Læserbrev

800 millioner har ikke adgang til rent drikkevand, og vi bruger det til at vaske biler

Løsningen er ikke nødvendigvis at bruge mindre drikkevand, men at skabe mere af det. Der er nemlig opfundet banebrydende teknologi, der kan omdanne havvand til drikkevand. Nu skal den bare bruges i de tørkeramte lande
'Tænk, om det i stedet var muligt at investere disse midler i vidt forgrenede rørsystemer til brug for kunstig vanding af dyrkningsområder og husstandenes ferskvandsforsyning i stil med, hvad der i rigt mål bruges til rørledningstransport af fjernvarme, gas og olie. Så vil vi ikke længere vaske biler i drikkevand, men sende det videre til tørkeramte områder,' skriver Leif Hjernøe.

'Tænk, om det i stedet var muligt at investere disse midler i vidt forgrenede rørsystemer til brug for kunstig vanding af dyrkningsområder og husstandenes ferskvandsforsyning i stil med, hvad der i rigt mål bruges til rørledningstransport af fjernvarme, gas og olie. Så vil vi ikke længere vaske biler i drikkevand, men sende det videre til tørkeramte områder,' skriver Leif Hjernøe.

Johnér Images/Johner/Ritzau Scanpix

Debat
12. juli 2022

Under et af mine efterhånden mange ophold i Paris blev jeg for et par år siden på en studentercafé mødt af dette anklagende spørgsmål stillet af en ung afrikaner fra den tidligere franske koloni Mali: »Est-il vrai que vous lavez les voitures à l'eau potable?« Altså: Er det sandt, at I vasker biler i drikkevand?

Noget skamfuld måtte jeg bekræftende svare, at ja, sådan forholder det sig. Og ikke nok med det. Vi vander også havernes græsplæner og staudebede med drikkevand. I rigelige mængder tager vi tilmed brusebad i opvarmet drikkevand.

Forholdene virker i dag særligt groteske, når flere end 23 millioner trues af vedvarende tørke på Afrikas Horn. ​​​​​Og når der ifølge FN i 2020 var flere end 800 millioner mennesker, der ikke havde adgang til rent drikkevand, og når de anslår, at tallet vil stige til 3,3 milliarder allerede i 2030. Derfor stiger også behovet for flere, billigere og mere effektive metoder til at afsalte havvand og transportere det, end vi har i dag. Men hvordan skulle en sådan redningsaktion kunne lykkes?

Svaret kommer her: For halvandet år siden blev denne fantastiske nyhed annonceret: Jiwoong Lee fra Kemisk Institut på Københavns Universitet har opfundet en banebrydende ressourcebesparende grøn teknologi, som på få minutter kan omdanne havvand til drikkevand. Det sker ovenikøbet ved hjælp af netop det CO2, der jo også er alt for rigelige mængder af.

Resultatet: Opfindelsen kan både bruges til overlevelsesudstyr og i store industrianlæg, som radikalt ville kunne forbedre levevilkårene for tørkeramte landes befolkninger. Den tid, hvor meningsløse territoriale krav resulterer i destruktive krige baseret på våbenindustriernes dræning af alverdens økonomiske hjælpemidler, må snart være forbi.

Tænk, om det i stedet var muligt at investere disse midler i vidt forgrenede rørsystemer til brug for kunstig vanding af dyrkningsområder og husstandenes ferskvandsforsyning i stil med, hvad der i rigt mål bruges til rørledningstransport af fjernvarme, gas og olie. Så vil vi ikke længere vaske biler i drikkevand, men sende det videre til tørkeramte områder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

?

Inge Lehmann, Rolf Andersen og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Sanvig

???

Jeg kan desuden tilføje, at vandet i vaskehallerne bliver genbrugt mange, mange gange, hvorfor det i vintermånederne er en rigtig dårlig ide at få vasket bil. Saltkoncentrationen er enorm.

Inge Lehmann, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Michael Hullevad og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan sagtens følge tankegangen, men..
- hvis metoden er så simpel og god, hvorfor er der så ikke sat igang siden opdagelsen 2020?
- Hvad med andre potentielt farlige stoffer i havvand, bliver de også filtreret fra? Man kunne hurtigt forestille sig coliforme bakterier og andet, som er dybt problematiske for drikkevand.
I Dk laver vi 'simpel vandbehandling' som går ud på at føre vandet igennem grus/sand, hvor bakterierne aflejres og anlæg, hvor vandet bliver iltet. Vi har de-centale vandværker og pumper ikke vandet længere rundt, end det giver mening
- Rørledninger kræver energi og penge når rørene skal lægges i jorden og når de skal vedligeholdes. Der skal etableres pumper og trykregulering og ikke mindst: Hvis man gerne vil tvinge en fremmed nation i knæ, så er det da det vildeste trip at kunne kontrollere deres vandforsyning via kæmpe rørledninger.

