Læserbrev

Venstres Ungdom: Fredning af Arne-pensionen er en falliterklæring, der svigter Venstres ideologi

Politik bør handle om holdninger, principper og at turde stå ved sine meningers mod. Derfor tager Venstres Ungdom stor afstand fra den kovending, som Venstres fredning af Arne-pensionen er. Den er baseret på Gallup-målinger frem for på liberale grundprincipper
Venstre og Jakob Ellemann-Jensens fredning af Arne-pensionen er ren populisme. Det er et svigt at det borgerlige Danmark og den ideologiske retning for partiet, skriver en række ordførere for Venstres Ungdom.

Venstre og Jakob Ellemann-Jensens fredning af Arne-pensionen er ren populisme. Det er et svigt at det borgerlige Danmark og den ideologiske retning for partiet, skriver en række ordførere for Venstres Ungdom.

Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Debat
25. juli 2022

Politik bør handle om holdninger, principper og at turde stå ved sine meningers mod. Derfor tager vi stor afstand fra den kovending, som Venstres fredning af Arne-pensionen er. Den er baseret på Gallup-målinger frem for på liberale grundprincipper. Et populistisk træk af skuffende niveau.

Venstres Ungdom synes desuden ikke, at Arne-pensionen er danskerne værdig. Den er en ordning, der ikke vurderer mennesker på baggrund af en lægefaglig begrundelse, men blot på optjent anciennitet – hvilket ikke har noget som helst med nedslidning at gøre. En rigtig pensionsordning ville vægte, hvor nedslidt man reelt set er, ikke hvor meget anciennitet man har på arbejdsmarkedet.

Når Venstre siger, at de vil frede ordningen, fordi den skaber tryghed for danskerne, så er det ren populisme. Venstres Ungdom mener, at Venstres fredning af Arne-pensionen er en sand falliterklæring, som både viser et svigt af det borgerlige Danmark og af den ideologiske retning for Venstre.

Befolkningen har brug for en anden regering end den, vi har nu. Venstre burde fortsat være liberale og ambitiøse, så det kunne danne en fremtidig regering, der kæmper for en sund økonomi, og for at hårdtarbejdende danskere får en velfortjent pensionsordning – det fortjener Danmark. Og en ungepolitik, der bygger på muligheder frem for påbud og forbud.

Vi har brug for, at arbejdsduelige danskere fortsat er på arbejdsmarkedet, så vi kan få det hele til at køre rundt. Det kan ikke være i orden at finansiere fritid til folk, der burde befinde sig på arbejdsmarkedet.

Arne-pensionen tilgodeser ikke den stakkels tømrer, der er nedslidt, men som mangler nogle år, før vedkommende har optjent nok ’anciennitetspoint’. Hvor er det menneskelige i den løsning? Det efterlader de nedslidte på arbejdsmarkedet. Selv socialdemokratiske vælgere burde kunne se, hvor langt ude Arne-pensionen er. Ja, det burde gyse hos fagforeningerne selv!

Det gyser i hvert fald hos Venstres Ungdom, når politisk strategi bliver til hykleri. Venstre mente, at ingen arbejdsduelige skulle forlade arbejdsmarkedet på skatteydernes regning. Det mente partiet i går, og det burde det mene i dag. Vi i ungdomspartiet gør vores bedste for at holde den liberale retning i familien Venstre.
 

Underskrivere:

Mathias Rinaldo, social- og sundhedsordfører, Venstres Ungdom

Emil Nørrevang Krarup, retsordfører, Venstres Ungdom

Andrea Caroline Christoffersen, ordfører, Venstres Ungdom

Jens Paaske Klausen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører, Venstres Ungdom

Carl Wengel Grauballe, uddannelsesordfører, Venstres Ungdom

Freja Hansen, ordfører, Venstres Ungdom

Søren Lousdal, klima- og miljøordfører, Venstres Ungdom

Simon Andersen, skatte- og finansordfører, Venstres Ungdom
 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Ja, for i Venster er man kapitalister der kun støtter de få.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Peter Aarslev

Det kan ikke være i orden at finansiere fritid til folk, der burde befinde sig på arbejdsmarkedet - mener Venstres Ungdom. Mens man fra V med VU som haledikkende vedhæng, har muliggjort lige præcis dette, ved at forgylde bestemte vælgersegmenter med skattelettelser begunstigelser, nedsættelse af arvebeskatning og vækst i skattefrie indtægter. Men her hedder det bare noget andet....

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Lars Jensen, Torben Skov, erik pedersen, David Zennaro, Steffen Gliese, Ruth Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at kvinderne blandt medunderskriverne ikke har et specifikt område, mens alle mændene har det?

Rasmus Kristiansen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen, Torben Skov og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Går Venstres Ungdom også ind for at folkepension skal tildeles efter en lægelig vurdering af graden af nedslidning? Hvis ikke: hvorfor ikke?

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Jeg glæder mig ikke til at venstre ungdom bliver til venstre.
Om mon de kender deres eget partis historien og baggrunden hvis ja ville de ikke lovpriser trældom.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Inge Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Det skal nok blive godt, når vores ungdom skal redde verden. Ha ha ha