Kommentar

Så ærter, læg kartofler, og drop at slå græsplænen. Så bliver din have en kilde til glæde

Selvfølgelig føles havearbejdet som en sur pligt, hvis man absolut vil have en græsplæne som i idrætsparken. Men hvis man i stedet dyrker tomater og bær og nyder insektlivet i det høje græs, udgør haven en fortrinlig pause fra hamsterhjulet
Nyttehaven har potentiale til at bidrage med utallige positive effekter i vores daglige liv, skriver Niels Bach Jensen.

Nyttehaven har potentiale til at bidrage med utallige positive effekter i vores daglige liv, skriver Niels Bach Jensen.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat
12. juli 2022

Krige og økonomiske kriser har altid medført en opblomstring af danskernes interesse for nyttehaver. Tendensen er, at der i mulden omkring parcelhusejendommene lægges kartofler, sættes porrer og sås ærteplanter, således at vi drager nytte af de kvadratmeter, der i så mange haver står som uberørt grønt græs. Ved at dyrke vores egne grøntsager i baghaven har vi i krisetid mulighed for at spare en smule penge på indkøbsturen og samtidig forsyne familien med sund, hjemmedyrket mad.

Der er dog langt mere tungtvejende årsager til, at det er en god idé at agere hobbylandmand og samtidig sætte naturen fri i sin egen baghave. For det første giver dyrkningen af jorden os mulighed for at genetablere den jordforbindelse, som over tiden langsomt er forsvundet, i takt med at frugt og grønt hovedsageligt er blevet noget, vi anskaffer os plastindpakket og renskuret i supermarkedets grøntafdeling. Ved at påtage os ansvaret for dyrkningen af vores egen mad tvinges vi til at tage stilling til, hvordan klima, vejrforhold og muldens kvalitet direkte påvirker planternes vækst. Grøntsagsdyrkning kan være med til at skabe interesse og ansvarsfølelse over for naturen ved, at man er direkte engageret i den.

En stærkere jordforbindelse vil samtidig være forbundet med både glæde og begejstring, når de første tomater bliver modne, den hjemmehøstede kruspersille strøs over de kogte kartofler, og man kan invitere naboens unger på pluk-selv-bær i baghaven.

Drop nu den græsplæne

Samtidig kan det at give plads til den vilde natur i baghaven ændre tankegangen om, at havearbejdet er en sur tjans, der skal overstås så hurtigt og nemt som muligt. Jeg forstår godt, at det kan føles som en kedsommelig affære, hvis man udelukkende bruger sin havetid på at klippe og vertikalskære sit græstæppe, så det står pænere end plænen i idrætsparken. Det behøver dog ikke være sådan!

I min egen forstadshave bruges græsslåmaskinen kun til at slå et par stier rundt i haven, hvilket betyder, at plæneklipning udgør en meget begrænset opgave. Samtidig inviterer den langhårede urteplæne alverdens insekter, sommerfugle og bier på besøg. Insekterne skaber liv i haven og hjælper samtidig med bestøvningen af både frugt og grøntsager.

Hvis flere mennesker gør op med, at kvadratmeterne i baghaven blot skal udfyldes med et ensartet græstæppe, vil den vilde natur gradvist overtage faunaen og levere naturoplevelser og summende insektliv i stedet for ærgerlige pligter, der ikke er forbundet med andet end besvær og vedligeholdelse.

En pause fra hamsterhjulet

Indretter man sin have rigtigt, kan haveaktiviteterne være en ventil, der udjævner trykket fra det såkaldte hamsterhjul, der ubarmhjertigt kværner derudaf. Jeg kender flere mennesker, der taler om, at ukrudtslugning kan henstille dem i en nærmest meditativ tilstand, hvor de gentagne bevægelser trækker tempoet ud af dagligdagens stressende opgaver. Samtidig vil jeg mene, at det er vanskeligt ikke at være nærværende, når man sammen med sine begejstrede børn finder sommerens første kartoffelknolde under jorden eller ved en fælles indsats puster frøene af en afblomstret mælkebøtte.