Inge Lehmann, erik pedersen, Lillian Larsen, Mogens Nielsen, Kurt Wissendorf Møller og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Jens Frederik Drivsholm

Israels fremfærd på Vestbredden har også handlet også om vandtyveri. Jordanfloden får ikke meget vand med fra Genesaret Sø og grundvand fra grænseområdet på Vestbredden er blevet pumpet til kystområder.

De senere år, har en ny effektiv teknologi, (men jeg ved ikke, hvor 'dyr' den alligevel er i energiforbrug), som af havvand nærmest har givet 'overskud' fremfor knaphed på ferskvand i Israel.

Gaza ligger for enden af den store vandledningsrygrad - så deres vandforsyning er i høj grad på Israelsk 'nåde'.

Såh kampen om vandet var tidligere i gang end adgang til olien.

Inge Lehmann, Karen Grue, erik pedersen, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, Lillian Larsen, Michael Hullevad og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mogens Nielsen

Problemet for afrikanerne er åbenlyst deres befolkningstilvækst. Ved at sætte ind her ville mange problemer blive løst på én gang. Men det er vel tabu at nævne den slags nu om dage?

Rolf Andersen, Jan Eskildsen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Jan Eskildsen

som om 800 millioner kunne få gavn af vores drikkevand - tsk tsk
tag jer sammen

Inge Lehmann, Rolf Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Mogens Nielsen. Naturligvis er det ikke tabu at diskutere reproduktionsregulering - heller ikke for afrikanerne. Vi kunne jo også - med den markant stigende levealder over det seneste århundrede - begynde at diskutere en regulering af fx 60+-personer, specielt i den hvide verden. Hvad synes du om det?

Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, erik pedersen, Carsten Munk, Peter Bryde Poulsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Der er så meget ferskvand på jorden, at vis det hele blev sat fri ville verdenshavene stige med langt over 100 meter og de fleste af de 800 millioner uden drikkevand ville så også være uden et hjem og drukne. Hele Danmark ville stå under vand. For slet ikke at tale om Holland og Bangladesh og alle verdens kystnære områder. Så ferskvand er der mere end nok af.

Så fortsæt bare med at vaske Jeres biler. Det sker der vist ikke det store ved.

Jeppe Theodor Lindholm

Reproduktionsregulering. Lige noget for Danmarksdemokraterne - Dem med flæskesteg og brun sovs med kartofler og rødkål.

Omvendt reproduktionsregulering. Det må være det jyderne skal udsætte københavneriet for. Jyderne skal bare få så mange børn, at københavneriet bliver avlet ud af Danmark. Men husk nu Jylland. Først over 18 år. Ikke noget med barnebrude.

Jeppe Theodor Lindholm

OBS! Der er bare lige et problem. Halvdelen af københavnerne i de fine saloner er tilflyttere fra... Jylland.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Frederik Schwane, Inger Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Lindholm. Nix. De fine jyske saloner er etableret i Gentofte siden for mange år siden.

Camilla de Thiersant

Lise Lotte Rahbek - teknologien blev skam forsøgt udviklet videre udenfor KU regi gennem flere år. Desværre levede resultaterne ikke op til forventningerne, så her kan du/andre eventuelt interesserede læse mere om, hvad der kom ud af det videre udviklingsarbejde:
https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2022/feb/investig...

Steen Hartov

Det lyder ikke som en holdbar løsning at transportere dansk drikkevand til andre dele af verden (der er nok eksempler på, at man unødigt øger CO2-udledningen på at transportere fransk og italiensk kildevand til eksempelvis Danmark og USA). Afsaltningsanlæg etableret, hvor behovet er, og drevet af solenergi indvundet på stedet lyder som en mere varig løsning, i hvert fald i de regioner, hvor der er rimelig adgang til saltvand. Det ville også medvirke til, at større dele af Verden forbliver beboelige, så Verdens befolkning ikke skal koncentreres på mindre og mindre dele af Jordens overflade gennem migration.

Du vasker vel ikke bil på egen grund eller ved din indkørsel? Det er ganske vist ikke forbudt i Danmark som i mange andre lande, men det burde være det. Olie og kemikalier fra bilen strømmer så direkte i det kommunale system til afledning af overfladevand som f.eks. tagvand. Mange steder afledes overfladevand mere eller mindre direkte til vandløb. I vaskehaller opsamles vaskevandet, renses til dels, før det genbruges, og ledes så til det kommunale system for spildevand, hvor der foregår en effektiv rensning. Det er ikke tilfældigt, at åbent kloakafløb ikke er tilladt i f.eks. garager.

Carsten Munk, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar