Bastilledagen knæsatte den nye rangorden i årets Tour de France, da Tadej Pogacar tre kilometer før den ikoniske Alpe d’Huez-tinde – og igen en kilometer før målstregen – angreb i den hensigt at hente tre tabte minutter tid tilbage. Og hver gang blev afvist af en nærmest flegmatisk Jonas Vingegaard, der syntes umulig at ryste, og medmindre han rammes af sort uheld (eller corona) må anses som favorit til at vinde løbet.
Vi kan se frem til den resterende Tour med national gul feber efter en række skuffende år, hvor Jakob Fuglsang gang på gang blev enten forkølet eller styrtede i sine forsøg på at nå den gule trøje. Et nyt håb er tændt, og Bastilledagens etape i torsdags sendte mig ned ad mindernes boulevard.
Beskedne Kim Andersen
Jeg har haft det held at være i nærheden af store stunder i vores fælles Tour-historie. Første gang da Kim Andersen som den første dansker vandt den gule trøje i 1983 efter etapen fra Valenciennes til Roubaix. Som reporter for TV Avisen stødte jeg til ved enkeltstarten på sjette etape og husker mest mødet med Jørgen Leth i pressecenteret.
