Læserbrev

Det er højsæson for boligsvindel. Og den nye lejelov afhjælper ikke det største problem

60.000 unge mennesker har i går fået svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse. Nu har mange af dem cirka én måned til at finde bolig – og hastværket giver svindlere gode betingelser. Især fordi den nye lejelov mangler et væsentligt element
Boligsvindleres metode er venlig dialog. De spiller for eksempel på, at de selv er nervøse for at blive svindlet, skriver Jan Blicher Grunnet.

Boligsvindleres metode er venlig dialog. De spiller for eksempel på, at de selv er nervøse for at blive svindlet, skriver Jan Blicher Grunnet.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
29. juli 2022

Højsæsonen for boligsvindel er skudt i gang, og nu bliver det spændende at se, om den nye lejelov, som trådte i kraft den 1. juli, gør en forskel. Det tvivler jeg på – baseret på 15 års erfaring som advokat inden for lejeret.

Boligsvindlen er igen i år forbundet med en glædelig begivenhed: I går fik 60.000 unge mennesker svar på, om de er optaget på en videregående uddannelse eller ej. Nu har mange af dem cirka én måned til at finde en studiebolig.

Min erfaring er, at hastværket og de unges manglende erfaring er ideel for boligsvindlerne. En rimelig husleje og en central beliggenhed er nok til at friste nogle, når bolignøden trænger sig på i august.

Svindlernes metode er venlig dialog. De spiller for eksempel på, at de selv er nervøse for at blive udsat for svindel. Derfor skal depositummet snarest sættes ind på deres konto. Først da kan en lejekontrakt komme på tale. I reglen koster det 15.-20.000 kroner, hvis den unge falder i den fælde.

Politikerne tænker ikke i nye baner

Som advokat havde jeg håbet, at den nye lejelov ville gøre det sværere at være boligsvindler. Men desværre tager loven ikke fat ved nældens rod – som er det forhold, at det er udlejeren, der opbevarer de penge, som lejeren lægger i depositum.

Jeg synes, det er ærgerligt, at arbejdet med den nye lejelov ikke fik politikerne på Christiansborg til at tænke i nye baner.

For eksempel ved at gøre det til lov, at en neutral tredjepart opbevarer depositum. Ligesom i Storbritannien, hvor det er statsligt godkendte virksomheder, der passer på depositum. Uden at det koster skatteyderne eller lejeparterne en krone.

I Danmark er det fortsat den unge, som står alene med problemerne. Politiet har sjældent ressourcerne til at efterforske sagerne, og de kommunale huslejenævn rører dem ikke.

Den unge kan selvfølgelig vælge at hyre en advokat og indlede en sag ved boligretten. Det er dyrt og tager omkring tre år. Få studerende vælger selvsagt den vej.

Derfor forudser jeg desværre, at boligsvindel igen i år bliver en fed fidus op til studiestart.

Jan Blicher Grunnet er advokat og stifter af boligportalen LEJKA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her