Kommentar

Den grønne konsensus blandt Englands konservative er ved at falde fra hinanden

Højrefløjen i Englands konservative parti er lykkedes med at skubbe sine kandidater væk fra deres klimaløfter – og det kan blive enden på målsætningen om netto-nuludledning i 2050
Storbritanniens udenrigsminister, Liz Truss, bliver af grønne konservative fremhævet som det sidste håb i formandsvalget. Men ikke engang hun har forpligtet sig på netto-nulmanifestet.

Storbritanniens udenrigsminister, Liz Truss, bliver af grønne konservative fremhævet som det sidste håb i formandsvalget. Men ikke engang hun har forpligtet sig på netto-nulmanifestet.

Simon Dawson/No10 Crown Copyright/Ritzau Scanpix

Debat
19. juli 2022

Sidste weekend fik jeg et opkald fra en kendt grøn konservativ, som bad mig om at stoppe med at bruge formuleringen ’netto-nul’ i mine artikler og tweets om valget af ny partileder. Det var blevet for giftigt et tema, sagde han.

Omend det var chokerende, var det ikke fuldstændig uventet.

For ingen af kandidaterne til formandsposten har indtil videre slået et slag for grønne job og billig fornybar energi. Tværtimod er det kun kulturkrigerne Suella Braverman og Kemi Badenoch – der ønsker at skrotte netto-nulmålet – som taler højt om klimaforandringer.

Som journalist, der dækker det område, hvor miljø og politik mødes, har jeg bevidnet denne udvikling med synkende hjerte og viden om, at mine værste anelser kunne gå i opfyldelse: Englands løfter om at nå en netto-nuludledning risikerer at blive forladt, uden at vælgerne kan protestere, hvis formandskandidaterne beslutter at skrotte det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rolf Andersen

Mon ikke de derovre i England NU har forstået, hvad 'global warming' er for noget ?

40 grader C i Heathrow lufthavn i dag MÅ da få selv de mest 'skøre briter' - citat Obelix - til at indse, at det der med CO2 udledning og drivhuseffekt måske skal tages alvorligt ?

Eva Schwanenflügel

"London er lige nu ramt af flere brande, og ifølge det britiske medie Sky News har hundredvis af brandmænd arbejdet på at slukke mindst 10 brande."

"Major incident er erklæret i London"
https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-07-19-en-stor-haendelse-er-fundet-ste...