Jeg har kendt Herlufsholm i 60 år, Information i 40 år, og jeg holder meget af begge. TV 2-dokumentaren om skolen den 5. maj ramte mig som et slag i ansigtet, og Informations dækning føjede spot til skade. I stedet for at lufte straksfordommene burde Information være gået i dybden, som I plejer.
Jeg er oprigtig ked af, at skolens ledelse ikke evnede at stå sammen, men det glæder mig, at store grupper af forældre og gamle elever kommer skolen til undsætning. De har førstehåndskendskab og ser de skader på elevernes tryghed og retsfølelse, som mediestormen og usikkerheden medfører.
De ville vel ikke bakke skolen op, hvis de mente, dokumentaren var retvisende? De anerkender ofrene og vidnernes oplevelser, men de reagerer mod påstandene om accept, synlighed og omfanget af volden og ydmygelserne.
Noget er sket på skolen, men det blev blæst helt ud af proportioner.
Myter forvrænger erfaringerne
Fordomme er de negative sider af myterne, som skolen er så rig på. Myter er splinter af troldspejlet, som forvrænger betydningen af det, man erfarer. De trives godt med rygter, men ikke så godt med faktuelle forhold.
Min bedstemors bror, som jeg beundrede, boede på skolen for godt 100 år siden. Min bror og jeg boede der i 60’erne, min svoger og svigerinde i 70’erne og mine to døtre stortrivedes som kostelever i 00’erne. Middelklasse hele bundtet.
Siden 1969 har jeg været med i Herlovianersamfundet. Det er en hyggelig forening, som holder os i kontakt med skolen, ikke et magtfuldt netværk, som TV 2’s dokumentar får det til at se ud som. Jeg troede engang, at skoleopholdet ville pynte på mit CV, men det har jeg ikke mærket det mindste til. Når man slynger om sig med den myte, så skylder man at underbygge påstanden. Herlovianere har ikke mig bekendt højere poster, end det kan forventes ud fra deres socioøkonomiske baggrund.
I mine syv år på skolen var vold og ydmygelser stort set fraværende. Heller ikke mine døtre oplevede den slags, så det falder mig for brystet, når der tales om rester af tidligere tiders hårde kultur, herunder af skolens afgående ledelse. Det er unfair over for deres forgængere, og det skader skolens omdømme.
Jeg kender kun to udsagn om udbredt vold på skolen, nemlig Kasper Hansens inciterende artikel i Information 2004 om sin tid på skolen 1989-92, og TV 2-udsendelsen i år. Reaktionerne er temmelig ens på de to, nemlig vantro fra folk med førstehåndskendskab og ubønhørlig kritik fra en opinion uden førstehåndskendskab, hvor støtte til skolen også̊ bliver mistænkeliggjort. Og så følelsen af uretfærdighed hos eleverne, som jeg kender fra mine døtres tid, da Kasper Hansens artikel kom frem.
Personligt mener jeg, at nutidens myte om vold og ydmygelser på skolen opstod med filmen »Ondskaben« og Kasper Hansens artikel.
Begge tilfælde falder sammen med samarbejdsproblemer i skoleledelsen. I Kasper Hansens tid var der et langt og voldsomt opgør mellem forstander Bernt Johan Collet og rektor Gert Olsen, som endte med begges afgang i 1992, og Gert Olsen var yderligere ramt af en personlig tragedie, da hans datter blev dræbt i en bilulykke i 1991 kort efter sin studentereksamen.
Og i denne omgang måtte rektor Flemming Zachariasen fratræde i 2019 efter kun tre år, og det samme blev rektor Mikkel Kjellbergs skæbne. Ikke desto mindre viste begge rektorer fremragende faglige resultater, og personligt synes jeg, det er en tragedie og en stor fejl at fyre rektor Mikkel Kjellberg midt i en krise. Årsagen er ikke kendt, men man kan jo gætte på, at det var Mikkel Kjellbergs nervøsitet i mødet med inkvisitionen i TV 2 og DR deadline, hvor han ikke evnede at skære igennem, der gjorde, at bestyrelsen og forstanderen fandt ham uegnet som skolens repræsentant. Hvis man havde lyttet efter, var det ellers ganske fornuftigt, det han sagde. Skolen svækkes med de alt for korte rektorater.
