Forleden lyttede jeg til Kulturen på P1; et program, jeg hylder for dets nedslag i kulturen og dets kritiske og begejstrede blik på samme.
Det var udsendelsen den 5. juli om kunst på Roskilde Festival, om, at der var for lidt styr på sikkerheden, og om hvorvidt et kunstværk af det kvindelige kønsorgan skulle være tildækket – ja, jeg får lyst til at sige: Det tror jeg da, at det handlede om.
For undervejs i samtalen blev der brugt et væld af engelske ord om forskellige former for skam og om kunsten som formidling af krænkelse. Og jeg oplevede momentant ikke at forstå debatten, fordi diverse engelske begreber og vendinger dannede skelet for samtalen.
’Trigger warnings’, ’drugged’, ’slut shaming’ … forstod man ikke disse ord, var det vanskeligt at fange pointerne, der handlede om krænkelse, overgreb og identitet. Temaer, hvor man jo ellers netop burde gøre sig umage for at være inkluderende i sit sprogbrug.
Men jeg blev sat af, og så kan man heller ikke være en aktiv deltager i debatten – og jeg vil gerne deltage i debatten! Vi må kunne beslutte, at det giver mening at finde danske ord for begreber, som serveres for os på engelsk. Sprog lever og skabes, mens det bruges, og det danske sprog skal bruges for at leve.
Ellers risikerer vi, at visse debatter bliver lukkede foraer for dem, der i forvejen taler sproget. Så kan andre ikke lære af dem, og de kan heller ikke siges imod af andre. Det er ikke godt for den fælles forståelse.
For det er særligt i samtaler om sociale medier og ikke mindst i identitetsdebatten, at det engelske næsten ufiltreret optages i sproget. Se eksempelvis ’shaming’ – hvorfor bruges ordet ’udskamning’ ikke i stedet? Og hvad dækker ’woke’ egentlig over? Hvorfor ikke kalde det ’oplyst’ eller lignende?
Det er også slemt inden for ledelse og organisationer. Og i marketing taler vi om ’bounce rate’ og ’content’. Men hvad vinder vi ved at anglificere?
Vi taber i hvert fald kontakt mellem danskerne og sprogets rødder, herkomst og forbindelse til vor kultur og os selv. Ord, vi ikke kan smage på, fornemme og relatere til, bliver ydre begreber, og vi kommer væk fra os selv og taler et sprog, der ikke er hjertets, men hjernens sprog.
Sascha Haunstrup Qvortrup er idéhistoriker og antropolog
De debatter føres i lukkede foraer, og er ganske uimodtagelige for samtaler med andre synspunkter. Så pyt med det.
Tjah... jeg går ud fra at de som bruger de engelske begreber føler sig indenfor,
og dem som står af sprogbrugen, fordi de ikke kender betydningen af begreberne, føler sig udenfor.
Så dem, som er indenfor, med udbrede sig fornærmet og klagende om, at der ikke er nogen der forstår dem.
Og det har de ret i.
(Jeg forstår heller ikke 'woke'. Det lyder temmelig dumt med dansk accent)
Fremmede ord har lige præcis til formål at ekskludere og at forandre ved at udrydde betydninger og optage nye værdier - i dette tilfælde amerikanske. I dette tilfælde peger det på at hele diskursen er import fra USA.
Kunne ikke være mere enig med artikelskriveren. Selvfølgelig skal vi optage ord fra nær og fjern og selvfølgelig skal vi danne vores egne ord, men men strøm af anglicismer der kommer ud af alle smartguys og smartgirls er til at brække sig over. Agree?
Vi har et mærkeligt forhold til sprog i Danmark.
Det virker som om, der arbejdes intens med at afskaffe det.
F.eks. har jeg hørt mange påstå, at det danske sprog er fattigt i forhold til det engelske.
Det kan jeg godt forstå, når man kun bruger nudansk ordbog som udgangspunkt. Det er selvfølgelig ikke en fyldestgørende oversigt over det danske sprog.
Endnu mere opad bakke er det, når en dansklærer foran hele klassen overfor en elev påstår, at ordet ås ikke eksisterer, da der blev efterspurgt ord, der starter med å.
Prøv at læse og høre samtaler af journalister, de kan ikke almindelige danske ord og bøjninger mere, samtidig virker det også som om, de gør sig anstrengelser med at bruge flere engelske udtryk for at være hippe.
Det går som nævnt faktisk ikke kun ud over debatten, men også forståelsen generelt. Journalisterne har nemlig heller ikke engelsk som førstesprog og det ses.
Et eksempel er en overskrift indeholdende ordet tissue. Jeg hager efter, fordi hvad slags dansk artikel beskæftiger sig dog med lommetørklæder. Næ de mente sørme menneskeligt væv, fandt jeg ud af lidt længere nede i artiklen.
