Kronik

Selvfølgelig er der ingen modsætning mellem håndarbejde og feminisme

Præcis som vi ikke vil bedømmes baseret på udseende, er ’kreapiger’ eller husmødre ikke et værdiladet prædikat eller en boks, der kan definere os, bare fordi vi laver håndarbejde
De seneste år er der opstået en ny bevægelse inden for håndarbejde – et opgør med de fastlåste traditioner, som vi også så det i 70’erne, mener håndarbejds- og hobbyredaktør Louise Gram.

De seneste år er der opstået en ny bevægelse inden for håndarbejde – et opgør med de fastlåste traditioner, som vi også så det i 70’erne, mener håndarbejds- og hobbyredaktør Louise Gram.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
29. juli 2022

Er de senere års opblomstring af håndarbejde et knæfald for patriarkatet og en tilbagevenden til traditionelle kønsroller, eller går det fint i spænd med det moderne kvindeideal og nutidens feministiske projekt?

Et interessant, men også lettere provokerende og trættende spørgsmål. Så lad mig til at begynde med lige slå én ting fast: Uanset hvilken vinkel man vælger at debattere feminisme og kønsroller ud fra, er feminisme fra mit synspunkt teorien om lighed blandt mennesker – socialt, politisk og økonomisk.

En feministisk livsanskuelse kan altså aldrig være dikteret af, hverken hvem man er, hvordan man ser ud, og derfor heller ikke hvilke interesser man har.

Herefter må jeg kort ridse (kvindekamps)banen op og se på de tråde, historien trækker til håndarbejde i dag.

Feminismens fire bølger

Feminisme har farvet samfundsdebatten i fire store bølger af kvindekamp, som hver især har været baseret på de samtidige forhold, og den vil altid være i forandring i takt med samfundets udvikling. Feminisme skal altså ikke betragtes som et begreb i fast form, men mere som en flydende bevægelse.

Under første bølge omkring 1848-1920 kæmpede især kvinder fra overklassen for at blive set som individer frem for påhæng til mænd, og de kæmpede for adgang til uddannelse, arbejde, stemmeret og lige rettigheder i ægteskabet.

Kvindesagen rejste sig igen omkring 1970 med anden bølge. Her gik kvinderne til kamp under sloganet ’det private er politisk’. Der blev opponeret mod den stereotype opdragelse af piger og drenge, og det var alt fra kønsbestemte farvekoder til det på mange områder kønsopdelte arbejdsmarked og ditto uddannelsessystem. De ville have mænd til at deltage i de huslige pligter, et opgør med hustruvold og voldtægt og kvindeundertrykkelse i alle dens former – i hjemmet, på arbejdsmarkedet, på gaden, i sengen, til fest, i organisationslivet.

Som en del rødstrømpebevægelsen udgav Kirsten Hofstätter tre bøger om hønsestrik i et oprør mod garnfirmaerne, der ikke ville udlevere opskrifter uden garnkøb, og mod de fastlåste strikketraditioner. Den første bog, Hønsestrik, skulle oprindeligt have haft titlen Strikkemanifest og udgives på forlaget Røde Hane, men da de ikke ville udgive den, stiftede hun selv forlaget Hønsetryk. Rødstrømperne strikkede hønsestrik som et statement, ofte med kvindetegn og politiske budskaber i mønstrene.

Fra omkring 1992 rullede den tredje bølge, bygget på filosofien om, at der ikke fandtes en bestemt form for feminisme, og at målet først var nået, når kvinder af alle hudfarver, nationaliteter, religioner og livsstile var sikret lige vilkår. De rettede desuden en skarp kritik mod skønhedsidealer og skønhedsindustriens fokus på skønhed og hvide kvinder. Strik og håndarbejde trådte i baggrunden, fordi tredje bølge på mange måder var et opgør med anden bølge.

I dag rider vi så på en slags fjerde bølge, som igennem digitale medier og den virale kampagne #MeToo er blevet verdensomspændende og antager mange forskellige former. Den er især et opgør med udskamning, kropsidealer, fastlåste kønsopfattelser, krænkelser og undertrykkelse af mennesker uanset køn, seksualitet, hudfarve, religion og kropstype, og den har et øget fokus på flydende køn.

Feminisme kan altså ikke opgøres som en fast form, men nærmere som en flamme på et lys: Flammen er altid den samme, men ilden er hele tiden ny. Hvor kvinder tidligere kæmpede for at opnå status og rettigheder på lige fod med deres mandlige medmennesker, dernæst at udslette de fastlåste kønsrollestrukturer, kæmper vi i dag for et broget kvindesyn og lige levevilkår for alle uanset køn, race, klasse, livsstil og udseende.

Strik og aktivisme

Historien viser, at der ikke nødvendigvis er noget modsætningsforhold mellem håndarbejde og kvindekamp – i mange tilfælde tværtimod. Håndarbejdet har igennem alle tider knyttet især kvinder sammen i kærligheden til at skabe og udtrykke sig, der er altid blevet fortalt fortællinger igennem håndarbejde, også inden for rammerne af kvindekamp.

Krista Suh og Jayna Zweiman fra Los Angeles udviklede i 2017 en pussyhat til The Women’s March i Washington den 21. januar, dagen efter Donald Trumps indsættelse. Ideen var, at demonstranterne skulle sy, hækle eller strikke den pink hue som et visuelt statement ved marchen, »et lyserødt hav, der viser, at vi står sammen«, lød det i indledningen af den oprindelige opskrift, og også kvinder, der ikke var til stede, kunne via pussyhatten være politiske aktive. Huen blev navngivet som en protest mod Donald Trumps vulgære udtalelse om at tage kvinder i skridtet og er siden blevet et ikonisk symbol for fjerdebølgefeminismen.

De seneste år er der desuden sket en ny bevægelse inden for håndarbejde, igen et opgør med de fastlåste traditioner, som vi også så det i 70’erne. Man skal slå sig frit løs, afvige fra opskrifter, blande materialer, og man må gerne lave fejl. Det skal være sjovt og helst have et personligt præg.

Mange bruger det til at lave craftivism, håndværk som aktivisme, der typisk inkorporerer elementer af antikapitalisme, miljøisme, solidaritet eller feminisme. En gammel tradition, som er blevet langt mere synlig igennem kunst, mode, moderne streetart, som for eksempel hegn, træer og skilte beklædt med hækling eller broderede udsagn. Eller som håndarbejde med statements, som deles på sociale medier og bæres på eller er til skue i hjemmet.

Der er mange, der gerne vil være med til at farve debatten med forskellige holdninger, og det er nemt at komme ud med holdninger og kritik igennem de sociale medier. Her kan håndarbejdet gøre det ekstra iøjnefaldende og give det større slagkraft på grund af den tid, der er lagt i at lave det.

Håndarbejde forener

De sociale medier har gjort håndarbejdet nemt tilgængeligt og skaber forbindelser og sammenhold mellem mennesker spredt ud over hele verden forenet af interessefællesskab.

Ud over at håndarbejde falder perfekt i tråd med tidens trend om bæredygtighed, slow fashion og at reparere og bevare ting, er det også perfekt til at skabe unik stil og understøtte personlighed.

Håndarbejde er derfor ikke længere noget, der bliver set ned på som ’kedeligt’, det er sejt at kunne selvproducere, og det harmonerer perfekt med fjerdebølgefeminismens opgør med kropsidealer og fastlåste kønsopfattelser.

Præcis som vi ikke vil bedømmes baseret på udseende og kræver ret til at bære både makeup eller have silikonebryster og stadig kunne have tænkende hjerner og holdninger, er ’kreapiger’ eller husmødre ikke et værdiladet prædikat eller en boks, der kan definere os, bare fordi vi laver håndarbejde.

I den spirende feministiske bevidsthed er vi alle selvstændige individer, som skal respekteres uanset vores identitet. Vi vokser igennem at udtrykke os kreativt, og det er noget, vi kan samles om.

Power og intelligens kan findes alle steder.

Louise Gram er håndarbejds- og hobbyredaktør

Serie

Er strikketøjets genkomst et knæfald for patriarkatet?

Strik, hækling og broderi hitter – særligt blandt kvinder – og nogen ser det som en ligestillingskamp. Men hvordan er håndarbejdet, som tidligere emmede af traditionelle kønsroller, pludselig blevet relevant i 2020’erne – og er det overhovedet gavnligt for det feministiske projekt eller i virkeligheden med til at opretholde et stereotypt kvindeideal? Det undersøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Det er åbenbart ikke så nemt at være et menneske, der strikker; feminin, maskulin eller ...

Min søster forsøgte at lære mig at strikke..Hmmm,
men både ryatæpper og stramaj har jeg færdiggjort,

Personlig har jeg stor fornøjelse af at købe og arrangere blomster i vaser osv, uden det går ikke ud over min maskuline selvopfattelse.

Andre var mere fikse på fingrene, og blev endda sammenlignet med vildmænd!
https://www.berlingske.dk/kultur/rigtige-vildmaend-haekler

Måske er der nogle, der lige skulle samle et par masker op i stramaj strikkeriet ved kakkelbordet i de ”fine saloner”
før håndarbejde bliver woke.....

William Mannicke

PS: det altså ikke mig der har opfundet: “stramaj strikkeri”!

https://www.information.dk/debat/2019/04/georg-metz-dfs-stramajstrikkede...

William Mannicke

Rettelse:
Personlig har jeg stor fornøjelse af at købe og arrangere blomster i vaser osv, uden det går ud over min maskuline selvopfattelse.

Ikke, ikke :-)

John Kierans

Personligt har jeg lige siden teenageårene haft stor fornøjelse af at udføre kreativt arbejde dels ved at male, dels ved kulinariske kreationer i og uden for køkkenet, og jeg må indrømme, at jeg aldrig på nogen måde har forbundet det til nogen specifik kønsidentitet - lige så lidt som når jeg bygger et røge-skur eller klipper en hæk.

Hvor er det dog trist, hvis nogle feministiske kvinder får andre feminister til at føle mindreværd, fordi de formaster sig til at udføre håndarbejde eller andre kreative fag.

Det får parolerne om ligeværd og frihed for alle til at runge lidt tomt - hvis alle er lige, men nogen er lidt mere lige end alle, er vi vist tilbage til Kammerat Napoleon.

Torsten Jacobsen

Mens den danske 'venstrefløjs-intelligentsia' mediterer over så påtrængende spørgsmål som 'strikketøjets mulige betydning for den feministiske kamp', taler man andetsteds om - ved umiddelbar sammenligning - langt mindre betydningsfulde emner:

Central Banking and its Discontents: The Role of Monetary Policy in Contemporary Capitalism<(i>
https://www.youtube.com/watch?v=jKL2prhZIMY

Gudsketakoglov for Dagbladet Informations evne til at skille snot fra skæg :D