Læserbrev

Lukningen af engelsksprogede studiepladser forringer kvaliteten af velfærdssamfundet

De videregående uddannelser har modtaget det laveste antal ansøgere i ti år. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen mener, at det skyldes corona, men man fristes til at tro, at lukningen af 4.000 internationale studiepladser også spiller en rolle
»Hvordan kan vi kvalitetssikre fremtidens velfærdssamfund ved at begrænse uddannelsernes rekruttering af internationale studerende?« spørger Ann-Sophie Porsmose Christensen.

»Hvordan kan vi kvalitetssikre fremtidens velfærdssamfund ved at begrænse uddannelsernes rekruttering af internationale studerende?« spørger Ann-Sophie Porsmose Christensen.

Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix

Debat
21. juli 2022

De videregående uddannelser har modtaget det laveste antal ansøgere i ti år. Optaget er faldet med ti procent i forhold til 2019 – altså før corona.

Alligevel skrev uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) på Twitter: »Årets ansøgertal falder. Af mange naturlige årsager efter corona – men især faldet på de store velfærdsfag er bekymrende. Vi har et fælles ansvar for at vende bøtten. Jeg inviterer til en alvorlig drøftelse med uddannelserne og de faglige organisationer om dette.«

Det er bemærkelsesværdigt, at ministeren henviser til coronaefterveer og hæfter sig ved optaget på ’velfærdsfag’, når erhvervsakademierne er lige så hårdt ramt. Særligt, eftersom S-regeringens beslutning om at lukke 4.000 engelsksprogede studiepladser betød, at 56 engelsksprogede professionshøjskole- og erhvervsakademiuddannelser blev lukket i 2022.

Det kan dårligt kategoriseres som ’naturlige årsager’, at erhvervsakademierne måtte lukke 85 procent af deres engelsksprogede studiepladser og dermed ikke kan rekruttere internationale studerende som før.

Styrker ikke rekrutteringen

På samme måde har professionshøjskolerne, som blandt andet uddanner fremtidens sygeplejersker, lærere og pædagoger, måttet lukke 41 procent af deres internationale studiepladser. For eksempel står University College Nordjylland til at miste hver tiende studerende, fordi studiepladserne er – eller rettere var – engelsksprogede.

Lukningen af de engelsksprogede studiepladser havde blandt andet til formål at mindske SU-udgifter til ’vandrende arbejdstagere’ og finansiere den stærkt kritiserede udflytningsaftale. Dette til trods for, at tre et halvt års uddannelse af én international studerende, som bliver i landet efterfølgende, finansierer 12-15 års skolegang til det danske samfund, som formand for De Danske Professionshøjskoler, Harald Mikkelsen, har pointeret.

Tilbage står spørgsmålet om ’fælles ansvar’: Hvordan kan vi kvalitetssikre fremtidens velfærdssamfund ved at begrænse uddannelsernes rekruttering af internationale studerende?

At begrænse uddannelsesmuligheder styrker ikke rekrutteringen til specifikke fagområder, det mindsker kun udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Det er et tab for både den enkelte, for studiemiljøerne og for det danske samfund.

Ann-Sophie Porsmose Christensen er cand.mag. i dansk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Jeg har svært ved at se ideen i at uddanne engelsksprogede proffesionsuddannelser.
Skal vi så tale engelsk med sygeplejersker, lærere, pædagoger, fysioterapeuter, m.v ?

Jan Damskier, Christian de Thurah og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar