jonatan Svendsen er historiestuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Kierans

Mit bedste gæt er, at den gode historiestuderende ikke selv har været i trøjen. Dette er bestemt heller ikke en forudsætning til at have en holdning til emnet, men det betyder, at han helt overser en meget stor fordel ved det danske samfunds værnepligtsmodel:

Gruppen af værnepligtige i Danmark er langt mere bredt socialt sammensat end de faste militærtropper i andre af vores sammenlignelige lande - hvor en militærkarriere dels er en langtidsbeskæftigelse, dels for langt hovedparten har rekrutteringsgrundlag i de grupper i samfundet, der ikke har mange andre valgmuligheder.

Dette er en stærkt medvirkende årsag til, at de danske styrker i forhold til mange andre landes tropper normalt er bedre til at begå sig ved udsendinger mv. Samtidig højner det en bred forståelse og accept af Forsvaret.

Hvis man fast fokuseret på pacifisme og/eller at få nedlagt militæret er dette naturligvis fuldstændigt ligegyldigt, men for de af os, der har indsigt i historien og dermed kan se en værdi i at have et militær, er diversiteten i Forsvaret bestemt noget positivt. Og i takt med, at militærkunsten i højere og højere grad fjerner sig fra det fysiske til teknisk kunnen, er der absolut ingen grund til, at kvinder skulle være ringere soldater end mænd.

Rolf Andersen, Carsten Bjerre, Martin Kristensen, Henning Kjær, Jens Christensen, Søren Henrik Jepsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Selvom mange ville ønske det, kan vi desværre ikke nedlægge militæret i morgen. Men indtil det kan det bør det være et repræsentativt udsnit af befolkningen der er der og det kan man kun klare med værnepligt.
Det er også en god måde at sikre et stærkt forsvar med en lille hær og dermed sikre at der skal meget til før noget er en trussel mod os, selvom vi ikke er en trussel mod nogen.
Værnepligt kan altså sat rigtigt op være det mest pacifistiske vi p.t. kan klare.

Rolf Andersen, Carsten Bjerre, Jens Christensen, Jens Thaarup Nyberg og Søren Henrik Jepsen anbefalede denne kommentar
Rikke Petersen

Værnepligt bør være frivillig for både mænd og kvinder.

Jens Thaarup Nyberg

Der er tale om værnepligt og ikke om -tvang.

Og militær værnepligt kan i dk erstattes med civil værnepligt, om ønsket.

Men selvfølgelig, pligt indebærer tvang, som (også) i dette tilfælde er pålagt af samfundet, som betingelse for deltagelse. ( jeg ved ikke om man længere bliver kastet i spjældet, hvis man nægter at møde op ved indkaldelse.).

Så, om kvinder og mænd skal stilles lige overfor kravet om deltagelse i værnepligten, mener jeg, kan afgøres ved en folkeafstemning blandt kvinder.

Steen Hartov

Interessant spørgsmål og debat om værnepligt, men det er mindst lige så interessant at tage fat i begrebet “misforstået ligestilling”. Ud fra en betrgning om, at vi fatisk har værnepligt, hvordan forholder vi os så til det forhold, at den kun gælser for den mandlige del af befolkningen? Bør ligestillingen ikke både gælde på direktionsgangen og på andre niveauer i både den private og den offentlige sektor? Lige rettigheder er særdeles vigtige, men hvad med lige pligter?

Morten Larsen

Ligestillingen skal kun tvinges igennem på direktionsgangene, samt bestyrelser osv. De attraktive funktioner, men da Ikke på værnepligt, skraldemandsfaget, slagteriarbejdere og andre fysisk nedslidende hårde job, som i dag stort set kun varetages af mænd....Kan i selv se det kvinder ?

John Johansen

@John Kierans

Er dette noget du tror, synes eller faktisk kan understøtte med konkrete studier af emnet?

"Dette er en stærkt medvirkende årsag til, at de danske styrker i forhold til mange andre landes tropper normalt er bedre til at begå sig ved udsendinger mv."

Undskyld, men det er stadig sådan, at kvinder kommer bagud med alt, fordi det er kvinder, der føder børn og tager det største ansvar i hjemmet.
Man behøver ikke læsses mere på kvinderne, men kunne med fordel gøre noget ved mænds barsel.

Frederik Schwane

Morten Larsen, du fabulerer og fyrer betændte fordomme af'.

Der er ikke en eneste kvinde i denne debat, der har sat spørgsmålstegn ved det rettelige i, at - såfremt vi overhovedet skal have værnepligt - at den skal gælde begge køn.