Naturen er faktisk menneskets oprindelige levested, mens hverdagsræset er et kludetæppe af sociale og kulturelle konstruktioner, der i værste fald gør os både syge og stressede. Nyttehaven har altså potentiale til at bidrage med utallige positive effekter i vores daglige liv. Den kan være en kilde til sunde, sprøjtefri grøntsager af en kvalitet, som man slet ikke kan købe i butikkerne, og samtidig gavne vores psykiske trivsel.

Jeg håber derfor, at flere danskere vil trække havehandskerne på og begynde at dyrke deres baghaver – til glæde for sig selv og naturen.

Niels Bach Jensen er haveejer og politibetjent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Pedersen

Tak!

Og det virker, skulle jeg hilse og sige :-)

Thomas Helbo Hansen, Alan Frederiksen, erik jensen, Morten Schunck, Katrine Damm, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Jacob O, erik pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg har en græsplæne, hvor jeg slår en bræmme på et par meter rundt om den, mest for at kunne færdes nogenlunde nemt i bræmmen uden at skulle i gummistøvler og den slags.
Resten af græsset er vokset op i en halv meters højde, og efter at aksene blomstrede - heldigvis uden at jeg nøs alt for meget på grund af al den pollen, som aksene udsendte - står græsset nu med modne aks og svajer i for hvert et eneste vindpust. Som man kender fra en kornmark.
Jeg kalder det for Boris Johnsons hår......:)

John Jørgensen, erik jensen, Morten Schunck, Katrine Damm, Thomas Tanghus, erik pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hej Willy,
Med det navn til dit græs, kan jeg kun opfordre til at du køber en plæneklipper (gerne med bioklip) :-)
Go sommer

Carsten Troelsgaard

Et af de sure perspektiver i mit liv er, at jeg ikke har en have.

Forfatteren skriver:
"Drop nu den græsplæne"

Det er der mange grunde til. Det véd vi godt.
For at hælde salt i såret er her et parentetisk klip fra Microbiome-linket nedenunder:

"This study found that grasslands exhibited significantly greater proportions of identifiable pathogenic bacteria compared to scrub. The abundance of the bacteria, however, decreased significantly with sampling height."

Men, jeg popper linket for at give et andet perspektiv vi ikke lige havde tænkt på eller vidst noget om.

https://www.news-medical.net/news/20201112/Research-looks-at-aerobiomes-...

John Jørgensen

Tak Carsten. For dem der ikke har åbnet linket kan jeg lige kort fortælle om kontakt til de mangfoldige mikroorganismer i jord og planter der gror lidt mere vildt. De hæmmer børns (voksnes?) risiko for at udvikle allergi og autoimmune sygdomme. De hæmmer andre sygdomme, bla i mave-tarme. De hæmmer kræft. Det siges at det er vigtigt at få jord under neglene. Det skal forstås helt bogstaveligt: Jordbakterier der sidder under dine negle, de spreder sig ind i kroppen og gør dit tarmsystem og immunforsvar meget stærkere. Så af med handskerne ind i mellem. Iøvrigt skal brændenælder i din mad være en fantastisk kilde til gode proteiner <3

John Jørgensen

Carsten: Der findes en hjemmeside "del jorden.dk" eller lign. Der kan man ofte finde en haveejer med for meget jord <3

Inge Lehmann

Suk, heldige asen hos os er høsten altid blevet raseret af dræbersnegle med flere medskyldige.

Skuffende 1 zucchini for 1 plante over hele sæsonen.

Resten af skaderne på planterne kommer af meget aktive og boldglade børn.

Også suk når det kommer til arealet udenom huse i region hovedstaden. Når man flytter fra Jylland erkender man, der kun findes små frimærker omkring husene.

Nå i det mindste indeholder haven en stor biodiversitet af voldsnegle, dræbersnegle, kældersnegle, samt en del ikke identificerede snegle med og uden hus.

Men hvor ville det være rart også, at få nogle af de der grøntsager ud af sit store arbejde.

Det eneste vi lykkedes med er hvidløg, vild ruccula og rabarber.

Inge Lehmann

Hej John Jørgensen hygiejnehypotesen er stadig ikke blevet bevist.