Sovesalsfællesskabet er hyggeligt
Der er cirka 250 elever i grundskolen og 350 på gymnasiet og IB-uddannelsen, i alt 600. Knap halvdelen er kostelever med 50 i grundskolen og 240 i gymnasiet. Pigerne er med 350 elever i klart flertal, især i grundskolen, mens der er bedre balance i gymnasiet.
Kostskoleeleverne bor på ti elevgårde, dels bygninger til dette formål og dels ældre bygninger, som også̊ har skolefaciliteter. En elevgård rummer en lejlighed til en sovesalslærer og vedkommendes familie og havde indtil nu to eller flere præfekter fra 3. g tilknyttet.
De fleste deler værelse med en kammerat til og med 1. g, og ellers har eleverne deres eget værelse til opbevaring og lektielæsning. Piger og drenge sover på hver deres sovesale med mindst en præfekt. Som følge af den seneste tids mediedækning må de nu sove på deres værelser, men det tror jeg ikke, mange vil gøre, dertil er fællesskabet for hyggeligt.
Der er op til 15 senge på sovesalene i de nyere bygninger. De fleste drenge bor i de ældre bygninger, hvor sovesalene er større. Eleverne omgås mest med kammerater fra samme klassetrin og elevgård, så episoder på andre elevgårde kan sagtens gå upåagtet hen.
Skolen afspejler samfundet
Jeg har prøvet at tælle konkrete voldssager af nyere dato i TV 2-dokumentaren, men det kan jeg ikke gennemskue. Det netop udsendte partshøringsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet giver heller ikke et klart overblik.
Derimod har politiet oplyst til Folketinget, at de har modtaget ti anmeldelser om vold på skolen i de seneste ti år, deraf fire voldtægter og en blufærdighedskrænkelse.
Der er ifølge Danmarks Statistik cirka 550.000 børn og unge i alderen 12-19 år i Danmark. Rapporten Svigt af børn fra Børns Vilkår/Trygfonden 2022 angiver tal for voldsanmeldelser i tiåret 2012-21. Med tallene fra denne rapport har jeg regnet ud, at der i gennemsnit hvert år har været 3.500 voldsanmeldelser i aldersgruppen 12-19 år svarende til, at 0,65 procent i aldersgruppen har været udsat for vold. 700 af dem er voldtægtsanmeldelser, hvilket svarer til 0,13 procent af unge mellem 12 og 19.
Anvendes disse procenter på skolens 600 elever, ville det blive 38 anmeldelser om vold i ti-årsperioden, heraf otte voldtægter. Det dækker både vold på skolen og andre steder. Kosteleverne er cirka på skolen to tredjedele af tiden og dageleverne langt mindre. Jeg anslår derfor, at halvdelen af tilfældene ville være på selve skolen. Det ville altså̊ betyde 19 anmeldelser, frem for de ti, som politiet reelt har modtaget. Heraf ville fire dreje sig om voldtægt, hvilket svarer til de faktiske anmeldelser.
Volden på skolen afspejler altså̊ et samfundsproblem, ikke et specifikt kostskoleproblem. Det findes også̊ i kritikernes nærmiljøer, uden at de ser det, og de ville sikkert reagere med samme vantro, hvis de blev konfronteret med det.
Ifølge en offerundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd anmeldes kun 40 procent af volden, og i så fald vil der være to-tre voldsepisoder på skolens område hvert år. På en stor skole med 290 kostelever vil langt de fleste derfor aldrig have oplevet nogle af disse episoder. Herlufsholm ligner dermed fuldstændigt det omgivende samfund. Volden er der, men vi ser den sjældent. Forskellen er, at man nu vil gøre skolen til syndebuk.
Jeg påstår ikke, at min analyse er hug- og stikfast, men min konklusion er helt klart, at kritikken er ude af proportioner – også̊ den fra Børne- og Undervisningsministeriets side. Det er ikke nok sagsbehandling at udpensle volden på skolen. Al vold, ligegyldigt hvor den er, er hjerteskærende, når den beskrives i detaljer.
