Klumme

Dengang sommeren betød feriebørn, fyldt med hovedstadens moderne ideer

I min barndom på Nordfyn i 1950’erne var det et af sommerens højdepunkter, når der kom feriebørn fra København. En af dem var Vivi, som jeg så vildt op til. Hun brugte deodorant og spurgte mig, om jeg ville tegne hende nøgen
Karen Syberg voksede op på landet på Nordfyn. I 1950’erne var den almindeligste sommerferie for børn i København at blive sendt på landet til slægtninge eller venner.

Karen Syberg voksede op på landet på Nordfyn. I 1950’erne var den almindeligste sommerferie for børn i København at blive sendt på landet til slægtninge eller venner.

Mads Dalegaard

Debat
12. juli 2022

Plask, siger det udenfor. Fra det ene øjeblik til det andet står det ned i stænger – tykke stænger! Det er ikke for meget at bruge klicheen, at himlens sluser åbner sig. Ti minutter senere holder det lige så pludseligt op igen – for kort efter igen at levere endnu en skylle.

Julivejr. I baggrunden rumler lidt torden, et enkelt lyn blitzer svagt, men det er langt væk, og det er midt på dagen.

Sådan husker jeg også barndommens somre. Ligesom i år, sol over det hele i maj og juni, men nået til juli begynder det at fosse ned.

Indeni lyder en sang: Es regnet, es regnet, es regnet seinen Lauf! Und wenn’s genug geregnet hat, dann hört es wieder auf. (Det regner, det regner, det regner sit (eget) løb! Og når det har regnet nok, så holder det op.)

Den sang vi, Dorte og jeg, når vi cyklede ud på Søbadet iført regntøj. For bade skulle vi naturligvis, det afhang ikke af vejret. Bortset altså fra, når det tordnede, så måtte vi ikke gå i vandet, hvilket vel alt andet lige var fornuftigt nok, selv om vi syntes, at de voksnes forbud var åndssvagt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Det var ikke kun dem med familie og venner i København der tog mod børn fra København i sommerferien. I mit bardomshjem modtog vi det der kaldtes københavnerbørn. Husker ikke hvem der arrangerede det. Vi havde det samme københavnerbarn (pige) i 7 somre i 50erne. Hendes mor var enlig mor.Tror det sluttede da hun (pigen) blev konfirmeret. Min søster har stadig kontakt med feriepigen som har været med til flere familiefester mens hun var/er voksen.

Rolf Andersen, Peter Kobl, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Ja, og nu køber jyderne dyre lejligheder til deres børn i København.

En gang kunne jeg høre forskel på dialekten, om folk kom fra Nørrebro, Østerbro, Vesterbro eller Amager. .... nu skal jeg skelne mellem Nord-jydsk, Midt-jydsk ....

Men sådan udvikler landet sig jo .. i de 'Københavnske Saloner' ;)

Svend-Erik Runberg, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det var sgu bonderøvene i på landet der modtog ungerne fra broerne København. Borgerskabet i storbyen inviterede dem i ikke op i sommerhuset på nordkysten. Jeg tror nu heller ikke cafelattegenerationen ville invitere dem til Tisvilde Eller tar jeg fejl ?