Men man kan se, der er en sammenhæng mellem udsættelse for mange virusinfektioner og astma og allergi.

Det er nok også derfor vi ikke ser effekt af tidlig kontakt med andre børn i Danmark på udvikling af astma og allergi.
De allerfleste børn i Danmark kommer i vuggestue, hvor deres immunforsvar bliver bombarderet fra dag et også med mange virus. Deraf udtrykket vuggestuepest. De får også jord under neglene på legepladsen, hvorefter fingrene kommer i munden før en voksen får set det.

Jo større by jo større effekt og jo større by jo hyppigere kontakt med andre mennesker og dermed virus.

Det er nok groft sagt bylivet, der er skadeligt, istedet for landlivet der er gavnligt.

For at føje spot til skade er pollen, der har været udsat for byforurening, oveni mere allergene end pollen fra landet.

Problemet med udsættelse for bakterierne er også, at man ikke kan frasortere de skadelige bakterier fra evt formodede gavnlige.

Ligeledes kan udsættelse for gramnegative bakterier over et vist niveau øge risikoen for astma og allergi. Så man løber også ind i problemet, at man ikke kan styre den mængde bakterier man får.

Så det er et meget komplekst område uden entydige svar og anbefalinger.

Mange af de gavnlige effekter på tarmen og kræft, som du nævner, fås ved at spise varieret, som f.eks. den mediterrane diæt og det helt uden at udsætte sig for sygdomsfremkaldende bakterier.

Og de personer jeg kendte fra landet vaskede også hænderne inklusive negle før de satte sig til bordet.

John Jørgensen

Inge Lehmann Det virker jo kun hvis din jord indeholder de bakterier din krop har brug for. Det gør sandkassen i børnehaven ikke. Så vim må ud i skoven og den levende havejord. Ang neglene så skal det være fordi baterier trænger igennem huden og ind i kroppen, ikke fordi du spiser dem. Som jeg forstod det. Børn der har husdyr kan også få bedre immunforsvar end andre...

Inge Lehmann

John Jørgensen nu består hele børnehaven jo ikke af sandkasse.

Og hvis bakterier kan trænge igennem huden så hører du allerede til kategorien af folk med astma og allergiproblemer.

Igen er vi ude i problemet med, at kunne kontrollere hvilke bakterier hvornår og hvor mange.

Der er en linær korrelation mellem bebyggelsesstørrelse og risiko for astma og allergi. Det giver mening for sandsynligheden for virusinfektioner, men ikke jord under neglene.

Selv det med husdyr er ikke entydigt og også afhængig af hvilken slags husdyr.

Ligesom kvægbesætninger virker positivt mens svinenebesætninger er det modsatte.

Der er ingen konsekvent sammenhæng.

Faktisk kan man med lige ret sige, at det skyldes mere beskidte hjem end tidligere og overgang til rengøringsmidler med duft.
Familier bruger meget mindre tid på rengøring nu pga at de bruger tiden på arbejdsmarkedet.
Ligeledes er der en stærk korrelation mellem citronduft og problemer med udvikling af astma allergi.

Ps tidligere mente man også, at danskere ikke kunne få hustøvmideallergi fordi vi har fjernvarme, derfor undersøgte man det heller ikke.

Jeg savner, at dem der påstår, vi lever renligere nu, faktisk henviser til viden, der påviser denne påstand.

Carsten Troelsgaard

kommer jeg for sent med indput?

Inge Lehmann skriver
"Så det er et meget komplekst område uden entydige svar og anbefalinger."

Medicin har én fordel: Det er, under det stærke mikroskop, enkelte molekyler, objekter der kan iagttages, måles på og vurderes. Men de undslår sig bestemt ikke for at miste entydigheden når det gælder virkningen.
De nye metoder omkring mikrobiomet har indhentet den forskel, og det kan betragtes i sin mangfoldighed og ændringer og forskelle vurderes.
Det sidste der mangler er at kunne kontrollere det.