Det er heller ikke sådan jeg fortolker Karen Grues indlæg, hvor hun fremhæver, at kvinder allerede udsættes for mange andre strukturelle begrænsninger. Og at det er behov for at se på disse samlet set. Deri er jeg meget enig.

F.eks. en bedre fordeling af barslen mellem far og mor. Der har vi taget første skridt, men der mangler meget ift. at få far til at tage sin retfærdige del af ansvaret for eget afkom.

Du kunne jo også spørge dig selv, hvem der oprindelig har besluttet, at kvinder ikke må have værnepligt. Kvinder selv?

Peter Jensen

Hvis man ikke må læse mere på kvinderne, skulle man vel også være mere tilbageholdende med at hente flere kvinder ind i bestyrelser og direktioner. Den slags er der jo også meget arbejde i.

Nu er det jo sådan, at værnepligten ligger så tidligt i livet, at de færreste på dette tidspunkt har fået børn, og andre forpligtelser. Hvis man gerne vil ændre noget i den strukturelle arbejdsdeling mellem mænd og kvinder, vil fuld ligestilling omkring værnepligten være et godt og principielt vigtigt udgangspunkt.

Hvem har besluttet, at kun mænd skal være værnepligtige? Det har mændene, dengang det også kun var mænd der havde stemmeret. Historisk hænger de to institutioner nøje sammen. Men selvom kvinderne kæmpede for at opnå stemmeretten, har der aldrig været den store interesse for den ellers hermed forbundne værnepligt.

Rettigheder og pligter bør naturligvis følges ad, så der findes ikke seriøse argumenter mod fuld ligestilling omkring værnepligten. Derimod kan man selvfølgelig godt, som Jonatan Svendsen gør, mene at værnepligten er fundamentalt forkert. Det er bare et underligt tidspunkt, lige netop at fremføre dette synspunkt, når emnet er ligestilling. Som om det angiveligt forkerte ved værnepligten, ikke er så stort et problem, når det kun rammer mænd.

Jens Thaarup Nyberg

“ Rettigheder og pligter bør naturligvis følges ad, så der findes ikke seriøse argumenter mod fuld ligestilling omkring værnepligten..”

Jo, tja, hmm !
En nærmere analyse af rettigheders og pligters strukturelle basis vil nok vise, pligter går før rettigheder.

Og da vi ikke kan fratage kvinder rettigheder, kan vi heller ikke pålægge dem pligter.

John Kierans

@John Jonansen

Mht dit spørgsmål oven for er der helt klart ikke nogen forskningsmæssig evidens, så det må jo være en synsning eller blot noget, jeg tror.

I mangel af egentlige undersøgelser kan jeg dog blot stilfærdigt bemærke, at det er den respons, danske tropper ofte internationalt får fra deres kolleger fra andre lande. Dette tilskrives i øvrigt ofte det faktum, at de danske soldater gennemsnitligt er højere uddannede end soldater i mange andre lande (hvor man som nævnt tidligere ofte rekrutterer hovedparten af de menige soldater fra ressourcesvage befolkningsgrupper) - hvilket bl.a. giver sig udslag i mindre kæft, trit og retning-kultur og mere selvstændigt tænkende soldater, når de står i kontakten med folk i andre lande.

Rolf Andersen

Måske skulle man indføre en 'Borgerpligt' ?

Alle raske og sunde 18-21 årige danskere skulle aflevere 6-9 måneders arbejde til samfundet. Det kunne være i militæret, civilforsvaret, ældreplejen, børnehaverne ...

Det ville også sikre, at alle borgere havde oplevet 'den rigtige verden', og således have oplevet noget andet, end en eller anden politisk ungdomsorganisation inden de blev medlemmer af folketinget.

Frederik Schwane

Peter , så det er dobbeltmoralsk at kvinder vil have deres del af magten, samtidig med at mænd engang har besluttet, at kvinder ikke må have værnepligt?

Det må du nok uddybe, for jeg fatter ikke logikken?

Peter Jensen

På ligestillingsområdet er dobbeltmoralen gennemgående, et indlejret fænomen.

Angående spørgsmålet om, at få del i magten, så fokuserer alle ligestillingsinitiativer ensidigt på områder hvor kvinder er underrepræsenterede. Det gælder f.eks. private virksomheders bestyrelser, mens man ikke har noget problem med det, hvis magtfulde offentlige organisationer bliver domineret af kvinder. Det er jo også derfor, at ingen er konsekvente fortalere for kønskvoter. De skal kun bruges lige der, hvor man gerne vil have flere kvinder.

