Kommentar

Befolkningen betaler for politikernes idealisme med unødvendig sult og kolde nætter

I stedet for at lade befolkningerne i Europa fryse til vinter bør vi acceptere, at vi har brug for kul og olie – også selv om den forurener og skal købes af diverse tyranner og diktatorer
Lad os da acceptere den beskidte verden frem for den rene idealisme. Vi må leve med tyranner, ruste os mod dem og forhindre deres aggression imod os, men også gerne købe deres gas og olie, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne kommentar.

Lad os da acceptere den beskidte verden frem for den rene idealisme. Vi må leve med tyranner, ruste os mod dem og forhindre deres aggression imod os, men også gerne købe deres gas og olie, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne kommentar.

Jens B'ttner/Ritzau Scanpix

Debat
20. juli 2022

Vinteren kommer, og den bliver kold. Ikke på grund af frostnætter, men fordi vi selv har lukket hanerne til naturgas, olie og kul.

Hvilke konflikter vil det give i de vesteuropæiske samfund? Den tyske vicekansler, Robert Habeck, anbefaler kolde afvaskninger, og myndighederne planlægger en vinter på lavt blus i halvt uopvarmede boliger. Og fattige, som ikke har råd til varme, skal samles i sportshaller.

Akut skyldes det Rusland, som verden gerne vil boykotte, og som samtidig boykotter os. Men også på den længere bane er fossil energi dømt ude. Ikke kun kul og olie, men også naturgas. Fracking eller skifergas ville ellers være oplagt, da Danmarks undergrund indeholder langt mere skifergas end naturgas i Nordsøen, og Tyskland kunne erstatte gasimporten fra Rusland med egen skifergas, men nej, det er også dømt urent. Atomkraftværker kan man heller ikke blive enige om. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Og Putin gnider sig i hændernde med et smørret grin over Europa´s falden på røven over USA´s inddæmningsforsøg på vej til Theran for at underskrive en aftale om at total renovere landets olie/gas industri for 40 mia. Dollars oven i en indbydelse til ar deltage i BRICS samarbejdet om fælles valuta (kinesisk digital Yuan) og standarder.
Den krig har vesten allerede tabt og sat Europa mindst 10 år tilbage for klimamålene oven i en verdensomspændende depression der truer i horisonten. Og svaret en massiv oprustning - Er i sindssyge ?

Flemming Berger, Lars Løfgren, Anders Graae, Carsten Munk, Jens Thaarup Nyberg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Vi har prøvet med nedrustning, faktisk siden murens fald. I bagklogskabens klare lys, må vi konstatere at det ikke virkede. Vi tog fejl.

Til gengæld ved vi nu, at vi har forsømt vores egen sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, beredskab og robusthed. Ellers ville vi ikke være i den her håbløse situation. Som om vi ikke blev advaret i 2008 og 2014? Men musikken spillede videre, ingen ville slukke for den, og stoppe festen. Og der er ingen dansk politiker der vil tage ansvaret for den nuværende situation. Det nærmeste man kommer en indrømmelse, var Søren Gade, der sagde at han havde i en periode det formelle ansvar. Men han ville (naturligvis) ikke tage det moralske, for nedskæringerne ville så blot komme med den næste ressortminister.

Det er jo set før, at man vil magten, men ikke ansvaret. Men nu kommer konsekvenserne af de manglende investeringer. Og ligesom med corona og især minksagen, så er det skatteborgerne der må grave unødigt dybt i lommerne, når Slotsholmen trykker på panikknappen

Marianne Jespersen

Et af problemerne med EU-landenes sanktionspoliik er at politikerne i DK lader de fattigste i landet betale for deres tilsyneladende moralske tilgang til politikken overfor Rusland inkl. militarisering, oprustning, inflation mv.

Et andet og endnu dybere alvorligt problem er at der ikke er en plan for hvornår, hvorfor og hvordan sanktionspolitikken den skal ophøre. Der er div. forhåbninger såsom Putin bliver væltet og der kommer en flink rar mand til magten i stedet. Ukraine vinder krigen snart. Vi opfinder en mirakuløs teknologi i løbet af det næste ½ år! Men for nu at citere Barbara Bertelsen: "Håb er ikke en strategi!"

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Anders Graae og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke et argument, at tingene har været på en bestemt måde: på et tidspunkt siger man stop og laver om på det, og det kan godt have nogle umiddelbare omkostninger, men på længere sigt bliver det bedre.
Der er i demokratiet ingen modsætning mellem folkevalgte politikere og det folk, der vælger dem, derfor er det også i pagt med befolkningens ønsker og forståelse af de langsigtede farer, vi står over for, at politikerne skal vælge en radikal, hurtig og potentielt stærkt forandrende energipolitik.
Vi har ladet os lokke i de seneste 30-40 år af det facile, behagelige, men også dræbende kedelige overforbrugshelvede, som ikke er i stand til at tilfredsstille menneskers behov for at gøre noget og skabe betydning af egen indsats i livet.
Det kapitalistiske industrisamfund misbruger disse ædle egenskaber i mennesket, men den går ikke længere.