Vi ender med, at flere danske generationer hverken kan ordentlig dansk eller engelsk.
Man skal kunne kravle før man kan gå, det gælder også sproget.
Man kan som journalist godt være hipt med sproget overfor særlige målgrupper. Men udsendelser til hovedparten af danskerne forpligter til pleje af det danske sprog.
Og husk at løfte hatten til HC Ørsted, han arbejdede aktivt med at finde danske ord til udenlandske udtryk.
F.eks. ilt, brint, vægtfylde, sammendrag, brugskunst osv.
Hvordan skulle en danskfrøken kunne vide hvad en ås er for en ting. Danmarks overfladegeografi og Danmarks geologi og undergrund er for længe siden forsvundet fra læseplanerne. Så hvis man ikke ligefrem bor ved siden af en en ås så er man jo fortabt. Landbohøjskolen, KVL hedder Life i dag, Leif som man siger i storbyen , og CBS, som det hedder og University College som det ved gud også hedder, hvor man bliver lærer. Ja det er sgu da slemt og ikke spor nice.
Den gode lærer må altså slå op hvis de skulle synge , "Da dukker af disen min fædrene jord med åser og agre og eng", som egentlig skulle hedde åse i ubestemt flertal.
"Identitetsdebatten er fuld af engelske ord"
Jeg er en af dem, der bruger engelske ord, fordi vi ikke har danske ord og sætninger, der betyder helt det samme, jeg bruger dem også fordi samtalen eller emne har en international udspring, drivkraft og ord bag sig,
Så som
Equality of outcome og Equality of opportunity
så er det, fordi det danske ikke giver samme meningen, og det er også et begreb (ordsprog) i sig selv, som "Lige muligheder og lige udfald" ikke er.
Andre ord, hvor det danske sprog kan kommer til kort, er f.eks. Woke, safe space, trigger warnings, bell curve, mansplaining, manspreading etc etc.
Disse ord er mere eller mindre blevet til fagtermer, og nogle er helt klart mere berettiget end andre.
"Identitetsdebatten er fuld af engelske ord, jeg ikke forstår"
Selv hvis man bruget de Danske ord ville der være behov for at uddyber i mange tilfælde.
Men mennesker skal ikke kunne følge sig udenfor.så man skal være parat til at uddybe, hvis nødvendig.
Jens Jensen
Hvis der ikke findes danske ord, som dækker, så lav nogen - hvis debatter og oplysningen er vigtig.
At ty til engelsk, slang og fremmedord er dovent og arrogant. Eller også antyder det bare, at I egentlig ikke er interesseret i dialog.
"At ty til engelsk, slang og fremmedord er dovent og arrogant"
jeg kan ikke se, at man er doven og arrogant, hvis man vil uddybe.
og der er forskel mellem at snakke med hen over hovedet på folk og det at bruge ord, der er blevet til en form for fagtermeri i debatten, for at højne niveauet.
Og før man kaste med klistermærker som " dovent og arrogant" så bør man forholde sig til personen intentioner.
For dette er blevet til en international debat og ikke kun vores lille andedam, for Identitetsdebatten og IdentitetsPolitiken er godt i gang med at ødelægge samhørighed og lave Klassesystemet på ny, rundt omkring i verden.
Og når man bruger slang og fremmedord eller sågar engelsk, så er det mange gange for at snakke i genveje for at forkorte det, som man ellers skriver eller siger
"antyder det bare, at I egentlig ikke er interesseret i dialog"
dialog går 2 veje, og man ville til at lytte, snakke og åben for at lære, så kan man ikke komme for galt afsted..
@ Lise Lotte Rahbek
Absolut ingen diskussion at bare bruge fremmedord, fine termer etc bare for at vise sig, er absolut som udgangspunkt ikke brugbart i en debat….
Ligesom dengang journalister og politikere bare brugte “evidens” i flæng… fordi det var blevet fint og fornemt… så meget at det var til at brække sig over, selvom vi har det fine ord for det samme, som er “bevis”.
Men er alternativet at infantilisere folk? At tale til lavest fællesnævner?
I en dialog, (gammel græsk/latin ord, altså “di” = 2, “dia” = mellem og “log”= tale), altså tovejskommunikation mellem hinanden, der er essencen at begge partner skal SAMMEN, ikke kun den ene, at sørge og have ANSVAR for at finde den fællesnævner, der hvor begge kan forstå hinanden og dertil snakke med hinanden.
Tænk hvor mange brancher og andet, der ikke ville være forsinket i kommunikationen, hvis fagord, ordsprog, forkortelser eller hvad andet end udtryks ikke var tilladt? Fordi lægmanden ej kunne forstå det?
