Læserbrev

Tvangsdigitaliseringen udelukker ældre og mennesker med handicap fra samfundet

Det virker, som om regeringen, kommuner, styrelser og andre offentlige instanser er besat af tanken om, at alt i Danmark skal digitaliseres. Men hvad gør vi med de mennesker, som ikke har råd til, lyst eller mulighed for at være en del af omstillingen?
Adam Lebech (tv.), vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen og Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark præsenterer MitID på et pressemøde.

Adam Lebech (tv.), vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen og Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark præsenterer MitID på et pressemøde.

Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Debat
21. juli 2022

Det er nok ikke gået upåagtet hen, at vi nu alle skal skifte vores NemID ud med MitID. Samtidig bliver der kortere åbningstider for kontakten til ’rigtige’ mennesker. Min bank lukker nu allerede klokken 13.00, hvilket gør det besværligt at få hjælp. 

Hvad skal mennesker med handicap og de alderdomssvækkede for eksempel gøre? De kan, hvis ikke en pårørende er så fornuftig at tage over, få en økonomisk værge  som jo også har sin egen forretning at passe – via styrelserne, der også virker for borgerne som en computer. Den menneskelige kontakt synes unødvendig for disse instanser.

Adgang til lån af en offentlig computer er delvist blevet lukket for pøblen, da corona lovliggjorde lukningen af de offentlige biblioteker. I dag skal folk selv finansiere digitaliseringsprojektet: computere, smartphones og så videre, for at hamle op med det arbejdende samfund. Og hvad, hvis man ikke kan det? 

Der er tale om en tvangsdigitalisering. Begrundelsen er en ny øget sikkerhed. Men det nye system virker endnu mere usikkert med sin brug af vores personnummer. Det virker næsten, som om regeringen, kommuner og styrelser er besatte af tanken om, at alt i Danmark skal digitaliseres. Og alle andre nødvendige instanser såsom forsikringsselskaber, fagforeninger 0g så videre følger trop.

Det forekommer ikke som resultatet af et demokratisk valg – pøblen får det bare trukket ned over hovedet. Hvis man ikke makker ret, kan man hverken komme ind i sin bank, tilgå sin post eller bestille tid til lægen. Man skal altså være digitalt opdateret for at være her.

Det synes at have nogle voldsomme konsekvenser for mennesker med handicap og alderssvækkede personer; de er totalt sat ud af spillet. Den sociale eksklusion eskaleres med større og større kraft. Digitaliseringen virker ude af kontrol.

Man kan undre sig over, hvor vores frihed er, og hvor vores demokratiske stemme er blevet af? Ønsker man at leve uden digitaliseringen, bliver man sat af. Hamsterhjulet fanger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

Styrelserne har svært nok ved selv at finde rundt i det.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Rikke Petersen, Rolf Andersen, Martin Christensen, Katrine Damm, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Der er sikkert en dobbelt dagsorden.

Dels af udbygge digitaliseringen og, dels af signalere politisk handlekraft ,med dette tiltag, som i princippet skulle modvirke svindel.

Efter at det er blevet implementeret vil nye svindel historier sikker dukke op igen.

For dens slags svindel kræver bare en tillidsfuld ældre medborger , og en begavet svindler. Derfor vil det nok aldrig helt kunne undgås.

jeg er dog glad for at , jeg stadig kan beholde min Ruko lås i mit dør , og ikke skal skifte til et elektroniske kode system for at komme ind i mit eget hjem.

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Martin Christensen, Katrine Damm, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Regeringen, KL og Danske Regioner har ved aftalen om kommunernes og regionernes økonomi for 2020 oprettet en investeringsfond, der støtter afprøvning af nye teknologier i den offentlige sektor.
Såkaldte signaturprojekter med kunstig intelligens.

Her kan man læse, hvad der i øjeblikket er i støbeskeen, listen er alenlang:

https://digst.dk/digital-transformation/signaturprojekter/

De indeholder næsten alle elementer af "predicting", dvs 'forudsigelser', og skal 'hjælpe' sagsbehandlere, socialrådgivere, plejehjemsmedarbejdere, skoler, og såvidere.

Politiet har allerede indført POL-intel ved assistance fra det kontroversielle Silicon Valley- firma Palantir.

https://dansk-politi.dk/nyheder/ny-it-skal-hjaelpe-politiet-med-fange-fo...

"Palantir har i USA været genstand for kras kritik, og LAPD blev tidligere på året beskyldt for at have skabt et såkaldt racistisk feedback loop. Når en person i Los Angeles får en høj score på den såkaldte ‘chronic offender’-skala, opfordres betjente til at holde særligt øje med vedkommende.

Men ifølge kritikerne har LAPD historisk set arresteret og visiteret flest sorte personer, og derfor er det også primært sorte, der dukker op i Palantir. Og så fortsætter det samme mønster."

https://www.version2.dk/artikel/politiet-predictive-policing-er-interess...

Så udover at borgerne bliver overvåget både for og bag, bliver nogle grupper i samfundet udsat for algoritmebaserede forudsigelser, de ikke har en chance for at kunne gennemskue.

Og det har de ansatte der bliver sat til at anvende algoritmerne for den sags skyld heller ikke.

Tænketanken Justitia har netop lavet en ny rapport, og den konkluderer, at det står meget værre til for digitalt udsatte borgere, end man hidtil har troet; næsten en fjerdedel af den danske befolkning kan ikke gebærde sig i den digitale verden:

"Udviklingen rejser (...) en række væsentlige problemstillinger i forhold til bl.a. borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale processer og automatisering. Det gælder ikke mindst for de digitalt udsatte borgere, som ifølge en nylig rapport fra Digitaliseringsstyrelsen og KL udgør 17-22 procent af den voksne befolkning, men som ifølge denne rapport reelt kan udgøre helt op til en fjerdedel af den voksne befolkning."

https://justitia-int.org/digitalt-udsatte/

Rapporten viser, at for 20-25 procent af befolkningen undermineres retssikkerheden og rettighederne af den digitale velfærdsstat.

"Den konkluderer, at den stadig mere omfattende digitalisering af velfærdsstaten og især indførelsen af digitale selvbetjeningssystemer i 2012-2015 underminerer rettighederne for en stor gruppe af it-udfordrede danskere."

Det kan betyde, at man bliver sanktioneret, straffet eller ikke får de ydelser, man har ret til.

https://justitia-int.org/politiken-staten-straffer-de-it-svage-borgere/

Og ja, hvad gør folk, der ikke engang har råd til en smartphone, tablet eller computer?

Marianne Jespersen, Morten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, ole eising, Carsten Munk, Jan Damskier, Karen Møller Grothe, Espen Bøgh, Arne Albatros Olsen, Martin Christensen, Ebbe Overbye, Katrine Damm, Brian W. Andersen, Lillian Larsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

"Det virker næsten, som om regeringen, kommuner og styrelser er besatte af tanken om, at alt i Danmark skal digitaliseres."
Nej, det virker ikke som om. Det er sådan.

Efter at en ellers sky og reserveret person, havde været syg på grund af corona og tilstødende blodpropper, hjælper jeg nu vedkommende på forskellig vis. Blandt andet via fuldmagt med kontakt til banken, det at hæve kontanter og lignende.

Vedkommende er ikke digital borger og aner ikke, at Visa/Dankortet kan anvendes som betalingsmiddel i diverse sammenhænge. Det har alene været brugt som hævekort til kontanter ved personlig betjening i banken. En funktion der nu er nedlagt i pågældendes bank, hvorfor al hævning foregår i automater udenfor banken, med den risiko det nu måtte indebære for en fysisk og psykisk svækket person.

Af elektroniske velsignelser ejer vedkommende kun en fastnettelefon og har af indlysende årsager aldrig været digital borger.
Alligevel har jeg oplevet nogle gange, at vedkommende har modtaget (uforståelige) skrivelser fra Digitaliseringsstyrelsen. Senest om skiftet fra NemID til MitID. Forklaringen fra styrelsen var ganske vist, at udsendelsen til alle ikke digitale borgere, beroede på en fejl. Det kommer der ganske vist ikke noget forklarende brev på til vedkommende, men er alene oplyst til mig på baggrund af skriftlig henvendelse via e-mail.
Så tak for det lille indspark om digitaliseringens åbenlyse negative sider.

Marianne Jespersen, Morten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Rolf Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Eva Schwanenflügel
20. juli, 2022 - 23:56

Rigtig god og fyldig kommentar du kom med.

Selv tror jeg at digitaliseringen i sidste ende lægger op til et
AI diktatur eller det som er værre.

Et af hovedargumenterne for digitaliseringen er at tilværelsen , skal være nemmere og mere sikker, men for hvert nyt tiltag , så bliver det skam også en hel del "NEMMERE" , at overvåge hvert eneste borger.