"Volden på skolen afspejler altså̊ et samfundsproblem, ikke et specifikt kostskoleproblem. "
Jamen, så er alt jo godt, og vi kan lukke vores øjne og ører.
Alt dette antager at volden kun er virkelig, hvis den bliver anmeldt. Og når systemet på skolen indtil nu aktivt har medvirket til at dække over vold (bare den foregik "korrekt" inden for hierarkiet), så virker det ikke som en en holdbar antagelse.
"Jeg er oprigtig ked af, at skolens ledelse ikke evnede at stå sammen, men det glæder mig, at store grupper af forældre og gamle elever kommer skolen til undsætning. De har førstehåndskendskab og ser de skader på elevernes tryghed og retsfølelse, som mediestormen og usikkerheden medfører."
SUK!
Det lyder her som om, problemet ikke er de ting, der efter al evidens er foregået - men at man "ikke har evnet at stå sammen"...
Og så er linjen jo ligesom lagt
Direkte til Victoriatidens England med Eton, Oxford og hele gøjemøjet.
Med venner af den kaliber behøver Herlufsholm vel ikke nogen fjender....
Jeg er dybt taqknemmelig for, at Danmarks kommende konge blev trukket ud af det cirkus!
Gad godt vide, hvem der oprindeligt fik den gode ide at opdrage ham til networking der...?
Måske den/de samme, som accepterede farmands exces i Den Olympiske Komite? DET var da også noget af vildmand...
Herlufsholm deler endnu et problem med samfundet: folkedomstolen er ikke sådan til sinds at lade sig belære af facts; en del følelser og misinformationer baseret på mavefornemmelser og fobier ville i så fald blive hjemløse...
Med den opbakning skolen i midlertid også har fået midt i mediestormen og i kølvandet på bl.a. facebooks formidling af manglende konkret kendskab til netop denne kostskole, håber jeg at skolen nu får ro til og formår at rydde op hvor det er tiltrængt, og klinke skår hvor det er nødvendigt.
Mon ikke det lige så stille ender godt nok?
Kære Inger Pedersen, mærkeligt som du tolker mine bekymringer negativt. Med de tal, og de mørketal, jeg har redegjort for, så er der hvert år omkring 9000 børn og unge i alderen 12-19, der udsættes for alvorlig vold i Danmark, herunder op mod 1800 voldtægter. Det kræver en stabil landsledelse, som indser og løse problemet, uden at bruge kræfterne på indbyrdes stridigheder. Det samme gælder skoleledelsen, de må tro på de værdier, de driver skolen efter. Skolen blomstrer, når ledelsen arbejder godt sammen. Jeg håber, at al den ballade ikke går ud over skolens høje faglige niveau og trivsel, og det gør du vel heller ikke.
Prinsen holdt længe fast, og var en god ambassadør for skolen. Det er synd for alle elever, der må forlade en skole og kammerater, de holder af.
Og til et par af de andre debatører. Jeg tror ikke mørketallet for skolen er større end i resten af landet, alle steder er der grunde til, at ikke al vold anmeldes. Volden er et fælles problem, og vi skal koncentrere os om at løse det, i stedet for at hamre blindt løs på hinanden. Og løsningen er altså ikke ustabilitet.
Ja, mediernes opgave er også at afdække personlige historier om vold og overgreb i børn og unges tvungne fællesskaber - såsom grundskoler og ungdomsuddannelser - og familier. Måske også i de yngre klasser og børnehaver, hvad ved vi? Lad os få flere vidnesbyrd på bordet. Set udefra har kostskoler en markant overvægt af mænd - på lærerværelset og i ledelserne. Det kunne være en rimelig forklaring på udbredelsen af vold og ydmygelser - i lyset af de barske mee too erkendelser vi alle må have haft - at det handler om magt - og underpræsterende mænd der hævder sig i systemiske fejlstrukturer der tillader det.
Tak for den vinkel - håber bare, at den også vil/kan bruges over for hetzen mod de socialt udsatte boligområder.
@Hans Møller:
SUKs kritik af forholdene på Herlufsholm var sønderlemmende og specifik. At afskrive alt det som "bare sådan det også er andre steder" virker ikke holdbart.
Omvendt er det jo faktisk tilfældet i resten af samfundet at vold og mobning hen over de sidste tre årtier er blevet stærkt reduceret gennem en lang række indsatser. Bl a mod mobning i normale skoler fra 1990'erne og frem; samtykkeloven som vi fik for nylig er også en del af den generelle indsats. Når samfundet nu når frem til at gribe ind og rydde op i forholdene er det ikke noget strengt adskilt fra hvad der foregår i resten af samfundet, det er faktisk en del af netop den bredere indsats, du efterspørger.
Kære Margit Johansen - kønsfordelingen blandt lærerne er 35 kvinder og 33 mænd. Forældrerepræsentanterne fordelte sig i 2021 med 12 kvinder og 13 mænd.
Skoleledelsen med rektor i spidsen fordelte sig med 10 kvinder og 3 mænd.
Så din pointe holder ikke vand.
Jeg er helt enig i at vi skal have belyst problemet i mange miljøer, men enkelthistorier har det med at dominere mediebilledet, man drager forhastede konklusioner og mister fokus på årsagerne, og det hele kommer til at indgå i nye magtspil.
Og kære Dorte Sørensen - jeg er arkitekt (også), og forfærdet over at man nedriver gode boliger og fordriver beboere fra kvarterer, de holder af, og hvor de har haft deres netværk i mange år . Det er et urimeligt overgreb som skyldes vores grimme trang til at opdele folk i dem og os.
Kære Troels Ken Pedersen - jeg ved ikke hvor du har det fra, at mobning, og herunder vold er blevet stærkt reduceret, statistikken siger noget andet.
Og prøv at se tallene for mobning i det link, jeg har angivet i artiklen, der skiller Herlufsholm sig ikke særligt ud. Den store udfordring er pres og bekymringer, der er tallene forfærdende dårlige over hele landet, også på Herlufsholm.
Ellers en omgang tågesnak og udenomssnak, Hans. Det holder altså ikke i retten.
@ Troels Ken Pedersen
Du peger på et meget vigtigt forhold. Både anmeldelser og strafferetslige domme er omvendt proportionale med socioøkonomisk arv og indkomst. Der er ikke mange kriminalitetsofre som tør anmelde en gerningsperson, som besidder ressourcer og magt til at påføre ofret alvorlige konsekvenser igennem ofrets uddannelses, arbejds og privatnetværk. Dette er f.eks. et velkendt forhold bag det store mørketal, som gemmer sig bag registrerede voldtægter, hvor mørketallet især dannes af kontaktvoldtægter, som er den mest udbredte type af voldtægter i vores samfund. I langt de fleste sager om kontaktvoldtægt, har gerningspersonen en højere socioøkonomisk/social status end sit offer.
Godt krydret med herlovianske anekdoter ignorerer Hans Møller i første omgang dette forhold ved at sammenligne anmeldelsestallene fra Herlufsholm direkte med undersøgelsen fra Børns Vilkår og Trygfonden, som både indeholder anmeldte og uanmeldte overgreb. Det bliver ikke meget bedre af at han "justerer" sin sammenligning ved at inddrage de årlige offerundersøgelser startende med ordene: "Ifølge en offerundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd anmeldes kun 40 procent af volden, og i så fald vil der være to-tre voldsepisoder på skolens område hvert år.", fordi disse undersøgelser har meget store måleproblemer, strukturel bias og inkluderer ikke personer/kriminalitetsofre under 16 år.
I det seneste sammendrag af offerundersøgelserne skriver forfatterne bag rapporten endda følgende om disse problemer med statistikken: "Der eksisterer en generel tendens til, at det er vanskeligere at opnå besvarelser fra mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med mennesker, der ikke har været udsat for kriminalitet." Og hvis man nærlæser disse undersøgelser, så er der typisk 7-11 sider i afsnittene om data og metode, beskriver de omfattende måleproblemer som offerundersøgelserne gennemføres under. Det nævnes endda af forskerne at undersøgelserne er særligt unøjagtige omkring vold og voldtægter, fordi der ikke er givet budget til at udføre interviewundersøgelsen på stor nok skala til kunne sige noget præcist om forekomsten af disse kriminalitetsformer.