Værnepligten er interessant af principielle årsager. Det er den mest grundlæggende lovfæstede form for kønsdiskriminering, siden kvinderne ikke havde stemmeret. således som mændene har også engang besluttede, at det skulle være. Som sagt hænger de to institutioner historisk set nøje sammen. Logikken i, at det er dobbeltmoralsk at fjerne diskriminationen på det ene område, men ikke det andet, burde være indlysende.

Frederik Schwane

Peter Jensen, men hvem er dobbeltmoralsk her?

Peter Jensen

Frederik Schwane
Det er der temmelig mange der er. Jeg er ikke ude efter enkeltpersoner, hvis det er det der bekymrer dig, men forholder mig til den alment herskende feministiske vinkel på ligestilling, der dominerer på de fleste planer i samfundet. Hver gang man politisk, eller i relation til en eller anden form for samfundsplanlægning konstaterer forskelle på kvinder og mænds forhold, ser man et ligestillingsproblem, hvis kvinder på en eller anden måde er mindre attraktivt stillet end mænd, men ikke omvendt. Enhver der beskæftiger sig med ligestilling ud fra en ensidig prioritering af kvinders interesser, tager del i denne dobbeltmoral.

Frederik Schwane

Peter Jensen, så vil jeg gentage min tekst

"Peter , så det er dobbeltmoralsk at kvinder vil have deres del af magten, samtidig med at mænd engang har besluttet, at kvinder ikke må have værnepligt?"

Fordi jeg ser kun dobbeltmoral fra den maskuline del af debatten her; mænd har engang besluttet, at kvinder ikke må have værnepligt, og det bliver nu brugt som våben mod dem, der intet havde at sige, hverken til eller fra. Altså kvinder må ikke få del i magten; er min grundlæggende fortolkning.

Men så er det til gengæld godt, at så mange kvinder - på trods - vælger at gå ind frivilligt. Omkring 20% af en årgang. Der skal mange flere kvinder ind, enig i det; det er nok også den eneste måde at ændre en giftig maskulin kultur.

Og, Peter Jensen. jeg ser jo heller ingen fædre demonstrere på gaderne for retten til at tage vores del af barslen. Er dét så ikke også dobbelt-dobbeltmoralsk?

Lad os nu være fair i vores fordømmelser, så det rammer de rigtige.

Peter Jensen

Så må jeg også gentage mig selv, og uddybe pointen:

Oprindeligt havde mænd stemmeret og værnepligt, og kvinder ingen af delene. Det var ikke ligefrem ligestilling, men det var konsekvent, i den forstand at pligter og rettigheder fulgtes ad. Denne konsekvens forsvandt, da kvinderne fik stemmeret men ikke værnepligt. Det betyder at lovgivningen åbenlyst diskriminerer således, at kvinderne nok har fået samme rettigheder, men ikke samme pligter som mændene.

De fleste andre ligestillingstemaer har ikke denne fundamentale juridiske karakter. Der er ingen formel diskriminering omkring sammensætningen af bestyrelser. Statistisk er der en mærkbar forskel på mænds og kvinders repræsentation i bestyrelserne, men årsagerne er komplekse. Hvad der er afgørende i sammenligningen med værnepligt er, at der ikke findes lovmæssige rammer der forhindrer kvinder i at blive bestyrelsesmedlemmer på lige vilkår som mændene.

Man kan tale op og ned ad stolper, om mere eller mindre sandsynlige årsager til manglende ligestilling på forskellige områder. Strukturer, kultur, forventninger, ubevidst bias og hvad ved jeg. Det klinger alt sammen hult, hvis man ikke får styr på det der må være det absolut grundlæggende: Lighed for loven.

Det handler ikke om fordømmelser. Jeg har ikke udtrykt nogen forventning om, at kvinderne burde demonstrere for kvindelig værnepligt. Men jeg forventer at de, hvis de i øvrigt ønsker ligestilling, accepterer det som en naturlig konsekvens.

Lige nu kunne det se ud til, at der måske ikke er den helt store politiske modstand mod kvindelig værnepligt, og at det måske kan gennemføres. Vi får se, om problemet i så fald bliver løst. Det vil dog for altid være en del af ligestillingens historie, at der skulle gå mere en 100 år efter kvindernes valgret, førend man fik gjort op med lovgivningens kønsdiskriminering angående pligter.