Folk

Det iranske præstestyre fængsler tre filminstruktører på en uge

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Filminstruktør Mohammad Rasoulof poserer til filmfestivalen i Cannes i 2017.

Filminstruktør Mohammad Rasoulof poserer til filmfestivalen i Cannes i 2017.

Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Debat
22. juli 2022

Det iranske præstestyre slår hårdt ned på systemkritisk virksomhed for tiden og har fængslet tre filminstruktører, der alle tidligere har været i karambolage med myndighederne.

Jafar Panahi I: Den iranske filminstruktør Jafar Panahi er blevet idømt seks års fængsel for at have kritiseret det iranske styre. Det er ikke første gang, at Panahi rager uklar med myndighederne i Iran, og denne gang skyldes det, at han vil vide, hvor hans landsmand Mohammad Rasoulof er blevet af.

Mohammad Rasoulof: Mohammad Rasoulof, en anden af iransk films markante systemkritikere, blev arresteret tidligere i juli sammen med en tredje iransk filmskaber, Mostafa Aleahmad. De to har deltaget i protester over myndighedernes ansvar for 43 menneskers død i kollaps af en bygning i maj.

Jafar Panahi II: I 2010 blev Jafar Panahi og Rasoulof begge arresteret for at have deltaget i demonstrationer mod præstestyret. Panahi kom i fængsel i to måneder og blev siden forbudt at rejse og lave film – hvilket det alligevel lykkedes ham at gøre. Det er den fulde dom fra dengang, han nu skal afsone.

Peter Albrechtsen: Og nu til noget helt andet: Ifølge lyddesigner Peter Albrechtsen er lyde mere påtrængende, når det er hedt udenfor: »For hver grad temperaturen stiger, stiger lydens hastighed med 0,6 meter per sekund. Når det er nul grader, er lydens hastighed 331 m/s, men i dagens 30 grader er den helt oppe på 349 m/s.«

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her