Kommentar

Hæv bilafgifterne – så vi kan sænke niveauet af mikroplast i vand, luft og krop

Op imod 60 procent af al mikroplast i Danmark kommer fra afslidning af bildæk. Med flere og tungere biler på vejen vil det tal kun stige i fremtiden. Derfor bør vi hæve bilafgiften, lave flere miljøzoner med bilbegrænsning og udbygge den kollektive trafik
Afslidning af bildæk er en af de største syndere, når det kommer til udledning af mikroplast. Ved motorvejen tæt på Låsby har Vejdirektoratet bygget to bassiner, der skal opfange mikroplasten.

Afslidning af bildæk er en af de største syndere, når det kommer til udledning af mikroplast. Ved motorvejen tæt på Låsby har Vejdirektoratet bygget to bassiner, der skal opfange mikroplasten.

Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Debat
25. juli 2022

Der er for første gang fundet mikroplast i blod hos mennesker. Det kan man læse i Information onsdag den 13. juli, hvor en artikel om mikroplast fra The Guardian gengives.

Hollandske forskere har fundet det i blodbanerne hos landbrugsdyr – samt i store mængder i dyrefoderet. Og vi kan regne ud, at mennesker indtager de små partikler både fra vand, mad og gennem luften.

Hvis mikroplasten kan skade menneskeceller i laboratorieforsøg, som artiklen gør gældende, vil den antageligt også komme til at kunne det uden for laboratorierne.

Vi har data om mikroplast fra Holland, Schweiz og Frankrig. Også mikroplastens virkninger i forbindelse med luftforurening er kendte. Men artiklen mangler en væsentlig faktor for udbredelsen af mikroplast. Bildækkene.

I Danmark har Miljøstyrelsen i blandt andet 2015 gennemført analyser, der viser, at her i landet er den største mikroplastsynder afslidningen fra bildæk; den står faktisk for op imod 60 procent af de små partikler.

Hovedingrediensen i mikroplast er syntetiske polymerer, blandt andre polyætylen og polystyren. De afslides fra bildæk under kørslen, og de nedbrydes ekstremt langsomt.

Længere nede på Miljøstyrelsens liste kommer tøjfibre og plastposer samt spraymaling og så videre. Forskellige forsøg på at begrænse brugen af plastikposer er de første konstruktive skridt i sagen, men der mangler meget endnu.

El- og hybridbiler er store syndere

Efter nedsættelsen af afgifter på biler køber danskere nu væsentligt større biler end tidligere. Antallet af biler i landet har passeret tre millioner, og med tilkomsten af mange elbiler og hybridbiler, der er meget store og tunge på grund af batterierne, bliver problemet endnu værre.

Det er nemlig særligt bilernes vægt samt deres acceleration og opbremsning, der skaber sliddet på dækkene og udskiller mere mikroplast. 

Samtidig betyder den øgede trafik et hurtigere slid på vejstriberne, som antageligt også indeholder mikroplast. Denne udvikling i bilforbrug og -kørsel må forventes at medføre en voldsom forøgelse af mikroplastudledningen alene fra bilerne.

Mikroplasten forsvinder ikke, men spredes i naturen, på marker og i vandløb. Og da de mikroskopiske elementer sjældent fanges i rensningsanlæggene, får vi mikroplasten ind i kroppen, når vi spiser fisk, korn og kød – eller bare indånder luften i især trafiktætte områder.

De minimale plaststykker sætter sig rundt omkring i kroppen. Vi kender ikke den langsigtede effekt af det, men eksperter frygter en række sundhedsskadelige konsekvenser ifølge den føromtalte artikel. Mikroplast og knust plastik bruges endvidere i kosmetik, tandpasta og cremer. Et øjeblikkeligt forbud fra miljøministeren ville være oplagt her.

Fartbegrænsning, afgifter og kollektiv trafik

Udledningen af mikroplast fra kunststoffer som nylon og polyester er også alvorlig, så de naturlige tøjartikler uld, silke, bambusviskose og bomuld bør foretrækkes, hvis det handler om at mindske mikroplastforureningen.

Overgangen fra kunststoffer til bomuld er dog ikke en uproblematisk løsning på grund af de uhyre mængder vand, jord og pesticider og ikke mindst dårlige arbejdsforhold. Det bedste, man kan gøre, er at genbruge tøjet.

Og hvad så med mikroplasten fra bilerne? På længere sigt kan der muligvis udvikles bildæk, som afgiver mindre forurening under kørslen. Dog kommer vi ikke uden om at nedbringe bilkørslen og sænke hastigheden.

Derfor vil flere fartbegrænsninger og højere bilafgifter samt miljøzoner med bilbegrænsning i centrale bydele være uomgængelige tiltag fremover. Hertil kræves så en udbygning af den kollektive trafik med hovedvægt på tog- eller letbanedrift, som også af hensyn til klimabelastningen er det eneste oplagte.

I forvejen skaber benzinbiltrafikken store CO₂-problemer, mens dieselbiler er skyld i dødelig forurening med NOx’er i byområderne. Og den høje fart betyder voksende støjproblemer i det meste af landet. Bevidstheden om mikroplast som en yderligere negativ effekt af biltrafikken gør blot en hurtig politisk indgriben endnu mere påkrævet.

Johan Keller er aktiv i Miljøbevægelsen NOAH

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ja tak.
Hav dog i mente, at mennesker som bor på landet ikke har de samme muligheder for offentlig transport, men har de samme eller højere behov for at transportere sig selv, gæster og varer . At beskatte landbefolkningens nødvendige køretøjer uden at indsætte offentlig transport som erstatning vil bare affolke landet og gøre byerne og de problemer der medfølger med monokultur endnu større.

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Lillian Larsen, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Carsten Bjerre og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Anders Bentsen

Tesla og flere andre arbejder ikke bare på førerløse biler, men på førerløse taxaer. Jeg kan ikke på forhånd sige hvornår det bliver en realitet og om hvad det vil koste for slutbrugeren, men det kan godt gå hen og udkonkurrere offentlig transport.
Tesla har udviklet deres software så man i princippet kan bruge det i alle deres biler, men det de kalder Teslataxi er en mindre trold til 25000dollar.
Bilerne testkører faktisk på gaden i USA nu, og jeg har tidligere set dem forudsige at være på markedet i 2025, nu må vi se om det holder...
Men hvis man køber en Tesla model 3 i Danmark til 500000 kr. til taxi brug og forventer den betales af over 5 år med 100000kr. år, så er det let oprundet 9000kr. per måned eller 300kr. den skal køre ind per dag og så lader den for ca. 40kr. per dag. Kører den ture i 8timer dagligt så koster det ca. 45kr.. at køre i taxi per time plus den avance man lægger på til profit, rengøring, vedligehold, afgifter mv.
Men hvis det koster 100kr. at køre i en time, så kan du køre taxa i 12 minutter for 20kr. - og så er jeg ikke sikker på at alle gider at have deres egen bil eller at tage offentlig transport.
Og husk, at når bilen har tjent sig selv hjem på 5år, så repræsenterer den jo stadig 200000kr. i værdi, til ejeren, så med lidt finansiering så skriver en ejer blot under på en finansieringsaftale og så betaler bilen selv afdragene, og ejer modtager så et beløb ved salg efter 5år, uden at have andet op af pungen end den udbetaling sælger kræver i commision.
Men det kræver jo altså først at man giver tilladelse til at køre med førerløse biler, og det kan jo godt tage lidt tid mens man ser det an.
Men vi har da vidst førerløse busser enkelte steder i Danmark på lukkede områder med kun lidt trafik.