Kronik

Manden, der voldtog mig gennem fire år, fik en mild straf, fordi han var god til at groome

Retten anså det for en formildende omstændighed, at den mand, der gjorde store dele af min barndom til et helvede, havde gjort sit forarbejde så effektivt, at jeg ikke fortalte nogen om hans overgreb. Domstolene mangler forståelse for grooming
Det er svært at forklare folk, som ikke har oplevet misbrug, hvorfor jeg opsøgte ham igen og igen, og længe stillede jeg mig selv samme spørgsmål. Hvordan kan jeg kalde mig selv et offer, hvis jeg på eget initiativ tog hjem til ham og intet gjorde for at få hjælp fra andre voksne? Det er det, der er så udspekuleret ved grooming, skriver Lea Elias Isen i denne kronik.

Det er svært at forklare folk, som ikke har oplevet misbrug, hvorfor jeg opsøgte ham igen og igen, og længe stillede jeg mig selv samme spørgsmål. Hvordan kan jeg kalde mig selv et offer, hvis jeg på eget initiativ tog hjem til ham og intet gjorde for at få hjælp fra andre voksne? Det er det, der er så udspekuleret ved grooming, skriver Lea Elias Isen i denne kronik.

Magnus Hove Johansson

Debat
12. juli 2022

Retten har »i formildende retning« lagt vægt på, at der »utvivlsomt« over »en årrække har bestået et reelt kæresteforhold« mellem Hans og Lea. Det har tillige betydning for straffen, at forholdene »først er anmeldt nu«.

De ord stammer fra den dom, der blev afsagt i 2018 og udgør forklaringen på, hvorfor den mand, som gjorde store dele af min barndom til et helvede af seksuelt misbrug og psykisk vold, slap med samfundstjeneste og en bøde. Havde ingen i den retssal hørt om grooming?

I dag er jeg universitetsstuderende, og, hvis jeg selv skal sige det, ret ekstrovert og socialt velfungerende. Det ville dog være løgn at påstå, at det altid har været tilfældet. Som barn var jeg på mange måder det klassiske offer: Jeg var autist (og er det sjovt nok stadigvæk), jeg havde fraværende forældre (den del går bedre), jeg blev mobbet, jeg havde alt mellem få og ingen venner, og jeg var generelt bare et lidt sært og meget ensomt barn. Der er masser af børn af den slags, som ikke bliver udsat for overgreb, men i mit tilfælde var jeg så uheldig, at Hans blev ansat som pædagogmedhjælper i min ungdomsklub. Hans så sig hurtigt ’lun’ på mig. Jeg var på det tidspunkt 12 år gammel.

Han fortalte mig, at jeg var noget særligt

Jeg har brugt mange år på at prøve at forstå, hvad en voksen mand kunne se i mig, men min uforståenhed er kun vokset, i takt med at jeg selv nærmer mig den alder, han havde, da han begyndte at sende mig søde sms’er og give mig gaver. Eller med andre ord: så småt begyndte at groome mig. Grooming dækker over handlinger, som en potentiel overgrebsperson udfører med det mål at etablere fortrolighed og intimitet mellem sig selv og et offer. Dette sker for at kunne udnytte denne fortrolighed til at misbruge barnet og sikre den lavest mulige risiko for, at barnet ’sladrer’ til myndighederne eller andre voksne, imens overgrebene står på såvel som efter. Grooming er altså en overgrebspersons forarbejde.

Foruden gaver og smiger delte min overgrebsmand historier om sin hårde barndom med mig, hvilket gjorde, at jeg fik medfølelse med ham, men også at jeg følte mig særlig, fordi min yndlingsvoksen viste mig, hvad jeg dengang identificerede som tillid. Faktisk var han virkelig god til at give mig en følelse af at være noget særligt. Han fortalte mig ofte, hvor moden jeg var, og insinuerede, at han ville have forsøgt at score mig, hvis bare jeg havde været lidt ældre. Det var alt sammen utroligt smigrende for et ungt menneske som mig, der var vant til, at mine skolekammerater kaldte mig retarderet. Jeg var kun alt for ivrig efter en alternativ forklaring på, hvorfor jeg ikke følte mig velkommen i verden, for den, jeg havde, var ubærlig at leve med.

Det er en tragedie, at misbruget fik lov til at stå på i så mange år, men den del har jeg dog fundet en måde at leve med. I mine øjne er den største tragedie, at vi har et retssystem, hvor klokkeklare eksempler på grooming bliver betegnet som formildende omstændigheder, skriver Lea Elias Isen i denne kronik.

Det er en tragedie, at misbruget fik lov til at stå på i så mange år, men den del har jeg dog fundet en måde at leve med. I mine øjne er den største tragedie, at vi har et retssystem, hvor klokkeklare eksempler på grooming bliver betegnet som formildende omstændigheder, skriver Lea Elias Isen i denne kronik.

Magnus Hove Johansson

Der er også behov for at italesætte en mindre kendt, men lige så central form for grooming, hvis man skal kunne forstå, hvad der blev gjort mod mig: grooming af et offers pårørende. Det indebærer, at overgrebspersonen forsøger at overbevise forældre og andre ansvarspersoner om, at vedkommende er en fornuftig voksen, man kan være tryg ved. I mit tilfælde krævede en uforstyrret adgang til mig eksempelvis, at Hans overbeviste min mor om, at han var en, man kunne stole på, og som kun ville mig det bedste; en slags mentor, det var alt.

Derfor undrer det mig også, at det i dommen anses for en formildende omstændighed, at ’forholdet’ stod på så længe, at det »utvivlsomt var kendt« af vores respektive mødre. Ikke alene er det faktuelt forkert, for jeg blev instrueret i, hvordan jeg skulle holde på ’vores hemmelighed’ over for mine pårørende, det overser også det forarbejde, en overgrebsperson gør, når vedkommende skal lykkes med at få et barn på tomandshånd uden at vække mistanke.

Skærpende omstændigheder

Første gang, Hans misbrugte mig seksuelt, var jeg 13 år. Han var 25. Jeg var på lejrtur med min ungdomsklub, og af en grund, jeg stadig ikke forstår, delte han og jeg et værelse alene. Jeg græd lydløst af væmmelse, da jeg lå alene tilbage efter overgrebet. Efter det så vi hinanden næsten hver dag i fire år. Det er svært at forklare folk, som ikke har oplevet misbrug, hvorfor jeg opsøgte ham igen og igen, og længe stillede jeg mig selv samme spørgsmål. Hvordan kan jeg kalde mig selv et offer, hvis jeg på eget initiativ tog hjem til ham og intet gjorde for at få hjælp fra andre voksne?

Det er det, der er så udspekuleret ved grooming: Hans havde langsomt eskaleret vores relation og isoleret mig fra andre voksne i mit liv, så jeg til sidst var så følelsesmæssigt og socialt afhængig af ham, at jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne stoppe det, og ikke kunne overskue konsekvenserne, hvis jeg gjorde.

Da misbruget havde stået på i flere år, og han kunne være ret sikker på, at jeg ikke ville sladre, begyndte han at blive mindre snedig og mere eksplicit. Hvis jeg kom i tvivl om, hvorvidt jeg havde et alternativ til et liv med ham, gjorde han det helt klart, at jeg aldrig ville få egne venner, at min familie ikke var til at stole på, og at jeg var for psykisk ustabil til nogensinde at få en anden (rigtig) kæreste.

Gudskelov for de venner, jeg fik, da jeg begyndte i gymnasiet. Det var ikke meget, der skulle til, for at jeg ’forlod’ Hans på eget initiativ. Det krævede blot, at jeg fik et lille glimt af en fremtid, hvor jeg havde mine egne venner og lavede andet end at tage direkte hjem fra skole for at ordne en voksen mands opvask.

Det er dog på ingen måde en lykkelig slutning. Det er en tragedie, at misbruget fik lov til at stå på i så mange år. Det er også en tragedie, at der ikke var en voksen, som blandede sig, da han stolt viste mig frem som sin ’kæreste’ til sin familie og sine venner. Den del har jeg dog fundet en måde at leve med. I mine øjne er den største tragedie, at vi har et retssystem, hvor klokkeklare eksempler på grooming bliver betegnet som formildende omstændigheder.

Hvordan er det ikke en skærpende omstændighed, at han fik mig til at tro, at jeg, et barn, kunne være i et ligeværdigt forhold med ham, en voksen? Hvordan er det ikke en skærpende omstændighed, at han så effektivt fik manipuleret mig, at jeg i flere år efter misbrugets ophør fortsat var loyal over for min voldtægtsmand og derfor ikke gik til politiet?

Jo dygtigere kriminel, des lavere straf

Mit ærinde er ikke at klage over straffens omfang. Skaden er sket, og om overgrebsmanden tilbringer resten af sit liv eller ikke en eneste dag i fængsel, gør ikke fra eller til. Min kritik går på grundlaget for dommen, for det kan ikke passe, at det anses for en formildende omstændighed, at en overgrebsmand er så effektiv i sin grooming, at det tager hans offer årevis at forstå, at det, som fandt sted, ikke var i orden. Vi har en lovgivning, som anerkender, at børn ikke kan samtykke til seksuelt samvær med voksne, men alligevel blev jeg med dommen tillagt agens i forhold til misbrug begået mod mig. Samtidig blev den manipulation, jeg blev udsat for, og som vi ved, at autistiske børn er særligt modtagelige over for, ikke taget med i vurderingen. Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at jo bedre du er til at begå kriminalitet, des lavere straf kan du regne med. Det kan jeg ikke acceptere.

I juni blev et flertal på Christiansborg enige om en aftale, som skal gøre det muligt at straffe voksne for grooming af børn og unge under 18 år, uanset om et fysisk overgreb har fundet sted eller ej. En kommende lov mod grooming er dog ikke ensbetydende med, at der ved domstolene er forståelse for, hvad grooming reelt indebærer. Det faktum, at utvetydig grooming i min sag blev betragtet som formildende omstændigheder, tyder på, at der fortsat er lang vej endnu.

Lea Elias Isen studerer lingvistik

Information har haft adgang til dommen og andre relevante dokumenter i sagen. Hans er ikke den dømtes rigtige navn. Lea Elias Isen har foretaget en navneændring efter dommen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ulla Nielsen

Tak for rystende øjenåbner.

Flemming Berger, Bettina Dion Petersen, Lone Hansen, Jens Ole Mortensen, Katrine Marie Christiani, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Peter Bryde Poulsen, Merete von Eyben, Annette Chronstedt, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Sus johnsen, Frederik Schwane, Søren Nørgaard, Ejvind Larsen, Torben Siersbæk, Ruth Sørensen, Inger Pedersen, Søren Rehhoff, Jane Jensen, Ove Junne, Bente Kølle, Karen Grue, Troels Ken Pedersen, David Zennaro, Mikael Aktor, Eva Schwanenflügel, Alan Frederiksen, Alvin Jensen, Torben Lindegaard, Inge Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jorn Johansen

BRAVO! Flot sagt og fortalt.
Grooming kan på almindeligt dansk forklares som et engelsk/amerikanske ord for det en psykopat (amerikansk: en sociopat) gør. Som en snyltehveps der ser et bytte med et personligt/socialt fravær, en svaghed eller tomrum og udfylder det med et behov for nærhed, opmærksomhed og oplevelse fra sig selv og sine egne behov. Grooming findes i alle versioner lige fra det flinke familiemedlem, til den hjælpsomme ”voksne”. Der er altid indbygget et foucaultsk magtforhold nogle gange endda strukturelt og institutionelt, som far/godsejeren ”har altid ret” eller ”du kan vel ikke tro at når jeg nu er i den position som jeg er i i hierarkiet, at jeg så vil benytte mig af det. Sic!

Lone Hansen, Katrine Marie Christiani, Inge Lehmann, Jens Ole Mortensen, Susanne Kaspersen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Det burde slet ikke komme på tale om et barn på 12-13 år selv har et ansvar for at være blevet misbrugt. Lærer de deres egne børn det´ Pædagoger på institutioner eller andre opholdssteder bliver øjeblikkeligt fyret hvis de indleder et forhold, til selv, voksne "klienter" At en pædagog misbruger et barn som har fået tildelt en diagnose og man derefter lægger et ansvar på barnets skuldre.-

-- Er det stået stille for dem siden 1940.

Min afdøde mor blev født i 1930. Hun boede i et lille landsbysamfund. I 1944 blev hun voltaget af en jævnaldrende dreng. Det kom for retten i en nærliggende storby. Hele ansvaret blev lagt på hendes unge skuldre. De kaldte hende, simpelthen, en ludder. Hun havde et brød i ovnen, og rejste fra egnen kort efter og til en større by, hvor jeg lever.

Der mødte hun min far. Han fortalte ( han har også været død i mange år ) At til at begynde med stalkede hun ham, følte han. Men et års tid efter blev de gift. Han var 3-4 år ældre en hende, så det foregik ved kongebrev. Og der var allerede et brød mere i ovnen. Nu med min far. Livet er ikke let for en 14-15 årig gravid pige som stod alene i et samfund, der kaldte børn, der var blev voldtaget for ludder.

Jeg har historien fra min far. Min mor kunne ikke tale om det. Smerten var for stor, frustrationen , magtesløsheden. Det martrede hende hele livet. Indtil hun blev ramt af demens og døde kort tid efter. Og det kunne også slå mig og familien ud at se vores mor lide.

Det glæder mig at Information bringer artiklen. Og at Lea Elias har ressourcerne og kræfterne til at protestere mod den behandling hun har fået.

Erik Bresler, Lone Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Bresler

Så længe børn ikke skoles i hvad grooming er, hvordan det foregår og hvordan de risikofrit kan fortælle det videre, og så længe der stadig er, også højt placerede, mennesker der spreder den infame løgn i medierne, at misbrugte selv bliver misbrugere, så længe fortsætter misbruget.
Påstanden er så krænkende og frihedsbegrænsende at den burde ved lovpligt følges af uomgåelig krav om omfattende dokumentation og ved mangelfuld dokumentation straffes med minimum 1 års ubetinget fængsel.

Hvor mange af de ca 10 % udsatte for overgreb tør stå frem og fortælle at de er blevet misbrugt når de dermed stemple sig selv som mulig fremtidig misbruger?

Det er om muligt tusind gange værre end den NDA tavsheds klausul nogle voksne trues/købes til at underskrive efter seksuelle overgreb.