Danmark har et kæmpeproblem med det, der kaldes "ikke-politiregistreret kriminalitet" og med ikke-registreret kriminalitet i det hele taget. Problemet er så stort at vi i årevis har haft en statistisk faldende kriminalitet, som mange politiker stolt har peget på for at vise vælgerne hvor dygtige og handlekraftige de selv har været, imens at vi i samme periode reelt har haft en stigende kriminalitet, som rammer meget ulige i samfundet. Måden vi statistisk måler kriminalitet i Danmark på, består af kun 3 dele, selvom man godt kan anvende flere. Disse 3 er borgernes anmeldelser til politiet, domstolenes strafferetslige afgørelser og den årlige offerundersøgelse. Det ser superflot ud på papiret, men der er andre og generelt uanvendte tal, som afslører illusionen.
Det ene af disse statistisk ubrugte tal, er sundhedsvæsenets behandlinger af skader og traumer fra kriminalitet. Dette tal er kun gået opad i samme periode som man har lavet offerundersøgelser. Og der er også mere viden at hente i den registrerede kriminalitet, hvis man retter øjnene mod de hårde kriminalitetsområder. Disse er nemlig gået opad, imens den samlede kriminalitet statistisk set er faldet, hvilket er et paradoks som al viden om kriminel adfærd peger på ikke kan eksistere. Mennesker der bevæger sig ud i kriminelle handlinger starter yderst sjældent med hård og farlig kriminalitet. Langt de fleste starter med en mindre handling, efterfulgt af flere, der gradvist bliver hårdere og hårdere i takt med at den kriminelle bliver dygtigere og mere selvsikker efter succes med foregående handlinger. Øvelse og progression er faktorer i alle "fag", inklusiv de ulovlige.
Der er et andet proportionalitetsforhold, som er bakket op af omfattende videnskabelig evidens, der kommer mig på tanke her, fordi hvor anmeldelser og strafferetslige domme er omvendt proportionale med socioøkonomisk arv og indkomst, så ulighed ligefrem proportional med kriminalitet.
Efter at have læst lidt op medgiver jeg at der ikke har været nogen dramatisk udvikling i den generelle voldsstatistik (som ganske rigtigt har sine problemer). Jeg mishuskede udviklingerne for tyveri og hærværk, hvor der har været en faldende tendens, mens vold lader til at ligge nogenlunde stabilt. (https://dkr.dk/Media/637590125192901689/Offerunders%c3%b8gelse%202005-20...)
Mobning er dog en helt, helt anden sag! Der har tallene raslet ned.
Avisartikel: https://www.zetland.dk/historie/se7EmzXV-aeW04Gvq-b1003
På baggrund af denne forskning: https://unipress.dk/udgivelser/m/mobning-(1)/
Kære Brian W. Hansen - jeg er klar over, at det er kompliceret. De tal jeg anvender, er for anmeldt vold og anmeldte voldtægter i den aldersgruppe, der går på skolen. De findes på side 18 og 26 i svigtrapporten.
Jeg synes ikke dit indlæg belyser, om man kan forvente et højere eller lavere mørketal på Herlufsholm, men politianmeldelser er nu ganske konkrete tal.
Vold blandt og over for børn og unge skal være helt fraværende i uddannelsesinstitutioner og skal overhovedet ikke afspejle voldsrater og -tendenser i samfundet iøvrigt.
Hans Møller og Mette Nøhr Poulsen
Jeg ved ikke lige, hvor Mette Nøhr Poulsen kommer ind - men det må I selv rode med...
Men jeg må tlslutte mig Alvin Jensens kommentar: En gang udenomssnak.
Varm luft. Men godt forsøgt!
Det problem, jeg har - efter det, der er kommet frem - og det er alene det, jeg har at forholde mig til - er IKKE antallet af anmeldelser til politiet om vold eller andet.
Eller om det er højere, på linje eller lavere i forhold til det øvrige Danmark - i forhold til socilaklasser eller lokalitet.
DET ER:
Helt alene: Den måde, det bekrives, hvordan de unge mennesker behandler hinanden på!
DET VIL SIGE: Den måde, det TILLADES, at de unge mennesker behandler hinanden på...
DEN MÅDE, det er ATTRAKTIVT og KARRIEREFREMMENDE at behandle hinanden på...
Og når du, Hans Møller forsvarer kulturen med, at "det er jo ikke Herlufsholms problem - det er samfundets"...
Undskyld mig - men så vil jeg eddermaneme tillade mig at kalde dig utilstedeligt socialt blind - på godt jysk. NOLLER!
Ok, udtrykket er måske mere jysk end herloviansk.
Måske burde I lære det...
Jeg har ganske beskrivende haft besøg af et par af de unge herlovianere, medbragt af forældres venner.
Undervejs i pinsefrokosten fandt de det relevant at tørre bussemænd af på på en yngre gæsts tallerken - og gøre tydeligt opmærksom opå det...
Sådan bare fordi de kunne...
Og nej, selvfølgelig blev det ikke politianmeldt - en bussemand på en tallerken er jo ikke strafbart - og figurerer derfor ikke i statistikken.
Men det er det, der er ånden, som jeg oplever det.
Erkend det.
Nu er Herlufsholm og andre kostskoler i in optik et måske nødvendigt onde for mennesker som rejser meget og ikke er hjemme fast.
Men de bør være undtagelsen og børn bør længst muligt have deres skole i nærmiljøet sammen med helst en broget klassefællesskab med børn i alle sociale lag og gerne med blandet etnisk baggrund,
Når det er sagt, så kan det ryste mig at et medie uanset om det DR eller TV2 kan få hele landet i oprør og med lovkonsekvenser og helt ukritisk.
TV 2 er et reklame finansieret medie og det de laver skal helst kunne betale sig og jo mere sensationel og tendiøs det er desto større seertal, groft sagt. Så har medierne for stor magt?
"Men det er det, der er ånden, som jeg oplever det.
Erkend det."
FORDI JEG KAN!
Wannabe Eton-Oxford-british rule-the-waves...
Boris Johnson-tænkning...
Kære ledelse af Herlufsholm
Er det godt nok det, I VIRKELIG ønsker for det ellers så ærefulde sted?
Og - igen - TAK til Danmarks fremtidige konges forældre for at have valgt noget andet for hans - og for landets - fremtid!
Kære Inger Pedersen - det ville være rart, hvis du fortalte hvad du ved om skolen. Har du været der, mærket stemningen, talt med lærere og elever? Prøv at bruge lidt tid på skolens hjemmeside, Herlufsholm.dk, hvor du kan læse om skolens dagligdag, undervisning, ambitioner, evalueringer og resultater.
Og nej, jeg forsvarer ikke den kultur du beskriver, for det er en ondskabsfuld myte. Information strammede overskriften lidt rigeligt, for min mening er, at Herlufsholm har et problem med vold, lige som resten af samfundet. Jeg accepterede overskriften i respekt for avisens journalistiske håndelag, men det var nok en fejl.
Min kone Mette og jeg er anført som abonnent i fællesskab, og derfor genererer Information begge navne. Mette kender udmærket skolen siden vores døtres tid dernede, vi er enige, så hun synes det er i orden, selv om det er mig der fører pennen.
Beklager, Hans, men enten har din familie været svineheldige, eller også er der nogen der holder tand for tunge.
Hvis vi lige antager at det er rigtigt, at skolen har samme voldsfrekvens som alle andre skoler, så er det jo i sig selv skuffende. Eftersom man kunne forvente at en af landets højst profilerede (hvis ikke dén), havde de bedste resultater på alle vedkommende parametre. Med mindre, selvfølgelig, der er en pædagogisk pointe i at skolen afspejer samfundet 1:1 på lige netop dét område. I så fald kan man da tale om konservativisme, så det vil noget (men bare ikke noget andet).
Kære Viggo Okholm - jeg ville gerne have anbefalet din kommentar, for jeg er helt enig i den sidste del. Men slet ikke i, at et kostskoleophold er et nødvendigt onde, for
rigtig mange elever og deres familier oplever kostskoleopholdet som en berigelse.
Min ældste datter ville gerne på efterskole, og den yngste havde selv vist interesse for Herlufsholm, så efter vi havde besøgt skolen, og talt med rektor, var de meget interesserede, og den beslutning har ingen af os fortrudt. De var der i henholdsvis 3 og 5 år.
Eleverne er hjemme i alle skoleferierne, og derimellem er der rejseweekend hver anden uge, fra fredag eftermiddag til mandag aften (hvilket kompenseres med lørdagsundervisning de andre uger). Det betød, at vi nærmest var mere sammen med pigerne end før, og på en bedre måde, da de spændinger, der kan være med teenagebørn, helt forsvandt. Men ak, de blev efterhånden så glade for skolen, at de ofte tog tidligere tilbage til kammeraterne, men det så vi som en naturlig frigørelsesproces.
Og kære Alvin Jensen - du kan ikke være bekendt at antyde, at jeg ikke er oprigtig om det her, hvilken interesse skulle jeg dog have i det?
Der er og har utvivlsomt været mange unge der har/har haft det godt på Herlufsholm, det store problem et at ledelsen har holdt de fås vold skjult for offentligheden.
@ Henning Kjær
"Der er og har utvivlsomt været mange unge der har/har haft det godt på Herlufsholm, det store problem et at ledelsen har holdt de fås vold skjult for offentligheden."
Hvordan vil man måle noget om hvorvidt, der er nogen der utvivlsomt, har haft det godt på en institution som Herlufsholm. Jeg gik dernede for en del år siden og noget der har slået mig er, at det var meget få i min årgang som gennemførte hele forløbet fra 6. klasse til 3.g. Det kan jo tolkes som, at der var en del, som ikke syntes, at deres ophold på Herlufsholm var specielt optimalt og som derfor søgte andre steder hen. Desuden har jeg også lagt mærke til, at en del af dem, som er gået i forsvar for Herlufsholm og som har fortalt om deres gode oplevelser er dagelever eller forældre til dagelever. De fleste af de overgreb, som er blevet rapporteret i pressen er sikkert foregået på kostafdelingerne, og hvad der foregår på kostafdelingerne, har man nok ikke så meget føling med, hvis man er dagelev.
Kære Søren Rehhoff - som du sikkert har bemærket har jeg, min bror, svoger og mine 2 døtre været kostelever, og vi har alle stadig venner fra skolen, både dagelever og kostelever, og kun en enkelt er mindre glad ved erindringen. Det skyldes en almindelig seksuel orientering, som man måtte gå stille med for 60 år siden.
I min klasse startede vi 21, og kun 5 af os kom den lige vej igennem. Nogen dumpede, nogen gik over 3. real (svarende til 10. klasse), andre sluttede der. I de yngste klasser var der frafald pga hjemve, den gang var vi kun på rejseweekend hver 3. uge i halvanden dag. I et par tilfælde savnede deres mor dem for meget, selvom de gerne ville være blevet. Det var blevet meget bedre i mine døtres tid, og de mange piger har mildnet omgangsformen.
Årsagerne er mangfoldige, men vold og ydmygelser har jeg ikke oplevet, heller ikke fra mine døtres tid. Drilleri kan godt have spillet ind - jeg skelner mellem inkluderende drilleri, som var en daglig omgangsform, vi holdt af, og ekskluderende drilleri, som i dag kaldes mobning, som var ilde set. Nogen var, og er ikke i stand til at skelne, hverken som afsender eller modtager, og det ødelægger jo ganske fornøjelsen. Alligevel kender jeg kun to tilfælde fra hele skolen i min og mine døtres tid, hvor jeg ved det har været årsagen.
Jeg er enig i, at det formodentlig er kostelevdrenge, der står bag det vi hører om nu. Det er under en fjerdedel af skolen, og det burde jo gøre det overkommeligt at få det opsporet og kvalt. Men mon ikke de voldsomme konsekvenser for skolen har givet bøllerne en skræk i livet, for jeg tror også de holder af den.
Kære Hans og Mette
Jeg er nok ikke voldsomt enig i jeres synspunkter desværre. Men jeg har meget stor respekt og faktisk beundring for at du/I oprigtigt ønsker at indgå i en dialog og bevarer dette ønske i jeres måde at besvare kommentarerne her.
Jeg ved fra andre debatter (både i Inf og især amdre steder),at dialog er meget svært for tiden. Mange debatter er betændte og præget af automatreaktioner for tiden...og mange debatter eller emner holder jeg mig fra af samme grund.
Men jer ville jeg have lyst til reelt at indgå i en dialog med. Det er en stor og svær kunst. Tak.
@ Hans Møller og Mette Nøhr Poulsen
"I min klasse startede vi 21, og kun 5 af os kom den lige vej igennem."
Tak for at bekræfte min pointe, men din egen lille trivselsundersøgelse, der omfatter din bror, svoger og to døtre og måske nogle medlemmer af Herlovianersamfundet, kan nok ikke bruges til så frygtelig meget.
@ Hans Møller og Mette Nøhr Poulsen
"I min klasse startede vi 21, og kun 5 af os kom den lige vej igennem."
Tak for at bekræfte min pointe, men din egen lille trivselsundersøgelse, der omfatter din bror, svoger og to døtre og måske nogle medlemmer af Herlovianersamfundet, kan nok ikke bruges til så frygtelig meget.
Kære ingemaje lange - tak for roserne, selv om der er en tidsel med. Jeg kunne godt tænke mig at du belyste din uenighed, det er ikke nemt at gætte. Skyldes det skepsis overfor kostskoleliv generelt, personligt kendskab, eller mener du at skolens nuværende dårlige omdømme er retvisende? En dialog blive aldrig rigtig udviklende, hvis man blot må notere sig folks holdninger, uden at kende begrundelsen.
Og kære Søren Rehhoff - jeg ser i den lyseblå bog, at du blev færdig 2 år før min svoger og svigerinde, så perioden kender jeg lidt til fra dem. Du nævner ikke hvordan du selv oplevede stedet, men du virker skeptisk.
Jeg synes ikke jeg har bekræftet din pointe, tværtimod fortalte jeg om mange grunde til at man ikke gik den korteste vej, hvor kun få af dem modsvarer din tolkning. I min tid kunne man fylde en 3-realklasse med elever, som ikke gik den lige vej, men mange af dem fortsatte i gymnasiet bag efter, så dem blev vi da ikke adskilt fra. Den gang var realeksamen også endemålet for mange.
Og så vil jeg gerne fortælle om hvordan jeg selv blev opmærksom på myternes troldsplinter. Ingen er vel i tvivl om, at jeg mener volds- og ydmygelseskulturen er en myte, med kun en lille kerne af sandhed.
I min tid på skolen gik der drabelige historier om skokserkampe. (Skokser er en sammentrækning af skindbukser, jævne folks beklædning i gamle dage, og betegner
Næstveddrengene. Deres betegnelse af herlovianerne er fedtskorper, eller bare skorper).
Det var bedst at være flere, når vi gik til Næstved mente vi, for tid efter anden hørte vi om store slagsmål, eller enlige herlovianere, der blev overfaldet. Alle kendte vi til skokserkampene.
En af mine samtidige, Jens Normann Jørgensen, satte sig for at undersøge fænomenet, og talte med et stort antal elever og gammelherlovianere. Mange kunne berette detaljeret om kampe og overfald, men havde tilfældigvis ikke selv været der. Konklusionen blev, at der var tale om en myte.
Jeg blev ærlig talt lidt irriteret. Nu var han da i færd med at underkende problemet, for at vise skolen og byens naboskab fra den gode side, tænkte jeg. Men så slog det mig, at jeg selv havde været lige i nærheden en gang. Jeg var ude at ro på Susåen
med en kammerat, da en yngre elev kom farende, og stakåndet fortalte om en stor skokserkamp midt inde på skolen. Lidt efter kom han igen og meldte, at de nu var ude på sportspladsen. Vi fik i hast fortøjret båden og løb ud på sportspladsen, men der var ikke et øje, og ingen kunne fortælle noget. Den yngre kammerat havde ikke selv set noget, men havde hørt rygter.
Jeg mødte heller aldrig andet end venlighed og imødekommenhed i Næstved.
Det er sådan myterne fungerer. Mange tror på dem, og har hørt noget, men ingen, eller ganske få, har rent faktisk selv været involveret. Men nu kan skoksermyten jo godt genopstå som følge af rygterne om chikane af elever og personale.