Velkommen til fremtiden.

Peter Mikkelsen, Marianne Jespersen, Morten Jensen, Lise Lotte Rahbek, Inge Lehmann, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

NemID og eller MitID, og den store forskel er, ifølge digitaliseringstyrelsen; "nøglemdtageren" i stedet for "nøglekortet" som den primære del - af løfterne til politikerne, men det passer bare ikke.

Hvori og hvorfra skal sikkerheden så bedømmes, primært må det være de økonomiske forbrydelser som en del ældre udsætte for af kriminelle, er enten aflurer eller fotograferer "nøglekortet" så de kan hæve / flytte penge fra de ældres konto.

Jeg har ikke umiddelbart erindring om nogle har fået stjålet deres e-mail fra e-boks, men det kan bero på en uopmærksomhed fra min side, men det er vist ikke heller ikke så interessant for de kriminelle, - "at fru Larsen skal til check på Riget en dag i november".

Ændringen fra "nøglekortet" til "noglemodtageren" er ikke en ny løsning, der har man haft mulighed for igennem flere år med NemID, der solgte "nøglemodtagere" til de kunder der ville betale for den, - men det kunne man jo blot have ændret fra politisk side, så de blev uddelt til alle borgere i stedet for, - så havde man ikke behøvet et projekt som "MitID" som nogle smarte folk så deres fremtid lys i for og med et projekt., - altså et noget og ret så overflødigt projekt.

Giver "nøglemodtageren" så den sikkerhed som det påstås, eller er det blot en lille ny udfordring for de kriminelle på "IT-banen", der skal være lidt mere kreative i fremtiden?

Det er nok det sidste - "det er kun en nøgle fra forbrydelsen" enten fra "nøglekortet" eller fra "nøglemodtageren" som den IT-kriminelle skal aflure den ældre fra i stedet for alle tallene på "nøglekortet", som ganske vist er letter når man har "nøglekonrtet".

Sådan som vi kender det i dag, skal vi indledningsvis afgive vort "brugernavn" og "CPR-nummer" og efterfølgende udveksle et 6-cifret tal fra "nøglekortet" før der gives adgang til de "hellige haller" i samfundet - bank, digital email fra det offentlige osv., osv..

Det lader til at de kriminelle er godt forberedt og allerede kender til en del af den indledende del af proceduren og nærmest kun mangler cifrene fra "nøglekortet", som de på en eller anden måde har franarret fru Larsen og kan bruge.

Hvor de får Fru Larsens kodeord og CPR-nummer fra - tja det ligger vist for manges vedkommene allerede ud på det store internet.

De hjælpsomme kriminelle er da også ganske snu og får afluret det via en enkelt telefonsamtale med fru. Larsen, og når det kan lade sig gøre med "nøglekortet" som skal det ikke meget opfindsomhed til også at overtale fru Larsen til "lige at trykke på "nøglemodtageren" og fortælle hvilket tal der står, - så bliver den glade "bankmand" som fru Larsen taler med så glad og svare frisk - "det var lige det tal jeg gerne ville checke med dem, så vi er sikre på ingen har brudt ind i deres bankkonto"(!), farvel og tak og hav en rigtig god dag.

Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvornår var det nu vi fik et personnummer ? Så vidt jeg husker var det samtidig med at alle skulle have en bankkonto til kildeskat. Jeg var i lære dengang i 1968-69. altså 50 år siden . Siden har vi fået internet - en slags "vilde westen" udi det økonomiske,med svindel,hvidvask og indentitetstyveri. Det kan man kun i mødegå med øget sikkerhed - så hvad fanden brokker i jer over.

Jeppe Theodor Lindholm

Jeg er gammel. Alligevel fik jeg mitID længe før tid. D. 08. august 2021 helt præcis. Det fik jeg gamle menneske ved selv at oprette det på mitid.dk. Det tog ca. en halvtime, så var jeg kørende med mitID. Og har været det lige siden. Nemt og lige til. Har også bestilt mig en kodeviser. Den kom med posten efter et par dage. Aktiverede den på mitid.dk. Så har jeg et alternativ, hvis mobiltelefonen svigter. Fra mitid.dk kan du styre dit mitID. Du kan aktivere og deaktivere dine dimser. Og du kan se en log over aktiviteter på dit mitID.