P.s. jeg er selv læge, som ved udmærket godt de farlige faldhuller at ikke sænke sproget for patienternes forståelse, men samtidigt absolut brugbart at bibeholde fagtermer mellem læger. Men stadigvæk i den sammenhæng at huske at patienterne ikke er dumme, og faktisk godt kan tåle at selv få nogle fagtermer indenbords. Patienten må og skal absolut ikke infantiliseres, og magtdynamikken skal bibeholdes så vidt muligt ligeværdigt, i respekt for hinandens udgangspunkt.
Eller på godt gammel dansk, som Jens Jensen skriver, man skal ikke snakke hen over hovedet på folk, men med den tilføjelse, at den modsatte part ej skal gemme sig i skyttegraven.
P.s.s: tænk alene dette indlæg, hvor langt det skulle have været, hvis jeg skulle have udplenslet alle mine udtryks, eksempler, ordsprog og metaforer….
Men igen igen, det handler selvfølgelig om den gyldne middelvej, en indsats fra begge partner at ikke være dovne eller arrogant ;)
Liv Pedersen
Der er en afsender, et budskab og en modtager i kommunikation og både afsender og modtager skal være indstillet på opgaven. Den er jeg helt med på.
Men det nytter ikke noget hvis budskabet indkodes på et fremmed sprog, som afsender går ud fra at modtager som en selvfølgelighed sætter sig ind i.
Eller.. det kommer jo også an på emnet. Hvis du som læge har et budskab til din patient og patienten skal forstå etellerandet, så går du vel ikke som en selvfølglighed ud fra, at din patient forstår lægelatin - eller engelske udtryk? Din patient vil sikkert gøre meget for at forstå, hvad det er du fortæller og vil måske slå svære udtryk op på nettet.
Vanskeligheden er, at ord/udtryk/begreber ikke udelukkende retter sig mod et bestemt objekt men også forandrer sig efter hvilken kontekst/historik, de sættes ind i OG der kan være under- eller overtoner alt efter afsenderes baggrund.
Det er fuldstændig korrekt, at modtager bare kan spørge, hvis vedkommende ikke forstår de udtryk og begreber, som afsender bruger. Det er sandt. Men så skal modtager jo vide præcis, hvad vedkommende skal spørge om.
Det hele kompliceres så yderligere af, at der også eksisterer et magt-spil. Hvis modtager acceptere at være den underordnede og dumme, som skal stille 20 spørgsmål for at forstå både budskab og afsender, mens afsender stiller sig bedrevidende an, så KAN det godt være at modtager ikke gider lege den leg ret længe.
Sådan var det med læger i gamle dage, hvor patienter opgav at forstå deres sygdomme og lægerne.. Og sådan kan det godt opfattes at mennesker som hellere vil bruge engelske begreber, fordi de befinder sig i en global verden som ligger langt ud over modersmålets formåen, kan opfattes som arrogante og trælse i modtagerenden af budskabet (som ikke blev forstået) og at deres budskab derfor går tabt.
Godt indlæg. Vi må gøre noget. Folk lyder forargede, men er jo i virkeligheden vildt nysgerrige. Vi kunne arbejde med sproget og sprogene, bruge engelske og danske ord og udtryk om ved hinanden, være uforskrækkede, kreative. Det skal "bare lige" organiseres.
Kunne sprognævnet ikke hjælpe os lidt (derved hjælpe sig selv), så vi alle sammen er mere med?
Det kan jo også være vildt svært at stave til alt det nye.
Kunne vi ikke efterhånden skrive ord ind og slå ord op i en ordbank på nettet, hvor vi så kunne foreslå alternativer, fordanskninger, diskutere nuancer og behov og se, hvad der efterhånden fæstner sig?
Vi har de dygtigste sprogarbejdere. I samler ord & udtryk op og leverer varen i Den danske ordbog (DDO), når I vurderer, at et udenlandsk ord har fået liv og eksistens i det danske.
Jeg stod godt nok af, dengang MobilePay blev kåret til årets ligefrem danske ord, men fænomenet er da heldigvis heller ikke kommet i ordbogen…
I DDO er der gode definitioner og belysende citater - men ikke nødvendigvis slagkraftige ord, som man kan bruge i en håndevending, i stedet for - lad os sige - woke “som er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign.”.
Foreløbige skud i tågen: vækket, vakt, vågen, årvågen, vaks eller, som man sagde engang og kaldte sin hund: vakker. (Man bliver nok ved med at sige woke!)
Jeg slog lige ordet mansplaining op i DDO, har hørt det mange gange, men jeg vidste for 5 minutter siden ikke rigtig, hvad det betød. DDO er således guld værd, men kan man alligevel sige mansplaining på en anden måde?
