Vi har sagt det før, men vi er nødt til at sige det igen. Tolkegebyret i det danske sundhedsvæsen er en fejltagelse. Det skader patientsikkerheden, og det øger uligheden i sundhed for en i forvejen udsat gruppe. Desuden er det en sten i skoen på et presset sundhedsvæsen, som må bruge tid og kræfter på mere bøvl og bureaukrati. Tid og kræfter, som kunne være brugt på at hjælpe alle patienter.
Ulige behandling
Tolkegebyret er ikke kun en sten i skoen på grund af den tid og de kræfter, læger og andre sundhedsfaglige bruger på tolkegebyret. Det er det også, fordi det er virkelig uhensigtsmæssigt, at udlændingepolitikken på den led er rykket ind på sundhedsområdet.
I andre henseender har vi i sundhedssystemet et paradigme om at hjælpe de patienter, som ikke har ressourcerne til at forstå en behandling eller har brug for anden hjælp i mødet med sundhedsvæsnet. Men når det kommer til udlændinge, skifter paradigmet pludselig, og den velvilje til at hjælpe personer med begrænsede ressourcer, sundhedsvæsnet normalt fungerer efter, bliver nu erstattet af et paradigme om, at patienten udviser modvilje mod at yde en tilstrækkelig indsats. Ene og alene fordi det politisk antages, at patienter med udenlandsk herkomst og med begrænsede danskkundskaber er trodsige patienter. De kan selv betale sig til den fornødne tolkehjælp, mens andre ressourcesvage patienter naturligvis skal have hjælp som en del af deres rettigheder.
Entydige beviser for de negative konsekvenser
Det er slet ikke vores opfattelse af situationen, at modvilje er en faktor i det her. Vores oplevelse er, at mange af de patienter, der har brug for en tolk, slet ikke har de fornødne kompetencer til at lære dansk. De er ofte analfabeter eller har haft en så begrænset skolegang, at det danske sprog er et ubestigeligt bjerg.
For nylig mødtes vi med en række andre sundhedsprofessionelle til et seminar, hvor vi drøftede den seneste forskning vedrørende tolkegebyret. Her fremlagde forskere fire forskningsprojekter, som alle viser, at tolkegebyret er en katalysator for ulighed i sundhed.
Alle de dårligdomme, vi tidligere har påpeget ville følge med tolkegebyret, er nu en realitet i sundhedsvæsenet. Flere patienter bruger pårørende som tolke, flere patienter modtager dårligere behandling, fordi de ikke forstår, hvad lægen siger, flere patienter undlader at opsøge lægen med komplicerede ting, fordi de ikke har råd til en tolk.
Dyrt for alle
Med andre ord har vi med tolkegebyret fået en gruppe patienter, som ikke betaler for loven med deres pengepung, men med deres helbred. Ikke alene er det i sig selv en trussel mod patienternes helbred, det koster også samfundet mange flere penge, end hvis tolkning var gratis.
Det er korrekt, at der er visse dispensationsmuligheder for tolkegebyret for den svageste gruppe af patienter med behovet, men det er netop her, vi som samfund skal spørge os selv, om det virkelig er den bedste brug af lægens ressourcer – at bruge tid og kræfter på at søge om dispensation fra tolkegebyret. Altså om behovet for at bedrive udlændingepolitik på sundhedsområdet ikke bare fører til mere bøvl og bureaukrati.
Når vi endelig møder disse patienter med behov for tolkning, så har de ofte fået langt mere komplicerede sygdomsforløb, fordi de har gået længere uden behandling. De har måske fået tilstødende komplikationer, og de er oftere mere behandlingskrævende. Det giver sig selv, at jo mere komplicerede sygdomsforløb patienterne har, desto længere behandling og jo dyrere forløb.
Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, at tolkegebyret skaber ulighed i sundhed og truer den enkeltes patientsikkerhed. Tolkegebyret ender også med at være langt dyrere for os alle sammen. Lad os nu en gang for alle fjerne den sten i skoen og sikre, at sundhedsvæsenet behandler alle patienter efter bedste evne – også dem, der skal have hjælp fra en tolk.
Camilla Rathcke er formand for Lægeforeningen
Bolette Friedrichsen er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
"For nylig mødtes vi med en række andre sundhedsprofessionelle til et seminar, hvor vi drøftede den seneste forskning vedrørende tolkegebyret. Her fremlagde forskere fire forskningsprojekter, som alle viser, at tolkegebyret er en katalysator for ulighed i sundhed"
- og det var vel lige præcis det, der var hensigten med ordningen...:
NED med dem!
