Læserbrev

Psykiatrisk afdeling gav mig medicin og overfladiske snakke, men ingen reel hjælp

Vi ved så meget mere om psyken i dag, end da man troede, at måneskin kunne gøre dig sindssyg. Det er på tide, at vi bruger vores enorme viden – også fra folk, der har været igennem forløb med psykisk sygdom, som er kommet ud på den anden side
Da Madelin Wilian var indlagt på psykiatrisk afdeling, fik hun masser af medicin og overfladiske snakke, men psykiatrien kunne ikke hjælpe hende.

Da Madelin Wilian var indlagt på psykiatrisk afdeling, fik hun masser af medicin og overfladiske snakke, men psykiatrien kunne ikke hjælpe hende.

Joachim Rode/Ritzau Scanpix

Debat
18. juli 2022

Det er mærkeligt det her med at have været på psykiatrisk skadestue. Der er ikke rigtig nogen, der er nysgerrige, som når man har været en tur på Mallorca. Ingen, der spørger: ’Nåeh, hvordan var maden så?’ Eller ’Hvordan var udsigten?’ Det er, som om det ikke rigtig fanger folk, hvad jeg synes er lidt mærkeligt, for psykiatrisk skadestue Amager serverer altså byens bedste morgenmadsbuffet.

Sådan var mit møde med psykiatrien. Jeg oplevede det som overfladisk og ret håbløst. Venner forsvandt under og efter indlæggelsen, og de, der var tilbage, ville ikke snakke om de svære følelser. Det var underligt, for vi havde da både snakket om Freud og kærestesorger. Efter et par alvorlige overfald og et brud med en kæreste fik jeg et nervesammenbrud og psykose, og derfor valgte jeg at lade mig indlægge på afdeling O.

Her lå jeg i tre uger og fik masser af medicin og overfladiske snakke med alt for mange forskellige læger og sygeplejersker. Der blev ikke fulgt op på mig, da jeg tog afsted, fordi man mente, at jeg havde et godt netværk. Men min familie var dysfunktionel og samarbejdede ikke. Så jeg stod alene med de udfordringer, jeg nu havde. Psykiatrisk afdeling kunne ikke hjælpe mig.

Jeg skammede mig. Jeg er sikker på, at jeg havde begået selvmord, hvis ikke det var, fordi jeg havde haft et par gode barndomsår, jeg kunne huske tilbage på. Det har taget årtier at komme ud af mine angstfyldte tankemønstre. Jeg tænker tit på dem, der går til grunde uden hjælp på den stenede vej.

Vi ved så meget mere om psyken i dag, end da man troede, at måneskin kunne gøre dig sindssyg. Det er på tide, at vi bruger vores enorme viden – også fra folk, der har været igennem forløb med psykisk sygdom, som er kommet ud på den anden side.

Det kræver høje karakterer at få en uddannelse som psykolog eller psykiater. Men det er ikke altid dem med de højeste karakterer, der forstår mennesker bedst. Jeg ønsker mig flere hjælpelærere i skoler og trivselssamtaler på uddannelser og arbejdspladser. Alt for mange får lov til at gå alene rundt med deres udfordringer. Det er på tide, vi bruger penge på at forebygge i stedet for på de katastrofer, der sker for folk, som er blevet så ødelagte, at de ikke længere kan deltage i samfundsfællesskabet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunilla Kurdahl

Det er på tide vi bruger penge på at forebygge. SÅ enig <3