Rune Stilling, Gert Friis Christiansen, Peter Aarslev, Jens Lysdal, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, Mogens Kjær, Alvin Jensen, Kim Petersen og Kristian Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

“ Vi har ladet os lokke i de seneste 30-40 år af det facile, behagelige, men også dræbende kedelige overforbrugshelvede, som ikke er i stand til at tilfredsstille menneskers behov for at gøre noget og skabe betydning af egen indsats i livet.“

Det bliver så muligt nu, med en vinter uden varme, en industri uden energi og et hav af mennesker med for lidt mad.

Kristian Larsen

"Vi lever i syndens imperfekte verden, men den er også mere inciterende end paradiset. " Jamen, det er vel egentlig definitionen på satanisme. Gud ved hvor Jensen egentlig er præst...

Rune Stilling, Mogens Holme, Jens Thaarup Nyberg og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Wow! OK, for det første - hvis vi virkelig går med på at pumpe alt fossilt brændstof op af undergrunden, kan vi på bare mellemlangt sigt komme til at betale en høj pris for kommentatorernes kynisme. Kig ud af vinduet og se klimaforandringerne udfolde sig i benhård praksis. Eller læs nyhederne om brande og tørke, ikke bare sydpå men i England.

For det andet, at en dansk vinter med lidt mindre overdådig adgang til brændsel skulle blive ligesom holodomor, den sultkatastrofe som russerne fremprovokerede i Ukraine i 1930'erne? Det er simpelthen fuldstændig useriøst. Jeg har i noget tid været træt af HGJ som debattør, men dette er langt under lavmålet.

Rune Stilling, Mogens Holme, Jan Ivanouw og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Henrik Gade Jensen har ret: Man bekæmper sjældent sin modstanderved først at skyde sig selv i foden.

Anders Thornvig Sørensen

I Kharkiv måtte samfundets svageste leve flere måneder nede i byens metro, uden sollys, fordi russiske bomber gjorde livet på jordoverfladen for farligt, og de havde ikke kræfterne eller midlerne til at flygte andre steder hen. Men de fik hjælp af ukrainske og internationale frivillige.

Der kan man se, hvilken karakterstyrke, udholdenhed og hjælpsomhed folk er i stand til at opbyde, når deres land bliver voldeligt overfaldet. Så hvad med at følge det ukrainske eksempel, holde op med det defaitistiske pjank, og bare tage sig sammen.

Jens Thaarup Nyberg

Det er betryggende at se åndens uformåenhed overfor verdens vrimmel af tyranner. Vi væbner os til krig, mod de, der ikke ville være os til tjeneste.: “ De var anderledes, men kunne domesticeres. “

Anders Bentsen

Jeg synes information burde spørge alle partier hvad de specifikt vil gøre for at forbedre klimaet og fremtidssikre HELE befolkningen både økonomisk og energimæssigt. Og så fremstil en tavle der viser befolkningen forskellene. Det er alt for nemt blot at sige energiøer ude i fremtiden. F.eks. er det hjerne dødt at politikerne faktisk tidligere har kunnet blive enige om, at det skal være forbudt på offentligt plan at sætte solpaneler op på sportshaller mv. hvor folk går i bad i dagtimerne. Ifølge politikerne vil det være konkurrence forvridende. Hvorfor må kommuner ikke sætte vindmøller op til borgerne, på en måde så borgerne ikke beskattes af den strøm de får fra kommunen..
Fik man lavet den slags detaljer om, så ville ønsket om at få mere grøn energi være langt højere lokalt. Jeg viste jer i går i anden tråd hvordan et boligkvarter kan spare ca. 10000kr. per bolig ved at sætte en lille vindmølle op, finansieret med lån.
Men med de klima hyklere vi har som politisk ansvarlige så kommer vi aldrig videre.

"Ligesom vi også troede, at vi kunne skabe civilsamfund med ligestilling mellem kønnene i Irak og Afghanistan med vores moralske intervention". What ?!
Alle der har fulgt lidt med i afsløringerne (bl.a. med senatshøringerne) efter Irakkrigen ved, at USA (og bl.a. os som medløbere) var i Irak for at sætte os på deres olieressourcer. Skulle man være i tvivl, er bl.a. dét faktum, at der FØR krigen blev afholdt møder mellem USA, UK og vestens store olieselskaber om hvordan rovet skulle fordeles, et substantielt "indicium".

"Ligesom vi også troede, at vi kunne skabe civilsamfund med ligestilling mellem kønnene i Irak og Afghanistan med vores moralske intervention". What ?!
Alle der har fulgt lidt med i afsløringerne (bl.a. med senatshøringerne) efter Irakkrigen ved, at USA (og bl.a. os som medløbere) var i Irak for at sætte os på deres olieressourcer. Skulle man være i tvivl, er bl.a. dét faktum, at der FØR krigen blev afholdt møder mellem USA, UK og vestens store olieselskaber om hvordan rovet skulle fordeles, et substantielt "indicium".

"Ligesom vi også troede, at vi kunne skabe civilsamfund med ligestilling mellem kønnene i Irak og Afghanistan med vores moralske intervention". What ?!
Alle der har fulgt lidt med i afsløringerne (bl.a. med senatshøringerne) efter Irakkrigen ved, at USA (og bl.a. os som medløbere) var i Irak for at sætte os på deres olieressourcer. Skulle man være i tvivl, er bl.a. dét faktum, at der FØR krigen blev afholdt møder mellem USA, UK og vestens store olieselskaber om hvordan rovet skulle fordeles, et substantielt "indicium".

søren jensen

Et meget abstrakt bidrag som ikke adresserer den konkrete problematik.