DDO kommer ikke på banen lige med det samme, når et ord lige er skyllet ind og ligger og skvulper i strandkanten. Det ville være sjovt, hvis alle hurtigt kunne lege med.
Processen er i hvert fald demokratisk, det står jo enhver frit for at bruge ord og udtryk på et hvilket som helst sprog.
Det har altid gjort lidt ondt i mig, at hvert menneskebarn i landet skal kunne jonglere med et ord som foodprocessor. Madmølle vandt ikke indpas, men hvis det stod på nettet som et alternativ, synes jeg, det ville være herligt.
@Helle Degnbol
Så længe folk er villig til at snakke og holde sig til bold og ikke mande, så kan man komme langt, selv når man snakke forbi hinanden. eller har forskellige udgangs punkt eller syn.
Og til det med DDO, det lyder som en ok ide, hvor brugere kan rette og stemme
MEN. Ord er desværre blevet mere til en kampplads.
Hvor ideologi eller totalitære styrer gør bruge af, det at styre Ord, for derved at påvirker hvad og hvordan du må tænke.
Så som i Nordkorea(af det jeg ved af,) der har de fjernet ordet for "jeg" og kun bruger ordet "OS", i et forsøg på at holde jeget nede.
Eller som med debatte er her i vesten, "hvad er en kvinde". Vi er en tid hvor en del af venstrefløjen forsørger at overtage ordet betydning. og hvordan vi skal se verden.
Så som. da en højesteretsdommer i USA skulle udnævnes, ville hun ikke svar på hvad er en kvinde er. og om hun ikke ville svare på grund af ideologi eller frygt eller lidt af være skal jeg ikke kunne sige.
Ord skal bruges for at gøre sig forståelig, og ikke til at styre med.
Sprog er ikke demokratisk.
Rigsdansk er københavnsk, det var hoffets, administrationens, bogtrykkeriets og universitetets sprog. Da der kom skoler blev der undervist rigsdansk og i medierne indtil 1970 blev der set ned på dialekter. Det er nu det dominerende sprog i Danmark.
Se også på, hvem der nu bruger mange engelske ord. Det er politikere, journalister, erhvervslivet og de tilhørende administrative lag.
Se på jobcentrene og stillingsopslag, livsstils og debatprogrammer, tv-avisen, reklamer osv., det svømmer over med overdreven engelsk sprogbrug.
Venstrefløjen har ingen magt i Danmark, så de vil ikke komme igennem med noget som helst med mindre, dem der har magten er enig.
Bortset fra det, kan jeg ikke se, at kønsdebatten er et specielt venstreorienteret projekt.
Det kan teoretisk set undre, at woke anses som noget frygteligt, da det er en forkortelse for en person, der er opmærksom på og agtpågivende på problemer med rassistiske og sociale uretfærdigheder.
Men hvis man ser, hvem der har problemer med woke, er det jo typisk personer fra de magthaverne lag, der proffiterer fra disse uretfærdigheder.
Kynisk set hvis man anser retfærdighed for et venstreorienteret projekt, må man jo også definere højrefløjen som modsætningen, dvs fjender af retsstaten og demokratiet.
@Inge Lehmann
"Men hvis man ser, hvem der har problemer med woke, er det jo typisk personer fra de magthaverne lag, der proffiterer fra disse uretfærdigheder."
Eller dem der er under piske fra de Woke, som i deres såkaldte oplysthed ved bedre. Som ses i store dele af Identitets Debatten fra dele af min kære venstrefløjen.(de er også på højrefløjen)
"woke er en forkortelse for en person, der er opmærksom på og agtpågivende på problemer med rassistiske og sociale uretfærdigheder."
Problemet er når man gør alt til en magtkamp og en ordleg og Så kan ALT være racistiske og/eller sociale uretfærdigheder.
Specielt fordi vi måler ting efter Equality of outcome og ikke Equality of opportunity (lige udfald VS Lige muligheder)
Den "gode" Woke identitetspolitik anser jeg det som en opskrift til konflikt at man opdele mennesker i dem og os og sætter alt i hierarki, efter køn, farve, race, kultur osv, og jeg kan ikke se dette føre et godt sted hen.
( måske sarkasme)
jeg er jo en hvid mand. som er en del af det privilegiet patriarkalsk samfund. som er blevet dømt at de Woke, der påstår de kæmper imod racisme og sexisme men det gælder bare ikke for mig, fordi jeg er en mand og jeg er hvid.
Det hedder fora i flertal, så det er dobbeltkonfekt at skrive foraer! Og tak til dem der kæmper den umulige kamp for bevarelsen af vores modersmål!!