Jeg tænker, det som driller en del er, at før du kan oprette et mitID, uanset hvordan du gør det, er at dit identitet skal være entydig konstateret hos nemID. For mange er det det. Men får nogen er det det ikke. Det kommer bl.a. an på, hvordan dit nemID i sin tid blev oprettet. Er det f.eks. sket gennem en bank, så er din identitet ikke fastslået entydig. Og så er der ingen vej uden om personlig fremmøde på borgerservice med pas og fødselsattest. Længere er den ikke.

På borgerservice kan de markere din identitet som entydig fastslået i nemID efter personlig fremmøde med ID som pas og/eller fødselsattest.

Eva Schwanenflügel

@ Arne Albatros Olsen :
"Selv tror jeg at digitaliseringen i sidste ende lægger op til et
AI diktatur eller det som er værre."

Det tror jeg også.

Eller rettere, jeg ved det, for vi er der allerede så småt.

Skulle nogen have glemt det, kan I lige checke denne historie :

"Siden 2016 har kommunerne ulovligt frataget penge fra nogle af dem, der har den mindste økonomi i vores samfund.

I forrige uge kunne DR fortælle, at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere med nedsat arbejdsevne er blevet trukket ulovligt i deres kontanthjælp.

Fejlen har store konsekvenser for socialt udsatte mennesker og mennesker med handicap, der har fået kontanthjælpen reduceret med omkring 1.000 kroner om måneden."

https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/udsatteraad-og-handicapfor...

I dokumenter, som P1 Dokumentar har gennemgået, fremgår det, at kommuner over hele landet siden 2016 ulovligt har frataget kontanthjælp fra ugifte borgere, som kommunerne godt ved har en så begrænset arbejdsevne, at de, ifølge reglerne, slet ikke må blive trukket i kontanthjælpen efter den såkaldte 225-timersregel.

Det er sket, fordi kommunerne nu anvender en kunstig intelligens med en algoritme, der hver måned automatisk nedsætter kontanthjælpen, med mindre en fysisk sagsbehandler hver måned går ind og forhindrer det.

Det er også kommet frem, hvordan kommuners anvendelse af langvarig døgnovervågning og stopurs tidtagninger ved udmåling af hjælp krænker handicappedes rettigheder.

https://enhedslisten.dk/2021/02/19/el-graenseoverskridende-overvaagning-...

Og med en ny lov har Skat nu reelt set fri adgang til at indsamle og samkøre ikke alene sine egne og andre myndigheders data, men også alle offentlige tilgængelige data, det vil sige oplysninger fra Facebook og andre sociale medier, eksempelvis den lille fodboldklubs hjemmeside, Den Blå Avis, Google Maps og mange andre.

Der kan i princippet også indsamles oplysninger om seksuelle, politiske og religiøse tilhørsforhold, så længe det er i den gode sags tjeneste (altså myndighedsudøvelsen).

"Skats nye muligheder er reelt uden for anden kontrol end det beskedent bemandede Datatilsyn og domstolene, som endnu er utrænede i højteknologiske sager, og i øvrigt må bøje sig for lovens meget vide hjemmel."

https://www.altinget.dk/artikel/johan-busse-ny-lov-giver-skat-indsigt-i-...

For borgere der ikke er digitale, eller har råd til at hyre en revisor/advokat, kan det meget hurtigt gå galt, det siger sig selv.
Men i det hele taget er maskinbaserede beregninger af mulig kriminalitet en jungle af uberegnelighed.

De såkaldte ansvarlige politikere aner ikke hvad de har gang i.

Minkskandalen er blot et lille bøvs ved siden af..

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Egon Stich, Lene Basballe, Ebbe Overbye, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

For hvert nyt it-system går der en kortere eller længere periode, før hackere og bedragere har fundet hullerne. ETHVERT it-syetem indeholder huller. Sikkerheden i systemerne består jo i et samarbejde mellem it-systemudviklerne og borgerne - som tit slet ikke er blevet spurgt

Det jeg finder mest trist er, at hvis en lumsk person franarrer en person en stak kontanter, så opdager den franarrede det ret hurtigt.
Hvis en lumsk person eller organisation franarrer en person eller et helt samfund store midler, så kan der gå pænt lang tid, før det bliver opdaget, fordi it-systemerne ikke alarmerer om andre end de misforhold, de er indkodet til og som de lumske personer er bevidste om.

Med digitaliseringen har man givet de intelligente svindlere og bedragere større chance for at berige sig stort på de mere tillidsfuldes bekostning. Det er fanme da ikke i orden??!! Det er i min verden en samfundsopgave at passe på tillid og naivitet hos borgerne - ikke at rulle den ud som en rød tråd med pile på for selvberigere via it-svindel.