Tilbage til haven og markerne. Der er så mange ligheder. Og jeg sidder lige og opdager en ny analogi: Jeg er meget optaget af jorden og dens sundhed mht dyrkning og udbytte. Der er uendelig mange fordele ved at behandle jorden godt - de konventionelle mister det organiske indhold, langsomt men sikkert. Og, hvor ligner det problematikken omkring forholdet mellem mikrobiomet og tyktamen. Jeg læste tidligt, at en tynd-vægget tyktarm ville være mere udsat for læk der kan være basis for nogle af de autoimune sygdomme. Når man læser om mikrobiomet er det centralt, at det lever af dét resten af fordøjelses-systemet ikke kan forholde sig til. De hurtige madvarer (sukker, kulhydrater fra mel og ris mm) når måske ikke derned før de er væk - under alle omstændigheder er mit helse-projekt simpelt: sørg for at der er rigeligt af dét andet (ærter, protein, 'fiber'). Det er tydeligt at mine negle bliver robuste og jeg mistænker 'brusk' for at være i samme familie - det fine 40 år gamle røntgen-fotografi af rygvirvler der er kolapset og så tydeligt viser de plagsomme sider af mit liv forsvinder som problem. Meget konsekvent og pålideligt.
Der er en slags kontrast i 'mindset' mellem de to mad-former .. vi dyrker de kulturformer, hvor glad udfarende adfærd er i højsædet. Mit tilsvarende mindset er farvet ved et smerter-nærværd som kan holdes i ave af bevægelse -> ud af døren med hovedet under armen. Det sidste år har jeg oplevet noget sjældent: at kunne sidde ned. Jeg er 70 år, men jeg tror ikke at alder gør en forskel og jeg kan allerede ane en mis-diagnosticering. Bevægelsen er ikke løsningen. Det er symptomet.

Inge Lehmann

Carsten Troelsgaard microbiomet og viden om er rigtig spændende og desværre for mange et område, der stadig er i sin spæde start.

Det er altid blevet mistænkt for at være vigtigt, problemet var og er, at bakterierne ikke kunne identificeres, da de ikke kunne dyrkes. Nu hvor vi har fået PCR som metode og den er blevet billigere, er der kommet godt gang i forskningen.

De foreløbige resultater viser, at hvis man spiser som anbefalet f.eks. den mediterrane diæt, fodrer man de gavnlige bakterier.

Den lækkende tarm formodes netop, at være en af grundene til, at det er vigtigt at amme. Mælken er ikke steril og indeholder både prebiotika og immunstoffer fra moren, der både beskytter mod tidligere sygdom samt præsenterer allergener/mad sikkert til barnets immunsystem.

Ligeledes har de to store undersøgelser i DK af gravide fra familier med forhøjet risiko for astma og allergi vist, at omega 3 fedt i tredje semester forebygger astma og allergi.

Så som nævnt før, området er meget mere kompliceret end kun, at få jord under neglene og bo på landet.

Inge Lehmann

Ps nu har forskning jo vist, at grønt i sig selv, er godt for både det mentale og fysiske helbred.
Det er nok bare at gå tur i det grønne.

Dermed må folk på landet gennemsnitligt jo allerede der, have et forspring overfor byfolk.

Men a pro po havearbejde, her scorer havefolket jo dobbelt. De får varieret bevægelse sammen med nydelsen af det grønne.
Så der kan man utvetydig påstå, at jord under neglene er sundt ;-).

Carsten Troelsgaard

For et par år siden kunne jeg, provokerende som jeg er, ved en familiær, festlig lejlighed fortælle, at jeg nu havde fået gemt noget af en 'hørmer' i fryseren. Just in case. Jeg værner om min mave-have men erkender, at jeg kan komme ud for en hændelse, hvor jeg ikke kan ignorere lægens brug af pennicilin. Det er den store destruktor når det kommer til at øde de bakterier som karakteriserer min mave-have.
Dét skal man ikke dele med familien før det er blevet almindeligt kendt, så det er meget belejliget, at møde

https://www.wired.co.uk/article/could-old-poop-cure-future-diseases

Det er en anden kilde end den jeg plejer at bruge på 'www.news-medical.net/medical' hvor der er +2000 korte forsknings-præsentationer under emnet Microbiome.