- så vi velbjærgede har nogen at træde på i vores berettigede forventning om opstigning ad trappen...
Er man ikke forpligtet til at lære sig sit lands sprog?
Jeg kender mennesker som har boet her i 20 år og stadig ikke kan dansk.
Jeg kender familler hvor alle på nær 1, kan dansk.......hvorfor hjælpes man ikke indbyrdes i familien, hinanden med at lære sproget?
Jeg har så svært ved at forstå fraværet af egetansvar.
Der spares og spares overalt, og her er en udgift som ikke altid burde være nødvendig.
Ja det giver dårligere behandling - og derfor forstår jeg heller ikke at "man" ikke selv har stort ønske om at lære dansk og hjælper hinanden.
"Behandl ikke andre, som du ikke selv ønsker at blive behandlet."
Politikere er selvfølgelig undtaget for ovenstående.
Tak for opråbet.
Hensigten med tolkegebyret var aldrig positivt ment.
Det er heller ikke resultatet.
Hvis politikere var i stand til at forstå rækkevidden af deres beslutninger, vil de have tænkt omkostningerne for sundhedspersonalet ind i denne lov.
Igen spørger man sig om det er ond vilje eller dumhed..
Et er at lære dansk i al almindelighed, noget andet er, når vi kommer til fagtermer.
Og så kan man lige spørge sig selv, om alle såkaldte danskere forstår alt det, de bliver fortalt i sundhedssystemet. Mange spørger selvfølgelig nærmere ind til, hvad der fortælles, men mange, ikke mindst ældre tør ikke spørge for ikke at virke dumme og uvidende.
Men som der omtales ovenfor, så var meningen med ordningen at sparke til dem, vi ikke vil lege med. Det er altid godt med prûgelknabe.
Tak for et super saglig og godt indlæg.
Desværre retter regering og opposition sig ikke efter sådanne argumenter.
Dette racistiske tiltag er blot et i en lang række,som også skal tiltrække vælgere fra de borgerlige højre partier.
Vh Peter.
"Med andre ord har vi med tolkegebyret fået en gruppe patienter, som ikke betaler for loven med deres pengepung, men med deres helbred. Ikke alene er det i sig selv en trussel mod patienternes helbred, det koster også samfundet mange flere penge, end hvis tolkning var gratis."
Som flere kommentatorer er inde på, bekymrer ingenlunde visse politikere, at deres irrationelle projekter øger omkostningerne i samfundet.
Det må siges at være en veletableret sandhed efterhånden, at det udelukkende er svingvælgerne det gælder om at gafle.
Om det sker ved at lave en brugerbetalt tolkeordning, ved at lave socialpolitik om til beskæftigelsespolitik, ved at nedrive udmærkede almene boliger og plyndre lejernes opsparing fra Landsbyggefonden, ved at nedprioritere psykiatrien, ved at bruge afsindige milliardbeløb på nye motorveje, broer og kunstige øer i en tid med klimakrise..
Det er ét fedt.
Bare nogle vælgere bider på krogen.
Nå ja, jeg glemte lobbyisterne.
De skal jo også tilgodeses !
Man kan ikke lave ordninger på baggrund af politikeres uforgribelige meninger og deraf afledte værdidomme: man må forholde sig til, hvordan tingene forholder sig og træffe de nødvendige forholdsregler.
På samme måde kan man ikke have et sundhedsvæsen, hvor borgerne skal fragte medicinsk udstyr på vegne af syge familiemedlemmer, fordi man ikke etablerer depoter på plejehjem og i kommunale sundhedsafdelinger.
Lean står i vejen for det indlysende rigtige: at personalet får adgang til de remedier, de skal bruge til deres patienter.
På papiret ser det sikkert også vældig godt ud, at folk beholder deres egen læge; ikke desto mindre burde der være læger tilknyttet den kommunale plejesektor til at varetage folk med kortere eller længere ophold i kommunens varetægt.
Tolke er de første år gratis....derefter skal man selv betale for dem.
Kan nogen oplyse mig , om der er lande i verden, der stiller med en dansk tolk, hvis I eller jeg bliver indlagt eller får lægebehov?
Uanset om man er dansker, der flytter til et andet land, eller om andre flytter til DK så mener jeg man forpligter sig til at lære landets sprog og kultur.......det har ikke noget at gøre med prügelknarpe at gøre.......men om forventelig selvforpligtelse i forhold til at bosætte sig i andre lande.