Jeg kalder det også tvangs-digitalisering. Jeg har ikke stemt for det og jeg har ingen chance for at gøre modstand uden at hægte mig selv af på (endnu) et sidespor.

Arne Albatros Olsen, Lillian Larsen, Egon Stich, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Kom i tanker om en anden episode fra mit arbejdsliv som støtte-og kontaktperson der også illustrerer den fantastiske digitaliserings velsignelser.
En skizofren person/ikke digital borger, der på daværende tidspunkt gennem en del måneder (6-7 så vidt jeg husker) havde været hjemløs, fik nedsat sin mangeårige førtidspension af Udbetaling Danmark. Heldigvis blev vedkommende opmærksom på det ændrede beløb i banken, ved en af sine hævninger af kontanter.
Da vi undersøgte grunden viste det sig, at Udbetaling Danmark havde registreret vedkommende som "samboende", da vedkommende ikke havde reageret på en henvendelse fra dem. Hvilken adresse Udbetaling Danmark havde sendt det famøse brev til, blev aldrig opklaret, men "fejlen" blev dog rettet med tilbagevirkende kraft.

Lillian Larsen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Efter mange trængsler har jeg nu et mit-id. Trængslerne bestod bl.a i at den mindst digitale mulighed der blev omtalt i den første vejledning, den kunne man ikke tilmelde sig til!? Nødtvungent forsøgte jeg at installere appen på min mobiltelefon, hvorefter jeg undervejs i processen fik besked om at min iøvrigt velfungerende telefon var for gammel og appen kunne ikke fungere. Dvs. et krav om at købe ny telefon. Hvorfor en mobil jeg iøvrigt bringer med mig overalt skal være mere sikker end et nøglekort forstår jeg ikke. Hvad med sammenligninger og videnskabelig dokumentation før generel indførelse? Yderligere blev min netbankkonto lukket og kunne ikke genåbnes hverken af bank hot line el. mit-id ekspertisen hot line trods flere opringninger, meget lange ventetider og løfter om, at det ville ske umiddelbart.
I praksis betød det at jeg igennem 3 uger ikke kunne betale regninger over netbank henover den første i en måned . Ingen ville tage stilling til hvem der skulle betale rykkergebyrer. Hertil kommer at brugsvejledningen jo forudsatte at man havde en passende dvs. ny dyr mobil telefon til rådighed og at det fungerede lige ud af den anviste vej. Der var ingen information og hjælp hvis dette ikke skete bortset fra en henvisning til borgerservice. Borgeservice har 14 dage til 3 ugers ventetid.

Dette kunne så være tilgivet, at jeg har spildt flere dage af mit liv på systemer som ikke øger min sikkerhed, ikke servicerer mig bedre og spilder dage af min tid.

For såvidt angår det kommercielle så forsøger alle store koncerner fx. COOP, Netto, Lidl mfl. at presse trængte borgere fra almindelig handel med kontant betaling og betalingskort over på deres egne Apps. via ekstrarabatter.

Utallige andre eksempler kan sikkert findes. Jeg kan fx. ikke kontrollere min gas-, el.- og vandregning og forbrug længere, med mindre jeg kan finde ind til min konto i firmaets system. Og hvor forudsætning er min mailadresse, mi særlige pasword mv. og meget ofte kan dette ikke fungere på min ældre pc-er ( Jeg er heldig at jeg har en?)

Bortset fra besværet, sikkerhedshuller mv. Så bekymrer jeg mig over at private profitforetagender står som ansvarlige for at drive virksomheder for det offentlige.

Al den kontrol og overvågning fra staten kan være yderst problematisk, men det bliver dog kun værre endnu når det er private firmaer , der gør der på statens vegne.

Der er vigtige områder hvor adgang til personers data kan være vigtige fx. skat og sundhed. Men generelt er der mange flere hvor digitalisering blot er en ny fordækt udbytning udover at den synlige som allerede findes.

Egon Stich, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Godt brølt, Marianne Jespersen.

Jeg var forleden inde på en facebook-gruppe som kalder sig noget i retningen af 'borgere mod MitID' for at se, om man kunne mobilisere en mere generel og fælles protest mod hovedløs digitalisering. Det viste sig ikke lige at være min slags løsning; den første overskrift var noget med at få Mette Frederiksen til at gå af og udsættes for rigsretssag, og det tror jeg ikke på har den ønskede effekt.