Nogle gange er jeg farveblind. Især når jeg nærmer mig et lyskryds i min Audi, samtidig med at jeg inderligt forsøger at beskytte min McDonald’s-milkshake fra at vælte omkuld fra kopholderen. Denne gang lykkes missionen, men de blå blink bag mig lyser straks hele Ørestad Boulevard op, og så er jeg tvunget til at holde ind til siden og krybe til korset – eller bedetæppet.
Jeg har overtrådt loven, og samtidig er jeg muslim. En hvid politibetjent nærmer sig, og mine kreative undskyldninger er på vej mod min mundåbning. »Jeg havde altså ikke set, at den blev gul« og »havde du også stoppet mig, hvis jeg lignede en Ole?« er noget af den ammunition, som mit forkvaklede sind forbereder, mens den hvide stationcar parkerer bag mig.
»Hej, må jeg lige se kørekortet?« er den første jyske sætning, jeg hører fra venstre side, mens jeg mentalt allerede har valgt at hæve paraderne. Jeg har nu indtaget positionen som den frustrerede muslimske bilist. Jeg er klar til at forsvare både Palæstina, min manglende forhud, de kønsopdelte svømmehaller, det muslimske tørklæde samt min jordbærmilkshake.
Jeg fumler med mit kørekort, men får dette overdraget til ordensmagten. Flere tanker rammer mig, mens betjenten tager imod plastikkortet. Hvorfor lige mig? Er der alkohol i en shawarma? Skulle jeg mon fjerne nogle af mine mellemnavne, så jeg ikke hedder Sajad Salam Ihweni Mohammad Koftan? spørger jeg mig selv.
Det havde ellers været en god aften indtil nu. Men nu bliver jeg altså holdt tilbage af en jysk politibetjent, som sikkert har taget jobbet i København for at jagte muslimske bilister lørdag aften. »Hvor skal du hen?« Jeg er hurtigt klar med et modsvar: »Jeg er på vej hjem efter en biograftur,« hvorefter politimanden svarer: »Jeg håber, du har set den nye med Tom Cruise, for den er altså god – hav en god aften«. Og med disse ord går betjenten tilbage til politibilen.
De blå blink forsvinder, og min økonomiske situation er mod alle odds uændret. Jeg sætter kursen mod mit hjem og tager en velfortjent tår af min jordbærmilkshake, som smager bedre end nogensinde. Den betjent har en god filmsmag, tænker jeg.
Tak for et muntert selvironisk indlæg-godt at kunne grine :)
Hej Sajad
Tak for en dejlig lille sjov historie.
En betjent, som standser mig, fordi jeg har gjort noget åndsvagt, igen, ønsker at undersøge, om jeg er komplet ufarlig, så han kan lade mig køre videre uden bøde.
Hvis jeg samarbejder om papir-udvekslingen, og ikke virker underklasse-agtig, og ikke truer nogen, og ikke stiller overflødige spørgsmål, så har jeg en ganske god chance. Jeg tror, at jeg har fået en bøde i lidt under halvdelen af de mange gange, hvor de så sig nødsaget til at forklare reglerne for mig.
Hvis alle unge for helvede bare kunne lære to ting, så fik færre en bøde med hjem:
1) Hold kæft og ræk dem kørekortet, og forklar høfligt, at du ikke var bevidst om at overtræde nogen regel.
2) Diskuter ikke betjentens informationer. Eller hans jyske landsby, der savner ham, eller andre ting, der muligvis kan ses som en tilståelse af alvorligere forbrydelser.
Så er alting nemlig klar til, at jyde-strisseren kan give dig rabat, hvis han har lyst. Og til at du kan tage den i retten, hvis du ikke er tilfreds med rabatten. Sagen er, at han skriver temmelig mange bøder ud, så hvis du holder kæft under mødet, kan han absolut intet huske om dig i retten. Så dommeren kan give dig yderligere rabat, eller et tiltale frafald.